Afprøvninger/forsøg

I den ældre del af befolkningen har mange en eller flere folkesygdomme, mens nogle
længelevere har særlig velbevarede evner herunder de kognitive evner. Længelevere
med særlig velbevarede kognitive evner kan have undgået, eller er evt. immune over for
neurodegenerative sygdomme. Sygdomme som mange patienter frygter, og som er en
sundhedsmæssig udfordring. I dette projekt vil vi undersøge data som karakteriserer
længelevere med særlig velbevaret kognitiv funktion. Ultimativt vil resultaterne af studiet
kunne bidrage til forebyggelse af neurodegenerative sygdomme. For at opnå dette vil vi
identificere længelevere med særlig velbevaret kognitiv funktion i blandt deltagerne fra de
unikke epidemiologiske studier af danskere på over 90 år. I studiet indgår eksisterende
sociodemografisk data, survey data inklusiv kognitive tests bl.a. for karaktertræk
relevante for kognitiv formåen og neurodegenerative sygdomme for derefter at kortlægge
karakteristika for længelevere med særlig velbevaret kognitiv funktion.

Depression er en folkesygdom og mange patienter oplever ikke tilstrækkelig effekt af
psykoterapi eller medicin. Derfor er det afgørende at kunne tilbyde patienterne en effektiv
og hurtigt virkende behandling som Elektrokonvulsiv terapi (Elektrochok - ECT). Metoden medfører
markant reduktion af depressive symptomer hos ca. 70% af patienterne, og ca. 60%
opnår en fuld symptomfrihed.
Dog betragtes ECT ofte som den sidste behandlingsmulighed. En uklar mekanisme bag
både den antidepressive effekt og bivirkninger (forbigående hukommelsesproblemer)
bidrager til stigma, frygt for hjerneskade og tilbageholdenhed overfor metoden.
En bedre forståelse af virkningsmekanismen og årsagen til de kognitive bivirkninger kan
reducere stigma og videreudvikle metoden. Det handler om at minimere bivirkningerne og
bevare den gode antidepressive effekt. Derudover øger en klarere virkningsmekanisme
chancen for at finde biomarkører for ECT respons. Det vil betyde, at lægerne kunne
tilbyde ECT mere målrettet end dette er tilfældet i dag. Patienterne med udsigt til god
effekt vil blive tilbudt behandlingen, mens dem med øget risiko for de kognitive
bivirkninger skånes for ECT. Endeligt kan belysning af virkningsmekanismen forhåbentlig
reducere stigma, så flere patienterne, som ikke få gavn af andre behandlingsformer, kan
anvende ECT.
I mit Ph.d.-projekt undersøgte vi ECT-relaterede hjerneændringer hos patienter med
depression. Vi fandt, at ECT øgede volumen af hippocampus – et hjerneområde, som
skrumper ved depression. Denne øgning var relateret til den antidepressive effekt, men
alt for stor øgning gav mere udtalte hukommelsesproblemer. Derudover havde
patienterne med mindre hippocampus før påbegyndelse af ECT, en bedre effekt.
Ph.d-projektet resulterede i 4 videnskabelige publikationer og den 5. er under betragning
til at blive publiceret.
Disse resultater ser lovende ud, men for at forstå mekanismerne endnu bedre vil vi
analysere en stor mænge af andre data indsamlet i projektet. Det drejer sig bl.a. om
hjernebilleder optaget ved brug af avancerede teknikker af magnetisk resonans (MR),
som giver indblik i hvordan ECT påvirker hjernens funktion. For eksempel vil vi analysere,
hvordan centre i hjernen, som anses for at være kritiske for udvikling af depression, er
forbundet sammen før ECT (når patienten er svær depressiv) og efter ECT (når patienten
er symptomfri).
Hovedformålet er at koble de funktionelle og strukturelle MR-data sammen (multimodal
MR) mhp. at belyse mekanismerne bag den antidepressive effekt af ECT. Desuden
ønsker vi at undersøge årsager til de kognitive bivirkninger.

Cancerimmunterapi med checkpoint inhibitorer har revolutioneret behandling af flere
typer kræft og behandlingen bliver fortsat anvendt i stigende grad. Desværre får op mod
50% alvorlige bivirkninger til behandlingen. Disse bivirkninger, såkaldte immun relaterede
bivirkninger, opstår som følge af immunforsvarets overreaktion mod kroppens raske
organer, og de kan ramme alle organer i kroppen. Det er vigtigt, at de immunrelaterede
bivirkninger erkendes rettidigt og diagnosticeres korrekt, så patienterne kan opstarte
relevant behandling. Omkring 2% af patienterne, der modtager behandling med denne
form for immunterapi, udvikler bivirkninger i hjernen og nervesystemet, og forekomsten vil
stige i takt med behandling bliver godkendt til flere kræfttyper. Bivirkningerne i
nervesystemet er de mest alvorlige med høj mortalitet og invalideringsgrad og dem, der
er sværest at behandle. Desuden får mange patienter med disse bivirkninger afbrudt
deres kræftbehandling, hvilket får betydning for overlevelsen. Man kender ikke
mekanismen bag udviklingen af disse bivirkninger og man ved ikke, hvem som vil få
alvorlige bivirkninger efter opstartet behandling.
Vi vil lave et ph.d.-studie, hvor vi vil undersøge de patienter, som udvikler bivirkninger i hjernen og / eller øvrige nervesystem i forbindelse med behandling af checkpoint inhibitorer. Det er et samarbejde imellem
onkologisk og neurologisk afdeling på Herlev hospital. Projektet består af to dele, et
retrospektivt studie, hvor vi gennemgår over 800 journaler på patienter, der har fået
behandling med checkpoint inhibitorer, fra 2018 til 2021, og et prospektivt studie, som
inkluderer patienter, hvor man mistænker bivirkninger i nervesystemet, som følge af
behandlingen. Det retrospektive studie vil klarlægge forekomst af bivirkninger i
nervesystemet, beskrive bivirkningstypen samt den givne behandling i forhold til effekt.
Det prospektive studie vil undersøge de inkluderede patienter grundigt for eventuelle
funktionsnedsættelser på baggrund af symptomer fra hjernen og nerver samt tage
blodprøver og en rygmarvsvæskeprøve mhp. at kigge på celletyper, antistoffer og
cytokiner (immunforsvarets signalstoffer). Dette projekt vil hjælpe med at identificere
patienter, der udvikler bivirkninger i nervesystemet, og beskrive den immunologiske
mekanisme. En øget forståelse omkring mekanismer involveret i bivirkninger i hjernen og
nervesystemet, og om hvordan disse mekanismer påvirkes af forskellige
behandlingsformer, vil føre til forbedret håndtering af bivirkningerne. Forhåbentligt vil
projektet give værktøjer til at identificere og eventuelt behandle immunologiske
bivirkninger tidligere og mere effektivt, hvilket potentielt vil mindske sværhedsgraden og
forebygge indlæggelser og død. Det vil være gavnligt for tusindvis af patienter, ikke kun i
Danmark, men i hele verdenen.

I disse år vokser antallet af kronisk syge patienter i Danmark. På samme tid udflyttes
patienter med kronisk sygdom fra hospitalsambulatorierne til almen praksis. Alment
praktiserende læger bliver dermed i stigende grad de kronisk syge patienters primære
behandlere i sundhedsvæsenet. Dette skaber et behov for mere viden om, hvordan vi
forbedrer behandlingen på tværs af landets omkring 3400 alment praktiserende læger og
2000 praksisser.
Samtidig med at alment praktiserende læger i højere grad varetager behandlingen af
patienter med kronisk sygdom, er almen praksis genstand for en række nye styringstiltag
af både økonomisk og ikke-økonomisk karakter. Der findes en del evidens for virkningen
af økonomiske styringsinstrumenter på lægers behandlingsadfærd, mens der kun er
sparsom viden om, hvordan ikke-økonomiske styringstiltag påvirker behandlingen i almen
praksis.
Forståelsen af virkningen af styringsinstrumenter kræver viden om lægers
arbejdsmotivation. Kun få studier undersøger dog betydningen af variationen i lægers
motivation for deres adfærd. Økonomer har traditionelt antaget, at læger motiveres af
økonomiske incitamenter og altruisme rettet mod patienten. Det tyder dog på, at der er
betydelig variation i denne motivation, og at andre motivationsfaktorer såsom intrinsisk
motivation (glæden ved arbejdet) og public service motivation (altruisme mod samfundet)
også er potentielt betydende for behandlingsadfærden i almen praksis.
Formålet med dette projekt er at undersøge, om ikke-økonomiske styringsinstrumenter
kan forbedre alment praktiserende lægers behandling af patienter med kronisk sygdom,
samt hvilken betydning lægernes motivationsprofiler har for eventuelle
adfærdsændringer.
Projektet bygger på to eksempler på anvendelse af ikke-økonomiske styringsinstrumenter
i almen praksis:
1) Akkreditering af almen praksis 
2) indførsel af en ny national kliniske retningslinje for opioidbehandling af non-maligne smerter.
Til at afdække projektets forskningsspørgsmål anvender vi en kombination af register- og spørgeskemadata, der
blandt andet indeholder information om behandlinger og udskrivninger foretaget i almen
praksis samt de alment praktiserende lægers motivationsprofiler.
Projektets resultater kan bruges til at forbedre behandlingen af patienter med kronisk
sygdom i almen praksis på tværs af alment praktiserende læger. På sigt kan projektets
resultater bidrage til en mere omkostningseffektiv anvendelse af samfundets ressourcer.

Tandskader forekommer meget hyppigt og ca. hvert fjerde barn udsættes for
ulykkesbetinget tandskade i det blivende tandsæt f.eks. under leg og sportsaktiviteter. I
alvorlige tilfælde fører tandskaderne på sigt til at tanden/tænderne mistes (tandtab).
Tidligt tab af blivende fortænder medfører ofte et langt og kompliceret behandlingsforløb
der kan strække sig over mange år, da den endelige behandling først kan udføres når
barnet er helt udvokset (i tyverne). Disse lange behandlingsforløb er psykisk belastende
for både barn og familie. I tillæg kan sub-optimal behandling også påvirke kæbernes
udvikling negativt således at den endelige rehabilitering vanskeliggøres, idet
behandlingen bliver mere omfattende og væsentlig dyrere.
Formålet med projektet er derfor at optimere den kort- og langsigtede behandling af
tandskader på børn og unge i Danmark. Projektet består af to delstudier.
I delstudie 1, som både er retrospektiv (vi ser tilbage i tid) og prospektiv (vi følger og
undersøger nu og følger op senere), behandler vi data fra de sidste 10 år for børn og
unge i Region Hovedstaden henvist for komplikationer efter ulykkesbetinget skade i
blivende tænder. Vi indsamler journalmateriale om deres forløb i tandplejens forskellige
led og alle patienter indkaldes til klinisk og radiologisk undersøgelse samt
spørgeskemaundersøgelse om deres oplevelse af deres egen orale sundhed og deres
oplevelse og tilfredshed med behandlingsforløbet.
I delstudie 1 forventer vi med stor sikkerhed at kunne konkludere hvorfor nogle børn/unge
helt mister deres blivende tænder efter tandskade, hvilke faktorer som ligger til grund,
samt hvorledes børnene selv ser deres situation.
I delstudie 2, arbejder vi med at undersøge, hvor længe man kan forvente at nervekarforsyningen
kan gendannes i unge blivende tænder efter en ulykkesbetinget skade.
Dette gøres ved at undersøge og følge en gruppe børn og unge med en speciel
tandskade såvel retrospektivt (evaluering af tidligere behandlede patienter og resultatet
heraf) samt prospektivt ved hjælp af moderne 3D scanningsteknologi det første år efter
tandtraumet.
I delstudie 2 forventer vi med stor sikkerhed at kunne bestemme hvornår og under hvilke
omstændigheder børn og unge bør få rodbehandling som første valg efter en tandskade
og i hvilke tilfælde man bør/kan afvente naturlig indtræffende heling af nerver og kar i
tanden.
Projektet forventes således at bidrage med ny viden om årsager til tandtab hos børn og
unge i Danmark samt indsigt i kvaliteten af nuværende behandlingstilbud. Projektet vil
ligeledes bidrage med konkret viden om helingspotentialet i forhold til tandalder og
udvikling. Begge dele er afgørende for at vi i Danmark kan optimere behandlingstilbuddet
til børn og unge med ulykkesbetingede tandskader således at vi mindsker risiko for tidligt
tandtab, opnår højere grad af patient tilfredshed og anvender tilgængelige ressourcer
bedst muligt.

Tab af muskelmasse og nedsat insulinfølsomhed er kendte konsekvenser af
immobilisering, fx som under indlæggelser, og aldring. Et tab af muskelmasse påvirker
blandt andet evnen til at opretholde energireservoiret i musklerne og den mekaniske
muskelfunktion, hvilket påvirker den generelle funktionelle status og livskvalitet negativt.
Imidlertid har kun en begrænset mængde forskning forsøgt at udlede hvorledes tab af
muskelmasse og insulinresistens efter sengeleje hos ældre reguleres og hvilke
mekanismer der er involveret. Som følge heraf, er de mekanistiske regulatorer stadig ikke
belyst tilstrækkeligt, og der er i øjeblikket ingen effektive terapeutiske strategier til at
modvirke tabet af muskelmasse og funktion hos individer, der er i immobiliseret.
Formålet med projektet er derfor at undersøge effekterne af 5 døgns immobilisering på
muskelmassen, muskelstyrke og muskelfunktion, og på insulinfølsomheden, samt at
undersøge hvorvidt daglige elektriske stimuleringer af musklerne (NeuroMuskulær
Elektrisk Stimulering, NMES), kan modvirke de forventede negative konsekvenser af
immobiliseringen.
Diskussionen om hvorvidt tabet af muskelmasse drives af nedsat
muskelproteinopbygning (muskulær proteinsyntese) eller øget muskelproteinnedbrydning,
forårsaget af immobiliseringen, er vedblivende, da kun få undersøger dette. Det er derfor
hensigten at anvende stabile sporstoffer til at måle disse parametre og herved få et
indblik i de mekanistiske regulatorer der påvirkes under immobilisering.
Der rekrutteres 32 deltagere (16 ældre og 16 yngre) som alle skal have hvert ben
immobiliseret i en skinne i 5 døgn. Kun et ben immobiliseres ad gangen, og
immobiliseringsperioderne ligger med ca. 5-6 ugers mellemrum. I løbet af den ene
periode får deltagerene NMES tre gange dagligt.
Det modsatte ben vil fungere som ”kontrolben”, dvs. ikke modtage nogen behandling
undervejs.
Lige inden og efter immobiliseringsperioderne testes deltagernes muskelstyrke og
-funktion, der laves målinger af muskelmasse samt muskelproteinopbygning og
nedbrydning, og der tages muskelvævsprøver samt insulinfølsomheden undersøges.
Resultaterne fra forsøget kan give øget indsigt i de mekanismer der er forbundet med
immobilisering og NMES, herunder indvirkningen på muskelmasse og styrke, på både
celle- og helkropsniveau, samt på insulinfølsomheden.
Vi vil på baggrund af projektet potentielt kunne udbygge det videnskabelige grundlag for,
at der skal gøres en indsats for at patienters muskelmasse skal vedligeholdes under en
periode med immobilisering samt give en indikation på, om elektrisk stimulering er et bud
på en tilgængelig behandlingsform til disse patienter.
Resultaterne fra projektet kan således give afgørende viden, som kan bruges i
udviklingen af terapeutiske behandlinger af sengeliggende patienter, fx ældre eller
traumapatienter hvorved projektet potentielt kan have stor samfundsmæssig og
socioøkonomisk værdi.

Psykiatrien undergår et paradigmeskifte fra symptombaserede diagnostiske evalueringer
og behandling til et stigende fokus på biomarkører for at fremme diagnostisk præcision
og forudsigelse af prognose. Bipolar lidelse er en affektiv sindslidelse præget af
tilbagevendende depression og mani og er blandt de ti mest invaliderende sygdomme i
verden. Aktuelle udfordringer er en dårlig diagnostisk præcision og begrænset indsigt i
biomarkører, der forudsiger udvikling af sygdom hos højrisikogrupper samt tilbagefald hos
patienter med diagnosticeret bipolar lidelse. Det er også uklart, om lidelsen er præget af
progressive hjernerelaterede abnormiteter på grund af manglen på langsgående
neuroimaging-undersøgelser. Den planlagte undersøgelse har til formål at løse disse
udfordringer ved at undersøge ændringer i hjernens struktur og funktion på baggrund af
allerede indsamlede longitudinelle hjerneskannings- og neurokognitive data fra 97
nydiagnosticerede patienter med bipolar lidelse, 75 af deres førstegrads slægtninge og
66 matchede raske kontroller over en opfølgningsperiode på 1,5 år fra vores Bipolar
Illness Onset-undersøgelse, den største langsgående bipolar lidelse studie til dato.
Undersøgelsens hovedmål er at i) undersøge baseline strukturelle og funktionelle
hjernemarkører, der forudsiger efterfølgende affektive episoder hos patienter med bipolar
lidelse og begyndelsen på lidelse hos deres førstegradsslægtninge ii) undersøge
funktionelle og strukturelle hjerneforandringer over tid i disse nyligt diagnosticerede
patienter og deres pårørende. Resultaterne vil supplere den igangværende undersøgelse
af ikke-følelsesmæssige og følelsesmæssige neurokognitive funktioner i denne kohorte.
Tilsammen vil de kunne identificerede neuronale og kognitive biomarkører for risiko
udgøre en ny platform for personlige profylaktiske interventioner.

Stickler syndrom er en bindevævssygdomme. Hos Stickler patienter forsager en genetisk
mutation, at et bestemt bindevæv som findes i øjet, ørene, knogler, led og hjertet ikke er
stærkt nok og derfor giver for hurtig nedslidning i disse organer. For eksempel får ca.
45% af SS-patienter en nethindeløsning, som er en akut tilstand, hvor patienten mister
synet i de områder, hvor nethinden afløses. Denne tilstand skal behandles hurtigt, for at
man kan redde synet. Hos Stickler patienter sker en nethindeløsning i 10 til 20-års
alderen. Det svage bindevæv i øjet kan også give stærk nærsynethed, dette rammer ca.
80% af Stickler patienter, såvel som grå stær og grøn stær i en ung alder og desværre
ender ca. 10% af Stickler patienter med at blive blinde.

Man vurderer, at 1 ud af 7.500 til 9.000 nyfødte har Stickler syndrom, hvilket svarer til ca.
650 patienter som lever med sygdommen i Danmark på nuværende tidspunkt.
Sygdommen følger en dominant arvegang, hvilket betyder, at der er 50% risiko for at en
syg forælder giver sygdommen videre til sine børn. Diagnosen på Stickler syndrom stilles
oftest sent og nogle gange bliver sygdommen aldrig opdaget. Det skyldes, at Stickler
syndrom ofte først overvejes efter at der er sket skade pga. det skrøbelige bindevæv,
som f.eks. nethindeløsning. Vores mål er at foreslå en ny måde at diagnosticere Stickler
syndrom på, så de ramte patienter fanges inden de får problemer.

Projektet er opbygget som en PhD afhandling og indeholder således tre delprojekter:
1. Det første delprojekt går ud på at øge viden om helbredsproblemer forbundet med
Stickler syndrom. Det er ikke alle helbredsproblemer vi kender forekomsten, alvorsgraden
og debutalderen på. For at opnå den viden vil vi i samarbejde med specialister på tværs
af landet finde frem til danske patienter som er kendt med Stickler syndrom. Vi vil via
journal-opslag samle oplysninger på alle relevante helbredsproblemer.
2. Nethindeløsning: Tidligere forskning har vist at man kan nedsætte risikoen for
nethindeløsning ved at give forebyggende behandling. Dette kræver, at patienter med
Stickler syndrom får den rette diagnose allerede som børn, inden deres første
nethindeløsning.. Derfor vil vi undersøge patienter med nethindeløsning i en ung alder
(under 45 år) for Stickler syndrom, ved at tilbyde dem en genetisk undersøgelse.
Derudover vil vi undersøge disse patienter klinisk og gennemgå deres sygdomshistorie.
På den måde håber vi at finde frem til de tidligste tegn på Stickler syndrom.
3. Det tredje delprojekt går ud på at udarbejde nye diagnostiske kriterier fra den opnåede
viden.

Idrætsfællesskabet og Idrætsforeningen Kæmperne af 1998 (IFK98) er gået sammen om at skabe en indsats for at få flere psykisk sårbare unge voksne i alderen 18-30 år til at engagere sig i IFK98 og deres aktiviteter. Med ca. 350 medlemmer er IFK98 Danmarks største idrætsforening for personer med psykisk sårbarhed, hvor medlemmerne er fælles om idræt og bevægelse og bruger dette som middel til at styrke deres mentale sundhed.
IFK98’s medlemmer er primært over 40 år og de har kun ca. 20 medlemmer i alderen 18-30 år. Det vil vi ændre med projekt YoungSport.
En af de udfordringer, som unge psykisk sårbare kæmper med, er overgangen til voksenlivet. De befinder sig i en usikker periode, hvor der skal træffes mange vigtige beslutninger om bl.a. uddannelse, arbejde og familieliv. For de unge, der samtidigt kæmper med psykiske og/eller sociale udfordringer, bliver denne periode ekstra vanskelig, da de også skal lære at mestre et hverdagsliv med sårbarhed eller diagnose. Derfor opsøger de sjældent selv meningsfulde fællesskaber.
Denne isolation og ensomhed er blevet yderligere forstærket som følge af corona-pandemien, og mange unge med psykisk sårbarhed er dermed ikke en del af samfundets mange meningsgivende fællesskaber.
Det vil vi ændre med en målrettet indsats for unge voksne, der lever med psykisk sårbarhed og/eller diagnoser. Vi ved, at idræt og bevægelse har en positiv effekt på menneskers mentale sundhed, og gennem inkluderende idrætsfællesskaber vil vi således styrke den mentale såvel som fysiske og sociale sundhed for målgruppen.

Socialt udsatte har markant ringere sundhed end den generelle befolkning og en
undersøgelse foretaget af Rådet for Socialt Udsatte har konstateret, at målgruppen i
gennemsnit dør 19 år tidligere end normalbefolkningen. Kronisk obstruktiv lungesygdom
(KOL) er en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark. Ca. 10-15% af voksne
danskere har KOL, men mange af dem ved det reelt ikke. Det vurderes at en væsentlig
procentdel heraf er stofbrugere, men der mangler mere viden om målgruppen. Med ”KOL
på gadeplan” ønsker Brugernes Akademi at skabe et udgående, lavtærskel tilbud blandt
landets udsatte stofbrugere.
”KOL på gadeplan” vil være forankret i foreningens mobile klinik. Den mobile klinik er et
udgående lavtærskelstilbud, der hver uge besøger åbne stofscener, herberge,
forsorgshjem og andre steder hvor socialt udsatte færdes. Brugernes Akademi har en
målsætning om, at minimum 500 socialt udsatte personer skal have et tilbud om
KOL-screening i løbet af projektets første år. Alle socialt udsatte den mobile klinik møder,
vil derfor fremadrettet blive tilbudt en lungefunktionsmåling, som er den vigtigste måling
ved KOL-sygdom. Lungefunktionsmålingen bruges både til at stille en KOL-diagnose og
til at holde øje med, hvordan sygdommen udvikler sig. Metoden er simpel og anvendes
rutinemæssigt til vurdering af patienter med mistanke om lungesygdom.
Patienter med nedsat lungefunktion vil blive tilbudt patientstøtte til videre udredning og
behandling i samarbejde med lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Derudover
vil alle patienter få tilbud om hjælp til rygestop. Patientstøtte er et afgørende led i
projektet, da foreningens tidligere erfaringer med smitteopsporing og behandling af
hepatitis C (HCV) har vist, at patientstøtte spiller en vigtig rolle i at skabe
sammenhængende patientforløb. Brugernes Akademi vil derfor støtte alle patienter, som
får konstateret nedsat lungefunktion.