Formålet med dette projekt er at undersøge om vores nyudviklede metode til måling af
biologisk alder kan detektere de ændringer, vi forventer at se i de metaboliske
risikofaktorer målt før og efter en 12 ugers effektiv livsstilsintervention på Ubberup
Højskole.
Fedme og overvægt ses i dag i halvdelen af den voksne danske befolkning, og vi mangler
i den grad gode redskaber til at ændre denne udvikling. I dag er den eneste virksomme
behandling kirugi i form af en gastric bypass operation!
Dette projekt fokuserer på biologisk alder (BA), som nok bedre er kendt som ”body age”,
”Funktionel Alder”, eller ”Fitness Alder”. BA anvendes bl. a. til at formidle sundhedstatus
og har været brugt i tv-udsendelser som det amerikanske “The biggest looser” eller det
danske “U-turn” og “U-turn2” med Chris MacDonald. BA bruges i dag oftest af private
virksomheder, og fitnesscentre som et sundhedsværktøj til at motivere individer til at
forbedre eller fastholde ændrede livsstilsvaner. BA anslår den funktionelle alder af en
person i forhold til hans/hendes kronologiske alder, og BA bestemmes matematisk ud fra
en eller flere målinger af aldersafhængige biomarkører.
Der er meget begrænset viden om BA anvendt i slutbrugeres organisationer. I de fleste
tilfælde bestemmes BA i dette regi ved hjælp af spørgeskemaer, måling af biomarkører
(fx total kolesterol) og/eller relevante fysiologiske variable (hjerte og respiratorisk funktion,
central fedme, muskelmasse og/eller styrke). Der findes i dag ikke nogen alment
accepteret og præcis definition af BA, og der mangler fuldstændigt studier af validiteten af
BA. Vi har over de seneste år arbejdet med at videreudvikle en metode til måling af
biologisk alder og i dette projekt vil gerne validere denne.
Formålet er at undersøge biologisk alder hos 80 kursister før og efter 12 ugers intensiv
livsstilsintervention på Ubberup Højskole og vurdere om de forventede ændringer på
individniveau afspejler de ændringer (positive) i de metaboliske risikofaktorer som
kommer efter intensiv livsstilsintervention.
Omkring 5 procent af den danske befolkning lever med kræft. Diagnostiske og
behandlingsmæssige forbedringer betyder at antallet af personer som lever med kræft vil
stige fortsat i de kommende år. At blive diagnosticeret med og behandlet for kræft kan
være meget omvæltende for den enkelte samt nærtstående. Den eksisterende viden om
risiko for selvmord blandt personer med kræft er begrænset og forældet. Der er derfor
brug for omfattende og opdaterede analyser, så forebyggende indsatser kan rettes mod
de grupper med de største behov.
Formålet med dette studie er at beregne rater for selvmord blandt personer
med kræft for at sammenholde disse med rater for personer uden kræft. Det vil desuden
også blive undersøgt om der er særlige tidspunkter, f.eks. omkring diagnosen, hvor
risikoen er særligt øget.
De præliminære resultater fra studiet peger på at a) lungekræft er
forbundet med en 4 gange højere selvmordsrate i sammenligning til personer uden lungekræft. Personer
med colorectal kræft har en dobbelt så høj selvmordsrate som personer uden denne sygdom.
Resultaterne fra dette studie vil kunne vejlede beslutningstagere omkring,
hvilke patientgrupper at forebyggende tiltag bør rettes mod. Ligeledes vil den indsamlede
viden kunne informere patienter og deres pårørende om vigtigheden af at være
opmærksom på ens mentale helse, når man er i behandling for kræft.
I de to første leveår sker der en meget hastig udvikling af stress- og immunsystemet. Fra
andre undersøgelser vides, at immunsystemet er påvirkeligt af stress, og at
immunsystemet og stress-systemet begge har stor betydning for udvikling af sygdom
gennem hele livet (Developmental Origins of Health and Disease). Dette har stor
folkesundhedsmæssig betydning, da stress er en udbredt lidelse. På trods af dette ved vi
kun lidt om hvordan biologisk stress påvirker immun-responset hos de yngste børn.
Smitsomme sygdomme er en væsentlig årsag til sygelighed og tegner sig for mange
indlæggelser på børneafdelingerne i de første leveår, hvorfor forståelse af
immunforsvarets mekanismer og de faktorer, som påvirker immunsystemet i
barndommen er vigtig.
Mæslinger er en meget smitsom sygdom. Børn i 6 måneders alderen kan være
ubeskyttede mod denne alvorlige sygdom, da MFR-vaccinerede mødre overfører færre
antistoffer til deres børn og dermed reduceres den passive beskyttelse i forhold til børn af
mødre, der har haft mæslinger. Tidlig vaccination kan potentielt beskytte disse børn. Det
er dog vigtigt at vide, hvad der påvirker effektiviteten af vaccinen hos det enkelte barn –
her kan stress-påvirkningen af immunsystemet være en vigtig brik, der kan bidrage til
udformningen af fremtidige vaccinationsprogrammer.
I projektet undersøger vi, hvordan stress påvirker immunsystemet hos 6 mdr. gamle børn
og deres mødre før og efter vaccination mod mæslinger-fåresyge og røde hunde.
Undersøgelsen vil bidrage med vigtig viden om vacciners effektivitet samt hvordan stress
bidrager til sygelighed senere i livet og er en unik mulighed for at studere
sammenhængen mellem akutte og kroniske stressmarkører og den immunologiske
påvirkning forårsaget af MFR-vaccine ved 6 måneders alderen, herunder betydningen de
involverede gener, neurobiologiske og immunologiske mekanismer.
Dette projekt omhandler kræftudredning blandt etniske minoriteter i Danmark med fokus
på den praktiserende læges rolle. Selvom Danmark er et multikulturelt samfund, hvor
næsten hver sjette har anden etnisk baggrund end dansk, har vi kun begrænset viden om
kræftudredning i denne gruppe.
Forskning fra vestlige lande har vist, at etniske minoriteter ofte har en dårligere
overlevelse i forbindelse med kræft end baggrundsbefolkningen, og at kræften ofte er
mere udbredt når diagnosen stilles. Studier har også vist, at hvis kræftens udbredelse var
ens på diagnosetidspunktet, ville overlevelsen være mindst lige så god blandt etniske
minoritetsgrupper som hos baggrundsbefolkningen.
Vi ved fra kræftpatienter generelt, at prognosen i forbindelse med kræft er afhængig af
hvor, hvordan samt hvor hurtigt diagnosen stilles. I Danmark er den praktiserende læge
en del af udredningen blandt 75 procent af alle kræftpatienter, og ca. halvdelen af alle
kræftpatienter henvises til hurtig udredning via pakkeforløb af den praktiserende læge. Vi
ved dog ikke, hvordan dette ser ud blandt etniske minoritetspatienter. Vi ved også, at
kvalitetsafvigelser, eksempelvis dårlig kommunikation, kan forsinke kræftudredningen. Vi
ved dog heller ikke, i hvor høj grad dette påvirker kræftpatienter med anden etnisk
baggrund end dansk.
Projektet vil indeholde 3 studier, som skal undersøge følgende:
1) Hvordan etniske minoriteter i Danmark får stillet deres kræftdiagnose (fx via
kræftpakke, screening, akut indlæggelse eller andet)
2) Hvor mange besøg og hvilke undersøgelser etniske minoriteter gennemgår hos den
praktiserende læge før kræftdiagnosen (fx billeddiagnostik)
3) Om kommunikation med den praktiserende læge har indflydelse på hvor lang tid der
går, før kræftdiagnosen stilles.
Mange danskere rammes i løbet af deres liv af kræft og behandling af kræft udgør en
væsentlig og stigende udgiftspost i et i forvejen presset sundhedsvæsenet. Ny
kræftmedicin giver nye behandlingsmuligheder også til patienter med kræftformer, der
ikke tidligere kunne tilbydes behandling. Medicinsk kræftbehandling gives ikke kun
helbrerende, men benyttes også som lindrende og livsforlængende behandling hos
patienter med uhelbredelig kræft. Imidlertid peger nyere studier på manglende evidens for
at fortsætte behandling og at tidligere afslutning af medicinsk kræftbehandling kan være
gavnlig for såvel patienten som for samfundet. Danske Regioner fastslår i deres nyligt
udsendte positionspapir, at det at dø i eget hjem i langt højere grad skal muliggøres
blandt andet ved at prioritere anden behandling end medicinsk kræftbehandling og ved at
tilføre flere ressourcer til den palliative indsats
Nuværende viden om kræftpatienters forløb op til død er meget sparsom – både i
Danmark og internationalt. Dette studie vil undersøge danske kræftpatienters forbrug af
sundhedsydelser og livskvalitet, hvor særligt fokus vil være på patienter med uhelbredelig
kræft og deres forløb op til død. Resultaterne af dette studie vil bidrage med ny viden om
forskelle i forløb hos kræftpatienter den sidste del af livet. Vores studie vil undersøge
forekomsten af medicinsk kræftbehandling i tiden op til død og om forløbet hos patienter i
traditionel medicinsk kræftbehandling adskiller sig fra patienter, der er tilknyttet et
specialiseret palliativt team. Dette indbefatter også andelen af patienter, der er indskrevet
på hospital ved død eller som dør på hospice eller hjemme. Vores analyser vil tage
udgangspunkt i en kobling af registerdata med spørgeskemadata omkring patienternes
livskvalitet. Fra registrene vil vi foruden hospitalsforbrug også indhente information om
forbrug af i almen praksis, samlet medicinforbrug, samt hjemmehjælp. Informatoin om
patienternes livskvalitet vil blive indsamlet i spørgeskemaundersølge blandt
kræftpatienter på OUH i 2021-2022, som vil blive sendt ud af fire omgange over et år.
Nye lægemidler, behandlinger, samt medicinsk udstyr og teknologier er hele tiden på vej
ind i det danske sundhedsvæsen. Dette kalder på systematisk prioritering af de
tilstedeværende sundhedsressourcer. I 2016 besluttede bestyrelsen i Danske Regioner at
oprette Medicinrådet til prioritering af lægemidler på sygehusområdet. Grundlaget for
Medicinrådets arbejde er syv prioriteringsprincipper for sygehusmedicin, som
Folketingets partier har vedtaget. På nuværende tidspunkt er Danske Regioner i gang
med at fastlægge organiseringen af et behandlingsråd, der skal vurdere nye, dyre
medicinske teknologier og behandlingsformer.
De syv principper for prioritering af sygehusmedicin er i udgangspunktet afgrænset til
prioritering af lægemidler, men da tilsvarende principper endnu ikke eksisterer for
prioritering af resten af sundheds-væsenets aktiviteter, udgør de for nuværende den
eneste formelle referenceramme. Principperne er givet uden vejledning i forhold til
rangordning eller indbyrdes vægtning. Formålet med dette projekt er at undersøge,
hvordan de syv principper for prioritering forstås af politikere, beslutningstager og
befolkningen, og hvordan principperne forventes at overføres til det nyetablerede
Behandlingsråd. Projektets resultater vil kunne benyttes i forhold til fremtidige
prioriteringsaktiviteter ved at danne grund-lag for en prioriteringsproces, der afspejler
beslutningstager såvel som befolkningens præferencer.
Der gennemføres tre delstudier. Første studie består af kvalitative interview med
medlemmer af Sundhedsudvalget, Danske Regioners bestyrelse og Medicinrådet.
Formålet er at opnå en dybere forståelse af, hvordan disse aktører forstår og værdisætter
de syv prioriteringskriterier, og hvordan de mener, at principperne kan udvikles til
prioritering af andre aktiviteter i sundhedsvæsenet. I delstudier 2 og 3 benytter projektet
en sundhedsøkonomisk metode til at kvantificere politikernes og befolkningens
præferencer i forhold til de syv principper. Ved hjælp af denne metode tegnes der et
billede af, hvor-dan de enkelte principper værdisættes, samtidig med at det er muligt at
estimere princippernes relative indbyrdes betydning. Projektet vil bidrage med ny viden,
der kan bruges til at vejlede prioriteringsprocessen i blandt andet det nyetablerede
Behandlingsråd og det danske sundhedsvæsen generelt.
Ældre patienter har typisk en eller flere kroniske folkesygdomme. De behandles ofte
samtidigt med flere typer medicin og går til hyppige kontrolbesøg i almen praksis, hvor
der ofte foretages laboratorieundersøgelser. Der findes viden om behandling af de
enkelte sygdomme, men ringe viden om ældre patienter med flere samtidige sygdomme.
I Danmark er næsten alle borgere tilmeldt en almen lægepraksis, som hver især har høj
individuel frihed til at tilrettelægge behandlingen. Sundhedsdata og andre relevante
oplysninger om borgerne samles i nationale registre af højeste internationale klasse. Det
giver en unik mulighed for at undersøge, hvordan variation i almen praksis er forbundet
med de ældre patienters risiko for indlæggelse.
Studiet er et registerbaseret kohortestudie omfattende hele den +75-årige danske
befolkning. Hver patient følges i et år fra sin fødselsdag og til de indlægges eller dør.
Tilsvarende følges hver patient, som udskrives, fra udskrivelsen og til genindlæggelse
eller død.
For hver patient analyseres, hvordan alle de andre ældre patienter i samme lægepraksis
blev behandlet. Vi anvender instrument variabel metoden, som er baseret på en
antagelse om, at patienten blev behandlet ligesom gennemsnittet af de andre patienter i
samme praksis.
Praksis’ tilgængelighed bestemmes primært som hyppigheden og typen af
patientkontakter (eks. konsultation, telefon og E-mail) og sekundært som hyppigheden af
kontakter til lægevagten/1813.
En medicinjustering defineres som en ændring i patientens medicinske behandling for en
af de kroniske folkesygdomme (eks. hjertekarsygdom, sukkersyge eller kronisk obstruktiv
lungesygdom).
Der fokuseres på de af praksis’ laboratorieundersøgelser, som ofte tages ved kontrol af
kronisk sygdom (blodprøver, hjertediagram og lungefunktionsundersøgelse).
Studiets analyser justeres desuden for en række forskelle mellem lægepraksissernes
patienter, herunder patienternes køn, alder og omfang af kroniske sygdomme etc.
Projektet vil generere viden om forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, der vil
kunne få stor betydning for patienterne i form af mindre sygelighed, og for
sundhedsvæsnet i form af bedre ressourceanvendelse. Projektets resultater forventes at
bidrage til at nogle ældre patienter kan undgå indlæggelse og sygdom og at mindske et
måske unødvendigt stort omfang af sundhedsydelser og medicin i almen praksis.
Det at opleve potentielt traumatiske begivenheder er ofte en voldsom oplevelse for
individet og kan medføre langvarige konsekvenser både fysisk og psykisk, hvilket er en
stor belastning både for individet og for samfundet. I Danmark har vi et unikt tilbud, hvor
alle, som oplever en række potentielt traumatiserende begivenheder, har mulighed for at
få sygesikringstilskud til psykologhjælp. Tilskudsordningen blev iværksat på forsøgsbasis
i 1992, endeligt implementeret i 1995, og har således nu 25-års jubilæum som etableret
ordning. Hvert år modtager mere end 70.000 patienter psykologhjælp med
sygesikringstilskud, og tidligere evalueringer har beskrevet, at både patienter, psykologer
og henvisende læger rapporterer overordnet stor tilfredshed med tilskudsordningen. Til
dags dato er det dog endnu ikke undersøgt, hvad der karakteriserer disse patienter, og
hvordan disse klarer sig i tiden efter psykologhjælp.
I dette projekt følger vi patienter, som har modtaget sygesikringstilskud til psykologhjælp i
perioden fra 1995-2018, og vi undersøger ni underkategorier af patienter afhængigt af
deres henvisningsårsag til psykologhjælp. Endeligt sammenligner vi patienterne med
kontrolpersoner fra den øvrige danske befolkning hhv. 1 år før, 2 år efter og 5 år efter
benyttelse af ordningen.
Projektet har følgende formål:
1.Beskrive karakteristika for patienter, som gør brug af sygesikringstilskud til
psykologhjælp, herunder belyse sociodemografiske forhold (køn, alder, kommune,
fødeland, uddannelsesniveau, civilstand og indkomst) samt belyse hvordan de ni
patientgrupper adskiller sig indbyrdes fra hinanden. Desuden sammenlignes patienter,
som gør brug af sygesikringstilskud til psykologhjælp, med kontrolpersoner fra
baggrundsbefolkningen, henholdsvis 1 år før, 2 år og 5 år efter at sygesikringstilskud til
psykologhjælp benyttes.
2.Undersøge hvorvidt patienter, som gør brug af sygesikringstilskud til psykologhjælp, er i
øget risiko for senere udvikling af psykisk sygdom og en række somatiske sygdomme
sammenlignet med kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen.
3.Undersøge brugen af sundheds- og sociale ydelser samt tilknytning til arbejdsmarkedet
blandt patienter, som gør brug af sygesikringstilskud til psykologhjælp, sammenlignet
med kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen.
4.Undersøge hvorvidt patienter, som gør brug af sygesikringstilskud til psykologhjælp, er i
øget risiko for selvmordsforsøg, selvmord og mortalitet sammenlignet med
kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen.
Formålet med denne undersøgelse er at belyse betydningen af tidlige stressende
oplevelser for vægtforløb gennem barndom og ungdom til tidlig voksenalder. Herunder at
identificere vægtforløb gennem barndommen og ungdommen, der øger risikoen for
overvægt som voksen.
Overvægt er blandt tidens største folkesundhedsudfordringer og øger risikoen for en lang
række fysiske og psykiske sygdomme. Man ved, at især vægtstatus i den tidlige
voksenalder er afgørende for om den enkelte har en øget risiko for at udvikle
overvægts-relaterede sygdomme. Forekomsten af overvægt blandt børn er steget
dramatisk herhjemme over de seneste årtier, hvilket er alarmerende, idet overvægt i
barndommen øger risikoen for overvægt i voksenalderen. Samtidig ved man, at nogle
børn med overvægt vil tabe deres overvægt op igennem ungdommen. Det er dog uklart
hvilke faktorer, der er afgørende for barnets vægtforløb. Flere tusinde børn oplever hvert
år i Danmark at vokse op med fattigdom, forældresygdom, forældredød eller skilsmisse
og sådanne oplevelser i den tidlige barndom er blevet kædet sammen med
uhensigtsmæssige vægtforløb og især med overvægt i voksenalderen. Der er dog kun få
undersøgelser, der har undersøgt sammenhænge mellem tidlige stressende oplevelser
og vægtforløb på tværs af barndom, ungdom og voksenalder, og resultaterne er ikke
entydige. Dette kan hænge sammen med, at undersøgelserne generelt har været små,
ikke har været repræsentative for den generelle population, haft fokus på en enkelt type
oplevelse eller kun har målt body mass index én gang. I denne undersøgelse forbinder vi
register-baseret information om tidlige oplevelser for alle danske børn danske børn født
mellem 1980 og 1996 (DANLIFE) med information om vægt og højde fra
sundhedsundersøgelserne ved ind- og udskolingen (CSHRR) og med information om
vægtstatus i den tidlige voksenalder fra den danske sessionsdatabase og
fødselsregisteret. Dette giver os en unik mulighed for at identificere specifikke vægtforløb
gennem barndommen, der øger risikoen for overvægt som voksen og desuden
undersøge, hvordan tidlige stressende oplevelser bidrager til de identificerede
vægtforløb. Denne undersøgelse er enestående både i kraft af sin størrelse og sit design,
der kan imødekomme tidligere forsknings begrænsninger og derfor give et mere
retvisende estimat af betydningen af tidlige oplevelser for senere vægtforløb. En bedre
forståelse af, hvordan tidlige stressende oplevelser influerer vægtforløb gennem
barndommen og ungdommen, vil have stor betydning for folkesundheden i Danmark.
Sådan viden vil kunne bidrage til en målrettet forebyggelse af især overvægt relateret til
sociale forhold og vil derfor bidrage til at kunne reducere sociale forskelle i sundhed
senere i livet.
Som set i forbindelse med coronapandemien, forventes regeringer verden over ikke blot
at håndtedere sygdomsbyrden af COVID-19 men også dets påvirkning af
ikke-sundhedsrelaterede faktorer såsom økonomi, psyokologi og velfærd. Eksisterende
måleenheder i sundhedspolitik er begrænsede af kun at måle sundhed og ikke den
bredere ikke-sundhedsrelaterede påvirkning, hvilket gør det vanskeligt for
beslutningstagere at prioritere på tværs af sygdomme samt at sammenligne sundhedsvs.
ikke-sundhedsrelateret påvirkning (f.eks. økonomisk og psykisk påvirkning). Målet
med dette projekt, Measuring Experienced Disease Burden (ExpBoD), er at levere et
proof-of-concept til systematisk at kunne måle påvirkningen af adskillige sygdomme på
tvær af flere dimensioner i Danmark.
Vi vil begynde med at sammenligne den brede sygdomsbyrde af brystkræft,
alkoholmisbrug og slagtilfælde. I øjeblikket estimeres disse tre sygdomme at have den
sammen populationsmæssige byrde i Danmark. Men som man kan forestille sig, påvirker
hver sygdom forskellige aspekter af patienters og pårørendes liv (f.eks. kan
alkoholmisbrug have større social og psykologisk indflydelse; slagtilfælde kan have større
økonomik påvirkning). I øjeblikket er vi ikke i stand til at lave meningsfyldte
sammenligninger af disse bredere sygdomsbyrder på tvær af sygdomme. Dette projekt vil
adresserer denne mangel. Ved at anvende danske registre og data fra
spørgeundersøgelser vil dette projekt systematisk måle den økonomisk-, social-,
psykologisk-, samt sundhedsmæssig og velfærdsmæssig påvirkning af de tre sygdomme
og muliggøre sammenligning på tværs af sygdommene.