Afprøvninger/forsøg

Omkring 60.000 børn fødes hvert år i Danmark, og at blive mor er ofte meget glædelig
begivenhed. Desværre udvikler 10-15% af mødre en fødselsdepression, som kan have
en række negative konsekvenser for både mor, barn og familie, inklusiv tilbagevendende
depressioner, begrænset tilknytning til barnet og skilsmisse.
Eksisterende behandlingstilbud til mødre med fødselsdepressioner inkluderer medicinsk
behandling og indlæggelse på psykiatrisk afdeling i alvorlige tilfælde, men kognitiv terapi
er også en anvendt behandlingsform.
Internet-baseret kognitiv terapi er en behandlingsform der gennem de seneste årtier er
blevet mere udbredt og har vist stor effekt i behandling af mild til moderat depression og
angst. Telepsykiatrisk Center, OUH har gennem flere år med succes tilbudt denne
behandlingsform til patienter med depression på tværs af hele Danmark. Et online
behandlingsforløb med kognitiv terapi handler om, at patienten lærer at forstå hvordan
tanker påvirker kropslige oplevelser og følelser, og hvordan tanker også påvirker adfærd
og handlinger (www.internetpsykiatrien.dk). Beandlingen foregår over flere sessioner og
der igennem forløbet mulighed for at have kontakt med en psykolog gennem den platform
behandlingen tilbydes.
Udenfor DK har internetbaseret kognitiv terapi også vist positive resultater i behandling af
mødre med fødselsdepressioner, og denne behandlingsform har også klare fordele for
nye mødre, inklusiv at behandlingen kan tilgås på et passende tidspunkt f.eks i forhold til
babyens sovemønster, og at der skal ikke bruges tid på transport, da behandlingen
foregår over internet via egen computer. Internetbaseret kognitiv terapi er ikke tidligere
udviklet og afprøvet som behandling mod fødselsdepressioner i Danmark, og derfor har
PrePPD projektet til formål at vurdere følgende:
1.Kan iCBT reducere depressive symptomer hos mødre med mild/moderat depression
ved 8 uger efter fødslen og herved forebygge udvikling af svær depression?
2.Ønsker nybagte mødre at deltage i iCBT og vil de gennemføre
behandlingsprogrammet?
3.Er implementering af iCBT som indikeret forebyggelse af svær fødselsdepression mulig
at gennemføre i en dansk kontekst?

De to ph.d.-studier, DANSECT og PREDICT, forløber parallelt. Det er forventningen, at
begge studier skal være i gang i knap fire år. DANSECT har allerede været i gang i knap
1 år. PREDICT begyndte 1. januar 2022.
Begge studier inkluderer patienter med svær depression, der skal have ECT. Det er
forventningen at studierne inkluderer mellem 25-45 patienter. Alle patienterne bliver
undersøgt tre gange: Før ECT, lige efter end ECT og 6 måneder efter udskrivelse.
Patienterne bliver undersøgt med valide og sensitive neuropsykologiske tests, scannet i
moderne MR-scanner (3 Tesla), hvor vi bl.a. måler blodgennemstrømningen og
molekylære ændringer i hjerneområder, der er vigtige for depression og kognition, og
disses områders samspil med andre dele af hjernen. DANSECT's fokus er kognitive
bivirkninger, herunder forudsigelse, og den ph.d.-studerende er neuropsykolog.
PREDICT's fokus er effekt med fokus på forudsigelse. ECT-forskning er vanskelig at
finansiere og det er en unik mulighed at undersøge både bivirkninger og effekt
neuropsykologisk og neurobiologisk i samme projekt.
Patienterne bliver inkluderet fra Region Hovedstadens psykiatriske centre. Der er tale om
et ambitiøst projekt, da patienter, der er indlagt med depression ofte er meget syge, og
derfor normalt vanskelige at få til at medvirke i videnskabelige undersøgelser. Vi har
imidlertid stor erfaring med at gennemføre studier med disse patienter, og et lignende
projekt er netop gennemført i vores gruppe. Den ph.d.-studerende, der gennemførte
projektet, er tilknyttet både DANSECT og PREDICT som post.doc. og er netop blevet
ansat som klinisk lektor.
 

Formålet med projektet er, at nedbringe antal nye tilfælde af HPV-relaterede kræftformer blandt borgere med etnisk
minoritetsbaggrund og socialt sårbare danskere ved målrettet undervisning om
HPV-relateret sygdomme til børn og forældre kombineret med skolebaseret
HPV-vaccination. HPV er en seksuelt overførebar virus, der kan forårsage kræft i livmoderhalsen samt
kræft i svælg, endetarm og ydre kønsorganer. Hvert år er der lidt over 800 nye
HPV-relaterede kræfttilfælde i Danmark.
HPV-vaccination er effektiv og gratis i Danmark. Alligevel bliver 30% af de unge etniske
minoritetskvinder hverken HPV-vaccineret eller screenet for livmoderhalskræft. En
tendens der også ses blandt piger fra udsatte, danske familier. Børn med etnisk
minoritetsbaggrund deltager ikke i HPV-vaccination blandt andet på grund af deres
forældres manglende kendskab til HPV og HPV-vaccinens gavnlige effekter, tabuer
relateret til sex samt generel mistillid til det offentlige sundhedsvæsen.
Vi vil tilbyde skolebaseret HPV-undervisning til forældre og børn kombineret med
skolebaseret vaccination af alle børn i 5. klasse på aarhusianske skoler med flere end
25% etniske minoritetsbørn. HPV-rådgivning af forældre vil bestå af mundtlig og skriftligt
materiale. HPV-undervisning af børn vil foregå kønsopdelt varetaget af
sundhedsplejerske. HPV-vaccination vil foregå i skoletiden ved sundhedsfagligt
personale. Projektet baseres på teorier og nyeste metode om brugerinddragelse og
komplekse interventioner samt udvikles med lokale repræsentanter.

Ældre patienter er udsatte for infektioner og behandles ofte med et bredt spektrum af
antibiotika, hvilket kan føre til superinfektion med CDI. På grund af høj byrde af
følgesygdomme bliver ældre patienter meget syge af CDI og har stor risiko for at dø. De
har brug for specifikke interventioner. Overlevelse ved CDI kan forbedres ved fækal
mikrobiota transplantation (overførsel af sunde tarmbakterier), men kræver i dag
behandling inde på hospitalet. Ældre patienter med CDI er ofte for svage til transport til
hospitalet, bl.a. fordi infektionen med CD øger patientens skrøbelighed markant. Derfor
forholdes disse ældre patienter en effektiv behandling. Dette projekt vil undersøge om en
tidlig specialiseret vurdering, koordineret plan og mulighed for hjemmebehandling med
FMT kan øge patientgruppens overlevelse, forbedre funktionsniveau og øge livskvalitet i
forhold til den vanlige/ingen behandling og opfølgning.

Overdiagnostik er et stort nationalt og globalt sundhedsmæssigt problem. Overdiagnostik
betyder, at mennesker unødvendigt gøres til patienter, og at hverdagens lidelser,
hændelser og problemer påføres en medicinsk diagnose. Overdiagnostik kan også
forstås som afvigelser eller forandringer i kroppen som aldrig i sig selv vil medføre
sygdom eller død. Overdiagnostik kan have konsekvenser for den enkelte person og for
samfundet. For den enkelte kan det betyde et liv med flere leveår som patienter, hvilket
både er sygeliggørende for personen, som også risikerer at få en behandling, som ikke
var nødvendig og som kan have bivirkninger. For samfundet betyder et stigende antal
patienter, at der skal bruges flere ressourcer. Med en begrænset mængde af ressourcer i
sundhedsvæsenet opstår der samtidig en risiko for at de overdiagnosticerede ”patienter”
bliver prioriteret før de ”rigtige” patienter, som faktisk kan få det bedre og få forlænget
deres liv med mindre lidelse såfremt de får en rettidig behandling. Det er
veldokumenteret, at der sker overdiagnostik inden for en række sygdomme og
risikofaktorer fx prostatakræft og forhøjet blodtryk. Problemet er, at det på et individniveau
er svært at udtale sig om, hvem der er overdiagnosticeret, og hvem der er korrekt
diagnosticeret. Det er dog muligt, at beregne omfanget af det totale antal af
overdiagnosticerede fx inden for en bestemt type kræft. Alligevel ved vi i dag meget lidt
om hvor mange mennesker, der bliver overdiagnosticeret med kræft og hvor mange
ressourcer vi egentlige bruger på overdiagnostik af kræft i sundhedsvæsenet. Der er
dermed brug for en kortlægning af omfanget af problemet for at kunne gøre noget ved
det. Ud fra vores kendskab er Australien det eneste land, der har undersøgt hvor stor en
andel af alle kræfttilfælde, der er overdiagnosticeret i Australien. Forskerne bag studiet -
Paul Glasziou og kollegaer fandt, at ca.20% er overdiagnosticeret. Med dette studie
ønsker vi at undersøge, om Danmark har lignende grad af overdiagnostik. Det australske
studie berørte ikke den potentielle sociale ulighed, der kan være tilknyttet overdiagnostik.
Dette vil vi gøre i denne undersøgelse, fordi vi i Danmark har gyldige registerdata om
folks uddannelse og indkomstniveau og fordi vi har en veletableret viden om social
ulighed i behandling og overlevelse af kræft. Dette vil muliggøre, at vi kan målrette
interventioner, så vi forsøger at reducere overdiagnostik, hvor problemet er størst. Dette
studie vil vi gennemføre ved brug af statistiske metoder, hvor vi (forklaret lidt forsimplet)
kan siges at anvende incidens- (nye tilfælde) og mortalitetsrater (dødelighed) fra
forskellige årstal i Danmark til at beregne de ’ekstra’ tilfælde af kræfttilfælde, som kan
tilskrives overdiagnostik.

Sundhedsvæsenet er under betydeligt pres. Flere danskere bliver ramt af kronisk sygdom
som kræft, samtidig med, at der løbende kommer nye muligheder for behandlinger til.
Særligt inden for kræftområdet går udviklingen af nye lægemidler stærkt og skaber et
stigende krav for prioritering af det offentliges sundhedsressourcer. Sundhedsøkonomisk
evaluering skaber et basis for prioritering af sundhedsressourcer på tværs af
patientgrupper ved at opgøre helbredsgevinster i kvalitetsjusterede leveår (QALYs). En
QALY måler både varighed og helbredsrelateret livskvalitet. QALYs er blevet anvendt i
politiske beslutningsprocesser til prioritering i lande som UK og Norge, og er for nyligt
blevet indført i Danmark i Medicinrådet og Behandlingsrådet, som en del af deres proces,
når de skal træffe anbefalinger om, hvilke lægemidler eller teknologier, der skal offentligt
finansieres.
QALYs udregnes normalt ved hjælp af et spørgeskema, hvor livskvalitet måles ved brug
af validerede skalaer. Den mest anvendte er EQ-5D-5L, hvor der spørges til patienternes
velbefindende med hensyn til deres mobilitet, personlig pleje, sædvanlige aktivitet,
smerter og angst, og er designet til at måle livskvalitet på tværs af patientgrupper.
Imidlertid er det velkendt at kræftpatienter har sygdomsoplevelser, der er unikke for dem
f.eks. specifikke bivirkninger af behandlingen, og som et generisk værktøj som EQ-5D-5L
ikke fanger. Det betyder, at brug af generiske værktøjer til QALY-beregning risikerer at
være unøjagtig og i værste fald fejlestimeret.
En løsning på dette problem er at bruge et kræftspecifikt spørgeskema, der måler alle
vigtige aspekter af livskvalitet hos kræftpatienter og ved hjælp af statistiske metoder
('mapping') konvertere dette til værdier, der kan bruges til QALY-beregninger. Dette er
endnu ikke gjort i Danmark. Formålet med vores projekt er at udvikle en dansk
konverteringsmodel af kræftspecifikt livskvalitetsmål til et generisk QALY mål.

Ortopædkirurgi er det største kirurgiske speciale i Danmark og tegner sig for omkring
187.000 kirurgiske indgreb årligt. I de senere år er flere behandlinger blevet omlagt til
dagkirurgi, og den generelle indlæggelsestid efter operationen for alle patienter er blevet
forkortet. Det betyder, at tiden til at uddanne og informere patienterne inden udskrivelsen
er kompromitteret. Patienter og pårørende, eller sundhedspersonale i kommunerne, skal
foretage symptommonitorering og observation på tidligere stadier i den postoperative
periode end tidligere. God kommunikation mellem patienter og sundhedsfaglige på tværs
af sektorer er afgørende for at håndtere disse ændringer, og for at patienterne kan føle
sig trygge i behandlingen og deres kontakt med sundhedsvæsenet. Utilstrækkelig
kommunikation er en velkendt årsag til utilsigtede hændelser, patientklager og lav
patienttilfredshed, særligt i overgange mellem sygehus og kommune.
I Danmark har der over en lang årrække været fokus på, at der er behov for at forbedre
samarbejde og koordinering i sundhedsvæsenet, og at flere digitale og teknologiske
løsninger skal sikre tilgængelighed og nærhed for borgerne i hjemmet. De praktiserende
læger har med succes anvendt e-konsultationer til tekstbaseret kommunikation med
borgerne siden 2009, og nyere forskning viser, at patienterne i høj grad har taget den
digitale tekstbaserede kommunikation til sig og værdsætter det. Ligeledes har det
bidraget til markant færre telefoniske og fysiske konsultationer, og således ændret
ressourceforbruget markant. I hospitalsregi er det de senere år blevet muligt, for nogle
patientgrupper, at kontakte hospitalspersonale gennem chat-lignende funktioner i
patientplatforme. Evalueringer viser, at patienterne og de sundhedsfaglige tager
muligheden til sig, og at patienterne værdsætter den øgede tilgængelighed til
sundhedsfaglige, men klinisk forskning på området er sparsomt. Samtidig omfatter
chat-funktionerne ikke mulighed for dialog mellem patienter og sundhedsfaglige på tværs
af hospital og kommune, på trods af at de hyppigste kommunikationsbrist sker i disse
overgange. eDialog projektet har til formål at undersøge anvendelsen af tekstbeskeder
som supplerende kommunikationsform mellem patienter og sundhedsprofessionelle på
tværs af sektorer efter ortopædisk operation og udskrivelse, og bidrage med ny viden og
erfaringer, som kan forbedre kommunikationen med patienterne og tværsektorielt til gavn
for både patienter og sundhedsvæsenet. Den viden som opnås i projektet forventes at
kunne anvendes på tværs af patientgrupper og organiseringer.

Børn og især unge med overvægt har en betydeligt forøget risiko for at tage deres
overvægt med ind i voksenlivet. Det er problematisk på flere niveauer.
Denne gruppe er ofte allerede i en sårbar situation psykosocialt, helbredsmæssigt og
strukturelt, da den sociale ulighed i sundhed og samspil mellem flere forhold ofte
gensidigt vil påvirke hinanden negativt. Unge med overvægt vokser oftere op i
ressourcesvage familier. Forekomsten af angst, depression, spiseforstyrrelser og andre
former for social mistrivsel, er højere blandt unge med overvægt. Desuden oplever
mange diskrimination og stigmatisering, som yderligere kan undergrave tro på egne
evner og besværliggøre uddannelses- eller arbejdsliv. En presset hverdag, mange
bekymringer og fx økonomiske og psykosociale problemer kan føre til et manglende
overskud til at ændre vaner i en sundere retning eller på anden måde forbedre sin
livssituation, hvilket ofte vil føre til yderligere øget vægt.
Den markante sociale slagside i og de talrige psykosociale problemstillinger omkring
overvægt og svær overvægt, udgør en risiko for, at en stor befolkningsgruppe tidligt i livet
begrænses voldsomt i deres livsmuligheder. Angst, social fobi, depression og den store
krop forhindrer mange unge med overvægt i at deltage og bidrage på lige fod med deres
jævnaldrende.
I dette projekt vil vi gerne sætte fokus på unge med overvægt, som tidligere henholdsvis
er lykkedes og mislykkedes med at tabe sig. Målet er at identificere de faktorer, der er
afgørende for at opnå en sund vægtudvikling.
Det sker ved at lave en psykosocial profilering, hvor de unges ressourcer, livssituation og
psykologiske habitus kortlægges gennem to runder af kvalitative interviews suppleret
med spørgeskemaer. Interviews og spørgeskemaer vil afdække den unges individuelle
coping-strategier, ressourcer, vægtudvikling og konsekvenser af nuværende vægt, spise og
motionsvaner, motivation og muligheder i forhold til vaneændringer, hverdagsrytmer
og livssituation. Interviews og spørgeskemabesvarelser omfatter både unge, der er
lykkedes med at tabe sig og unge, der ikke er lykkedes, så det bliver muligt at identificere
såvel effektive som negative mønstre og samspil mellem faktorer. Denne viden integreres
med en eksisterende fysiologiske profilering af de samme unge. Herved kan vi kombinere
de to datasæt og integrere fysiologiske og psykosociale profiler i et samlet mål. Der
udvikles således et helhedsmål, der omfatter psykosociale, sundheds- og
adfærdsmæssige parametre. Et sådant mål kan bruges til screening og individualiseret
vejledning og behandling, hvor den enkelte unge kan mødes i sine behov og ressourcer.
Dette projekt har potentialet til ændre synet på overvægt og forbedre tværfaglig
behandling og bidrage med værdifuld ny viden omkring hvilke faktorer der har betydning
for en sund vægtudvikling hos personer med overvægt og svær overvægt.

Region Syddanmark har i de seneste år haft som mål at øget antallet af videosamtaler
mellem sundhedspersonalet og patienterne. På grund af pandemien igangsatte
sygehusene i regionen for alvor videosamtaler til patienterne, således at patienterne ikke
skulle møde op til ambulante besøg på hospitalerne. Antallet af videosamtaler voksede
således med mere end 100% i 2020, og med ca. 70% i 2021. Herved imødekommes en
stigende efterspørgsel fra patienterne i forhold til bl.a. fleksibilitet i deres
behandlingsforløb. Herudover er videosamtaler en af de nye digitale kontaktmuligheder,
som kan bidrage til at ændre ressourceforbruget i takt med at en aldrende befolkning og
nye behandlingsmuligheder bidrager til et øget pres på sygehusene. Der mangler dog om
patienternes oplevelse af dette nye behandlingstilbud, hvilke patienter der har gavn af
tilbud om videosamtaler, og hvordan vi bedst muligt understøtter denne udvikling.
Samtidig med at personalets kompetencer styrkes til at varetage både den digitale
kommunikation, såvel som henvisning af patienter til de forskellige behandlingstilbud. I
dette tværfaglige forskningsprojekt vil Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Center
for Patient Kommunikation, Center for Klinisk Epidemiologi og Center for Klinisk AI med
et bredt felt af forskningsmetoder indsamle og formidle den nødvendige viden til de
kliniske afdelinger i regionen, nationalt og internationalt.

Svækkelse af kognitive evner er en af de mest frygtede konsekvenser af aldring i den
voksne befolkning, men kun få faktorer med betydning for det aldersrelaterede fald i
kognitiv funktion er identificeret. Der er en udbredt enighed om at type 2-diabetes
fremskynder det aldersrelaterede fald i kognitiv funktion. Studier har vist at kognitiv
funktion tidligt i livet har betydning for det aldersrelaterede fald i kognitiv funktion. Der er
imidlertid kun få studier af sammenhængen mellem type 2-diabetes og fald i kognitiv
funktion, som tager højde for personernes kognitive funktion før udviklingen af type
2-diabetes. Det er derfor muligt, at en del af det øgede fald fundet blandt personer med
type 2-diabetes, kan skyldes individuelle forskelle i kognitiv funktion, allerede tidligt i livet,
frem for at være en konsekvens af sygdommen.
Forekomsten af depression er dobbelt så stor blandt personer med type 2-diabetes som i
baggrundsbefolkningen – og depression er en sygdom, som er forbundet med kognitive
problemer i den akutte fase af sygdommen, men langtidskonsekvenserne for
aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion stadig er uvisse.
Formålet med projekt ”COGNITIVE DECLINE" er at belyse hvorvidt henholdsvis type
2-diabetes og depression fremskynder det aldersrelaterede fald i kognitiv funktion, og
hvorvidt samspillet mellem de to sygdomme medfører en særligt øget risiko for
svækkelse af kognitive funktioner med alderen.
Projektet baseres på et nyt dansk studie - "Diabetes og Kognitionsopfølgningen 2019
(DiaKO-19)". DiaKO-19 studiet er et opfølgningsstudie, hvor 2400 mænd i 60-70 års
alderen inviteres til at gentage den samme intelligenstest, som de tog, da de var til
session i 18-19 års alderen. Ved opfølgningen udfylder mændene ligeledes et
spørgeskema om livsstil og helbred med særligt fokus på type 2-diabetes og depression.
Mændene inviteres i fire grupper af deltagere: 1) mænd der er diagnosticeret med type
2-diabetes, 2) mænd der har haft depression, 3) mænd der både er diagnosticeret med
type 2-diabetes og har haft depression og 4) kontroller der hverken er diagnosticeret med
type 2-diabtes eller har haft depression. Opfølgningsstudiet er unikt, idet det er muligt at
sammenligne resultatet af den samme kognitive test taget med mere end 40 års
mellemrum. Derudover så gør studiedesignet det muligt at analysere hvordan type
2-diabetes og depression hver især påvirker det aldersrelaterede fald i kognitiv funktion
samt hvordan de to sygdomme tilsammen påvirker ændringer i kognitiv funktion fra
ungdommen og frem til 60-70 års alderen.
Projekt "COGNITIVE DECLINE" søger således at give svar på to yderst relevante
spørgsmål: 1) kan individuelle forskelle i kognitiv funktion tidligt i livet forklare en del af
det øgede fald i kognitiv funktion, som er fundet blandt personer med type 2-diabetes? og
2) hvad er langtidskonsekvenserne af depression for ændringer i kognitiv funktion?