Tidligere studier har vist, at patienter med blodprop i hjertet har højere risiko for efterfølgende depression, især hvis sygdomsforløbet har været længere og kompliceret.
Depression har indflydelse på livskvalitet hos både patienten og pårørende, men også på
hvordan patienten og de pårørende har det efterfølgende, og på om patienten kan vende
tilbage til sit tidligere arbejde. Aktuelt er det ikke kendt i hvor høj grad hjertepatienter med
forskellige diagnoser som åreforkalkning, hjertesvigt, klapsygdom, atrieflimmer-og
flagren, angina og forhøjet blodtryk har forskellig risiko for angst og depression efter
deres første diagnose. Vi ved heller ikke i hvor høj grad pårørende (samlevere,
ægtefæller og børn) diagnosticeres eller medicineres for angst og depression efter deres
pårørende har fået konstateret en hjertesygdom.
Derfor vil vi ved hjælp af de danske registre identificere hjertepatienter og deres
pårørende og følge om de bliver diagnosticeret med svær angst eller depression i op til 2
år efter deres hjertesygdom, samt hvilke faktorer der har betydning for om patienterne
udvikler angst og depression. Vi vil både se på faktorer som er karakteristiske for de
enkelte hjertesygdomme, men også på hvor meget medicin og hvor mange kontakter
patienten har til praktiserende læge og hospital, socioøkonomiske faktorer som
uddannelse og indkomst, og tidligere diagnoser med andre sygdomme. Ud fra disse
faktorer vil vi udvikle en risikoscore, som efterfølgende kan bruges til hurtigt at vurdere
den enkelte patients risiko for angst eller depression. Dette kan forhåbentlig på længere
sigt tjene til at identificere, hvilke patienter og pårørende, der er i risiko for at udvikle
angst eller depression, og dermed rette forebyggende indsatser imod disse grupper.
Endelig skal vi se, om angst og depression har betydning for, om patienten vender tilbage
til arbejdsmarkedet efter hjertesygdom.
Retsmedicinere laver mange undersøgelser for politiet og vidner i retten, typisk ved
personfarlige forbrydelser. Men det er svært at formidle kompleks og detaljeret
medicinsk viden, så hverken forståelse eller præcision går tabt. I forbindelse med fx
retssager, og sikring af en retfærdig rettergang, skal både politi, jurister, nævningeting
etc. kunne forstå retsmedicinernes arbejde, og det er en stor udfordring, da de ikke er
medicinske eksperter. Retsmedicinerne oplever det også som en udfordring at forklare
pårørende, hvad der er sket – i et forståeligt og etisk forsvarligt sprog. Projektet vil
undersøge, hvor de største kommunikationsproblemer opstår, og hvad der kan gøres for
at afhjælpe dem. Projektet vil benytte sig af kvalitative metoder som:
• Interviews (med ofre, retsmedicinere, relevante personer i retten, pårørende)
• Tekstanalyser af de dokumenter, der skrives af retsmedicinerne
• Analyser af optagelser fra retten
• Brugertests af relevant kommunikation
Behandlingen af rygsøjlebrud forbruger en signifikant andel af de ressourcer, der bruges
til behandlingen af rygtraumer generelt. Dette understreger nødvendigheden af den
forståelse der kræves for baggrunden for rygsøjlebrud, mulige behandlingsstrategier og
behandlingsresultater.
Brud på 2. nakke-ryghvirvel udgør ca. 9-18 procent af alle brud på den øverste del af rygsøjlen
hos den voksne befolkning. Disse brud repræsenterer generelt størstedelen af brud på
den øverste del af rygsøjlen hos den ældre befolkning.
Behandlingen af disse brud hos den ældre befolkningsgruppe er genstand for debat i den
ortopædiske litteratur. Behandlingsstrategierne hertil varierer fra konservativ behandling
til kirurgisk behandling. Flere undersøgelser har redegjort overvejende fordele af kirurgisk
behandling med hensyn til overlevelse. Den ikke-kirurgiske behandling er imidlertid en
almindelig tilgang til behandling af 2. nakke-ryghvirvel brud i skandinaviske lande.
Med dette projekt ønskes at gennemføre to separate studier, hvor formålet er at
undersøge dødeligheden efter kirurgisk behandling og ikke-kirurgisk behandling, samt
omkostningerne og sundhedsressourceforbruget specifikt vedrørende brud på 2.
nakke-ryghvirvel hos ældre patienter.
Til projektet fordres at indsamle oplysninger fra hele den danske befolkning, og flere
registre ønskes inddraget. Ligeledes ønskes der at anvende tekniske og matematiske
analyser, for at kunne bidrage med den bedst mulige information til sundhedsvæsenet.
Det er en kendsgerning, at ressourcerne i sundhedsvæsenet er begrænset, hvorfor
brugen af disse må være gennemtænkt og gennemanalyseret. Med dette projekt, vil
resultaterne heraf være behjælpelige med en forståelse for bedst mulig anvendelse af
behandlingsmuligheder, således der kan opnås en samfundsmæssig fordel i at forbedre
og optimere sundhedsressourcerne mest effektivt.
Hvert år rammes 250 kvinder af primær metastatisk brystkræft, hvor kræften har spredt
sig til andre organer. Disse kvinder har desværre ikke fået andel i den generelle
forbedring af prognosen som brystkræft patienter ellers har fået gennem de seneste
årtier. Dette blev vist i et nyere dansk studie fra 2016, som viste at overlevelsen af
brystkræft var blevet signifikant forbedret i Danmark fra 1995 til 2012 – men kun for de
kvinder som ikke havde metastaser på diagnosetidspunktet.
Medicinsk behandling er hjørnestenen i behandlingen af primær metastatisk brystkræft,
og vælges på baggrund af tumorkarakteristika eller molekylære subtyper, det vil sige
kræftcellernes genetiske styremekanismer og overfladeproteiners karakteristika,
patientens almene velvære og præferencer.
De mange nye behandlingers effekt på overlevelsen udenfor randomiserede
lodtrækningsforsøg er endnu ukendt, især den potentielle effekt i forhold til specifikke
patient- og tumor-karakteristika.
Betydningen af lokal behandling bestående af enten kirurgi, strålebehandling eller begge
hos patienter med primær metastatisk brystkræft er ligeledes ukendt. Retrospektive
studier har peget på, at der kan være en gevinst i overlevelse ved denne
behandlingsstrategi, mens andre studier peger på det modsatte.
Hvem og hvorfor nogle patienter diagnosticeres med primær metastatisk brystkræft, er
også ukendt. Nogle studier har peget på, at der blandt kvinder med primær metastatisk
brystkræft er en højere andel af patienter med højmaligne tumorer i forhold til patienter
uden metastaser. En senere diagnosticering, der har baggrund i omstændigheder som
eksisterende sygdomme, etnicitet eller socioøkonomiske forhold kan også have en hidtil
overset betydning.
Vores mål med projektet er at undersøge mulige årsager til den manglende
overlevelsesgevinst hos 5000 kvinder med primær metastatisk brystkræft – på trods af de
mange nye behandlingsmuligheder og på trods af denne patientgruppes tilsyneladende
større følsomhed overfor systemiske behandlinger.
Dette nationalt forankrede projekt tager udgangspunkt i en kohorte af alle danske
patienter fra 2000-2020 med primær metastatisk brystkræft, hvor vi vil undersøge om nye
behandlingsmuligheder, om forskelle i specifikke tumorkarakteristika, etniske eller andre
socioøkonomiske faktorer igennem årene har haft indflydelse på overlevelsen.
Vi forventer, at projektet vil bringe ny viden til området om metastatisk brystkræft samt
forbedre behandlingsstrategierne på de danske kræftafdelinger. Derudover håber vi, at vi
med projektet kan kvalificere den delte beslutningstagen mellem patient og kræftlæge.
Forskning peger på, at unge oplever et forventningspres større end nogensinde før. Dette pres kommer ikke kun til udtryk i skole- og uddannelsessystemet, men også på tværs af
arenaer i ungdomslivet såsom blandt venner, familie, på sociale medier og i fritidslivet.
Selv sabbatår, rejser og frivilligt arbejde kan blive et pres i konkurrencen om det perfekte
liv. En konsekvens er, at unge i dag har sværere ved at finde frirum og pauser fra det, der
opleves som både et ydre og et indre forventningspres. En af de mulige forklaringer på
denne tendens er en udbredt præstations- og perfekthedskultur blandt ungdommen –
noget der hos unge kan føre til mistrivsel.
Generelt er der i både medier og forskning et overvejende fokus på unges mistrivsel og
årsagerne hertil. Selvom unge ifølge ansøger, konstant er presset og ”på”, så antager
ansøger dog også, at der i løbet af ungelivet er perioder og steder, hvor det modsatte er
tilfældet: hvor de unge trives, giver slip, præsterer uden at tænke over det, etc. Eksperter
og forskere på området peger, ifølge ansøger, desuden på, at en del af løsningen er at øge
unges adgang til såkaldte præstationsfrie rum – dvs. steder og sammenhænge, hvor der
eksisterer små lommer af frigørelse og modstand ifølge præstations- og perfekthedskulturen.
Men der tales, ifølge ansøger sjældent om, hvad et præstationsfrit rum er ifølge de unge
selv – eller hvor de findes, og hvordan de skabes i praksis.
På den baggrund ønsker DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og konsulenthuset
Tænketanken Mandag Morgen at igangsætte en analyse samt en debatturné, der skal få
unges stemme i spil og gøre os klogere på, hvad unge forstår ved frirum, og hvordan de
kan bidrage til øget trivsel. Formålet med projektet er derfor at indsamle viden, der kan
pege i retning af nye veje til at fremme trivslen der, hvor de unge er – på de unges egne
præmisser.
Det sker på baggrund af dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en kvalitativ analyse
baseret på enkelt- og gruppeinterviews samt mobiletnografi. Dertil indsamles konkrete
cases og gode erfaringer fra aktører i forenings- og fritidslivet, der arbejder aktivt med at
skabe frirum og modvirke præstations- og perfekthedskulturen blandt unge. Resultaterne
skal formidles i et inspirationshæfte målrettet forenings- og fritidslivet og andre relevante
ungeaktører.
Børn og unge vil gerne inddrages i deres eget behandlingsforløb, men bliver det kun i
ringe grad på hospitalet. Formålet med projektet er at give børn og unge et tryggere
møde med sundhedsvæsenet – at give dem en “hospitalsstemme”. Det vil ansøger gøre
ved at udvikle, afprøve og implementere MinHospitalsStemme, som er et digitalt
evaluerings- og patientstøtteværktøj bestående af to elementer:
1) Spørgeskema om børn og unges hospitalsoplevelser
2) Digital, alderstilpasset brugerflade, hvor børn og unge besvarer spørgeskemaet.
Foruden at indsamle data om børn og unges hospitalsoplevelser vil MinHospitalsStemme
også formidle information til børn og unge om deres rettigheder på hospitalet bl.a. retten
til at blive inddraget i egen behandling og til at blive hørt.
Den indsamlede data kan bruges til udvikling og optimering af kvalitetsforbedrende
initiativer og til forskning gennem en vidensbank om børn og unges hospitalsoplevelser.
MinHospitalsStemme vil bidrage til, at børn og unge får et tryggere møde med
sundhedsvæsenet.
Udvikling af spørgeskema og digital brugerflade forløber parallelt i co-creation processer
med børn, unge, familier og sundhedsprofessionelle. Spørgeskemaet udvikles efter
international guideline opdelt i 4 faser: forarbejde, koncept, udvikling og test. Sidst
integreres spørgeskema i den digitale brugerflade og MinHospitalsStemme er klar til
afprøvning. Det vil foregå som del af testfasen og ved kvalitativ afdækning af, om børn og
unge mener, at MinHospitalsStemme bidrager til en højere grad af inddragelse og følelse
af tryghed i eget behandlingsforløb.
Implementering i afdelingerne vil følge eksisterende ledelsesstrukturer. En vidensbank,
der samler data om børn og unges hospitalsoplevelser, vil blive oprettet, og gør det muligt
at lave målrettede indsatser til gavn for børn og unge ved fx at opstille indikatorer for
patient- eller aldersgrupper, der er i særlig risiko for dårlige oplevelser på hospitalet.
Projektgruppen består af et tværfagligt team af sundhedsprofessionelle, eksperter i
patientinddragelse, spørgeskemaundersøgelser, og der vil blive etableret samarbejde
med en softwarevirksomhed med ekspertise i digitale løsninger til børn og unge.
MinHospitalsStemme vil indgå som en del af udviklingen af BørneRiget, Rigshospitalets
kommende hospital til børn, unge og gravide, der åbner i 2025.
I Danmark har 140.000 mennesker et alkoholmisbrug, og 600.000 danskere har et
skadeligt alkoholindtag. . Iflg. ansøger viser Sundhedsstyrelsens Servicetjek fra 2020, at
kun 17.500 danskere var i alkoholbehandling for enten misbrug eller skadeligt forbrug i
2018, og heraf var ca. 8.000 af dem gengangere, der tidligere havde været i behandling.
Der er derfor en stor gruppe danskere, som ikke får den hjælp for deres
alkoholproblemer, som de har brug for – og krav på.
Alkohol & Samfund ønsker at undersøge, hvordan folk med alkoholproblemer
oplever at være i alkoholbehandling. Det vil ansøger gøre ved at igangsætte en stor
undersøgelse med interviews, spørgeskemaer og relevant statistik til at spørge
mennesker, der har været i alkoholbehandling, hvordan de oplevede behandlingen – og
hvad der kan forbedres.
Ifølge ansøger vil undersøgelsen give indblik i kvaliteten af alkoholbehandlingen set
gennem mennesker med alkoholproblemers øjne, og dermed er det ansøgers vurdering,
at det vil blive muligt at hjælpe flere mennesker med alkoholproblemer til at få den hjælp,
de har brug for.
Undersøgelsen vil, ifølge ansøger, være den første af sin art i Danmark, og resultaterne vil kunne hjælpe kommunale alkoholbehandlingssteder i hele landet med at tilpasse behandlingen til gavn for både dem, der er i behandling, deres pårørende og det omkringliggende samfund.
I 2013 skabte det overskrifter i Storbritannien, da en 14-årig pige begik selvmord efter
langvarig mobning på det sociale medie Ask.fm. I politiets efterforskning viste det sig, at
de ondskabsfulde kommentarer kom fra falske profiler, som pigen brugte til at mobbe sig
selv.
I 2016 tog en 15-årig pige fra Texas ligeledes sit eget liv, tilsyneladende efter at hun
anonymt havde skrevet til sig selv, at hun var grim og burde begå selvmord.
Herhjemme har medierne ligeledes bragt historier om unge, der mobber sig selv på nettet.
Fænomenet betegnes ”digital selvskade” eller ”digital selvmobning”.
De seneste år har der været stort fokus på børn og unges digitale trivsel og sikkerhed.
Der er indført mange tiltag for at forebygge og bekæmpe mobning på nettet, men den
digitale selvskade, hvor unge mobber sig selv online, er gået under radaren. Dette er
problematisk, da udenlandske studier tyder på, at digital selvskade er særligt udbredt
blandt unge, der befinder sig i en udsat position og udviser tegn på mistrivsel.
Men hvor udbredt er digital selvskade? Og hvordan bør det håndteres? Det ønsker LMS –
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade at belyse i dette studie. Konkret ønsker LMS’
videnscenter ViOSS at gennemføre en undersøgelse, der skal belyse udbredelse,
motiver, risikofaktorer og konsekvenser, når unge mobber og herigennem skader sig selv
online.
Formålet med projektet er at indsamle viden om et hidtil uudforsket fænomen i
Danmark, der kan danne baggrund for oplysning i befolkningen, vejledninger til forældre
og fagpersoner samt bedre rådgivning til de unge, der udøver digital selvskade.