Oplysning/viden

coronakrisen har påvirket børn og unges mentale sundhed. Det er ansøgers vurdering:
– at mistrivslen blandt børn og unge i grundskolen steg markant under coronakrisen.
– at der er et kæmpe socialt og fagligt efterslæb, selv om skolerne er genåbnet og
hverdagen for de fleste elever er vendt tilbage.
Iflg. ansøger skal dette efterslæb indhentes, hvis ikke coronakrisen skal resultere i
langsigtede og vidtrækkende negative konsekvenser for børn og unge.
Ansøger vil derfor sætte ind med en to-årig efterværnsindsats målrettet børn, forældre og
fagpersoner i den danske grundskole, mhp. at styrke børnenes mentale sundhed ved at
bekæmpe og forebygge mistrivsel.
Ansøger ønsker med projektet at konceptualisere en “Trivselspakke” til skolerne, der
samler Red Barnets redskaber til at styrke børns trivsel og fællesskaber i aktuelle temaer,
fx ensomhed, digitale krænkelser mv.

Målsætningen for projektet er på kort sagt:
– at nå i alt ca. 245.000 elever, og deres forældre og fagpersoner i løbet af
projektperioden 2022-2023,
– at udbrede Trivselspakken til mindst 15 % af grundskolerne i Danmark i 2022, svarende
til 245 skoler/99.000 elever, og til mindst 25 % af grundskolerne i 2023, svarende til ca.
400 skoler/165.000 elever,
– at nå i alt 5.000 fagpersoner i skolerne gennem afholdelse og visninger af webinarer,
– at øge andelen af elever, der deltager i skolernes Trivselsdag i 2023 med 25 %, så
minimum 162.000 elever deltager
Iflg. ansøger vil man med de kortsigtede mål opnå en solid indikator for, at projektet har
bidraget til at igangsætte forandringsprocesser til håndtering og forebyggelse af mistrivsel
på skolerne lokalt og som afsæt for en lokal forandring, der kan styrke den mentale
sundhed hos børn og unge, både nu og på sigt.

På hver tredje specialskoler er der en eller flere specialklasser, der regelmæssigt
inddrager uderummet som en fast del af skolehverdagen. Speciallærere og -pædagoger
er optaget af, hvordan de fælles aktiviteter i udeskole kan bidrage til et anderledes
fællesskab, deltagelse og engagement – fagligt og socialt. I klassen kan elever i udsatte
positioner, der bliver afskærmede, opleve frustration, mens de samme elever i
uderummet deltager engageret og på lige fod med resten af klassen. Men det er ikke
ukompliceret at gå ud. Forarbejde og klasseledelse skal tilpasses elever i udsatte
positioner. Det kræver viden og erfaring.
Der findes endnu ingen velafprøvede guidelines for god udeskole
for elever i udsatte positioner. Projektet ”Udeskole for alle!” vil kortlægge, afprøve og
udbrede viden om god udeskole for elever med opmærksomhedsforstyrrelses- og
hyperaktivitetslidelse (ADHD) og autismespektrumforstyrrelser (ASF), der er de mest
hyppigt forekommende psykiatriske diagnoser blandt børn og unge. Det er et mål med
projektet, at potentialerne ved udeskole også skal komme elever med ADHD og AFS til
gavn.
I projektet kortlægges viden og erfaringer fra eksisterende lovende praksis med udeskole
i 10 specialklasser, med elever fra målgruppen. Ud fra kortlægningen udarbejdes et
inspirationsmateriale og et kursus til lærere og pædagoger, der vil underviser målgruppen
med brug af udeskole – både i specialklasser og almenklasser. Efterfølgende afprøves
inspirationsmateriale og et kursus gennem ét skoleår af lærere i 20 almen- samt 10
specialskoleklasser, der inkluderer elever fra målgruppen.
 

Binge Eating Disorder (BED) anslås at være den mest udbredte spiseforstyrrelse. På
samme tid er kendskabet til den sparsomt og mulighederne for behandling begrænsede. BED er karakteriseret ved tilbagevendende overspisninger, som er forbundet med kontroltab samt fysisk og psykisk ubehag. I modsætning til bulimi har personer med BED ikke systematisk tilbagevendende kompenserende adfærd i form af fx faste eller opkastninger (3). Et nyt studie viser, at 2,6 % af danske unge har symptomer svarende til BED (4). Der eksisterer ingen behandlingstilbud i Danmark til børn og unge med BED, selvom spiseforstyrrelsen ofte debuterer i ungdomsårene – sommetider i barndommen. Det er paradoksalt, og ubehandlet har spiseforstyrrelsen alvorlige sundhedskonsekvenser af både somatisk og mental karakter.
Fra 2022 indgår BED i det europæiske diagnosesystem, ICD-11. Fra da af er BED en
anerkendt diagnose, som det forventes, at sundhedssystemet skal behandle. Det kræver viden om, hvordan BED påvirker børn og unges liv. I dag er den viden begrænset, og hverken kommuner, regioner eller civilsamfundsaktører er ordentligt klædt på til at opdage, udrede og behandle BED blandt børn og unge. Dermed risikeres iflg. ansøger at tabe en stor gruppe børn og unge, som har brug for hjælp. Det vil ansøger ændre med dette projekt. Projektet er det første i Danmark, der systematisk samler den eksisterende viden om børn og unge med BED – og sørger for, at denne viden kommer nøgleaktører på feltet til gavn.
Projektet skal bidrage til at sikre, at flere børn og unge, der er ved at udvikle BED, modtager tidlige og forebyggende indsatser, og at der initieres relevante behandlingsforløb for børn og unge med BED. På længere sigt skal projektet være med til at danne grundlag for, at der etableres behandlingstilbud til målgruppen regionalt og/eller kommunalt.
Projektet udføres i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.

Ifølge ansøger, kan der være mange udfordringer forbundet med at være koordinator for egen sundhed, når man lever med flere sygdomme. I takt med at lægevidenskaben forbedrer overlevelsen for en række sygdomme, bliver den også mere specialiseret, så afstanden mellem de medicinske specialer øges. Multisygdom er en sundhedsfaglig udfordring, da behandling af kroniske sygdomme i forskellige medicinske specialer giver risiko for medicinske kontraindikationer. De enkelte medicinske specialområder behandler ud fra deres specialkompetencer, men det kan være svært at definere, hvem der har ansvaret for patientens velbefindende. En kronisk diagnose belaster både patienten og de pårørende på livskvalitet og i mange tilfælde også arbejdsmarkedstilknytning.
Multipel Sclerose (MS) er kendetegnet ved en række symptomer, der kræver behandling med mange forskellige indgange i sundhedsvæsenet. Patienterne vil ofte været tilknyttet både neurologer, fysioterapeuter, bandagister, sygeplejersker, psykologer og personer med socialfaglige kompetencer. Cirka en tredjedel af alle personer med MS har, iflg. ansøgers egne undersøgelser, samtidig en anden kronisk diagnose, hvilket betyder flere andre indgange til sundhedsvæsenet.
MS er forbundet med mange udfordringer og ændringer i dagligdagen, og sygdommen følges af en række anbefalinger for livsstil, behandling og medicin. I nogle tilfælde vil der være overlap med anbefalinger rettet mod andre diagnoser, men i andre tilfælde vil der være modsatrettede anbefalinger, ligesom forskellige typer medicin kan være gensidigt udelukkende. Den praktiserende læge har en central funktion, men det kan ikke undgås, at patienten kommer til at skulle selektere i information fra speciallæger, andre behandlerfunktioner og i sidste ende også gode råd og anbefalinger fra patientforeningen. Da mennesker med MS ofte er kognitivt ramt, kan opgaven blive mere krævende og vil i nogle tilfælde lande hos de pårørende.
Undersøgelsen skal skabe ny viden om multisygdom, der vil kunne anvendes internt i Scleroseforeningen, bl.a. i foreningens rådgivning til medlemmer, til oplysning i
sundheds- og socialvæsenet, og endelig kan undersøgelsen danne grundlag for
vidensudveksling og samarbejde mellem patientforeninger.
Den indsamlede viden skal bidrage til at hjælpe foreningens medlemmer mere målrettet ift. de udfordringer, som multisygdom giver. Derudover ønsker foreningen at bidrage med viden og information til sundhedsprofessionelle, der i fællesskab har ansvaret for behandling af de multisyge. Afhængig af undersøgelsens materiale vil der, blive udarbejdet oplysningsmateriale til foreningens medlemmer, til foreningens rådgivningsafdeling, til fagprofessionelle og/eller
til andre patientforeninger.

Nedsat indsigt er en hyppig følgevirkning efter erhvervet hjerneskade og kan påvirke den hjerneskaderamtes motivation og dermed resultatet af rehabiliteringen, så den ramte ikke får forløst sit fulde rehabiliteringspotentiale.
Formålet med dette projekt er at udarbejde en retningslinje for arbejdet med nedsat indsigt, der baserer sig på teori, empiri og klinisk erfaring.
Retningslinjen er relevant for alle tværprofessionelle, der arbejder med hjerneskaderamte i regioner og kommuner. Retningslinjen skal bidrage med ny viden om effektive metoder til udredning og behandling af indsigtsproblematikker efter erhvervet hjerneskade. En systematisk tilgang til arbejdet med indsigtsproblematikker, vil støtte både den hjerneskaderamte og deres pårørende, så de får de bedste de forudsætninger i det levede liv efter en erhvervet hjerneskade.
Retningslinjen udarbejdes på baggrund af en litteraturgennemgang på området.
Litteraturen suppleres med interview med klinisk tværfagligt personale samt
hjerneskaderamte, der selv har oplevet problemer med nedsat indsigt efter en
hjerneskade. En tværfaglig gruppe fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter bestående af sygeplejerske, logopæd, neuropsykolog, fysioterapeut, ergoterapeut samt læge udformer retningslinjen. Retningslinjen implementeres både internt på RHN og formidles til tværfagligt kommunalt personale gennem kurser og workshops. Fokus vil i undervisningen være på, hvordan man forstår begrebet nedsat indsigt, samt hvordan man målrettet kan udrede og behandle indsigtsproblematikker. Retningslinjen formidles til pårørende og hjerneskaderamte gennem workshops i patientforeninger.
Projektet forankres på RHN, der varetager den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark. På RHN er der en stor gennemstrømning af patienter med nedsat indsigt, hvilket gør det lettere at afprøve retningslinjen i den kliniske praksis. Derudover er der på RHN tværfagligt klinisk personale, der har en stor specialviden og klinisk erfaring inden for arbejdet med patienter, der har nedsat indsigt, der vil kvalificere retningslinjen til klinisk brug.
Første udgave til en ny retningslinje for rehabilitering af nedsat indsigt planlægges at være klar ved udgangen af 2021, hvorefter retningslinjen kommer i intern høring og afprøves på et enkelt sengeafsnit i første halvår af 2022, inden den implementeres på alle sengeafsnit på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (Hammel, Skive, Lemvig) i andet halvår af 2022. Herefter udbydes workshops og kurser til andre regionale og kommunale rehabiliteringsinstitutioner i begyndelsen af 2023, hvor der også vil være oplæg i patientforeninger rettet mod hjerneskaderamte og deres pårørende.

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en alvorlig sygdom, der rammer de nerver, der giver signal til musklerne, hvorved musklerne svinder ind. Sygdommen påvirker de muskler, man selv kan bevæge, dvs. musklerne i arme og ben, mave og ryg, hals og nakke, tale-, tygge- og synkemusklerne samt vejrtrækningsmusklerne. På den måde fratages man evnen til at bevæge sig, tale, spise/drikke og trække vejret. De fleste dør af sygdommen indenfor få år.
Den sygdomsramte får ofte et stort behov for støtte og hjælp fra pårørende og behovet stiger efterhånden som sygdommen forværres. Det er iflg. ansøger veldokumentet, at pårørende oplever en stor byrde i forbindelse med dette og bliver psykisk og fysisk overbelastet.
En af ansøgers nyere undersøgelser viser, at mange pårørende oplever depression og angst, også flere år efter, at de har mistet deres syge pårørende til ALS. At være
pårørende har altså konsekvenser for de pårørendes helbred og trivsel – også på lang sigt. Samtidig fortæller mange pårørende i undersøgelsen, at de har manglet praktisk og følelsesmæssig støtte både under sygdomsforløbet og efter forløbet, og de efterspørger generelt at få mere information om deres pårørendes sygdom.
Som landsdækkende højt specialiseret rehabiliteringscenter for patienter med ALS, vil ansøger gerne forebygge de konsekvenser sygdomsforløbet har for de pårørende, men der mangler viden om, hvordan man bedst støtter pårørende til personer med ALS. 
Med projektet ønsker ansøger at spørge de pårørende selv, hvilken støtte de kunne have tænkt sig, og hvad der ville have været hjælpsomt, herunder også hvad de selv har forsøgt at gøre. Det er hensigten, at denne viden kan pege på konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at støtte de pårørende bedre. Ansøger vil undersøge ovennævnte ved at samle 35 tidligere pårørende (dvs. pårørende, der har mistet deres syge pårørende til ALS) i grupper af seks pårørende og interviewe dem med åbne spørgsmål, der giver plads til, at de pårørende kan tale sammen og bygge videre på hinandens tanker, oplevelser og idéer.