Afprøvninger/forsøg

Stress er et stort og voksende folkesundhedsproblem, som kan forårsage søvnproblemer,
ændret appetit, nedsat fysisk aktivitet og forringet trivsel. I Danmark er arbejdet en af de
betydeligste årsager til stress. En dansk undersøgelse anslår, at 29% af de 140.000
årsværk, der årligt mistes grundet sygefravær, kan relateres til det psykiske arbejdsmiljø.
Således er der for den enkelte borger, arbejdspladserne og samfundet en gevinst ved at
finde effektive virkemidler mod arbejdsrelateret stress.
Siden 2000 er der publiceret tre litteraturoversigter af stresshåndteringsprogrammer, som
viser medium til store effekter af behandling baseret på den psykologiske metode kognitiv
adfærdsterapi. I Danmark er der gennemført flere lodtrækningsforsøg, som også har vist
god effekt af kognitiv adfærdsterapi mod arbejdsrelateret stress. På Arbejdsmedicin,
Aarhus Universitetshospital, gennemførte vi i 2007-2010 et lodtrækningsforsøg af de
såkaldte MARS-grupper (Midler mod Arbejdsrelateret Stress). På mål for selvoplevet
stress blev der fundet en stor effekt sammenlignet med en venteliste-kontrolgruppe og
medium effekter på øvrige udfaldsmål. Effekterne blev opretholdt ved 3 måneders
opfølgning.
Mange med arbejdsrelateret stress vil dog ikke modtage evidensbaseret behandling.
Manglen på kvalificeret hjælp kan skyldes begrænset udbud af eller adgang til behandling
samt geografisk afstand, stigma forbundet med at gå til psykolog og manglende overskud
til fremmøde, hvilket skaber en skæv fordeling blandt de, som modtager hjælp. Ifølge
Sundhedsreformen fra maj 2022 skal vi styrke det nære sundhedsvæsen for dermed at
nedbringe social og geografisk ulighed i sundhed, bl.a. ved hjælp af digitale løsninger til
behandling hjemmefra. Et bud på dette er online behandling, som er en ny måde at
levere samme indhold som i vanlig ansigt-til-ansigt behandling. Udenlandske
undersøgelser har vist, at online behandling kan være ligeså effektiv som
samtalebehandling mod stress, depression og angst. Resultaterne er dog vanskelige at
overføre direkte til danske forhold, idet behandling for arbejdsrelateret stress afhænger af
den arbejdsmarkedskontekst, som undersøgelsen foregår i (fx regler for sygemelding,
arbejdsfastholdelsesindsatser samt pligter og rettigheder for medarbejdere og
arbejdspladser).
Med baggrund i ovenstående har vi på Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital,
udviklet og pilottestet det online behandlingstilbud Stop for Stress, hvor vi har fundet
sammenlignelig eller bedre effekt end de oprindelige MARS-studier. Vi ønsker nu at
afprøve og udbrede behandlingen i et stort lodtrækningsforsøg, hvor 110 patienter med
arbejdsrelateret stress vil modtage onlinebehandlingen Stop for Stress og 110 patienter
vil modtage gruppebehandlingen MARS, fordelt på to klinikker. Vi håber fremover at
kunne hjælpe til at få hurtig og let adgang til evidensbaseret stressbehandling af høj
kvalitet til flere danskere, som derved kan realisere et sundt liv med mindre stress.

De seneste år har en række undersøgelser vist, at børn og unge i stigende grad rammes
af psykisk mistrivsel. Det har resulteret i markante stigninger i antallet af henvisninger til
børne- og ungdomspsykiatrien og det anslås, at 15% af danske børn vil have en
psykiatrisk diagnose inden de fylder 18 år. Der er således et betydeligt pres på
ressourcer i psykiatrien såvel som i skoler, dagtilbud etc. og et behov for at udvikle nye
tilbud og sikre bedre koordinering på tværs af sektorer. Dette projekt har til formål at
undersøge socialrådgiverens opgaver og roller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i
Region Hovedstaden med henblik på at udvikle en model for systematisk inddragelse af
socialrådgiveren i forbindelse med udredning, behandling og afslutning.
Forældre med kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien beskriver vanskelige forløb, hvor
de oplever at være tovholder i deres barns sag, samtidig med at de skal yde omsorg og
støtte for deres barn og familien som helhed. Undersøgelser viser, at der ofte går mange
år fra den første bekymring om mistrivsel, til udredning og behandling, hvor familierne
oplever et stort pres, ensomhed og vanskeligheder ved at navigere på tværs af
kommune, region og andre aktører. Systematisk inddragelse af socialrådgivere kan
bidrage til at skabe koordinerede og sammenhængende forløb, så forældre ikke skal
være tovholdere og de relevante aktører omkring barnet samarbejder, udveksler viden og
iværksætter rettidige indsatser.
Der foreligger sparsom viden om socialrådgiverens rolle i børne- og ungdomspsykiatrien.
Projektet hviler på forskning om socialrådgiverens rolle i voksenpsykiatrien og i
sundhedsvæsenet. Forskningen peger på, at der er et stort potentiale i at integrere det
socialfaglige helhedssyn og det sundhedsfaglige diagnostiske syn. Det bidrager til bedre
kommunikation, patienten oplever bedre sammenhæng og overblik samt en bedre
udskrivning. Forskningen peger også på en række udfordringer herunder faglige
hierarkier, udfordringer ved tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde og behov for
ledelsesmæssig opbakning.
Forskningsprojektet gør brug af kvalitative metoder herunder interviews og observation.
Der gennemføres 16-18 interviews med socialrådgivere, forældre og
behandlingspersonale (sygeplejersker, psykologer og speciallæger i børne- og
ungdomspsykiatri). Observationerne foregår ved at følge de forskellige faggrupper,
deltage i behandlingskonferencer, netværksmøder med kommunen samt tale med
ansatte og pårørende. Herved opnås en nuanceret forståelse af socialrådgiverens
opgaver og roller, hvilket vil bidrage til at udvikle en model for systematisk inddragelse af
socialrådgiveren. Modellen forventes at inkludere et screeningselement samt en
specifikation af opgaver i forbindelse med patientforløb, hvor der udover psykiatrisk
lidelse også er andre sociale problemer.

Partnervold er et socialt problem, der kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte og for
samfundet generelt. For den enkelte kan omkostningerne ved at være udsat for vold
komme til udtryk i både akutte og kroniske sociale og sundhedsmæssige konsekvenser,
herunder skrøbelige netværk, fysiske skader og psykiske udfordringer (fx depression og
PTSD). For samfundet kan omkostningerne komme til udtryk i udgifter til rådgivning og
behandling af voldsudsatte samt stigende sygedage på arbejdsmarkedet. Vold i de nære
relationer er på den måde et problem, der kan medføre omfattende sociale,
sundhedsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser.
I dag defineres vold ud fra voldsudøverens perspektiv som en handling, der gøres af én
person mod en anden. Dette er dog kun en måde at forstå vold på. En anden måde er at
forstå vold som en oplevelse, hvilket er en måde at indtage den voldsudsattes perspektiv.
Når vold forstås på denne måde, har volden ikke en tydelig afgrænset start og slutning,
men er i stedet et fænomen, der kan blive en integreret del af den voldsudsattes hverdag
– også selvom volden måske er ophørt. På den måde er det ikke kun vold som en
handling, der kan påvirke og skabe konsekvenser for voldsudsatte personer, men også
vold som en oplevelse. Der er i øjeblikket en begyndende tendens i den internationale
forskning om vold i de nære relationer i retningen mod at få en mere nuanceret definition
af vold ved at styrke forståelsen af vold fra voldsudsattes perspektiv. Det er denne
tendens, som dette forskningsprojekt vil bidrage til.
Formålet med forskningsprojektet er at styrke vores forståelse af vold fra voldsudsattes
perspektiv, for at vi på den måde kan sikre behandling, indsatser og efterværn til kvinder
udsat for partnervold, som er udviklet med afsæt i og respekt for deres perspektiv. Skiftet
i perspektiv medfører ikke kun en ny forståelse af vold, men medfører også en
grundlæggende ny forståelse af de sociale og sundhedsmæssige konsekvenserne, der
kan følge af at være udsat for vold. Vi mangler derfor viden om, hvilken betydning et
sådan skift i voldsforståelse kan få for fagprofessionelles arbejde med at hjælpe kvinder
udsat for partnervold videre efter et voldeligt forhold.
I forskningsprojektet anvendes en kvalitativ tilgang baseret på interview med kvinder, der
har været udsat for partnervold. Derudover inddrages en sparringsgruppe bestående af
centrale aktører fra praksisfeltet om vold i de nære relationer, der skal bidrage til at
diskutere implikationerne af en ny voldsforståelse for fagprofessionelles arbejde med
målgruppen.

For at lykkes med den aktuelle vision for øget patientinddragelse i sundhedssektorens
behandlingsvalg spiller inddragelse af de pårørende en vigtig rolle. Vi ved, at pårørende
ofte ikke oplever, at indgå som meningsfuld deltager eller ressource, selvom en overvægt
af sygeplejersker mener, at de er en vigtig kilde til viden om patientens helbred. Mange
pårørende er med til beslutningssamtaler i sundhedsvæsnet og indgår som en naturlig
del af den sygdomsramtes liv, men bliver ikke nødvendigvis inddraget i vigtige
beslutninger om valg af behandling. Det, til trods for at den behandling, der besluttes
også kan påvirke den pårørendes livssituation og måske tilmed kræver, at den pårørende
får en understøttende rolle som en del af behandlingsforløbet. Nogle oplever sig mere
som et ’påhæng’ end som en betydningsfuld pårørende.
Udfordringen er, at få de pårørende bragt i spil på en meningsfuld måde, hvilket dette
projekt ’Pårørende eller påhæng’ sigter på at indfri. Vi trækker på viden fra det man
kalder ’fælles beslutningstagning”, en samtaletilgang, der støtter sundhedspersonalet i at
guide patienten i at blive klar til at træffe en behandlingsbeslutning, set i lyset af
diagnosens behandlingsmuligheder samt patientens aktuelle livssituation og
fremtidsdrømme. Forskningen har påvist, at fælles beslutningstagning har en positiv
betydning for patientens oplevelse af tilfredshed med valget af sygdomsbehandling. Her
sætter projektet fokus på at også de pårørende har en rolle i denne samtale. Inden for
fælles beslutningstagning er det den fagprofessionelle, som er ekspert i diagnosen.
Patienten er ekspert i sit eget liv og ofte er den pårørende dybt vidende om patientens
situation, og kan derfor yde en god støtte i beslutningsanledninger, med det kræver, at de
inddrages på en meningsfuld måde. Der findes ikke meget viden om de pårørendes rolle i
fælles beslutningstagning. Får de gavn af samtalerne? Hvordan ønsker patienter og
klinikere, at de inddrages? Projektets formål er at opnå viden om de pårørendes rolle i
beslutningsanledninger hos prostata kræft patienter som årligt rammer 4500 mænd, samt
at udvikle et prototypeværktøj, der støtter meningsfuld inddragelse af pårørende i
beslutningssamtaler. Projektet er delt i to faser: 1) Vidensgenerering om de pårørendes
rolle set fra patient, pårørende og klinikers perspektiv. 2). Udvikling og test af
prototypeværktøj, som hjælper de pårørende med at være en pårørende i stedet for
’påhæng’.
Projektet gør brug af kvalitative metoder og trækker på kvantitative data fra LUP-løbende;
den Lands-dækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, som i Region Syddanmark
indeholder et spørgsmål om pårørendeinddragelse. Projektet udføres af forskere ved
Center for Fælles Beslutningstagning, sammen med SDU-forskere og deres
masterstuderende i IT-produktdesign. Projektet foregår på Urinvejskirurgisk Afdeling på
Sygehus Lillebælt, Vejle. Projektets resultater kan komme andre pårørende til gavn inden
for andre sygdomsgrupper

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og den danske Sundhedsstyrelse anbefaler
fuldamning i barnets første seks levemåneder. Disse anbefalinger er baseret på
baggrund af den bagvedliggende internationale evidens, der forefindes om amning, der
bl.a. har påvist, at amning har en lang række livslange sundhedsmæssige fordele for
både barnet såvel som moderen; og faktisk i sådan en grad, at amning anses for at være
en af de helt tidlige sundhedsindikatorer. Tilmed viser forskning også, at der er en sammenhæng mellem mødrenes mentale trivsel og hvorvidt de lykkes med at amme som ønsket. Dette er en bekymrende sammenhæng,
idet antallet af danske kvinder, der ønsker at amme er ganske højt (97-99.5% af alle
danske kvinder påbegynder amning efter fødslen og udtrykker ønske om at amme), men
den faktiske andel af alle disse kvinder, der reelt får indfriet deres ønske, er ganske lavt,
da det blot er 12% af kvinderne, der reelt fuldammer seks måneder efter fødslen. Tilmed
har andelen af danske kvinder, der fuldammer seks måneder postpartum, været faldende
over de seneste 10-20 år, alt imens vores viden om hvad der både fremmer og hæmmer
amningen, har været stigende, hvilket naturligvis frembringer det oplagte, og endnu
ubesvarede, spørgsmål; hvorfor forholder det sig mon således? Paradokset er ikke blot
gældende i Danmark, men er rent faktisk et internationalt fænomen. Dette på trods er der
endnu ingen nationale eller internationale studier, der har undersøgt denne skæve
sammenhæng. Derfor ønsker vi med dette PhD projekt at undersøge dette paradoks til
bunds, således at vi opnår en forståelse af det og dermed skabe en intervention, der skal
sikre, at kvinderne i mere tilstrækkelig og målrettet grad hjælpes med ammeetableringen,
således at ammefrekvenserne bedres. Projektet er planlagt til generelt at skulle udføres
under de metodiske rammer fra Complex Intervention; denne metodiske tilgang til
sundhedsforskning er særligt oplagt, når der er tale om interagerende og
non-farmakologiske adfærdskomponenter, som amning er. Derudover er projektets første
tre studier af kvalitativ karakter, og forventes at blive analyseret ud fra en Paul Ricour
inspireret tilgang. Studierne vil tage afsæt i de levede oplevelser hos henholdsvis
førstegangsfødende kvinder (da de er i særlig risiko for uønsket tidligt ammeophør) samt
sundhedsplejersker (idet de er den primære faggruppe, der udøver ammerådgivning).
Studierne skal tilsammen bidrage til at frembringe den viden, der lige nu så massivt
mangler indenfor området og som slutteligt vil bidrage til det fjerde og sidste studie, hvori
en fornyet intervention i relation til amning, dannes. Denne intervention skal efterfølgende
videreformidles til alle relevante parter, og efterfølgende vil interventionen i en post.doc
blive testet, evalueret og implementeret.

Et barns livsforløb og sundhed påvirkes tidligt gennem opvækstvilkår, adfærd og
inter-generationelle processer. De første år af børns liv er derfor vigtige, og indsatser
målrettet børn og børnefamilier kan have stor betydning for børns trivsel og sundhed
resten af livet. Naturbaserede sundhedsfremmende indsatser kan øge fysisk, mental og
social sundhed bl.a. i form af øget fysisk aktivitet og mental restitution. Desuden ser
naturbaserede indsatser ud til at kunne styrke familierelationer. Danske børn opholder sig
dog mindre i naturen end tidligere generationer, hvilket kan have en negativ indvirkning
på deres sundhed. På trods af et øget fokus på initiativer, der kæder børn og natur
sammen, er det påfaldende, hvor få naturbaserede indsatser der har været målrettet
svangre- og barselsperioden og de første år af børns liv.
Børns vigtigste omsorgspersoner som fx forældre og pædagoger, har stor indflydelse på
børns naturkontakt og hvorvidt naturens sundhedsfremmende potentialer bringes i spil
tidligt i livet. Derfor er det blandt andet vigtigt at sætte ind med en styrkelse af forældres
og pædagogers viden om – og erfaring med – natur.
Det overordnede formål med GrønStart er at styrke tilstedeværelse, erfaringer, leg,
udforskning og bevægelse i naturen hos børn i alderen 0-2 år. Det sker gennem udvikling
og afprøvning af målrettede naturbaserede indsatser i sundhedsplejen, på
dagtilbudsområdet og til børnefamilier.
GrønStart udvikles og afprøves i en kommunal praksis (Vordingborg Kommune) med
mulighed for skalering til andre kommuner efter endt projektperiode. Børn 0-2 år og deres
familier rekrutteres via sundhedsplejen. Desuden rekrutteres kommunale daginstitutioner
og dagplejere.
Indsatserne i GrønStart opdeles i tre aktivitetspakker: 1) Svangre perioden; 2)
Barselsperioden og 3) Dagtilbud. Udviklingen af indsatserne tager udgangspunkt i
eksisterende viden og evidens, lokale erfaringer og en række foruddefinerede principper.
De udvikles i en samskabende proces, hvor brugerne (børn, børnefamilier og de
fagprofessionelle kommunale medarbejdere), interessenter og eksperter deltager i
workshops og efterfølgende afprøvning.
Projektet vil give børnene en grøn start på livet, der fremmer trivsel og sundhed samt
danner et stærkt grundlag for tilknytning til naturen både nu og senere i livet, til gavn for
individer, samfund og natur. Erfaringerne fra projektet vil skabe ny viden om
systematiske, koordinerede naturbaserede indsatser, der har til formål at styrke børn og
familiers sundhed og naturdannelse.
Vordingborg Kommune er Danmarks Vildeste Kommune (2022) og har en stærk grøn
profil. De har i forvejen fokus på at inddrage natur i deres sundhedsfremmende strategi
og har i mere end 15 år systematisk brugt uderummet som platform for en bred vifte af
sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Kommunen vil derfor bidrage med
optimale rammer for afprøvning med mulighed for efterfølgende skalering af GrønStart til
andre kommuner.

Hvert år oplever op til 20% af danske mænd og kvinder fysisk og psykisk vold i deres
parforhold. Denne vold er ofte højkonfliktsvold, hvilket defineres som gensidig vold, der
opstår som reaktion på opfattede trusler eller provokationer i situationer med høj
følelsesmæssig spænding og minimal kognitiv bearbejdning. Det er empirisk
veldokumenteret, at høj konflikt og vold mellem forældre har negative sundhedsmæssige
konsekvenser for både voksne og børn, såsom nedsat trivsel og dårligere mental og
fysisk helbred. Endvidere har børn nedsat mulighed for læring, og reduceret
indkomstpotentiale i voksenalderen, og børn, som har oplevet vold mellem forældre, har
større chance for at være voldelige i deres parforhold i voksenalderen. Der er også
afledte økonomiske konsekvenser af stor samfundsmæssig betydning, i form af øget brug
af sundheds- og omsorgstjenester af både børn og forældre. Der er få evidens-baserede
og skalérbare psykologiske interventioner, både nationalt og internationalt, rettet mod
partnervold, og endnu færre, der tager højde for, at folk kan være både offer og udøver.
Endvidere er hjælp ofte svær at få og består oftest af hotlines (Lev Uden Vold) eller i form
af tekstmaterialer (fx bøger, statiske hjemmesider). Der er på nuværende tidspunkt et
stort politisk fokus på partnervold, og udvikling af indsatser mod partnervold er skrevet ind
i regeringsgrundlaget.
Det overordnede formål er at belyse eksperimentelt, om en mulig psykologisk mekanisme
foreslået af selvbekræftelsesteori, kan virke som en forandringsmekanisme til at
nedsætte lysten til at være aggressiv. Dette undersøges gennem et online eksperiment.
Deltagere inviteres gennem E-boks; invitationsbrevet indeholder et link til et kort online
spørgeskema og den eksperimentelle opgave. Deltagere vil først konstruere en avatar for
deres partner. Deltagere vil så svare på spørgsmål om deres tendens til defensivitet,
parforholdskvalitet og reaktioner i konfliktsituationer, og demografi. Deltagere vil derefter
blive randomiseret til enten en selvbekræftelsegruppe eller en kontrolgruppe. Dem i
selvbekræftelsesgruppen vil som svar på en prompte skrive om deres gode kvaliteter,
hvorimod dem i kontrolgruppen vil skrive om den mad og drikke, de har indtaget over de
sidste 48 timer. Alle vil derefter udføre en opgave, der har til formål at fremkalde følelser
af provokation af deres partner. Afslutningsvis indsætter de nåle i en digital voodoodukke
for at udvise deres følelser; voodoodukken er den avatar af deres partner, som de lavede
i starten af studiet. Et større antal nåle indikerer en større lyst til at udøve vold mod
partneren. Vi forventer, at selvbekræftelsesgruppen vil udvise mindre lyst til at udøve vold
mod avataren end kontrolgruppen. Resultaterne kan understøtte udviklingen af
interventioner rettet mod partnervold, som inkorporerer selvbeskræftelse som en
forandringsmekanisme.

For Lige Vilkår er en landsdækkende og diagnosetværgående forening for familier med
børn, der har særlige behov på grund af handicap eller kronisk sygdom. Vores formål er
at hjælpe forældrene, så de kan mestre tilværelsen med anderledes livsvilkår og være
dem bedste udgave af sig selv. Det gør vi igennem en lang række tilbud, som alle falder
under kategorien “hjælp til selvhjælp”- juridisk rådgivning, bisidderhjælp, netværk, kurser
mm. Formålet er at skabe et godt familieliv for alle familiens medlemmer; barnet selv,
eventuelle søskende og forældrene.
Langt størstedelen af deltagerne i vores tilbud er mødre. Men i sagens natur er fædrene,
lige så påvirkede af familiens livssituation. Ved at tilbyde fædregruppeforløb, giver vi
fædrene et rum og en setting, hvor deres unikke perspektiver, følelser og reaktioner er i
fokus og hvor de får værktøjer, der styrker deres relationerne til børnene.
Vi ønsker at starte 5 fædregrupper med 10-15 deltagere pr. gruppe. De enkelte grupper
mødes 2,5 time 8-10 gange over 5 måneder. Vi er i dialog med Forum for mænds
sundhed, som har stor erfaring med mande- og fædrebarselsgrupper. De har de stor tillid
til, at behovet for sådanne grupper findes og er interesserede i at være en del af projektet
fx i form af faglig sparring i udviklingsfasen. Ligeledes har vi dialog med GruppeVis, som
har mange års erfaring i at afvikle mande- og fædregrupper. GruppeVis vil være en
indkøbt samarbejdspartner, som vil hjælpe os med at udvikle det faglige indhold og med
at facilitere grupperne. Processen bliver ledet af en målgruppeorienteret og metodetrænet
gruppefacilitator, gennem det velafprøvede og effektfulde koncept ”8 mænd 8 uger”
udviklet af direktør i GruppeVIS; Jørgen Juul Jensen. Det teoretiske afsæt er narrativt med
en samtaletilgang, der bygger på værdien i, at mænd i en fælles livssituation mødes og
deler svære livsudfordringer og livsfortællinger. Det samtalemæssige afsæt er det givne
tema, og dét der opleves særligt udfordrende ift. at være i rollen som far, ægtefælle og
pårørende til et barn med ét handicap, eller anden kronisk sygdom. Samlet set får den
enkelte øje på egne værdier og intentioner. Der opdages vigtige ressourcer, og der sker
en styrkelse af kommunikation, relationer og mental sundhed, hvilket giver livskraft til at
skabe et mere meningsfuldt liv. Ultimativt er målsætningen med projektet at øge
fædrenes følelse af livsmestering trods livsvilkårne og derigennem skabes den bedst
mulig trivsel for hele familien

Når mor eller far rammes af længerevarende fysisk eller psykisk sygdom, ulykke eller handicap, går det ikke kun ud over forældre, men i høj grad også ud over børnene. Trives den sygdomsramte forælder ikke, er der ikke det samme overskud til børnene, børnene kan mærke, at mor eller far ikke er glade, børnene kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, vil ikke have venner med hjem fra skole, er flove over forældrene, bliver kede af det, trækker sig ind i sig selv, og i værste fald kan børnene udvikle diagnoser som angst og depression.

Det er en stor udfordring for rigtig mange sygdomsramte forælder, at de, udover svær sygdom, der belaster hele familien, også skal forholde sig til regler i jobcenter-regi, udredning, behandlingsplaner, regler om forsørgelse, krav m.v. Mange føler sig meget pressede af systemet og kan ikke finde rundt i systemet.

 Har man f.eks. været længerevarende sygemeldt med f.eks. angst, depression, kræft, sclerose eller anden sygdom (måske i flere år), så er det meget vanskeligt at finde overskuddet, og kravene fra systemet kan være den dråbe, der vælter hele læsset for den ramte – ja, for hele familien. Det er stressende at have kontakt med systemet, og mindskes stress ikke kan det i sig selv gøre, at den sygdomsramte ender på førtidspension.

 Dette er trist for den syge forælder, men det værste af det hele er: Det går ud over børnene. Dette vil Human Rise gøre noget ved.

 Vi vil tilbyde:

• Gratis koordineret, juridisk, helhedsorienteret og menneskelig støtte til den sygdomsramte forælder, så han/hun ikke går helt ned, og børnene ender i mistrivsel. For børnenes skyld.

Ved at tilbyde den nødvendige aflastning i de juridiske processer, kan familien samlet set få lov til fortsat at være familie og den raske ægtefælle kan finde styrke til fortsat at gå på arbejde og børnene i skole.

Samtidig hjælpes den sygdomsramte forælder på benene igen.

Jo større presset bliver på den sygdomsramte person på grund af sygdommen i sig selv og pga. uoverskuelige juridiske krav, desto mere belaster det den samlede familie, og børnene er særligt udsatte og kan ende med at blive tabt på gulvet. En barndom med sygdom i familien, der måske varer flere år, sætter sine spor.

 Den juridiske hjælp skal være gratis og tilbydes sygdomsramte forældre på tværs af diagnoser. Alle skal have mulighed for at få hjælp - også mindre bemidlede familier. At det er gratis er helt afgørende, idet mange af forældrene pga. langvarig sygdom, er endt på laveste forsørgelse i systemet, der gør, at økonomien ofte i forvejen ikke hænger sammen.

I dette projekt ønsker Selvhjælp Randers at kombinere professionel yogaundervisning og
selvhjælpsmetoder. Projektet vil give helt unikke muligheder for, at særligt sårbare
borgere kan blive imødegået ift. deres specifikke udfordringer og behov, og igennem en
helhedsorienteret indsats have markant bedre muligheder for at øge deres fysiske og
mentale sundhed. Projektet tager højde for at målgruppens udfordringer både har en
psykisk og somatisk side, og i forløb der integrerer og kombinerer begge dele, vil
borgerne have langt større mulighed for at gennemføre og opnå succes i deres proces.
På den måde er projektet også med til at øge lige adgang til hjælp til selvhjælp.