Afprøvninger/forsøg

Via nærværende pilotprojekt tilbydes 25 specialskoler og -klasser 50 skolebesøg (i gns. 2
per skoler) med Dansk Skoleskaks speciallæringskonsulenter og psykolog,
kompetenceudvikling i klasserummet og evaluering. Målet er, at flere børn og unge
lykkedes fagligt, social og mentalt, og afdække om potentialerne i pilotprojektet kan
danne grundlag for en større indsats.
Indsatsen sker på 3 niveauer:
A. Børn og unge - øge engagement i de konkrete timer via viden og nye læringsaktiviteter
B. Undervisere - inspiration og kompetenceudvikling i klasserummet
C. Skoler/Dansk Skoleskak - afprøve og opsamle viden om hvorvidt skolebesøg kan
inspirere til læringsaktiviteter og fungere som model for kompetenceudvikling i det daglige
klasserum som supplement/alternativ til traditionelle kurser uden for klasserummet.

Indsatsen etableres på baggrund af erfaringer fra samarbejder de seneste par år med
skoler inden for specialrådet. Her er skabt viden om anvendelse af systematisk skoleskak
ift. elevernes mentale sundhed og trivsel, og udviklet målrettede læringsaktiviteter for
målgruppen af børn og unge med diagnoser og indlæringsvanskeligheder.
Vi kan i lyset af det samarbejde se flere udfordringer, som pilotprojektet her adresserer.
Der er udfordringer i at anvende én metode for grupper af elever på forskellige
udviklingsstadier, og i en presset skolevirkelighed er der begrænset mulighed for
traditionel kompetenceudvikling væk fra eleverne, da underviserne er primære voksne ift.
en meget udsat målgruppe.

Metoden er er playful learning/spilbaseret (også kendt fra LEGO®), hvilket er
udgangspunktet for alle vores indsatser og grundmetoden i vores DNA. Vi har brudt
skakspillet ned til `mini-games´, der er skakspil med reduceret materiale. Dette
nedskalerer kompleksiteten og skaber nye måder at vinde på. Hvert minigame er
designet til at træne specifikke kompetencer, som fx arm/hjerneskak - en makkerøvelse,
der træner samarbejde og kommunikation.

Luftforurening har en enorm indvirkning på sundheden globalt, med mindst 7 millioner for
tidlige dødsfald på grund af hjerte-kar- og luftvejssygdomme. Hos børn er eksponering for
luftforurening under graviditet og barndom blevet forbundet med astma og dårlig
lungefunktion. Ny forskning tyder også på effekt af luftforurening på hjernens udvikling og
funktion hos børn og i hele livsforløbet. Det inkluderer undersøgelser der tyder på at
udsættelse for luftforurening før fødslen og under barndommen kan påvirke præstation
hos børn i skolen. Præstation i skolen har stor betydning for såvel det enkelte barn som
hele samfundet, da det er afgørende for videre uddannelse, erhverv og indkomst gennem
hele livet. Men de få undersøgelser af skolepræstation og luftforurening har været svære
at fortolke, fordi de var baseret på tværsnit, små grupper af børn, begrænsede
tidsperioder i enten graviditet eller i barndommen, eller omhandlede kun udsættelse i
børnehave eller skole.
Ved hjælp af rige danske dataressourcer vil vi lave et landsdækkende kort over danske
børns udsættelse for luftforurening baseret på bolig- og skoleadresser. Ydermere vil
udsættelse på hjemadressen (under graviditeten og i hver fase af barndommen, fra
fødslen til sidst i 9. klasses afgangseksamen i alderen 15-16 år blive vurderet for 900.000
danske børn født siden 1986. Hertil kommer vurdering af luftforurening i børnehave og
skole for hvert barn. Opnåede karakterer ved afgangseksamen i hvert fag og som samlet
gennemsnit vil blive sammenholdt med udsættelse for luftforurening på de relevante
adresser før fødslen og i barndommens faser. Vi vil også undersøge grupper med mulig
særlig modtagelighed over for de negative virkninger af luftforurening på børnenes
præstation i skolen, såsom børn med fødselsdefekter eller tidlig sygdom eller med
forældre med lavt uddannelsesniveau og/eller socioøkonomisk status. Ydermere vil vi
undersøge, om lav fødselsvægt eller for tidlig fødsel, som kan skyldes udsættelse for
luftforurening, kan være det der resulterer i dårlig præstation i skolen.
Den foreslåede forskning vil bidrage til ny vigtig ny viden med en omfattende vurdering af
livsforløbets udsættelse for luftforurening hos danske børn og dens sammenhæng med
præstation ved 9. klasses afgangseksamen fra skolen. Derudover vil vi tilføje ny viden om
særligt vigtige tidsperioder, særligt følsomme grupper af børn og om hvordan en effekt af
udsættelse for luftforurening på børns præstation i skolen kan udspille sig.

Mange ældre patienter der indlægges med åndenød, har ofte angst, nedsat livskvalitet og
en dårlig prognose. Der er flere årsager til åndenød, og ofte fejler patienterne flere
kroniske sygdomme, som alle kan give åndenød, f.eks. akut hjertesvigt, lungebetændelse
eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Hvert år indlægges mindst 150.000
mennesker pga. hjerte- eller lungesygdomme, hvilket koster samfundet over 6 mia. kr.
Åndenødspatienter er meget forskelligartede og har derfor uens udrednings- og
behandlingsbehov. Sundhedsvæsenet har ikke fundet en systematisk måde at
imødekomme de forskellige patientbehov. Derfor undergår nogle patienter for mange
dyre undersøgelser, mens andre ikke får tilbud om palliation og lindring.
Ved palliation afhjælpes de mest kronisk syge patienters psykiske og fysiske
udfordringer, hvilket indgår i en national handleplan. Planen tilsiger, at hospitalet skal
screene alle patienter for et palliationsbehov, men det er umuligt i dag. Vi vil derfor finde
ud af, hvordan man screener de mest relevante patienter.
Projektets formålet er at udvikle og teste et værktøj, som ud fra journaloplysninger
automatisk kan hjælpe sundhedspersonalet med at afgøre om en indlagt patient med
åndenød tilhører én af tre grupper i forhold til deres forskellige udrednings- og
behandlingsbehov. De tre grupper er dem med en favorabel prognose (FVP), dem med
en dårlig prognose som bør tilbydes palliativ behovsvurdering (PBV) og en intermediær
gruppe (INT), hvor vi tester om en ekstra diagnostisk CT scanning kan medføre hurtigere
behandling og udskrivelse.

Det har i mange år og i alle kulturer været kendt at sorg, stress og depression kan påvirke
mennesket ikke alene psykisk men også rent fysisk, og udtryk som knust hjerte er
næsten globalt. Dog var det først i 1990 at en beskrivelse af stress udløst hjertesvigt,
kaldet Takotsubo hjertesvigt, blev gjort af japanske forskere. Initialt mentes det at være
en godartet tilstand men senere forskning viste det modsatte. Tilstanden kan i øvrigt være
asymptomatisk. Herudover har epidemiologiske studier vist øget hjerte-kar dødelighed
hos patienter med depression og sorg. Trods disse opdagelser og observationer er der
stadig mangel på en systematisk undersøgelse af patienter med betydelig depression og
sorg med fokus på hjertefunktionen.
Formålet med dette projekt er at undersøge effekten af sorg og depression på
hjertefunktionen. Et hundrede patienter: 50 med moderat til svær depression og 50
personer, som uventet har mistet en 1. grad pårørende (inden for de seneste 6 uger)
bliver undersøgt med fokus på hjertets funktion (ekkokardiografi), nervøs effekt (autonom
nerve-funktion) og rytme forstyrrelser (24-timers Holter EKG optagelse), samt psykisk og
psykiatrisk vurdering i den akutte fase og igen efter remission i en stabil fase. Herudover
laboratorie prøver og biomarkører bliver taget til nærmere vurdering, Projektet vil kunne
give et estimat for hjertets forskellige funktionelle forstyrrelser blandt disse personer i
relation til de psykiske forhold. Disse fund vil kunne guide fremtidige sundhedstiltag
blandt disse patienter. Projektet vil også styrke vores viden om hvordan sindet og psyken
påvirker hjertet og kredsløbet. Projektet strækker sig over 24 måneder og bliver lavet i et
samarbejde mellem Psykiatrisk Center København og Kardiologisk afdeling Bispebjerg
og Frederiksberg Hospitaler.

Formålet med projektet er at undersøge, om stimulation af vagus-nerven (VNS) kan mindske træthed og
andre centrale symptomer hos patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE).
Baggrund: Kun nogle SLE-patienter har tilstrækkelig gavn af den nuværende dyre og
bivirkningsrige medicinske behandling, og mange symptomer er vedvarende trods
behandling, herunder træthed. Træthed er til stede hos 80% af patienterne, rapporteres
som den største udfordring i forhold til at bevare beskæftigelse, og vurderes af
patienterne som det mest belastende symptom ved sygdommen. Dysfunktion af det
ikke-viljestyrede nervesystem er ved autoimmune sygdomme, som f.eks. SLE, forbundet
med øget træthed, smerter, inflammation og sygdomsaktivitet samt nedsat hjertefunktion
og livskvalitet. VNS har hos patienter i andre sygdomsgrupper medført lindring af
symptomer og bedring af sygdomsmål. Vi ønsker at undersøge, om lignende gør sig
gældende hos SLE-patienter.
Et klinisk randomiseret forsøg med 84 deltagere, hvor halvdelen af patienterne
får VNS med et apparat, der holdes mod halsen og afgiver små elektriske impulser, og
halvdelen får snyde-VNS. Stimulationerne udføres 2 til 4 gange dagligt i 3 måneder.
Hverken patienter eller forsøgspersonale ved, hvem der får den rigtige VNS. Alle
patienter undersøges for ændringer i træthed, smerte, livskvalitet, nervefunktion,
inflammation, sygdomsaktivitet og hjerte-kar-funktion.
Hvis dette forsøg viser, at VNS har den forventede virkning, kan det danne
grundlag for et paradigmeskift indenfor behandling af SLE og andre autoimmune lidelser.
Stimulationen har kun få og forbigående bivirkninger, ser ud til at kunne modvirke træthed
og smerter, samt kan ultimativt mindske behovet for dyr og bivirkningsrig traditionel
medicin.

Vi ønsker at bidrage til at sikre bedre helbred og livskvalitet blandt skifte- og natarbejdere.
Skifte- og natarbejde er et vilkår i et moderne samfund, men den enkelte skiftearbejder
har større risiko for en række sygdomme inklusiv diabetes. Det skaber utryghed for den
enkelte, og udgør et samfundsmæssigt problem ved at gøre en arbejdsform, som er
nødvendig, mindre attraktiv og sværere at rekruttere til. Der er derfor et ønske om
forskningsbaserede anbefalinger om, hvad man som individ og på samfundsniveau kan
gøre for at mindske risikoen. Formålet med nærværende projekt er at undersøge,
hvordan skiftearbejde kan tilrettelægges og hvornår på døgnet man bør spise for at
undgå høje niveauer af blodsukker og dermed forebygge diabetes.
Det overordnede formål er således at øge sundhed hos ansatte med skifte- og natarbejde
ved at tilvejebringe viden, der kan bruges til at mindske risiko for sygdom gennem
forskningsfaglige anbefalinger. Vi ønsker med nærværende projekt at supplere en
igangværende dataindsamling blandt 1001 natarbejdere med måling og analyse af
glukose i vævsvæske som et indirekte mål for blodsukker. Der måles som noget nyt hvert
5. minut på både arbejds- og fridage i en uge. Det svarer til over 2000 målinger af
glukose per deltager. Data kombineres med detaljeret viden om arbejdstiden fra Dansk
ArbejdstidsDatabase (DAD) og, hvornår deltagerne spiser fra spørgeskemaer. Der
gennemføres analyser af betydningen af, hvordan skiftearbejdet tilrettelægges, fx hvor
mange vagter man har i træk, og hvornår man spiser, for niveauer af blodsukker. I dette
projekt imødekommer vi flere begrænsninger fra tidligere studier, som typisk har været
gennemført under meget kontrollerede laboratoriebetingelser, som har haft utilstrækkelig
beskrivelse af arbejdstiden, og som har været baseret på få målinger af glukose.
Passiv måling af glukose i vævsvæske er udviklet til, med minimalt besvær for den
enkelte, at monitorere blodsukkerniveauet og anvendes i dag hos diabetikere. I dette
projekt anvendes denne teknik for første gang i et studie af skiftearbejdere døgnet rundt i
deres dagligdag uden for et laboratorie.
Den opnåede viden publiceres både i videnskabelige tidsskrifter og gennem populære
formidlingskanaler fx gennem faktaark og sociale medier samt gennem drøftelser i
veletablerede følgegrupper, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.
Efterfølgende omsættes den til forskningsbaserede anbefalinger om, hvordan
skiftearbejde kan tilrettelægges - fx hvor mange nattevagter i træk – som
vagtplanlæggere og myndigheder kan anvende til at skabe sunde arbejdspladser ved at
forebygge, at skiftearbejdere får diabetes som følge af deres arbejdstid. Endvidere får
den individuelle skiftearbejder større viden om, hvad de selv kan gøre for at forebygge
sygdom i forbindelse med natarbejde og dermed større tryghed og livskvalitet.

Arytmier er hyppigt forekommende hos patienter i kronisk dialysebehandling. Det skyldes
både ændringer i elektrolytter, aterosklerose, koagulationsforstyrrelser og strukturelle
hjertesygdomme (fx insufficiente eller stenoserede hjerteklapper eller hypertrofi), som
patienter i dialysebehandling er i risiko for at udvikle. Arytmierne kan være alt fra enkelte
ekstrasystoler, over ledningsblok til takykardier som atrieflimmer. Arytmier og ’sudden
cardiac death’ er årsag til over 1/3 af dødsfaldene blandt patienter i kronisk
dialysebehandling, hvor den årlige mortalitet i forvejen er høj; 10%.
Undersøgelsens hovedformål er at undersøge forekomsten af forskellige typer arytmier,
herunder om der er patient- eller dialyserelaterede faktorer, fx variationer i blodsukker,
der knytter sig til forekomsten af forskellige arytmier, samt om forskellige arytmier er
relateret til udvikling af kardiovaskulær sygdom eller -død.
Undersøgelsen gennemføres som et regionalt kohortestudie. Deltagende patienter med
dialysekrævende kronisk nyresvigt rekrutteres fra de regionale dialyseafdelinger. I
forbindelse med den vanlige dialysebehandling påsættes og aftages Holter-monitoren.
Ved inklusion registreres oplysninger om patienternes anamnese, medicin og
dialysemodalitet i en central database. Et år efter inklusion benyttes de nationale
sundhedsregistre til registrering af prædefinerede endepunkter i form af pludselig
kardiovaskulær død, akut myokardieinfarkt, nyopstået arytmi og død.

Projektets formål er at bestemme om intensiv tandrensning af patienter med både leddegigt og parodontitis
(tidligere kaldet ”paradentose”), hvor leddegigten er i ro (remission), kan forhindre
sygdoms-opblussen i leddene og mindske tidlige tegn til hjertekarsygdom.
Hos patienter med leddegigt i remission ses ofte diskret sygdomsaktivitet enten i form af
enkelte hævede eller ømme led, eller påvist ved ultralyds-/MR-skanning af led, der ellers
fremtræder klinisk raske. Disse patienter har hyppigt let forhøjede niveauer af
betændelsesstoffer i blodet, såkaldt systemisk lav-graderet inflammation (LGI), hvilket
bl.a. er knyttet til risiko for hjertekarsygdom. En kilde til LGI kan også være parodontitis,
som derved menes at kunne forværre leddegigt og hjertekarsygdom.
Vi ønsker ved et lodtrækningsforsøg at undersøge, om behandling af parodontitis hos
patienter med leddegigt i remission kan mindske risikoen for genopblussen af
gigtsygdommen ved at reducere LGI. Ved 6 og 12 måneders opfølgning vil
sygdomsaktiviteten blive vurderet ud fra antal hævede og ømme led og ved kliniske
aktivitetsmål for gigtsygdommen (DAS28, CDAI og SDAI), samt ved ultralydsskanning,
MR-skanning og måling af betændelsesstoffer i blodet. Desuden foretages der
øjenskanninger, som belyser tidlige tegn til hjertekarsygdom.
Hvis parodontalbehandlingen viser sig at kunne mindske risikoen for genopblussen af
leddegigt ved at reducere LGI, vil det være en simpel og billig måde at fastholde
remission af sygdommen. Det kan nedsætte behovet for medicinsk behandling, øge
livskvaliteten og nedsætte risikoen for følgesygdomme som fx hjertekarsygdom.

Revers remodellering af hjertet hos eliteatleter og effekten af karrierestop på kort og lang
sigt. I de senere år har bekymringer om risikoen for udvikling af farlige hjerterytmer under hård
træning haft stor interesse. Vores viden om atleternes sundhedsmæssige udfordringer
senere i livet er til gengæld meget mindre belyst. Særligt kvindelige atleters helbred på
lang sigt er stort set ukendt.
Træning og fysisk aktivitet er veldokumenterede tiltag for at reducere risikoen for
hjertekar sygdom. Men mere træning er ikke altid bedre. Flere studier har vist, at for
meget træning kan være skadeligt på lige fod med inaktivitet. Blandt veteran atleter ses
øget risiko for både arvævs-dannelse i og irritation af hjertemusklen samt nedsat funktion
af højre hjertekammer. Ligesom risikoen for udvikling af hjerterytmeforstyrrelsen
atrieflimren er forhøjet op til 500%. Trods de beskrevne forandringer i hjertet og øget
risiko for udvikling af nogle rytmeforstyrrelser er eliteatleters forventede levealder højere
end baggrundsbefolkningen. Dette udelukker dog ikke, at en subgruppe dårligt tåler hård
træning og udvikler skadelige forandringer i hjertet.
Vi mistænker, at højre hjertekammer kan overbelastes under hård træning som følge af
forhøjet blodtryk i lungekredsløbet, og at dette kan føre til arvævsdannelse med kroniske
forandringer i hjertet. Normalt vil hjertet tilpasse sig mindre belastning, men hos nogle
atleter sker denne tilpasning ikke. Det er uvist, hvad der kendetegner denne gruppe.
Ligeledes er det uvist, om mænd og kvinders hjerter reagerer ens på reduceret
belastning.
For at undersøge hjertets tilpasning til mindre belastning vil vi undersøge 50 eliteatleter
(ca. 50% kvinder) og følge hjertets udvikling over de næste 6 måneder, mens det
tilpasser sig en hverdag med mindre belastning. I samarbejde med Rigshospitalet har vi
mulighed for at udføre MR-scanning på atleterne ved første undersøgelse og igen efter 6
måneder. Dette giver os mulighed for at beskrive hjertets remodellering både i forhold til
størrelse, funktion og hjertevævets struktur med den mest præcise
undersøgelsesmodalitet.

Dette forskningsprojekt fokuserer på patienter med tinnitus (øresusen) og høretab.
Undersøgelser viser, at op mod 15% af befolkningen lider af tinnitus og størstedelen
(80-90%) har et målbart høretab. En del af disse (~10%) lider af generende tinnitus og
oplever søvnvanskeligheder, koncentrationsbesvær, opmærksomhedsbesvær og
bekymringer relateret til deres tinnitus. En af de tilgængelige behandlingsmetoder er
forstærkning fra høreapparater, men på nuværende tidspunkt er det langt fra alle
patienter, der får gavn af forstærkningen. Der mangler viden om, hvilke patienter der vil
have gavn af forstærkning, samt muligheden for mere individuelt tilpassede
høreapparater.
I dag bliver høreapparater normalt tilpasset på baggrund af en standard høretest
(audiogram). Høretab giver dog ikke kun en reduktion i hørbarheden, men kan også
resultere i andre høreskader, så som nedsat taleforståelse eller ændringer i opfattelsen af
lydstyrke. Den almindelige høreprøve giver ikke information om disse andre høreskader.
Hypotesen i projektet er derfor, at man ved at gøre brug af mere avancerede høreprøver,
kan forbedre høreapparatstilpasninger. Det antages, at disse mere individuelle
tilpasninger vil give en større reduktion af tinnitus lydstyrken og den tinnitus relaterede
stress, end almindelige høreapparatstilpasninger.
Hovedformålet med projektet er, at bruge et testbatteri til at undersøge patienters hørelse
og tinnitus. Dette testbatteri vil danne grundlag for inddelingen af patienter i fire
høreprofiler, med hver sin unikke høreapparatstilpasning. Et klinisk studie vil afprøve, om
de avancerede høreapparatstilpasninger giver større lindring af tinnitus end de normalt
tilgængelige høreapparatstilpasninger. Desuden vil effekten af højfrekvent forstærkning,
der endnu ikke er tilgængelig i standard høreapparater, blive testet ved brug af en
høreapparatssimulator.
Studiet skal bidrage med ny viden om tinnitus patienters hørelse og vil desuden give
information om, hvorvidt mere individuelle høreapparatstilpasninger kan være
behjælpelige for en større gruppe af tinnitus patienter end de traditionelle
høreapparatstilpasninger.