Fonden fyldte 50, fik ny formand og ændrede på ansøgningsproceduren. 2023 blev året, hvor milepæle blev nået og nye procedure sat i værk. Det betyder bl.a. at ansøgningsfristen for forskningsansøgninger er rykket fra januar til september.
Vi fyldte 50, vi fik ny formand og flere nye bestyrelsesmedlemmer, vi gav bevilling nummer 10.000, og vi ændrede på vores ansøgningsprocedure. 2023 stod i fornyelsens og fejringens tegn, og mange af de ting, der skete i 2023 vil præge fondens udvikling og arbejde i de kommende år.
Er du a, b eller c?
Som noget nyt skal ansøgere nu selv kategorisere deres projekt, når de søger om midler hos Helsefonden. Det er altså op til den enkelte ansøger at tage stilling til, under hvilket af fondens tre uddelingsområder, deres projekt hører hjemme. Det nye tiltag handler dels om at lette arbejdsgangen i sekretariatet med registreringen og dels om at gøre det til et bevidst valg hos ansøgeren.
”Ved at ansøger selv skal vurdere, hvor de hører til, håber vi at de får en øget bevidsthed om, hvad kernen i deres projekt er. Det kan sagtens forekomme at et projekt kan høre til i mere end én kategori, og her er det vigtigt at vurdere, hvor det giver mest mening at placere det – er det fx mest forsøg eller formidling,” siger Lise Bonnevie, direktør i Helsefonden.
Uddelte kroner: 38 mio.
Ansøgninger modtaget: 641
Bevillinger givet: 89
En anden ting, der berører fondens ansøgere er, at ansøgningsfristen for forskningsansøgninger er rykket. Fremover vil den derfor ligge i efteråret og ikke som hidtil i januar. Fristen i 2024 er d. 5. september.
”Foråret er i forvejen en travl periode i sekretariatet, så det giver mening at fordele arbejdsbyrden mere ligeligt,” siger Lise Bonnevie.
I det forgangne år modtog fonden 641 ansøgninger, hvoraf 89 projekter fik en bevilling. I beløb endte årets uddelinger på 38 millioner kroner.
Overvej en ekstra gang, før du søger til forskning
Forskningsansøgningerne udgør stadig den største del, og da fonden har skåret i sit budget til denne kategori, vil der også i 2024 være færre bevillinger i denne kategori, end der hidtil har været. Beskeden til fremtidige ansøgere, der søger en forskningsbevilling, er derfor, at de skal overveje om Helsefonden er det oplagte sted at søge penge til netop deres projekt.
”Vi lægger særligt vægt på, at et projekt har både en sundhedsfaglig og en social eller samfundsvidenskabelig dimension. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at et projekt vedrører en stor eller dyr patientgruppe som fx kræft. Vi skal have den sociale vinkel med, så det fx handler om kræftramte der bor i yderområder og har lang vej til genoptræning, hvordan vi får hjemløse screenet for kræft eller lign.”, siger Lise Bonnevie.
Er 50 år toppen?
Sådan lød overskriften på fondens jubilæumsarrangement, der blev afholdt på Medicinsk Museion 29. september. Emnet var aldring og med afsæt i gamle glasøjne, proteser, tudekopper og andre af museets genstande blev der diskuteret og udvekslet erfaringer og idéer til, hvordan samfundet løser fremtidens udfordringer indenfor aldring og ikke mindst, hvordan Helsefonden kan bidrage til at sikre lighed i behandling og sundhed, forebyggelse mm. Der blev blandt andet rejst spørgsmål om hvorvidt samfundet kan blive ved med rundhåndet at dele nye hofter ud til ældre mennesker og hvor meget vi kan forvente af borgeren selv i forhold til livsstil, sund kost og motion.
Ny bestyrelse og formand
Med til jubilæet var også fondens bestyrelse og her er der sket en stor udskiftning det forgangne år. Folketinget, der udpeger tre af bestyrelsens syv medlemmer pegede denne gang på Christian Rabjerg Madsen (S), Anni Matthiesen (V) og Anne Mette Fugleholm, der er forhenværende direktør i Diakonissestiftelsen og i dag bestrider en række
bestyrelsesposter. I den nye konstituering blev Thomas Andresen valgt til formand og Christian Rabjerg Madsen til næstformand. Samtidig måtte vi sige farvel til Søren Brostrøm, der forlod sin stilling som direktør i Sundhedsstyrelsen, hans plads blev overtaget af Randi Frydensberg Hede.
Og bevillingen går til…
Det var også i år, at fonden kunne uddele bevilling nummer 10.000. Den blev givet til Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF til projektet Kurser om sex, kærester og følelser og lød på 399.730 kr.
“Det er vigtigt, at få viden om de her emner og også blive klogere på, hvordan man f.eks. sætter grænser,” sagde ULFs formand Lars Gjermandsen.
Endelig gav vi sidst på året en jubilæumsbevilling til professor Nina Weis på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Bevillingen var på 3.7 millioner kroner og blev givet til deres nye indsats Center for Gravide med Infektion.
2023 blev på mange måder forandringens år, men også endnu et år, hvor vi kunne dele penge ud til en masse gode projekter.
Glædelig jul og godt nytår.
Vi glæder os til 2024