Mand i naturen

Ny Rapport: Børn og unge med en alvorligt syg forælder eller søskende bliver overset

Børn og unge, der er pårørende til alvorligt syge forældre og søskende får langt fra den fornødne hjælp i sundhedssystemet. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Sorgcenter, som netop er udkommet med støtte fra Helsefonden

Det Nationale Sorgcenter vil med ny rapport sætte fokus på, hvordan sundhedssystemet kan blive bedre til at have fokus på at hjælpe børn og unge, der er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende. 

Sundhedsstyrelsen har klare anbefalinger for, hvordan pårørende børn og unge skal registreres og hjælpes i sundhedsvæsenet. Men med vores nye rapport ser vi sort på hvidt, at anbefalingerne slet ikke er nok. Blandt ledere på landets hospitaler angiver 3 ud af 4 ledere i vores undersøgelse, at de slet ikke kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hjælp af pårørende børn og unge, siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Grafik der viser, at det har konsekvenser for børn og unge, når mor eller far er syg
Download hele grafikken ved at trykke på linket i boksen til højre.

Ifølge rapporten er det mangel på tid og faglighed på pårørendeområdet, der er blandt de væsentligste grunde til at alt for mange pårørende børn og unge overlades til sig selv, når en forælder eller søskende rammes af alvorlig sygdom.  

“Vi har længe haft en bange anelse om, at pårørende børn og unge bliver overset i kommuner og på hospitaler, men med den her undersøgelse får vi et meget mere klart billede af problemets omfang,” fortæller Hanne Jervild, direktør i Helsefonden.

Læs videre og se den fulde rapport her