Afprøvninger/forsøg

En gruppe af borgere, som desværre pga. af deres psykiske sygdomme har ikke de samme muligheder for et godt og langt liv som den øvrige befolkning. Data viser, at borgere, der har en alvorlig psykisk sygdom, fx skizofreni, dør 10 – 20 år tidligere end den øvrige befolkning. Overdødeligheden er ikke rimelig, og den går stik imod mål og intentioner i det danske sundhedsvæsen.

Der er forskellige årsager til overdødeligheden blandt menneske med psykisk sygdom. Den primære årsag er, at de ikke får  diagnosticeret og behandlet deres fysiske sygdomme, fx hjertesygdomme og diabetes. Den manglende mulighed for hjælp fra  kan skyldes selve den psykiatriske sygdom, fx en ændret krops- og symptomopfattelse, der kan vanskeliggøre rettidig diagnostik og behandling. Manglende koordination mellem social- og sundhedsvæsenets sektorer og også internt i sundhedsvæsenet bidrager også til, at det bliver svært for borgeren at få den rette hjælp.

Dette projekt ønsker at ændre på den uacceptable situation og hjælpe de borgere, som både har en psykisk sygdom og en fysisk sygdom.

I projektet har man derfor involveret psykiatrisk hospital i Vejle, Sygehus Lillebælt i Kolding, Fredericia Kommune, almen praksis i Fredericia kommune, frivilligorganisationer/civilsamfund samt Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 

 Målet med projektet er at forebygge den markante overdødelighed. Dette gøres ved at samle alle aktører, som arbejder sammen med borgeren og udvikle strukturer, der sikrer, at denne gruppe af borgere får de samme muligheder og hjælp. Samtidig  sikres en gennemtænkt og koordineret indsats på tværs af aktørerne.

I projektet anvendes en række metoder til at udvikle de(n) rigtige løsninger. Udgangspunktet er en velafprøvet metode: At teste tiltag og nye måder at arbejde på i mindre skala inden tiltagene implementeres. På den måde bygges viden op over tid ift. hvad der virker bedst og der bruges ikke unødige ressourcer på at arbejde med ting, der ikke virker.

Hensigten er også, at resultaterne og de udviklede løsninger kan bruges andre steder i Danmark.

I 2014 udgav Vidensråd for Forebyggelse rapporten ”Børn og unges mentale helbred”, som omhandlede forekomsten af dårligt mentalt helbred blandt børn og unge i alderen 10-24-årige samt udviklingen igennem de sidste 20 år. Rapportens primære formål var at skabe debat og øget fokus på vigtigheden af forebyggelse og tidlig opsporing af psykiske problemer blandt børn og unge. Rapporten henvendte sig særligt til professionelle og interessenter indenfor sundheds-, undervisnings-, og socialsektoren, som i det daglige arbejder med børn og unge. Rapporten er uden tvivl den rapport som bliver anvendt mest ude i praksis med knapt 13.000 downloads af den fulde rapport siden udgivelsen.

Rapporten fra 2014 om børn og unges mentale helbred, downloades fortsat over 3000 gange årligt og bruges i både kommuner, regioner, interesseorganisationer og på forskningsinstitutioner. Siden rapportens udgivelse har der løbende været debat om emnet i medierne, og rapporten har dannet grundlag for en række faglige artikler og indspark i debatten. Faglige interesseorganisationer som Psykiatrifonden, Landsforeningen SIND, Det Sociale Netværk, Dansk psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har taget rapporten op. Psykiatrifonden har eksempelvis krævet politisk handling og en national forebyggelsesplan med fokus på tidlig indsats og har nedsat et ’advisory board’, der skal afdække, hvilke sundhedspolitiske indsatser, der kan forbygge psykisk sygdom hos børn og unge bl.a. med deltagelse fra Vidensrådet. Flere af arbejdsgruppens medlemmer har formidlet rapportens konklusioner på en række konferencer og kurser.

Behov for ny rapport på området

Men der er behov for ny viden på området. De data rapporten bygger på stammer overvejende fra 2010, og er snart forældede. Med adgang til helt nye tal fra blandt andet Skolebørnsundersøgelsen, Sundhedsprofilen med mere og på baggrund af utallige opfordringer fra fagprofessionelle, er det derfor besluttet at opdatere rapporten.

Vidensrådet er nu i den fase, hvor arbejdsgruppen til opdateringen skal samles. Den tidligere arbejdsgruppe inviteres med, men vi ønsker denne gang at styrke arbejdsgruppen med flere kompetencer herunder en børne- og ungepsykiatrisk repræsentant. Opdateringens indhold og rammer er endnu ikke endeligt fastlagt, og vi vil derfor i samarbejde med arbejdsgruppen bag rapporten drøfte, om der er grundlag for at inddrage nye områder.