Afprøvninger/forsøg

Andelen af ældre i den danske befolkning er stigende, og risikoen for multisygdom stiger
med alderen. Ved multisygdom øges risikoen for en lang medicinliste. Herved stiger også
risikoen for potentiel uhensigtsmæssig medicinering. Det er vigtigt, at lægen ordinerer den
rette medicin til den rette person. Lige så vigtigt er det, at den medicinske behandling
bringes til ophør, når den over tid bliver mindre relevant, da uhensigtsmæssig
medicinering bidrager til signifikant sygelighed og dødelighed blandt de ældre.
Der er desværre stadig begrænset viden om effekterne at bringe den medicinske
behandling til ophør, samt hvordan man bedst gør det. Der er derfor et behov for at
undersøge, hvordan medicinforbrug kan optimeres ved at reducere i medicinlister. Dette
studie vil have fokus på lægemidler mod overaktivt blæresyndrom. Der er begrænset
effekt af lægemidlerne hos ældre, og en del patienter oplever ikke forværring af
symptomer efter medicinophør. Yderligere medfører disse lægemidler særligt svækket
opmærksomhed og hukommelse, sløvhed og svimmelhed blandt ældre og de kan
medføre øget risiko for faldulykker og brud. Derfor er det relevant at fokusere på
medicinophør af netop denne gruppe lægemidler blandt de ældre.
Det overordnede formål er derfor at sikre, at medicinsk behandling mod overaktivt
blæresyndrom bringes til ophør fra almen praksis, når den ikke længere er relevant for
den ældre patient.
Studiet vil måle effekten af en særlig indsats mod ophør af medicinsk behandling mod
overaktiv blæresyndrom. Der måles på:
1) antal patienter, hvor dosis kan reduceres eller
behandling kan ophøre
2) patienternes symptomer
3) patienttilfredshed 
4) sygeplejerskers og lægers vurdering af forløbet.
Indsatseffekten vil blive sammenlignet mellem en indsats- og kontrolgruppe.
Ved rationelt at reducere medicinforbruget, vil patienterne skånes for unødige
bivirkninger, hvilket vil forbedre deres livskvalitet. Yderligere vil et reduceret
medicinforbrug medføre både direkte og indirekte samfundsøkonomiske besparelser ved
færre udgifter til medicin og et reduceret antal medicin/bivirkningsrelaterede indlæggelser
og kontakter til sundhedsvæsenet.

Hvert år diagnosticeres ca. 4.800 danskere med kræft i blodet eller bloddannende
organer. Deres prognose forbedres ved diagnose i et tidligt sygdomsstadie. Dog har
patienter med hæmatologiske kræftformer ofte uspecifikke symptomer, der kan medføre
mindre optimal diagnostik, eksempelvis diagnose efter en akut indlæggelse. Forskning fra
udlandet viser, at 37% af patienter med rygmarvskræft diagnosticeres efter akut
indlæggelse og 5 års overlevelsen i denne gruppe er 50%, sammenlignet med 82%
blandt patienter der diagnosticeres efter henvisning fra egen læge. Der er behov for mere
viden om den diagnostiske proces for hæmatologiske kræftpatienter i Danmark, og et
vigtigt fokus er, hvor i sundhedssystemet patienten begynder den diagnostisk proces, da
dette har afgørende betydning for prognosen.
Formålet med projektet er at skabe viden om patienter med hæmatologisk kræft, der
diagnosticeres efter en akut indlæggelse. Vi vil undersøge deres prognose, samt om der
er specifikke grupper blandt hæmatologiske kræftpatienter, som diagnosticeres akut og
hvordan de bruger sundhedsvæsenet i tiden op til diagnosen.
Projektet bliver udført som tre registerstudier af patienter diagnosticeret med
hæmatologisk kræft i 2014-2018. Datamaterialet vil bestå af data fra en række danske
nationale registre, som, koblet via CPR nummer, vil levere informationer om det sted
patienterne præsenterede i sundhedssystemet forud for diagnosen, patientkarakteristika,
brug af sundhedsvæsenet forud for diagnosen, og prognose. Data analyseres samlet og
separat for de hæmatologiske kræftformer, således at vi kan undersøge variationer inden
for den brede gruppe af hæmatologiske kræftpatienter.
Projektet bliver udført af en erfaren forskergruppe fra Forskningsenheden for Almen
Praksis i Aarhus, bestående af epidemiologer og en statistiker, og erfarne klinikere med
speciale i hæmatologi.
Projektet vil målrette viden om det diagnostiske forløb blandt hæmatologiske
kræftpatienter og skabe vigtig viden om, hvilke patientgrupper der i højere grad
diagnosticeres akut, om deres aktivitet i sundhedsvæsnet forud for diagnosen, samt
hvorledes diagnose efter en akut præsentation er associeret med prognosen. Denne
viden kan bruges af klinkere og planlæggere i sundhedsvæsnet til at optimere det
diagnostiske forløb blandt hæmatologiske kræftpatienter, som ofte præsenterer med
uspecifikke symptomer og følgende i højere grad oplever et kompliceret diagnostisk
forløb, der kan få stor betydning for deres prognose.

Projektet udføres som et registerbaseret follow-up studie med allerede indsamlet data fra
Danmarks Statistik. Studiepopulationen vil bestå af alle børn født i perioden 2000 til 2016.
Ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistik fås informationer om forældrenes helbred
og sundhedsadfærd før og op til barnets fødsel. Børnene følges fra fødselstidspunktet og
frem til de fylder 18 år. Ved hjælp af disse oplysninger vil projektet undersøge
sammenhængen mellem forældrenes mentale helbredsproblemer og børnenes
sygelighed på tværs af sygdomskategorier for på denne måde at kunne tilvejebringe ny
viden som kan bidrage til en forbedret og mere målrettet forebyggende indsats overfor
børn af forældre med mentale helbredsproblemer.
Forældrenes mentale helbredsproblemer vil blive beskrevet ved hjælp af oplysninger om
diagnoser, kontakt til sygehusvæsenet, øvrige forbrug af sundhedsydelser (kontakter til
egen læge, psykiater og psykolog) samt forbrug af medicin mod psykisk lidelse. Data
vedrørende børnenes sygelighed, herunder diagnoser registreret på danske hospitaler, vil
blive indhentet fra LPR og opdelt efter ICD-10 klassifikationens overordnede
sygdomskategorier.
Sammenhængen mellem forældrene mentale helbredsproblemer og sygelighed hos
børnene vil blive belyst med anvendelse af statistiske analyser i form af relevante
statistiske analyser (regressionsmodeller). Forældrenes mentale helbredsproblemer vil
blive kategoriseret i forskellige sværhedsgrader baseret på behandlingsniveau i lettere
mentale helbredsproblemer behandlet udelukkende i primærsektoren samt moderate og
svære helbredsproblemer behandlet i psykiatrisk regi med de sværeste lidelser i en
separat kategori.. Sygdomsbyrden hos børnene vil blive beskrevet med et samlet udtryk
og opdelt i overordnede somatiske sygdomskategorier efter diagnosekode. I delanalyser
opdeles for henholdsvis mor og far ligesom sygdomsforekomst hos børnene vil blive
belyst i forskellige alderskategorier.
Projektgruppen er nøje sammensat og ledes af videnskabelig assistent med kandidat i
folkesundhedsvidenskab Camilla Klinge Knudsen. Signe Heuckendorff er læge og har
netop færdiggjort ph.d. indenfor emnet. Kirsten Fonager er klinisk professor i
socialmedicin. Der er desuden tilknyttet statistisk assistance.

Smerter fra bevægeapparatet er et udbredt helbredsproblem, og en hyppig årsag er
gigtsygdomme. Gigtsygdomme optræder oftest blandt den ældre del af befolkningen, og kan
have stor betydning for evnen til at klare sig i hverdagen og for deltagelse i de aktiviteter
man har lyst til. Høj alder er ligeledes forbundet med skrøbelighed (frailty), der er tæt
knyttet til både funktionsevne og faldtendens. Tidligere studier viser, at skrøbelighed hos
ældre i højere grad forekommer blandt gigtpatienter, men der mangler viden om hvad der
kan forklare denne sammenhæng. Forekomst af og risikofaktorer for frailty blandt voksne
på vej ind i alderdommen, hvor forebyggelsespotentialet er størst, er overordnet set ikke
velbeskrevet i Danmark.
Blandt personer med gigt vil vi undersøge, hvordan smerter påvirker tidlige tegn på frailty,
herunder fald og bekymring for at falde samt fysisk funktionsevne. Vi har desuden
mulighed for at studere en lang række af de mulige risikofaktorer for frailty og forklaringer
på sammenhængen mellem smerter og frailty, der er efterspurgt i andre undersøgelser.
Specifikke spørgsmål vi vil undersøge:
• Hvordan er sammenhængen mellem smerter og frailty blandt danskere omkring
pensionsalderen med gigt, og er den stærkere hvis man samtidig har højt niveau af
betændelse i blodet, lav muskelstyrke, høj fedtprocent, depression, højt medicinforbrug,
multisygdom, depression, træthed, lav socioøkonomisk position eller lav social aktivitet?
• Hvordan er forekomsten af fald og bekymring for at falde hos danskere med gigt, og er
den påvirket af smerter?
• Hvordan er sammenhængen mellem smerter og mobilitet over en periode på 10 år hos
danskere med gigt?
• Hvad betyder smerter for mobilitet og bekymring for at falde blandt gigtpatienter? – en
interviewundersøgelse.
Vi vil anvende data fra en stor dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2010 og 2021 blandt
mænd og kvinder i årene omkring pensionsalderen, Copenhagen Aging and Midlife
Biobank, samt funktionstests udført på deltagerne og oplysninger hentet fra de danske
registre. Vi vil supplere med en interviewundersøgelse fra 20 gigtpatienter.
Projektets overordnede formål er at bidrage til at optimere håndteringen af den enkelte
gigtpatients symptomer og mindske risikoen for at blive skrøbelig, og bidrage med viden
om hvor og hvornår det er relevant at indsætte forebyggende tiltag mod skrøbelighed, fald
og funktionsevnetab hos gigtpatienter.

Hvert år opereres i Danmark cirka 55.000 patienter for sygdomme i led eller knogler på
ben. Uanset om patienter opereres for slidgigt eller akut opstået knoglebrud, er målet
hurtig og sikker tilbagevenden til vanligt funktionsniveau. I det seneste år er mange
ortopædkirurgiske indgreb konverteret til dagkirurgi med en eller få dages indlæggelse.
Dette stiller store krav til kommunikation og vidensdeling mellem patienter og
sundhedspersonale på tværs af sektorer. Patienter, der får en knæprotese på grund af
slidgigt, er i øget risiko for infektioner og andre komplikationer efter udskrivelse. De har
derfor behov for hyppige kontroller. I dag ses patienterne til kontrol på forudbestemte
tidspunkter uden skelen til den enkelte patients behov og progression efter operation.
Formålet med dette projekt er at udvikle et sensorbaseret redskab, der giver mulighed for
at monitorer restitutionsprocessen efter knæprotese-operationer og skabe pålidelige
indikatorer for fremskridt i rehabiliteringsprocessen ved at bruge aktivitets- og
ganganalyse.
I dette projekt vil vi inkludere en gruppe af patienter, der skal gennemgå operation for
svær slidgigt i knæet. Restitutionen efter operationen vil blive observeret ved at anvende
to små sensorer (SENS Motion®), der er fastgjort til låret i perioden omkring operationen.
Kvaliteten og kvantiteten af patientens gang vil blive evalueret kontinuerligt fra to uger før
operationen til et år efter operationen for at se, hvordan dette ændrer sig efter
operationen og hvordan vi kan bruge disse parametre til at monitorere
restitutionsprocessen. Data fra sensorer vil blive brugt som input til "AnyBody Modeling
Software" (AnyBody™) for at producere en biomekanisk gangmodel til den enkelte
patient. Forskellen mellem patienternes gangmodel og deres individualiserede
normalmodel vil blive beregnet for at bestemme ''Gait Deviation Index''. På den måde kan
vi se om patientens gang og aktivitetsmønster bliver normaliseret som forventet.
Vi forventer, at vi kan levere en pålidelig, objektiv og præstationsbaseret metode til
real-time hjemmemonitorering af patienter efter ortopædiske operationer, som let kan
anvendes i alle aldersgrupper og hos personer med handicap. På den måde kan vi hurtigt
identificere patienten med risiko for komplikationer og identificere disse i et tidligt stadie.
En yderligere gevinst er at patientplejen og genoptræningen efter udskrivelse kan
individualiseres.

Formålet med ph.d.-projektet er at forbedre den kirurgiske behandling af patienter med
knoglebrud, ved at udvikle en virtual reality (VR) simulator til træning, og test, af basale
principper for knoglebrudskirurgi.
På verdensplan anslås at der opstår 178 millioner knoglebrud årligt. Langt størstedelen af
disse hos ældre, sårbare patienter. Man ved at særligt den ældre befolkningsgruppe er i
risiko for tab af funktionsevne som følge af indlæggelse og immobilisering, begge dele
hyppige følger af knoglebrud. I Danmark udføres årligt omkring 30.000 operationer for
knoglebrud. Læger under uddannelse i ortopædkirurgi skal derfor tidligt lære basale
principper for dette. Ethvert knoglebrud har både personlige og samfundsmæssige
omkostninger. Disse omkostninger stiger betragteligt ved komplicerede forløb som, blandt
andet, kan skyldes mangelfuld kirurgisk kompetence. Oplæringen af kirurgisk
kompetence består normalt af selvstudium og operation under supervision, og der findes
ingen obligatorisk formaliseret undervisning. Lægerne træner altså på patienterne. Der er
store fordele ved at lade den tidligste del af oplæringen foregå på simulator, hvor lægerne
kan lære af deres fejl og opnå tilstrækkelig kirurgisk kompetence inden de udfører rigtige
operationer. Derved udsættes patienter ikke for unødig risiko.
Nyligt er der publiceret et studie som prioriterer hvilke ortopædkirurgiske procedurer, der
bør tilbydes simulationsbaseret uddannelse i. Den højeste prioritet er basale principper
for behandling af knoglebrud. Derfor tager dette projekt netop udgangspunkt i, hvor det
største behov i Danmark er.
Der udbydes internationale kurser i basal knoglebrudskirurgi, hvor man træner på
plastikknogler. Her træner man dog maksimalt ét forsøg pr. princip, der gives ikke
formaliseret feedback og der opnås kursusbevis blot ved deltagelse. De kliniske
afdelinger har store udgifter ifm. disse kurser og de har været aflyst under Covid-19
pandemien. VR-simulatoren muliggør gentagen træning med løbende formaliseret
feedback indtil dokumenteret opnået kompetence. Træning på simulatoren er ikke
afhængig af kursusudbud, men kan tidsmæssigt placeres fleksibelt, hvor det giver mening
for den enkelte.
Ph.d.-projektet bygger på 4 delstudier der samlet skal udvikle, validere og vurdere
effekten af en VR-simulator indenfor basale principper for behandling af knoglebrud.
1. studie indsamler konsensus blandt 100 ortopædkirurger fra 46 lande om hvordan man
bedst evaluerer udførelsen af 7 forskellige basale principper for behandling af
knoglebrud.
2. studie bruger disse data til at udvikle og validere en test af yngre kirurger på
simulatoren.
3. studie overfører evalueringsmålene i simulatoren til en evaluering af behandling af
knoglebrud på kadavere.
4. studie er et lodtrækningsforsøg der sammenligner effekten af simulatortræning af
yngre ortopædkirurger, med traditionel uddannelse, på udførelsen af udvalgte typer af
knoglebrudsoperationer på kadavere.

Mange børn og unge med handikap er særligt sundhedsmæssigt udsatte; både fysisk,
psykisk og socialt. De er mindre fysisk aktive, i mindre grad medlemmer i
idrætsforeninger og sjældnere en del af sociale fællesskaber end deres jævnaldrende.
Den eksisterende litteratur vedrørende forekomsten af handikap hos børn er begrænset
til selekterede kohorter, primært indeholdende diagnoserne cerebral parese,
tværsnitssyndrom, paraolympiske eliteudøvre eller udelukkende defineret ud fra
spørgeskemaundersøgelser. 
Lykkeliga har siden 2017 inkluderet børn og unge med særlige behov i foreningsbaseret
håndbold. Det startede hos Rikke Nielsen i Aalborg, som manglede et træningstilbud til
hendes datter Magda med Down Syndrom. I løbet af 4 år har Lykkeliga oplevet en stor
vækst og er i dag udbredt til 55 klubber og har mere end 1200 medlemmer i hele
Danmark. Deltagerne repræsenterer et bredt udsnit af børn og unge i alderen 5-18 år, der
enten har et fysisk eller mentalt handikap.
Projekt 1: Vi vil udføre et registerbaseret kohortestudie med inklusion af alle 0-18 årige
med minimum en ICD10 diagnose svarende til vores afgrænsning af handikap ud fra
ICD10 diagnoser registreret i perioden fra Januar 2007 til December 2021. Disse data
udgår fra landspatientregistret og vil indeholde alle hoved- og bidiagnoser fra alle danske
private og offentlige hospitaler såvel modtageafsnit som ambulant. På denne kohorte
trækkes alle øvrige kontakter og diagnoser for at kunne afdække omfanget af
komorbiditet og eventuel ætiologi til handikap.
Fra Danmarks statistik inddrages de sociodemografiske forhold og fra cpr-registret data
vedrørende mortalitet og emigration.
Der genereres desuden en sammenligningskohorte matchet på køn og alder for at kunne
sammenligne antal sygehuskontakter og omfanget af komorbiditet med
baggrundsbefolkningen.
Projekt 2: På begge kohorter, som er karakteriseret og defineret i projekt 1 udsendes
spørgeskemaer svarende til ”undersøgelsespakke”, som er beskrevet nedenfor. Der
laves sammenligning af livsværdi, fysisk formåen og deltagelse imellem undergrupper af
handikap hos børn og med mulighed for justering for socialklasse, alder og grad af
handikap. Desuden vil vi kortlægge omfanget af selektionsbias ved at sammenligne
information fra registerdata (demografiske, socioøkonomiske og sundhedsregisterdata)
på både respondenter og ikke-respondenter for at evaluere resultaternes
generaliserbarhed.
Projekt 3: På en kohorte udgjort af børn og unge fra ”Lykkeliga” evalueres fysisk formåen
samt deltagelse og livskvalitet i to prospektive kohortestudier i 2 delprojekter:
- A) 200 børn i alderen 6-17 år, som allerede i gang i træningstilbuddet ved LykkeLiga får
foretaget ”undersøgelsespakke” til tiden 0 og, 6 måneder og 12 måneder.
B) 100 børn evalueres via ”undersøgelsespakken” inden intervention/træning (baseline)
og med efter henholdsvis 6 og 12 måneder

Fimrehårssygdom (primær ciliedyskinesi (PCD)) er en medfødt uhelbredelig svær
lungesygdom, der allerede tidligt i barndommen medfører gentagne og mange
lungebetændelser som resulterer i varige lungeskader, der gradvist forværres og tiltager i
sværhedsgrad op igennem livet. Børn, unge og voksne med PCD følges i Dansk PCD
Center på Rigshospitalet.
Vi ønsker med dette projekt at implementere genetisk udredning af sygdommen PCD, da
dette er et vigtigt værktøj til tidligt at stille en sikker diagnose, således at børn med PCD
sygdommen tidligst muligt kan starte det meget vigtige infektionsforebyggende
monitorerings- og behandlingsregi, der kan mindske deres daglige symptomer og
udsætte tidspunktet for svære lungeskader.
Samtidig vil vi lave en genetisk kortlægning af hele vores danske kohorte af patienter
med PCD, da dette vil gøre os i stand til at udpege de børn og unge med PCD som har
nogle særligt svære PCD-genfejl, og som derfor har behov for et særligt skræddersyet og
tæt monitorerings -og behandlingsforløb. Dette vil både komme vores nuværende
patienter med PCD til gavn, men også fremtidige børn med PCD, idet vi hos disse
allerede fra diagnosetidspunktet vil vide ud fra deres gentest om de kræver særlig intens
behandling.
Endelig vil vi udarbejde en national retningslinje for samlet udredning af PCD med vægt
på de praktiske perspektiver som PCD-gentesten indebærer for de henvisende
børneafdelinger rundt om i Danmark.
Dette studie vil indgå som ét af i alt 7 studier til en doktordisputats omhandlende PCD. De
øvrige 6 studier er allerede publicerede i fagfællevurderede tidsskrifter.

Hvert år lader ca. 15.000 danske par sig skille, hvoraf ca. 2/3 har fælles børn. Både
dansk og international forskning viser, at forældres skilsmisse påvirker børnene negativ,
typisk i forhold til nedsat trivsel, livskvalitet, mental sundhed, selvtillid, relationer til venner
og forældre, mulighed for læring, og fysisk helbred. Dette taler til behovet for hjælp til
børn, hvis forældre bliver skilt. I Danmark fås denne hjælp primært i form af
tekstmaterialer (fx bøger, statiske hjemmesider), børnetelefonen og børnegrupper via
kommuner, Familieretshuset, NGO’er eller private aktører. Internationalt fås hjælpen ofte i
form af gruppinterventioner udført i skoler. Fælles for danske såvel som internationale
indsatser er, at de er ressourcekrævende, både i form af tid og penge, og at hjælpen kan
være svær at få adgang til og ikke er skalabar til det behov og den efterspørgsel, der er.
Centrale aktører på skilsmisseområdet, såsom Famileretshuset, efterlyser en
kost-effektiv, skalérbar digital intervention, som er forskningsbaseret og –testet, interaktiv
og tilrettet barnets alder og udviklingsstadie, da digitale interventioner nemmere kan
gøres tilgængelig for en bred gruppe af befolkningen. Internationalt set eksisterer der kun
én digital intervention til børn og denne er kun for børn i alderen 11-16 år, fås kun på
engelsk, er 15 år gammel og er ikke i et tidssvarende format. For at imødekomme disse
mangler og efterspørgsler har vi i samarbejde med Egmontfonden, Familieretshuset og
en række danske kommuner udviklet en digital platform ’SES Nxt’ (færdig 1. Juli 2022) for
børn og unge 3-17 år, der oplever, at deres forældre bliver skilt. SES Nxt er baseret på
forskning, interaktiv, og alderstilpasset den enkelte bruger og tilgængelige via en App.
Indholdsmæssigt lærer SES Nxt blandt andet børnene at identificere følelser, give udtryk
for behov og grænser og kommunikere med forældre. Vi søger at undersøge effekten af
interventionen (SES Nxt) gennem et venteliste-kontrolgruppe studie. Deltagere inviteres
gennem Familieretshuset. Data vil blive indsamlet for kontrolgruppen, mens
interventionen gøres færdig; denne gruppe vil så få adgang til platformen, når den er
færdigudviklet. Data vil derefter blive indsamlet for interventionsgruppen. Deltagerne vil
besvare spørgsmål ved inklusion i studiet (for interventionsgruppen, før adgang til
interventionen) og ved 1 og 3 måneders opfølgning. Vi forventer at interventionen
reducerer 1) følelsesmæssige symptomer, 2) adfærdsmæssige symptomer, 3)
hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder, 4) vanskeligheder i forhold til
jævnaldrende, og forbedre 5) sociale styrkesider, hvilke er centrale indikationsområder for
børns mentale sundhed og velvære. Efterfølgende interviews af brugere vil afdække
brugbarheden og brugervenligheden af interventionsmaterialet.

Faldulykker hos ældre er et stort problem, både for personen der falder og for samfundet.
Dette fordi at fald ofte fører til øget sygelighed, nedsat funktionsevne, tidligere
plejehjemsanbringelse og reduceret livskvalitet. Således er der de seneste årtier blevet
forsket intenst i faldforebyggende træning. Undervejs har man fundet at almindelig fysisk
træning (balance og styrketræning) målrettet ældre har en moderat (-23%) fald
reducerende effekt, men også en høj frafaldsrate. Eksempelvis viser studier, at ca. 50%
af deltagerne under denne træningsform stopper inden for et år. Således forsætter jagten
på effektiv og motiverende faldforebyggende træning målrettet ældre.
En mulig kandidat er rytmebaseret multitasktræning, hvor deltagerne laver
balanceudfordrende øvelser, mens de går i et kaosmønster mellem hinanden i takt til
improviseret klavermusik. Dermed er denne type træning både målrettet relevante
fysiske og kognitive funktioner. Foreløbigt har blot et enkelt studie undersøgt effekten af
rytmebaseret multitasktræning på fald, og dette indikerer en markant reduktion i
faldforekomsten (-50%) sammenlignet med en kontrolgruppe. Forsøget var desværre ikke
specifikt designet til at undersøge faldproblematikken, hvorfor der er metodiske
begrænsninger, som begrænser evnen til at udlede konklusioner. Rytmebaseret
multitasktræning er desuden baseret på stærke musiske og sociale elementer, hvilket
tidligere har vist, at have positiv indflydelse på ældres følelse af ensomhed og livskvalitet.
Vi ønsker derfor at opstille en forsøg som primært undersøger rytmebaseret
multitasktrænings effekt på faldforekomsten blandt ældre danskere (70 år eller ældre).
Sekundært vil vi undersøge effekten af træningen på de ældre fysiske, psykiske og
sociale velvære.