Helsefonden har i 2024 bevilget næsten 36 mio. kr. til 84 forskellige projekter.
I 2024 fik Danmark en ny sundhedsreform. Baggrunden er, at det danske sundhedsvæsen er under stigende pres, da vi ser ind i en fremtid med flere ældre og færre yngre, og dermed manglende arbejdskraft.
Som almennyttig fond ønsker vi at være komplementære til det etablerede velfærdssystem. Vi kan være dem, der støtter projekter, der kan afprøve forskellige tiltag, der i sidste ende kan være løsningen på en af de mange udfordringer, som vores samfund står overfor.
I 2024 modtog Helsefonden 512 ansøgninger og bevilgede til 84 projekter, hvilket giver en bevillingsprocent på 16,5.
Læs mere om årets bevillinger og aktiviteter i Ledelsesberetningen.