Når man ser på ligestillingen af LGBT+ personer, er der sket en samfundsmæssig udvikling gennem de seneste 40 år, hvor gruppens rettigheder løbende er blevet sat på dagsordenen. På trods af visse forbedringer i de retslige vilkår nyder gruppen dog fortsat ikke samme rettigheder som alle andre. Samtidig er det veldokumenteret såvel nationalt som internationalt, at der optræder en markant ulighed i sundhed og trivsel, når man sammenligner LGBT+ personer med majoritetsbefolkningen.
Sænker man blikket fra disse strukturelle skævheder, til hvordan de fremtræder mennesker imellem, synes viden herom mere begrænset, især i en dansk kontekst. Hvis man udfører en litteratursøgning af diskrimination og LGBT+, vil den desuden vise, at studierne oftest er kvantitative og dermed tegner et simplificeret billede af forholdene. De eksisterende studier konstaterer ganske vist, at diskrimination er lig med dårlig trivsel – men hvordan ser mellemregningen ud?
Selvom der mangler klarhed over, hvordan ulighederne udspiller sig på hverdagslivets arena, peger litteraturen dog på, at en social regulering i høj grad finder sted netop her. Når diskriminationen oven i købet kan foregå så ubemærket, at den ikke er strafbar ved lov, bør tilgangen til emnet ændres fra et rent juridisk blik til også at inkludere dagliglivets konventioner. Det er denne negligerede kilde til LGBT+ personers trivselsudfordringer, som ph.d.-projektet er rettet mod at afdække: De hverdagsdiskriminerende hændelser, som LGBT+ personer oplever og mærkes af, men som knap nok lader sig registrere, fordi de er så normaliserede.
Eftersom projektets formål er at undersøge LGBT+ personers hverdagserfaringer, tager metoden form af en kvalitativ interviewundersøgelse. Dette indebærer kortere individuelle interviewsamtaler hen over en periode på et halvt år, som vil finde sted, hver gang den enkelte informant oplever noget hverdagsdiskriminerende. Når det halve år er gået, afholdes et fokusgruppeinterview, hvor de samme informanter skal sammenholde ikke blot de seneste episoder med tidligere episoder, men også deres egne oplevelser med de andres. Fokusgruppeinterviewet formodes at kunne bidrage med indsigter, som kun viser sig, hvis LGBT+ personer indgår i en erfaringsudveksling med hinanden, særligt pga. den subtile diskriminations svært definerbare karakter.
Foruden selve afhandlingen forventes resultaterne at blive publiceret i relevante tidsskrifter samt at blive præsenteret på (inter)nationale konferencer. Afhængigt af, hvad resultaterne viser, er det planen at indgå et samarbejde med en NGO eller anden aktør, således at den nye viden kan deles og implementeres.
Målgruppen for dette projekt er alle patienter med funktionel lidelse, som har fået tilbudt behandling på et af regionernes fem specialiserede centre efter opstarten af FunkData i
juli 2020. FunkData er et nationalt initiativ, som systematisk indsamler spørgeskemadata
på patienter i behandling for funktionel lidelse. Der er på nuværende tidspunkt over 2000
patienter i databasen. Ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistik fås informationer
om patientens forbrug af sundhedsydelser (kontakter til sundhedsvæsenet,
medicinforbrug) og arbejdsmarkedstilknytning 10 år før og 2 år efter behandlingen. Ved
hjælp af disse oplysninger vil projektet belyse, hvordan behandlingen ændrer
patienternes funktionsevne, hvad der karakteriserer patienter som profiterer af
behandlingen og slutteligt om ændringen i de selvrapporterede data fra FunkData
afspejler sig i ændret forbrug af sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning.
FunkData indeholder bl.a. besvarelser fra patienten om funktionsevne inden
behandlingen, efter behandlingen, 12 måneder efter behandlingen er ophørt. Fra
Danmarks Statistik vil vi hente oplysninger om diagnoser, kontakt til sygehusvæsenet,
øvrige forbrug af sundhedsydelser (kontakter til sundhedsvæsenet, medicinforbrug) og
arbejdsmarkedstilknytning.
Effekterne af behandlingen vil blive belyst med anvendelse af relevante statistiske
analyser (regressionsmodeller). Data fra Danmarks statistik vedrørende patienternes
arbejdsmarkedstilknytning og årsindtægt, vil blive indhentet fra
Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM), den Integrerede Database for
Arbejdsmarkedsforskning (IDA) og Indkomststatistikken (IND).
Det forventes dermed, at projektet vil bidrage med ny og væsentlig viden, som er central
for at kunne udvikle og forbedre behandlingen. Resultaterne vil bidrage til, at man
sundhedspolitisk kan få et bedre overblik, herunder få mere viden om, hvilke patienter
som har gavn af behandlingen, og i hvilken grad behandlingen reducerer
sundhedsomkostningerne relateret til patientens behandling og efterfølgende belastning
af sundhedsvæsenet. Dette er relevant i forhold til en sundhedspolitisk prioritering for
disse patienter med svær nedsat funktionsevne.
Formålet med projektet at undersøge, hvilke konsekvenser søskendes eller forældres
alvorlige sygdom har på børns livsforløb, og hvilke faktorer, der påvirker sårbarhed. At
identificere faktorer, der kan forklare sårbarhed blandt børn og unge, der rammes af
alvorlig sygdom i den tætte familie, er væsentlig og kan informere politiske beslutninger
rettet mod at fremme lighed i livsmuligheder.
Der er desværre mange børn, der lever i de voksnes blinde vinkel, når en familie
udsættes for alvorlig sygdom eller endda død. Når en søskende eller forælder rammes af
alvorlig sygdom kan det påvirke daglige rutiner og reducere kvaliteten og mængden af tid,
som forældrene har med deres (raske) børn. Der kan også være økonomiske
omkostningerne for familien bl.a. i form af reduceret lønindkomst. Ydermere kan
søskendes og forældres alvorlige sygdom udgøre en stressfaktor i sig selv, som påvirker
børns trivsel og sundhed. Derfor kan der være omfattende konsekvenser på børns
livsforløb såsom uddannelsesmuligheder og sundhed, når en familie rammes af alvorlig
sygdom.
Hvordan sygdom i familien påvirker det enkelte barn kan variere. Eksisterende litteratur
tyder på, at børnenes, forældrenes og familiens karakteristika kan forklare, hvordan
alvorlig sygdom påvirker børns livsforløb. Området er dog i vid udstrækning stadig
uudforsket, da mange studier ikke undersøger kausale sammenhænge, blot korrelationer.
Ydermere er mange studier bygget på spørgeskemadata og dermed begrænset til små
populationer og selvrapporteret helbred og sociodemografi. Derfor er det en væsentlig
styrke ved nærværende projekt, at vi bruger nationale registerdata. Dette muliggør, at vi
kan lave detaljerede analyser af mange mulige konsekvenser, såsom fysisk og mental
sundhed, trivsel, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning – særligt nyt er trivsel,
tandsundhed, BMI og kriminel adfærd. Derudover tillader data, at vi kan undersøge en
række faktorer, såsom barnets alder og køn, forældrenes civilstand og uddannelse, og
hvorvidt disse kan forklare variation i børnenes udfald.
Vi har tidligere undersøgt effekten af en forælders kræftdiagnose på børns skolegang og
fundet en negativ effekt, og at størrelsen af effekten afhænger af barnets og den syge
forælders køn og barnets alder på diagnosetidspunktet. Det er disse typer af analyser, vi
ønsker at udvide ved at kigge på en række andre konsekvenser, så vi får det ”fulde”
billede af konsekvenserne af alvorlig sygdom i familien på børns livsmuligheder. Dette
skulle gerne resultere i konkret viden om, hvordan beslutningstagere kan identificere og
udforme støtte til udsatte børn.
Vores fysiske, sociale og mentale tilstand påvirker måden, vi færdes i byrummet, og
vores muligheder for at være en del af forskellige fællesskaber. Ligeledes indvirker
mulighederne for at færdes i byrummet på vores fysiske, sociale og mentale tilstand.
Ensomhed præger mere end nogensinde sundheden og trivslen blandt mennesker i alle
aldre, og når sociale og sundhedsmæssige forhold ændrer sig, forandres vores adgang til
verden, og vores oplevelse af fysiske rammer ændres derfor også.
Designere og arkitekter er centrale aktører i forhold til at forme og udvikle de fysiske
omgivelser. På Institut for Bygningskunst og Design uddannes mange af fremtidens
designere og arkitekter, og det er ambitionen, at de studerende får en metode og en
tilgang til at arbejde med komplekse, sociale problemstillinger, og et mindset der er
inkluderende. Inklusion og universelt design bidrager til at skabe en mere tilgængelig
verden for flere befolkningsgrupper – uden at skabe afstand mellem dem; en tilgængelig
verden der kan forebygge og skabe muligheder for den enkelte.
De studerende skal i projektet med den foreløbige titel ”Det inkluderende byrum” arbejde
med, hvordan vi skaber det liv og rammerne for et liv i byen, som vi alle har mulighed for
at deltage i, uden at føle os adskilt fra hinanden.
Institut for Bygningskunst og Design afholder hvert år ved semesterstart i september et
to-ugers undervisningsforløb for cirka 120 kandidatstuderende sammen med en eller flere
eksterne samarbejdspartnere. Resultatet er en række interaktive installationer med
budskaber, der udfordrer og rykker ved de studerendes og borgernes forståelse af det
pågældende emne og relaterede problemstillinger.
Gennem partnerskab med Københavns Kommune og deltagelse i Folkemødet stilles
installationerne op i byrummet for at invitere almindelige mennesker til at forholde sig til
det inkluderende byrum.
Som samarbejdspartner kan man forvente at få fremtidens designere- og arkitekters bud
på en relevant dagsorden/problemstilling samt inspiration og oplevelser, som involverer
tilskueren aktivt og sætter gang i refleksioner. En engageret og synlig samarbejdspartner,
som medvirker i dele af undervisningsforløbet samt ved præsentationerne på
afslutningsdagen, er samtidig med til at højne kvaliteten af de studerendes arbejde og
engagement, da de studerende oplever et særligt ansvar over for samarbejdspartneren
og dennes problemfelt.
Morgenhovedpine, koncentrationsbesvær, manglende sexlyst- og evne, konstant træthed
og følelsen af aldrig at være udhvilet – det er blot nogle af symptomerne, som patienter
med søvnapnø kæmper med.
Søvnapnø er en sygdom, der kun viser sig, når du sover, men til gengæld giver mange
symptomer, når du er vågen. Mange går længe rundt med symptomer på søvnapnø uden
at gøre noget ved dem. Men søvnapnø kan i de fleste tilfælde behandles, hvis man bliver
undersøgt for sygdommen. Problemet er bare, at ikke nok bliver undersøgt for det. De
færreste ved, hvilke symptomer sygdommen fører med sig, hvor farlig den kan være, og
at symptomerne for langt de fleste er lette at behandle.
Dette projekt sætter fokus på denne ukendte folkesygdom! Vi ønsker at oplyse om
sygdommen, dens kendetegn, konsekvenser og ikke mindst om, at der findes en løsning
til at behandle denne kronisk lidelse, som kan medføre alvorlige følgesygdomme.
Projektet udvikles som en målrettet kampagne, der primært udfoldes på sociale medier. I
den forbindelse vil vi udvikle informationsmateriale, der tager form som en række
informationsfilm. Disse informationsfilm udvikles i samarbejde med fageksperter og
personer, som er berørte af søvnapnø. Informationsmaterialet skal danne et overblik over
søvnapnø, dens symptomer og behandlingsmuligheder samt give et nuanceret indblik i
livet med søvnapnø blandt andet gennem personlige case-historier. Dette
informationsmateriale vil efter projektets afslutning være et redskab til fortsat at øge
kendskabet til sygdommen gennem foreningens arbejde, og det kan være en
hjælpemiddel for sundhedspersonalet i arbejdet med behandlingen af søvnapnøpatienter.
Projektet handler om, at social- sundhedsprofessionelle lærer om patient- og
pårørendeinddragelse via autentiske patient- og pårørendefortællinger og via
kommunikationstræning med (tidligere) patienter og pårørende. Patient- og
pårørendeundervisere indgår som undervisere på professionshøjskolen på lige fod med
den teoretiske undervisning. Det er nyskabende, at mennesker med levede erfaringer
inddrages så eksplicit, systematisk og direkte i undervisning, på uddannelser, kurser og
på temadage. Med projektet vil patienter og pårørende få en fremtrædende stemme i
social- og sundhedsprofessionelles uddannelse, de vil kunne anvende deres
sygdomserfaringer konstruktivt og profitere personligt ved at vende svære stunder til
meningsskabende fortællinger.
De to nye grupper af patient- og pårørende, som vi vil involvere er:
1.Mennesker med levede erfaringer med misbrug (mennesker der er kommet sig/er
blevet clean)
2.Pårørende til mennesker med hjertesygdom.
Med en undersøgelse af rehabiliteringstilbud til døvblinde fra døvblindes perspektiv
ønsker FDDB at afdække behovet for og oplevelsen af de nuværende og tidligere
rehabiliteringstilbud til danske døvblinde, og hvilken påvirkning dette har på deres
livskvalitet. Der er i dag ingen generelle tilbud til døvblinde i Danmark. Vi ønsker at blive
klogere på den rejse danske døvblinde har og har haft, både i overgangen hvor de får
konstateret døvblindhed og i deres videre liv. Hvilken hjælp får de, og hvor savnes hjælp?
Gennem spørgeskemaer, interviews og fokusgrupper med døvblinde, konsulenter og
kommunen er formålet at skabe øget klarhed omkring de tilbud, der eksisterer for danske
døvblinde, samt belyse hvornår døvblindes behov for hjælp ikke bliver mødt af systemet,
og hvilken betydning dette har for døvblindes trivsel og livskvalitet. Med en kortlægning af
de tilbud og mangler på tilbud der er i en række kommuner, vil der kunne dannes et
overblik over, hvor der er behov for at styrke og gentænke indsatsen i fremtiden. Ud fra
en overordnet analyse vil der desuden vurderes fordele og ulemper ved den nuværende
løse struktur, hvor tilbuddene til døvblinde svinger fra kommune til kommune og
sagsbehandler til sagsbehandler, samt fordele og ulemper ved at lave en samlet national
indsats. Alle disse indsigter vil fremgå i en rapport, som distribueres/videreformidles til
døvblinde, pårørende, fagfolk, kommuner, politikere og andre interessenter gennem
vores hjemmeside, nyhedsmails m.m. Vores håb er, at undersøgelsens resultater kan
blive til glæde og gavn for både fagfolk, kommuner, evt. politikere og særligt for danske
døvblinde og deres pårørende.
Etableringen af Center for Aldring og Mangfoldighed skal forebygge ulighed i sundhed for ældre med etnisk
minoritetsbaggrund. En gruppe der oplever at have et dårligere helbred end ældre med
etnisk dansk baggrund. Det skyldes dels, at de ældres møder med sundhedstilbud er
præget af sproglige og kulturelle barrierer, og dels at de ældre ikke har tilstrækkelig viden
om muligheder og rettigheder i det danske sundhedssystem. I Center for Aldring og
Mangfoldighed vil vi iværksætte initiativer, der imødegår udfordringerne på begge
områder. I løbet af de seks måneder vil der blive afholdt to informationsaftener om
sundhedstilbud for ældre med etnisk minoritetsbaggrund og deres pårørende på deres
modersmål. Yderligere vil vi afholde to kurser i interkulturelle kompetencer for kommunale
sundhedsfaglige medarbejdere.
Center for Aldring og Mangfoldighed er forankret på den selvejende institution Peder
Lykke Centret, der har knap ti års erfaring med ældre med etnisk minoritetsbaggrund.
Denne praksisnære viden er fundamentet for Center for Aldring og Mangfoldighed.
Mange ældre etniske minoriteter kæmper med mistrivsel og dårligt helbred og de
pårørende føler ofte, at de har svært ved at leve op til de ældres forventninger til dem.
Problemet forstærkes af en manglende dialog om alderdommen, som for mange af
familierne er præget af tabu. Samtidig mangler fagpersonalet i sundhedsvæsenet og
ældreplejen viden om de ældre minoritetsældre og deres pårørendes behov og
udfordringer.
Formål
Dette projekt har til formål at bidrage til at flere ældre med etnisk minoritetsbaggrund får
indflydelse på deres eget liv og opnår bedre livskvalitet og sundhed. Målet er at styrke de
ældres livsmod og tro på, at de godt kan få et godt ældreliv i Danmark.
Hvordan
Det vil vi gøre ved at facilitere den manglende samtale mellem de ældre og deres
pårørende om et godt ældreliv i Danmark med udgangspunkt i Livshistorie som
evidensbaseret metode. I projektet vil vi udvikle læringsforløb med
kommunikationsværktøjer til at kortlægge livshistorier og at facilitere samtaler mellem de
ældre og deres pårørende om de ældres næste livsfase.
Nyhedsværdi
Projektet er nyskabende, da det er det første af sin art, som har fokus på samtaler om
alderdommen mellem de ældre og deres pårørende. Desuden arbejder projektet med
livshistorie som metode for at skabe nye løsninger. Ved at arbejde med livshistorie som
metode kan vi arbejde med problemstillinger, der relaterer sig til etniske minoritetsældre
og deres pårørende, på en ny måde. Dette vil bidrage til ny viden om målgruppen både
for de pårørende og blandt faggrupper inden for ældre- og sundhedsområdet.
Derudover adskiller projektet sig fra eksisterende projekter på ældreområdet ved at have
et forebyggende perspektiv på at styrke livsmod, selvstændighed og autonomi blandt
etniske minoritetsældre. Hertil kommer at projektets involvering og inddragelse af både
de ældre og pårørende i hele udviklingsprocessen understøtter, at projektet bygges på et
minoritetsperspektiv.
Resultater
Som resultat af projektet vil de ældres sundhed blive styrket. Både de ældre og deres
pårørende vil opnå en forbedret livskvalitet samtidig med, at der er sket en forbedring af
relationen mellem de ældre og deres pårørende.
UngeAlliancen er en fortsættelse af det arbejde, som blev udført i Alliancen – unge med
Dobbeltdiagnose (2018-2019), og af vidensopsamling og kortlægning (2016- 2017).
UngeAlliancen blev igangsat i 2020 og har siden arbejdet for at styrke og udbrede viden,
erfaringer og perspektiver på indsatser til unge under 25 år med dobbeltproblematikker,
samt ved at bidrage til at anbefalinger til udvikling og kvalificering af indsatser til
målgruppen bliver afprøvet og implementeret i praksis.
UngeAlliancen består af:
– Repræsentantskabet med ca. 60 medlemmer, der har ‘aktier’ i unge med
dobbeltdiagnoser (unge, forældre, fagpersoner, forskere og NGO´er). Medlemmerne er
ambassadører for UngeAlliancen, dvs. at de skal formidle viden og erfaringer fra
UngeAlliancen til deres eget bagland og omvendt.
– Advisory Board med 15-17 medlemmer, der repræsenterer forskning, kommunale og
regionale aktører, styrelser samt UngeNetværk og ForældreNetværk. Advisory Boards
opgave er at rådgive sekretariatet, særligt ift. spor 2: Videns- og udviklingssporet.
– Sekretariat, der styrer og faciliterer UngeAlliancens arbejde, bl.a. gennem
ovenstående organer.
UngeAlliancen arbejder i tre spor:
– Det politiske spor, hvis mål at formidle viden om målgruppen og de indsatser, der er
behov for, samt arbejde for politisk handling, både på statsligt, regionalt og kommunalt
niveau.
– Videns- og udviklingsspor, hvis mål er at indsamle yderligere viden samt at udvikle og
afprøve initiativer mhp. opkvalificering af indsatser og implementering i praksis.
– Formidlingssporet, hvis mål er at sikre fortsat fokus på unge, ramt af
dobbeltproblematikker, både blandt almen befolkning og blandt fagprofessionelle.