Forskning peger på, at unge oplever et forventningspres større end nogensinde før. Dette pres kommer ikke kun til udtryk i skole- og uddannelsessystemet, men også på tværs af
arenaer i ungdomslivet såsom blandt venner, familie, på sociale medier og i fritidslivet.
Selv sabbatår, rejser og frivilligt arbejde kan blive et pres i konkurrencen om det perfekte
liv. En konsekvens er, at unge i dag har sværere ved at finde frirum og pauser fra det, der
opleves som både et ydre og et indre forventningspres. En af de mulige forklaringer på
denne tendens er en udbredt præstations- og perfekthedskultur blandt ungdommen –
noget der hos unge kan føre til mistrivsel.
Generelt er der i både medier og forskning et overvejende fokus på unges mistrivsel og
årsagerne hertil. Selvom unge ifølge ansøger, konstant er presset og ”på”, så antager
ansøger dog også, at der i løbet af ungelivet er perioder og steder, hvor det modsatte er
tilfældet: hvor de unge trives, giver slip, præsterer uden at tænke over det, etc. Eksperter
og forskere på området peger, ifølge ansøger, desuden på, at en del af løsningen er at øge
unges adgang til såkaldte præstationsfrie rum – dvs. steder og sammenhænge, hvor der
eksisterer små lommer af frigørelse og modstand ifølge præstations- og perfekthedskulturen.
Men der tales, ifølge ansøger sjældent om, hvad et præstationsfrit rum er ifølge de unge
selv – eller hvor de findes, og hvordan de skabes i praksis.
På den baggrund ønsker DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og konsulenthuset
Tænketanken Mandag Morgen at igangsætte en analyse samt en debatturné, der skal få
unges stemme i spil og gøre os klogere på, hvad unge forstår ved frirum, og hvordan de
kan bidrage til øget trivsel. Formålet med projektet er derfor at indsamle viden, der kan
pege i retning af nye veje til at fremme trivslen der, hvor de unge er – på de unges egne
præmisser.
Det sker på baggrund af dels en spørgeskemaundersøgelse og dels en kvalitativ analyse
baseret på enkelt- og gruppeinterviews samt mobiletnografi. Dertil indsamles konkrete
cases og gode erfaringer fra aktører i forenings- og fritidslivet, der arbejder aktivt med at
skabe frirum og modvirke præstations- og perfekthedskulturen blandt unge. Resultaterne
skal formidles i et inspirationshæfte målrettet forenings- og fritidslivet og andre relevante
ungeaktører.
Børn og unge vil gerne inddrages i deres eget behandlingsforløb, men bliver det kun i
ringe grad på hospitalet. Formålet med projektet er at give børn og unge et tryggere
møde med sundhedsvæsenet – at give dem en “hospitalsstemme”. Det vil ansøger gøre
ved at udvikle, afprøve og implementere MinHospitalsStemme, som er et digitalt
evaluerings- og patientstøtteværktøj bestående af to elementer:
1) Spørgeskema om børn og unges hospitalsoplevelser
2) Digital, alderstilpasset brugerflade, hvor børn og unge besvarer spørgeskemaet.
Foruden at indsamle data om børn og unges hospitalsoplevelser vil MinHospitalsStemme
også formidle information til børn og unge om deres rettigheder på hospitalet bl.a. retten
til at blive inddraget i egen behandling og til at blive hørt.
Den indsamlede data kan bruges til udvikling og optimering af kvalitetsforbedrende
initiativer og til forskning gennem en vidensbank om børn og unges hospitalsoplevelser.
MinHospitalsStemme vil bidrage til, at børn og unge får et tryggere møde med
sundhedsvæsenet.
Udvikling af spørgeskema og digital brugerflade forløber parallelt i co-creation processer
med børn, unge, familier og sundhedsprofessionelle. Spørgeskemaet udvikles efter
international guideline opdelt i 4 faser: forarbejde, koncept, udvikling og test. Sidst
integreres spørgeskema i den digitale brugerflade og MinHospitalsStemme er klar til
afprøvning. Det vil foregå som del af testfasen og ved kvalitativ afdækning af, om børn og
unge mener, at MinHospitalsStemme bidrager til en højere grad af inddragelse og følelse
af tryghed i eget behandlingsforløb.
Implementering i afdelingerne vil følge eksisterende ledelsesstrukturer. En vidensbank,
der samler data om børn og unges hospitalsoplevelser, vil blive oprettet, og gør det muligt
at lave målrettede indsatser til gavn for børn og unge ved fx at opstille indikatorer for
patient- eller aldersgrupper, der er i særlig risiko for dårlige oplevelser på hospitalet.
Projektgruppen består af et tværfagligt team af sundhedsprofessionelle, eksperter i
patientinddragelse, spørgeskemaundersøgelser, og der vil blive etableret samarbejde
med en softwarevirksomhed med ekspertise i digitale løsninger til børn og unge.
MinHospitalsStemme vil indgå som en del af udviklingen af BørneRiget, Rigshospitalets
kommende hospital til børn, unge og gravide, der åbner i 2025.
I Danmark har 140.000 mennesker et alkoholmisbrug, og 600.000 danskere har et
skadeligt alkoholindtag. . Iflg. ansøger viser Sundhedsstyrelsens Servicetjek fra 2020, at
kun 17.500 danskere var i alkoholbehandling for enten misbrug eller skadeligt forbrug i
2018, og heraf var ca. 8.000 af dem gengangere, der tidligere havde været i behandling.
Der er derfor en stor gruppe danskere, som ikke får den hjælp for deres
alkoholproblemer, som de har brug for – og krav på.
Alkohol & Samfund ønsker at undersøge, hvordan folk med alkoholproblemer
oplever at være i alkoholbehandling. Det vil ansøger gøre ved at igangsætte en stor
undersøgelse med interviews, spørgeskemaer og relevant statistik til at spørge
mennesker, der har været i alkoholbehandling, hvordan de oplevede behandlingen – og
hvad der kan forbedres.
Ifølge ansøger vil undersøgelsen give indblik i kvaliteten af alkoholbehandlingen set
gennem mennesker med alkoholproblemers øjne, og dermed er det ansøgers vurdering,
at det vil blive muligt at hjælpe flere mennesker med alkoholproblemer til at få den hjælp,
de har brug for.
Undersøgelsen vil, ifølge ansøger, være den første af sin art i Danmark, og resultaterne vil kunne hjælpe kommunale alkoholbehandlingssteder i hele landet med at tilpasse behandlingen til gavn for både dem, der er i behandling, deres pårørende og det omkringliggende samfund.
I 2013 skabte det overskrifter i Storbritannien, da en 14-årig pige begik selvmord efter
langvarig mobning på det sociale medie Ask.fm. I politiets efterforskning viste det sig, at
de ondskabsfulde kommentarer kom fra falske profiler, som pigen brugte til at mobbe sig
selv.
I 2016 tog en 15-årig pige fra Texas ligeledes sit eget liv, tilsyneladende efter at hun
anonymt havde skrevet til sig selv, at hun var grim og burde begå selvmord.
Herhjemme har medierne ligeledes bragt historier om unge, der mobber sig selv på nettet.
Fænomenet betegnes ”digital selvskade” eller ”digital selvmobning”.
De seneste år har der været stort fokus på børn og unges digitale trivsel og sikkerhed.
Der er indført mange tiltag for at forebygge og bekæmpe mobning på nettet, men den
digitale selvskade, hvor unge mobber sig selv online, er gået under radaren. Dette er
problematisk, da udenlandske studier tyder på, at digital selvskade er særligt udbredt
blandt unge, der befinder sig i en udsat position og udviser tegn på mistrivsel.
Men hvor udbredt er digital selvskade? Og hvordan bør det håndteres? Det ønsker LMS –
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade at belyse i dette studie. Konkret ønsker LMS’
videnscenter ViOSS at gennemføre en undersøgelse, der skal belyse udbredelse,
motiver, risikofaktorer og konsekvenser, når unge mobber og herigennem skader sig selv
online.
Formålet med projektet er at indsamle viden om et hidtil uudforsket fænomen i
Danmark, der kan danne baggrund for oplysning i befolkningen, vejledninger til forældre
og fagpersoner samt bedre rådgivning til de unge, der udøver digital selvskade.