Afprøvninger/forsøg

Projektet har til formål at fremme lighed i sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark.
Projektet skal styrke samarbejdet mellem sundhedsfaglige uddannelser/studerende og
Social Sundhed, hvilket skal sikre en bredere rekruttering af flerkulturelle brobyggere, så
Social Sundhed fortsat kan imødekomme efterspørgslen fra målgruppen. Projektet vil
blive forankret på uddannelsesstederne og bygge videre på allerede etablerede
samarbejder. Yderligere udarbejdes der en rapport med resultater og erfaringer fra
projektet, som skal sikre fortsat udvikling af Social Sundheds metode med fokus på
etniske minoriteters sundhed. Erfaringer og resultater fra projektet skal yderligere
videreformidles gennem samarbejde med uddannelsesstederne. Programmet og
metoden vil også have potentiale til at blive udbredt til andre af Social Sundheds
afdelinger samt indgå som supplerende materiale gennem forskning og
sundhedsfremmende initiativer i både regionen, kommunen og civilsamfundet.

I 2020 vedtog Det Nationale Sorgcenter en strategi med fokus på digitalisering af centret,
der bl.a. omfatter hybride behandlingsformer og anvendelse af ny teknologi til at nå ud til
alle dele af målgruppen af efterladte og fagprofessionelle. BU&S ønsker at skabe en
større samfundsmæssig gennemslagskraft ved at sikre et digitalt og landsdækkende
tilbud til unge voksne i alderen 20-27 år.
BU&S vil udvikle et forebyggelsesunivers, der skal nå eksisterende målgrupper og
målgrupper, som er vanskelige at nå med øvrige indsatser. Vi vil endvidere udvikle vores
webbaserede behandlingstilbud, så det bliver bedre og mere attraktivt for flere af de
41.000 unge voksne, der lever med tabet af en forælder.
De to indsatser vil blive til et digitalt sammenhængende tilbud til unge efterladte.
Tilbuddet vil bestå af:
1: Forebyggelsesunivers – (udvikling og afprøvning)
BU&S ønsker at udvikle og afprøve et digitalt forebyggelsesunivers, der kan understøtte
den naturlige sorgproces ved, at facilitere forskellige slags samtaler om sorgen med
andre efterladte, og hvor den enkelte kan få hjælp og støtte til at regulere sine følelser og
tanker forbundet med sorgen.
2: Webterapi (udvikling med) augmented og/eller virtual reality
BU&S ønsker at udvikle vores tilbud om specialiseret webbaseret psykoterapi til unge
med komplicerede sorgreaktioner, som vi fik gode erfaringer med under
coronanedlukningen med elementer af augmented reality og eller virtual reality (AR
og/eller VR).
Forebyggelsesuniverset er målrettet alle efterladte, der ønsker information og støtte,
heraf vil dem som har behov og er motiveret, kunne blive opsporet til web behandling.
Projektet er et fire-årigt projekt, der søges gennemført i samarbejde med Teknologisk
Institut som faciliterer udviklingsprocessen. Desuden inddrages unge fra Det Nationale
Sorgcenters Sorgpanel til udvikling og brugertest af løsningerne.

BU&S og Teknologisk Institut har opstartet et samarbejde om forundersøgelse af et
forebyggelsesunivers, og de første erfaringer fra brugerinddragelse og test, viser, at alle
unge uanset baggrund, efterspørger et univers, hvor de kan opnå viden om sorg, ligesom
nogle efterspørger et community med en interventionsdel. BU&S ønsker at fortsætte det
samarbejde med Teknologisk Institut, som en vigtig digital ”driver” og samarbejdspartner
om udvikling af det digitale tilbud. Teknologisk Institut skal facilitere udvikling, herunder
løbende behovsafdækning i form af brugerinddragelse af BU&S klienter og psykologer.
Et internationalt review viser, at op til 20 pct. af unge efterladte vil udvikle komplicerede
sorgreaktioner, som er behandlingskrævende, mens de resterende ca. 80 pct., vil have
naturlige sorgreaktioner, som det digitale forebyggelsesunivers kan understøtte
bearbejdelsen af.

Dette projekt adresser den store udfordring, der ligger i, at en væsentlig del af de unge
under 25 år, der er ramt af både psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug
af rusmidler, ikke får relevant og rettidig hjælp. Konsekvenserne er alvorlige på både
individ-, familie- og samfundsniveau. Projektet er udviklet på baggrund af arbejdet i
kompetenceudviklingsgruppen i regi af Advisory Board, som er rådgivende organ for
UngeAlliancen, og skriver sig ind i anbefalingerne i UngeAlliancens Grønbog og
masterplan vedr. sikring af relevant uddannelse og viden på det specialiserede
socialområde og det psykiatriske område. Formålet med projektet er at styrke de
fagprofessionelles fokus på at identificere unge med dobbeltproblematikker i egen faglige
kontekst. Dvs. at man på medarbejderniveau føler sig klædt på til at kunne forstå og
arbejde med kompleksiteten i de unges problematik, og kan gå i fagligt samspil med de
unge, deres familier og andre professionelle, og medvirke til at de unge får det greb om
tilværelsen, der er det rigtige for netop dem. Kompetenceudviklingsforløbet tilbydes til to
institutioner/tilbud, som er medlem af UngeAlliancens repræsentantskab, hvor det på
baggrund af stedets målgruppe skønnes relevant at kvalificere personalet. Projektet
består af følgende 3 faser: 1) Udvikling af læringsmål, kursusindhold og -materiale, 2)
Rekruttering af deltagere og afvikling af to kompetenceudviklingsforløb, 3) Opsamling og
evaluering af det samlede forløb. Selve kompetenceudviklingsforløbet består af i alt 5
kursusdage, bestående af 2 obligatoriske og 3 valgfrie moduler. De valgfrie moduler
sammensættes, så de matcher institutionernes behov. Der tilbydes desuden 3 online
sagssupervisioner mellem kursusdagene, ligesom kursusdeltagerne arbejder med med
prøvehandlinger til forankring af ny viden og metoder undervejs i forløbet.
 

Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU) på Psykoterapeutisk Center Stolpegård
har udviklet en model for specialiseret og sammenhængende psykoterapeutisk
behandling på tværs af sektorer for mennesker på 18 år og opefter, med ikke-psykotisk
psykisk sygdom og en samtidig rusmiddelproblematik (dobbeltdiagnoser).
Den nye behandlings- og samarbejdsmodel er siden 2017 blevet udviklet, afprøvet og
løbende forbedret og udbredt på baggrund af praktiske erfaringer i et samarbejde mellem
APU og kommunale rusmiddelcentre.
Modellen har opnået gode resultater for både brugernes trivsel, psykiatriske symptomer,
recovery og funktionsniveau samt rusmiddelproblematik.
APU’s erfaringer peger på, at antallet af unge under 25 år, der henvises til APU, ikke
afspejler antallet af unge under 25 år med behov for dobbeltdiagnosebehandling, og at
der således er unge inden for APU’s målgruppe, som ikke får gavn af det tværsektorielle
behandlingstilbud.
Dette understøttes med resultater fra fase 1, hvor der er foretaget en undersøgelse og
analyse af APU’s erfaringer og nuværende praksis i forhold til behandling af unge under
25 år med opmærksomhedspunkter og anbefalinger til forbedring af praksis.
Undersøgelsen består af en kvalitativ og en kvantitativ del samt en efterfølgende
workshop med deltagelse fra VIVE, UngeAlliancen samt hele APU.
Følgenede opmærksomhedspunkter går igen:
De unges tidligere negative erfaringer med behandling påvirker opstart og ønske om at
opsøge behandling.
Der er diskrepans ml de unge og behandleres oplevelse af ventetid.
De fagprofessionelles samarbejde og koordinering på tværs omkring de unge er vigtigt.
Ligeledes beskrives i publikation fra UngeAlliancen: "De unge er på vej fra barndom til
voksentilværelse. Derfor er det helt afgørende, at vi først og fremmest møder dem som
unge mennesker på vej."

Sundhedsstyrelsen indførte i 2020 diagnosen funktionelle lidelser (FL) som en
samlebetegnelse for en række sygdomme kendetegnet ved vedvarende symptomer som
smerte og træthed, og hvor der ikke er fundet objektive kliniske tegn på sygdommene,
hvorfor hele området er præget af stor usikkerhed hvad angår afgrænsning, årsager,
forebyggelse, behandling og rehabilitering. De mest kendte afgrænsninger er kronisk
træthedssyndrom, fibromyalgi, irritabel tyktarm og den samlede fællesbetegnelse bodily
distress syndrome. Denne faglige usikkerhed og mangel på viden førte til dannelsen af
The Danish Study of Functional Disorders (DanFunD), som er verdens største
befolkningsbaserede studie til afdækning af årsager til og konsekvenser af FL. En central
forudsætning for rationel håndtering af en sygdom, er en forståelse af sygdommens
forekomst, risikofaktorer og forløb, samt de bagvedliggende mekanismer. Dette er
lykkedes med andre kroniske sygdomme (fx hjertekarsygdomme), hvilket i dag har gjort
det muligt at sikre rationelle forebyggelses- og behandlingsstrategier. Imidlertid har FL
endnu ikke været gennem en sådan proces, hvilket er formålet med DanFunD studiet.
Studiet omfatter en normalbefolkning på 9.656 mænd og kvinder i alderen 18-76 år, som
blev undersøgt efter en nøje planlagt protokol i årene 2011-2015, og genundersøgt fem
år senere. Studiet har indtil nu vist, at op mod 16 % af befolkningen har symptomer på
FL. Symptomerne varierer i sværhedsgrad fra lette til invaliderende symptomer, hvor de
sidstnævnte rammer 2 % af befolkningen. Der er således tale om en folkesygdom.
Der er mange teorier om årsagerne til FL, men de er alle baseret på små kliniske studier
med stor risiko for forkerte konklusioner. DanFunD inddrager både sociale, biologiske og
mentale faktorer i en omfattende forskningsplan og foreløbige analyser viser at alle tre
områder har betydning for udvikling af FL. Etableringen af DanFunD studiets store
databaser, forskningsbiobank og interdisciplinære forskningsnetværk har kostet tid og
store ressourcer. Denne investering skal nu udnyttes optimalt til forskning til gavn for
patienterne. Mange forskere bruger data, og det er derfor vigtigt, at DanFunD sikres
fortsat drift til gavn for forskningen i FL. Arbejdet kræver en koordinator, som dels sikrer
sammenhængen og dels sikrer udarbejdelsen af større og koordinerede ansøgninger til
relevante fonde, samt sikrer, at alle igangværende og fremtidige projekter får nødvendig
vejledning og support.

Når et barn tager mod til sig og ringer til BørneTelefonen, er der en risiko for, at barnet
mister dette mod, hvis det skal vente i kø, før en rådgiver siger ”Hej, det er
BørneTelefonen”. Børns tålmodighed i køen er kort, og vores statistik viser, at børn typisk
opgiver og lægger på, hvis ikke en rådgiver har besvaret opkaldet inden for få minutter.
Der er behov for mange flere frivillige rådgivere til at besvare de mange henvendelser, og
gennem de seneste år har vi løbende arbejdet på at udvide kapaciteten. Vi har rekrutteret
flere frivillige til vores kontorer i Valby og Aarhus, og siden 2020 har det også været
muligt at rådgive hjemmefra.
Lige nu foregår hjemmerådgivningen kun på chat og SMS, hvor samtalerne kan
overvåges af en rådgivningsansvarlig medarbejder, mens de foregår. Telefonrådgivning
kan lige nu kun foregå på vores kontorer i Aarhus og Valby, hvor der altid er en
medarbejder til stede sammen med de frivillige rådgivere. For at kunne lade vores
rådgivere besvare telefonopkald hjemmefra, må vi kunne garantere børnenes sikkerhed,
og det vil vi helt konkret gøre gennem en løsning baseret på kunstig intelligens, der kan
”overvåge” alle igangværende telefonsamtaler og sende en alarm til den
rådgivningsansvarlige, hvis der i en samtale registreres grænseoverskridende adfærd. Et
sådant system har det norske IT-universitet udviklet. Systemet hedder AiBA og bliver lige
nu testet på en finsk og en norsk online tjeneste. Vi er i dialog med dem om at udvikle en
version, der kan bruges til BørneTelefonen i Danmark.
For at kunne koble AiBA til BørneTelefonen kræver det, at telefonsamtalerne
transskriberes og undergår en GDPR-vask, så der ikke forekommer personlige
oplysninger i tekstversionerne af samtalerne. Det vil også kræve, at vi har en platform,
hvor den rådgivningsansvarlige kan kigge med i de samtaler, hvor AiBA advarer om højt
eller moderat risikoniveau. Derudover ligger der et arbejde med at træne AiBA med
danske samtaler og afprøve, hvor finmasket det skal være. Før et projekt som dette kan
rulles ud, ligger der desuden et vigtigt formidlingsarbejde i forhold til de frivillige og de
medarbejdere, der skal bruge systemet, og der skal også foretages en større etisk
vurdering og en GDPR-kontrol af løsningen.
Det er vores forventning, at vi med dette projekt vil kunne åbne for telefonrådgivning
hjemmefra i 2023 og dermed besvare mange flere opkald fra børn og unge, der har brug
for hjælp. Behovet er stort - alene i 2022 forventer Børns Vilkår mere end 100.000
ubesvarede henvendelser på BørneTelefonen.

I FAKTI arbejder vi med kvinder, som er udsatte socialt, økonomisk og helbredsmæssigt. Mange er flygtet og lever med analfabetisme, PTSD, vold, social kontrol- og isolation. Kvinderne kommer i FAKTI med ønsket om et skub på vejen til at trives og deltage mere aktivt i samfundet. FAKTIs målgruppe er overrepræsenteret i statistikker for bl.a. livsstilssygdomme, psykiske lidelser og smertelidelser. Kvinderne mangler ofte basal sygdomsindsigt og har store udfordringer med at navigere og opnå lige behandling i sundhedsvæsnet. Konsekvensen er, at målgruppen cirkulerer i sundhedssystemet; de kontakter og skifter oftere praktiserende læge, de udebliver, genhenvises og genindlægges oftere og de fejlbehandles og fejlmedicineres.

Derfor igangsætter FAKTI et brobygningsprojekt, der skal fremme lighed i sundhed for udsatte kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Projektet består af to komponenter; 1. en håndbog til sundhedspersoner, der har kontakt med FAKTIs målgruppe og 2. tre naturbaserede sundhedsfællesskaber for målgruppen.

Håndbogen udvikles i samarbejde med målgruppe, sundhedspersoner og eksperter i indvandrersundhed. Den skal på kort og enkel vis beskrive målgruppens udfordringer i adgang til sundhedsvæsen og behandling, og hvordan sundhedspersoner kan bidrage til at imødegå disse udfordringer. Håndbogen uddeles til målgruppen, som på deres vej rundt i systemet kan bruge den til at formidle deres særlige udfordringer og behov, og støtte sundhedspersonale i at imødekomme dem.

Sundhedsfællesskaberne skal øge målgruppens bevidsthed om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, så de er bedre rustet til mødet med sundhedsvæsnet.
Fællesskaberne bliver en integreret og synlig del af hverdagen i FAKTI og for at
appellere til forskellige behov, har vi skitseret 3 forskellige fællesskaber.

Sunde Rødder: Fokus på mestring af sundhedsfremme og forebyggelse i FAKTIs have.
Vi arbejder med sanser og billedsprog i naturen og reflekterer over ”det sunde liv”. Vi
deler erfaringer, opskrifter, laver mad med havens høst, holder små oplæg og laver
afspænding.
Grønne Fingre: Fokus på sunde aktiviteter og havefællesskab i FAKTIs have og andre
haver. Vi får fingrene i jorden, planter og høster, bevæger kroppen, laver mad med
havens høst og taler om naturens sundhedsfremmende og forebyggende egenskaber.
Friluftsgruppe: Fokus på fællesskab og friluftsliv. Vi tager på lidt længere ture med
aktiviteter som skovbadning, mindfulness, bålhygge og små vandreture.

En grundlæggende værdi i Hjem til Alle er, at dem vi taler om, skal tale selv. De unge, der
har erfaringer med hjemløshed, skal komme til orde og have reel indflydelse i både Hjem
til Alle alliancen og i udviklingen af hjemløseindsatsen på organisations- og
samfundsniveau.
Siden årsskiftet 2021/2022 er seks unge, der har erfaringer med hjemløshed, gået
sammen om at få indflydelse på udviklingen af hjemløsearbejdet i Danmark. Hjem til Alles
sekretariat har bakket de unge op i at bidrage med deres erfaringsbaserede viden og få
indflydelse både i politik og i praksis.
De seks unge har nu formuleret en fælles vision, mission og mål for deres arbejde. De
har også udviklet en plan for, hvordan de ønsker at arbejde sammen og få flere
erfaringseksperter med.
Formålet med denne projektansøgning er at bakke de unge op i næste fase af deres
arbejde for at deltage selvstændigt og ligeværdigt som interessenter i udviklingen af
hjemløseindsatsen i Danmark.

De seks erfaringseksperter har alle samarbejdet med Hjem til Alle siden 2020, hvor de
var en del af publikationen og kampagnen #stophjemløshed. #stophjemløshed var
initieret af Hjem til Alle i samarbejde med SAND – De Hjemløses Landsorganisation.
Hjem til Alle drev processen og definerede mål og rammer for arbejdet, som de unge
erfaringseksperter deltog i. Det nye er, at det i dette projekt er de unge erfaringseksperter
selv, der har defineret mål og rammer for deres arbejde – og de aktiviteter, der sættes i
gang, vil fremadrettet være initieret af de unge. Hjem til Alle supporterer og rådgiver de
unge – men processen og de endelige beslutninger træffes af de unge selv.
 

Projektet ”Familiegruppen” er et tilbud målrettet familier i udsatte positioner. Vi ønsker
med tilbuddet at give både børn og unge bedre muligheder for både sprogudvikling,
mental trivsel og dermed bedre mulighed for at udfolde deres potentiale.
Samtidig ønsker vi i løbet af den 3- årige projektperiode at udvikle et metodekatalog for
medinddragelse i samarbejde med et konsulenthus. Dette skal også kunne bruges til at
vurdere effekten af andre projekter for mennesker i udsatte positioner. Dette kan både
være samskabelsesprojekter og enkeltprojekter.
Projektet bygger på erfaringer fra 2021/22 Tværkulturel Legecafé. Ændringen af navnet
skyldes vi gerne vil signalere klart at det er et lukket gruppeforløb.
Grundlaget i projektet er mentaliseringsbaseret pædagogik, empowerment og
STROFF-modellen med bl.a. faste rammer, forudsigelighed og organiseret leg.

Alle tværkulturelle projekter organiseret af FTS – Svendborg har til formål at nedbryde
barrierer og at skabe større forståelse imellem mennesker.
Vi ønsker at fremme mental sundhed og sammenhængskraften i den enkeltes liv.
Alle vores projekter er baseret på frivillighed. Frivillighed - det at gøre noget aktivt
sammen - skaber mental sundhed, og er en væsentlig faktor for livskvalitet. Dette gælder
for alle uanset etnicitet, religion og helbred.
Hos FTS finder mange familier en tryg base. Denne tryghed danner basis for, at hele
familien kan komme i bedre trivsel. Når man med støtte overkommer udfordringer, får
man på sigt større tillid til at man kan klare sig. Det giver tryghed og håb.
Vi støtter forældrene til at have fokus på både egne og børnenes mentale tilstande i
stedet for overvejende at forsøge at regulere børnenes adfærd. Gennem samtale, leg og
øvelser lærer forældrene at negative følelser hos barnet er både uundgåelige og
naturlige. Vi oplever ofte forældrene er bange for at være dårlige til at opdrage deres
børn, og at vi arbejder målrettet med at støtte dem i en positiv kontakt.
I FTS har vi et tæt samarbejde med Svendborg kommune. bl.a. Sundhedsplejen og
Interkulturelt team der både henviser aktuelle familier, giver sparring og samarbejder tæt.
De henviste familier er ofte udvalgt af teamets interkulturelle pædagog og tilbuddet er
bl.a. igangsat på baggrund af mangeårige oplevelser af etniske minoritetsbørns
udfordringer med leg og følelsesregulering.

Smitte fra en person til en anden er årsagen til mellem 50 og 60% af sygefraværet under
14 dage i Danmark. Infektioner i luftvejene er den hyppigste årsag til
hospitalsindlæggelser for både mænd og kvinder i Danmark. Det højeste sygefravær
blandt ansatte i Danmark finder vi i daginstitutioner, skoler, SOSU-ansatte etc., hvor der
er hyppig kontakt med andre mennesker. Desuden er det velkendt, at børn i institutioner
har 2-3 gange så mange infektioner i de første 6-12 måneder, som børn der passes
hjemme. Denne overhyppighed af sygdom har store omkostninger for børnene, deres
forældre, de ansatte og samfundet.
Corona-tiden har givet os megen ny viden, ikke blot om corona-virussen og dens
varianter, men også om hvad afstand, hjemmearbejde, hygiejne, ventilation og en række
andre tiltag betyder for forebyggelsen af virussygdomme i al almindelighed.
Det er dette projekts formål at samle og formidle ny viden om forebyggelse af smitte på
en let tilgængelig og praktisk måde. Der vil blive gennemført en indsats i 8-10
daginstitutioner i Gladsaxe Kommune og effekten vil blive evalueret. Der vil blive
registreret sygefravær for børn og ansatte og fraværet på grund af luftvejsinfektioner vil
blive sammenlignet med fraværet på institutioner uden en særlig fokuseret indsats.
Tidligt i projektet vil vi besøge 6-8 børneinstitutioner og igennem dialog afdækket hvilke
forebyggelsestiltag, med bedst effekt, der er praktisk muligt at gennemføre. Desuden vil
denne inddragelse af institutioner kvalificere den efterfølgende undervisning og det
løbende samarbejde.
Via Gladsaxe Kommunes hygiejne-netværk vil der blive udvalgt ca 20 sammenlignelige
institutioner (udvalgt på baggrund af data om antal børn pr ansat, areal, beliggenhed,
ventilations-kvalitet m.m.). Ved lodtrækning vil de 8-10 institutioner blive valgt til at
modtage undervisning, tilpasset forebyggelses-plan, informations-forløb og løbende
sparring.
Når mennesker trækker vejret udskiller vi gassen CO2 - eventuelt sammen med
smitsomme virus i de små luftbårne dråber (aerosoler). Ved at måle koncentrationen af
CO2 i indeklimaet får man et mål for luftkvaliteten, som både afspejler antallet af
mennesker og ventilationens effektivitet. Altså et mål for en potentiel smitterisiko. Denne
metode er forfinet og valideret her i corona-tiden. På de ca 20 institutioner vil der over en
14-dages periode i december-januar blive målt CO2 i det centrale fællesrum i
institutionen. Vi har etableret et samarbejde med "Dansk Miljø Analyse", som vil forestå
målinger af CO2-koncentrationen i vintersæsonen.
Projektet vil blive gennemført i nært samarbejde med Gladsaxe Kommunes
hygiejneindsats.