Morgenhovedpine, koncentrationsbesvær, manglende sexlyst- og evne, konstant træthed
og følelsen af aldrig at være udhvilet – det er blot nogle af symptomerne, som patienter
med søvnapnø kæmper med.
Søvnapnø er en sygdom, der kun viser sig, når du sover, men til gengæld giver mange
symptomer, når du er vågen. Mange går længe rundt med symptomer på søvnapnø uden
at gøre noget ved dem. Men søvnapnø kan i de fleste tilfælde behandles, hvis man bliver
undersøgt for sygdommen. Problemet er bare, at ikke nok bliver undersøgt for det. De
færreste ved, hvilke symptomer sygdommen fører med sig, hvor farlig den kan være, og
at symptomerne for langt de fleste er lette at behandle.
Dette projekt sætter fokus på denne ukendte folkesygdom! Vi ønsker at oplyse om
sygdommen, dens kendetegn, konsekvenser og ikke mindst om, at der findes en løsning
til at behandle denne kronisk lidelse, som kan medføre alvorlige følgesygdomme.
Projektet udvikles som en målrettet kampagne, der primært udfoldes på sociale medier. I
den forbindelse vil vi udvikle informationsmateriale, der tager form som en række
informationsfilm. Disse informationsfilm udvikles i samarbejde med fageksperter og
personer, som er berørte af søvnapnø. Informationsmaterialet skal danne et overblik over
søvnapnø, dens symptomer og behandlingsmuligheder samt give et nuanceret indblik i
livet med søvnapnø blandt andet gennem personlige case-historier. Dette
informationsmateriale vil efter projektets afslutning være et redskab til fortsat at øge
kendskabet til sygdommen gennem foreningens arbejde, og det kan være en
hjælpemiddel for sundhedspersonalet i arbejdet med behandlingen af søvnapnøpatienter.
Projektet handler om, at social- sundhedsprofessionelle lærer om patient- og
pårørendeinddragelse via autentiske patient- og pårørendefortællinger og via
kommunikationstræning med (tidligere) patienter og pårørende. Patient- og
pårørendeundervisere indgår som undervisere på professionshøjskolen på lige fod med
den teoretiske undervisning. Det er nyskabende, at mennesker med levede erfaringer
inddrages så eksplicit, systematisk og direkte i undervisning, på uddannelser, kurser og
på temadage. Med projektet vil patienter og pårørende få en fremtrædende stemme i
social- og sundhedsprofessionelles uddannelse, de vil kunne anvende deres
sygdomserfaringer konstruktivt og profitere personligt ved at vende svære stunder til
meningsskabende fortællinger.
De to nye grupper af patient- og pårørende, som vi vil involvere er:
1.Mennesker med levede erfaringer med misbrug (mennesker der er kommet sig/er
blevet clean)
2.Pårørende til mennesker med hjertesygdom.
Med en undersøgelse af rehabiliteringstilbud til døvblinde fra døvblindes perspektiv
ønsker FDDB at afdække behovet for og oplevelsen af de nuværende og tidligere
rehabiliteringstilbud til danske døvblinde, og hvilken påvirkning dette har på deres
livskvalitet. Der er i dag ingen generelle tilbud til døvblinde i Danmark. Vi ønsker at blive
klogere på den rejse danske døvblinde har og har haft, både i overgangen hvor de får
konstateret døvblindhed og i deres videre liv. Hvilken hjælp får de, og hvor savnes hjælp?
Gennem spørgeskemaer, interviews og fokusgrupper med døvblinde, konsulenter og
kommunen er formålet at skabe øget klarhed omkring de tilbud, der eksisterer for danske
døvblinde, samt belyse hvornår døvblindes behov for hjælp ikke bliver mødt af systemet,
og hvilken betydning dette har for døvblindes trivsel og livskvalitet. Med en kortlægning af
de tilbud og mangler på tilbud der er i en række kommuner, vil der kunne dannes et
overblik over, hvor der er behov for at styrke og gentænke indsatsen i fremtiden. Ud fra
en overordnet analyse vil der desuden vurderes fordele og ulemper ved den nuværende
løse struktur, hvor tilbuddene til døvblinde svinger fra kommune til kommune og
sagsbehandler til sagsbehandler, samt fordele og ulemper ved at lave en samlet national
indsats. Alle disse indsigter vil fremgå i en rapport, som distribueres/videreformidles til
døvblinde, pårørende, fagfolk, kommuner, politikere og andre interessenter gennem
vores hjemmeside, nyhedsmails m.m. Vores håb er, at undersøgelsens resultater kan
blive til glæde og gavn for både fagfolk, kommuner, evt. politikere og særligt for danske
døvblinde og deres pårørende.
Etableringen af Center for Aldring og Mangfoldighed skal forebygge ulighed i sundhed for ældre med etnisk
minoritetsbaggrund. En gruppe der oplever at have et dårligere helbred end ældre med
etnisk dansk baggrund. Det skyldes dels, at de ældres møder med sundhedstilbud er
præget af sproglige og kulturelle barrierer, og dels at de ældre ikke har tilstrækkelig viden
om muligheder og rettigheder i det danske sundhedssystem. I Center for Aldring og
Mangfoldighed vil vi iværksætte initiativer, der imødegår udfordringerne på begge
områder. I løbet af de seks måneder vil der blive afholdt to informationsaftener om
sundhedstilbud for ældre med etnisk minoritetsbaggrund og deres pårørende på deres
modersmål. Yderligere vil vi afholde to kurser i interkulturelle kompetencer for kommunale
sundhedsfaglige medarbejdere.
Center for Aldring og Mangfoldighed er forankret på den selvejende institution Peder
Lykke Centret, der har knap ti års erfaring med ældre med etnisk minoritetsbaggrund.
Denne praksisnære viden er fundamentet for Center for Aldring og Mangfoldighed.
Mange ældre etniske minoriteter kæmper med mistrivsel og dårligt helbred og de
pårørende føler ofte, at de har svært ved at leve op til de ældres forventninger til dem.
Problemet forstærkes af en manglende dialog om alderdommen, som for mange af
familierne er præget af tabu. Samtidig mangler fagpersonalet i sundhedsvæsenet og
ældreplejen viden om de ældre minoritetsældre og deres pårørendes behov og
udfordringer.
Formål
Dette projekt har til formål at bidrage til at flere ældre med etnisk minoritetsbaggrund får
indflydelse på deres eget liv og opnår bedre livskvalitet og sundhed. Målet er at styrke de
ældres livsmod og tro på, at de godt kan få et godt ældreliv i Danmark.
Hvordan
Det vil vi gøre ved at facilitere den manglende samtale mellem de ældre og deres
pårørende om et godt ældreliv i Danmark med udgangspunkt i Livshistorie som
evidensbaseret metode. I projektet vil vi udvikle læringsforløb med
kommunikationsværktøjer til at kortlægge livshistorier og at facilitere samtaler mellem de
ældre og deres pårørende om de ældres næste livsfase.
Nyhedsværdi
Projektet er nyskabende, da det er det første af sin art, som har fokus på samtaler om
alderdommen mellem de ældre og deres pårørende. Desuden arbejder projektet med
livshistorie som metode for at skabe nye løsninger. Ved at arbejde med livshistorie som
metode kan vi arbejde med problemstillinger, der relaterer sig til etniske minoritetsældre
og deres pårørende, på en ny måde. Dette vil bidrage til ny viden om målgruppen både
for de pårørende og blandt faggrupper inden for ældre- og sundhedsområdet.
Derudover adskiller projektet sig fra eksisterende projekter på ældreområdet ved at have
et forebyggende perspektiv på at styrke livsmod, selvstændighed og autonomi blandt
etniske minoritetsældre. Hertil kommer at projektets involvering og inddragelse af både
de ældre og pårørende i hele udviklingsprocessen understøtter, at projektet bygges på et
minoritetsperspektiv.
Resultater
Som resultat af projektet vil de ældres sundhed blive styrket. Både de ældre og deres
pårørende vil opnå en forbedret livskvalitet samtidig med, at der er sket en forbedring af
relationen mellem de ældre og deres pårørende.
UngeAlliancen er en fortsættelse af det arbejde, som blev udført i Alliancen – unge med
Dobbeltdiagnose (2018-2019), og af vidensopsamling og kortlægning (2016- 2017).
UngeAlliancen blev igangsat i 2020 og har siden arbejdet for at styrke og udbrede viden,
erfaringer og perspektiver på indsatser til unge under 25 år med dobbeltproblematikker,
samt ved at bidrage til at anbefalinger til udvikling og kvalificering af indsatser til
målgruppen bliver afprøvet og implementeret i praksis.
UngeAlliancen består af:
– Repræsentantskabet med ca. 60 medlemmer, der har ‘aktier’ i unge med
dobbeltdiagnoser (unge, forældre, fagpersoner, forskere og NGO´er). Medlemmerne er
ambassadører for UngeAlliancen, dvs. at de skal formidle viden og erfaringer fra
UngeAlliancen til deres eget bagland og omvendt.
– Advisory Board med 15-17 medlemmer, der repræsenterer forskning, kommunale og
regionale aktører, styrelser samt UngeNetværk og ForældreNetværk. Advisory Boards
opgave er at rådgive sekretariatet, særligt ift. spor 2: Videns- og udviklingssporet.
– Sekretariat, der styrer og faciliterer UngeAlliancens arbejde, bl.a. gennem
ovenstående organer.
UngeAlliancen arbejder i tre spor:
– Det politiske spor, hvis mål at formidle viden om målgruppen og de indsatser, der er
behov for, samt arbejde for politisk handling, både på statsligt, regionalt og kommunalt
niveau.
– Videns- og udviklingsspor, hvis mål er at indsamle yderligere viden samt at udvikle og
afprøve initiativer mhp. opkvalificering af indsatser og implementering i praksis.
– Formidlingssporet, hvis mål er at sikre fortsat fokus på unge, ramt af
dobbeltproblematikker, både blandt almen befolkning og blandt fagprofessionelle.
Projektet er en videreførelse af UngeAlliancens UngeNetværk og ForældreNetværk i
resten af UngeAlliancens projektperiode, dvs. frem til 30. september 2024.
Unge og forældre med personlige erfaringer kan deltage i UngeNetværk og
ForældreNetværk, både ad hoc, fx i konkrete aktiviteter, eller mere fast, alt afhængig af
den enkeltes aktuelle overskud og behov. Der vil desuden blive afprøvet forskellige
aktiviteter i de to netværk.
De to netværk skal betragtes som UngeAlliancens netværk/vidensbank, som
UngeAlliancen kan trække på efter behov.
Målet med fase 2 er:
At videreføre UngeAlliancens UngeNetværk og UngeAlliancens ForældreNetværk mhp.
at styrke UngeAlliancens fundament og gennemslagskraft ift. alle tre spor: politisk-,
udviklings- og formidlingsspor.
Målet med fase 3 – det langsigtede mål – er:
At der etableres et forpligtende samarbejde med relevante interessenter og frivillige
organisationer, der efter UngeAlliancens nedlukning i 2024, vil være relevante for unge
og forældre at engagere sig i, og som desuden vil varetage deres interesser politisk.
Følgende aktiviteter forventes iværksat i de to netværk:
UngeNetværket består af unge, der kan deltage i 4 aktiviteter:
1.Deltagelse i UngeAlliancens møder, Repræsentantskab en gang om året samt klæde
koordinator for UngeNetværket på til deltagelse i møder i Advisory Board 4 gange om
året.
2.Deltagelse i 5-8 ad hoc-opgaver, hvor de unge er erfaringseksperter.
3.Deltagelse i temadage med fokus på udvikling af formidlingskompetencer.
4.Deltagelse i uformelle aktiviteter af social karakter, understøttet af koordinator som
frivilligt arbejde.
ForældreNetværket består af forældre, der kan deltage i 3 aktiviteter:
1.Deltagelse i UngeAlliancens møder, Repræsentantskab en gang om året samt klæde
koordinator for ForældreNetværket på til deltagelse i møder i Advisory Board, 4 gange om
året.
2.Deltagelse i 5-8 ad hoc-opgaver, hvor forældre er erfaringseksperter.
3.Deltagelse i temaaftener med fokus på særlige temaer, der er relevante for forældre.
I klinisk praksis møder vi ofte børn og unge med handikap og cerebral parese, der har
brug for sondemad. Fra deres familier oplever vi en stor efterspørgsel efter at give
hjemmelavet sondemad som alternativ til kommercielt fremstillede produkter.
Det er bl.a. ud fra et ønske om at give sit barn den samme mad som resten af familien
eller pga. mave-tarm problemer som opkast eller diarre.
At tilberede hjemmelavet sondemad er en krævende proces, hvor kendskab til håndtering
af madvarer i forhold til konsistens og hygiejne samt madens sammensætning af
næringsstoffer er afgørende.
Udarbejdelsen af vidensbogen vil bl.a. omfatte test af madvarers sammensætning og
tilberedning, passage gennem sonden og beregning af næringsindhold til forskellige
aldersgrupper og energibehov.
Projektets formål er at udarbejde sondemadsopskrifter, der er gennemprøvede i praksis
og opfylde familiers behov for selv at bestemme, hvilken mad måltidet skal indeholde.¨
Materialet skal kunne tilgås landsdækkende og bruges af pårørende, institutioner og
diætister som sparring, idet mange ikke har detaljeret kendskab til hjemmelavet
sondemad.
Målet er således en valid, gennemafprøvet vidensbog om hjemmelavet sondemad. Bogen
skal være indbydende og indeholde deling af viden, der er valideret i forhold til al den
blandede tilgængelige viden familierne kan møde på sociale medier.
Vi ved, at mennesker med udviklingshandicap dør tidligere end resten af befolkningen og
ofte af årsager, der har noget at gøre med deres handicap. Dette projekt bruger danske
registerdata til at undersøge, hvorfor personer med udviklingshandicap dør tidligere end
andre. Projektet vil også vise, hvilke dele af overdødeligheden, der kan undgås med den
rette behandling i sundhedsvæsenet, samt med de rette forebyggelsesindsatser i både
sundheds- og socialsektorerne. Projektet indsamler danske og udenlandske erfaringer
med indsatser til nedbringelse af overdødelighed og præsenterer dem i et
erfaringskatalog. Resultaterne fra projektet vil blive formidlet til relevante personer og
organisationer af de 4 organisationer som ansøger.
Alzheimerforeningen søger støtte til at udvikle en systematisk brugerinddragelses indsats
hvor demenspatienter og pårørende deler ud af deres livserfaringer og hverdagsviden.
500.000 danskere er berørt af demens enten som sygdomsramt eller som pårørende.
Demensindsatsen bør derfor tilrettelægges med udgangspunkt i ’eksperterne’ fra det
levede liv med demens. Projektet vil arbejde målrettet og systematisk i forhold til at lytte til
og inddrage demenspatienter og pårørende, for at genererer ny og anvendelig viden, der
giver indblik i hverdagslivet med demens. Vi ønsker at øge fokus på målgruppen og sikre
at alle ’stemmer’ bliver hørt, uagtet stadie i sygdomsforløbet og hvilken demenssygdom
man er ramt af. Vi ønsker at få et nuanceret billede af forhold der afdækker indsatser,
som kan bidrage til forbedrede vilkår i livet med demens og til at afdække områder som
Alzheimerforeningen skal være særlig opmærksom på. Projektet skal dels genetablere og
videreudvikle foreningens Demenspanel, dels udvikle nye metoder der sikrer inddragelse
af demenspatienter i alle sygdomsfaser.
Demenspanelet består af demenspatienter og pårørende, som har tilmeldt sig panelet
mhp. at afdække aktuelle problemstillinger for målgruppen. Panelet deltager i online
spørgeskemaer undersøgelser og består af ca. 1000 informanter. Panelet videreudvikles
mhp. at øge antallet af informanterne, som repræsenterer et bredt udsnit af foreningens
målgruppe. Alzheimerforeningen ønsker både at gennemføre undersøgelser der med få
spørgsmål giver en hurtig afdækning af ’akut opståede problematikker’. Ligesom vi
ønsker at gennemføre undersøgelser der afdækker mere generelle emner. Der
planlægges at gennemføre op til 6 spørgeskemaundersøgelser pr. år.
Demenspanelet kan ikke stå alene, og suppleres derfor med andre metodiske tilgange for
at sikre en dybdegående indsigt i målgruppens holdning, handlinger, motivationer og
italesættelse af demens. Vi udvikler metoder til at gennemføre workshops,
gruppeinterview, observation samt videreudvikling af foreningens årlige Tænketank.
Disse metoder skal også sikre at demenspatienter i de senere faser af demensforløbet
også inddrages og dermed give denne gruppe en stemme.
Alzheimerforeningen er en forening, der har til formål at sikre bedre vilkår for
demenspatienter og deres pårørende. Data fra undersøgelserne formidles derfor bredt så
vi kan vise politikere, fagpersoner og andre der arbejder på området at demenspatienter
lever under særlige vilkår, der kræver særlige tiltag. Resultaterne formidles i form af
målrettet pressearbejde, rapporter, artikler, oplæg, hjemmeside, nyhedsbreve, podcast
med målgruppen mm.