Afprøvninger & forsøg

Støtte til denne kategori bliver givet til projekter, der handler om afprøvninger og forsøg indenfor social- og sundhedsområdet. Vi har her især fokus på projekter der handler om ulighed i sundhed og forebyggelse, samt projekter i krydsfeltet mellem social- og sundhedsområdet 

– det kan fx være at udvikle og dokumentere en ny socialfaglig metode, der skal skabe trygge og inkluderende væresteder for udsatte mennesker. Kort sagt definerer vi ’krydsfeltet mellem social og sundhed’ ved at et projekt står med et ben i socialområdet og et i sundhedsområdet.

Dette bevillingsområde har udviklet sig over årene. Der opstår hele tiden nye tendenser, men udviklingen er også drevet af den nye viden, som forskningen er med til at give. En af de første til at modtage en forskningsbevilling fra Sygekassernes Helsefond var aldringsforsker Bernard Jeune. Ifølge ham har vi i dag et helt andet syn på aldring.

Det støtter vi ikke

  • Projekter der hovedsagelig er laboratorieforskning, herunder grundforskning og forskning der indeholder dyreforsøg.
  • Projekter der afprøver eksisterende behandling, samt medicin, kosttilskud, hjælpemidler, medicinsk udstyr eller apps/IT løsninger

”Da jeg var ung læge, opererede man ikke en 90-årig med hoftebrud. De blev blot lagt i seng, mens bruddet helede, hvilket ikke sjældent endte med, at personen døde af en blodprop eller af en anden årsag. I dag kan en 90-årig have nogle gode år foran sig.”

Berhard Jeune aldringsforsker, lektor emeritus, SDU