Mennesker med udviklingshandicap har øget risiko for at dø af sygdomme, som de, hvis de fik den rette hjælp i tide, ikke burde dø af i et land som Danmark. Ny rapport sætter fokus på overdødelighed blandt mennesker med udviklingshandicap, udfordringer og løsninger.
Fem procent af unge i en ny undersøgelse har erfaring med at sende grimme beskeder til sig selv på sociale medier. Nyt studie giver indblik i, hvorfor de unge gør digital skade på sig selv
De fysiske rammer på et botilbud kan have stor betydning for beboernes trivsel, ensomhed og samfundsintegration. Nyt forskningsprojekt skal undersøge hvad de fysiske rammer på botilbud i Danmark betyder i forhold til beboernes trivsel og deltagelse i samfundet omkring dem.
En tur i en rickshaw giver plejehjemsbeboere en følelse af ligeværd og fremmer livsglæden. Frivillige fællesskaber er en vigtig medspiller for det kommunale Danmark, i forhold til at skabe gode aktiviteter for mennesker med funktionsnedsættelser
Helsefonden har i anledningen af sit jubilæumsår givet en ekstrabevilling. Modtageren blev Center for Gravide med Infektion, der nu kan fortsætte deres arbejde med at udvikle et tilbud, der skal sikre bedre diagnostik og behandling til gravide med en infektion.
Fonden fyldte 50, fik ny formand og ændrede på ansøgningsproceduren. 2023 blev året, hvor milepæle blev nået og nye procedure sat i værk. Det betyder bl.a. at ansøgningsfristen for forskningsansøgninger er rykket fra januar til september.
Hvis en hjertesyg patient fx ikke profiterer af hjertemagnyler, afprøver lægen andre behandlingsformer. Men det sker ofte ikke for børn og unge, der er ramt af dobbeltproblematikker.
Ligesom USA og Australien bør Danmark indføre faglige retningslinjer for behandling af børn og unge med dobbeltdiagnoser, hvor princippet ’No Wrong Door’ indgår. Det ville ikke kun hjælpe de tusinder af børn og unge herhjemme, som rammes af dobbeltproblematikker, men også deres pårørende, som ofte får alvorlige belastningsreaktioner, fordi hjælpesystemerne ikke griber deres børn. Sådan lyder anbefalingen fra både forskere, unge og pårørende.
Alt for ofte bliver unge med autisme misforstået, fejlbehandlet og opgivet i rusmiddelbehandlingen. Men hvis behandlerne får mere viden om, hvordan den autistiske hjerne fungerer og fx lærer, hvordan de kan gøre både deres egen kommunikation og behandlingens rammer mere autismevenlige, kan de hjælpe mange af de unge, som ikke får den hjælp, de har brug for i dag.
”Det havde været rart at blive set og forstået som den, jeg var, allerede da jeg var barn og teenager. Så var jeg måske slet ikke kommet ud i behovet for stoffer,” siger Anna, der har autisme ligesom mange andre unge, der slås med kombinationen psykiske vanskeligheder og rusmiddelmisbrug. Ny rapport afdækker, hvordan både psykiatri og rusmiddelbehandling ved for lidt om, hvordan unge med autisme fungerer. Derfor får de unge alt for ofte ikke den hjælp, de har brug for.
