Sundhed måles ved hjælp af ”patient reported outcome measures” (PROMs), hvor den
enkelte person uden andres fortolkning eller indblanding kan beskrive sin tilstand ved
besvarelse af et spørgeskema. Sundhed kan også vurderes med objektive mål, fx
overlevelse eller blodtryk, men PROMs betragtes som det vigtigste måleredskab til
vurdering af behandlinger i bevægeapparatet. PROMs anvendes i lodtræningsstudier til at
finde den bedste behandling og i store landsdækkende kvalitetsdatabaser til registrering
af resultatet efter indsættelse af proteser, således at man hurtigt kan identificere
protesetyper med dårligt resultat.
Det er nødvendigt at følge bestemte processer, hvis man vil udvikle et spørgeskema, der
måler pålideligt. Det vigtigste er, at spørgsmålene udvikles i tæt samarbejde med den
type personer, der senere skal svare på det. Desværre er >85 % af de PROMs, der
bruges til at vurdere behandlinger i bevægeapparatet, ikke pålidelige. Det medfører risiko
for, at de initiativer, der tages på baggrund af resulter opnået med disse PROMs, ikke
sundhedsmæssigt er de bedste. Ud over at medføre spild af økonomiske midler
reducerer det også borgernes mulighed for at have et aktivt liv. Man ved, at pålidelige
PROMs dobbelt så ofte som ikke-pålidelige PROMs viser forskel imellem to behandlinger,
og ved at bruge ikke pålidelige PROMs overser man derfor en del af disse forskelle.
Der er ½-1 million danskere med slidgigt i hofte eller knæ. De eksisterende PROMs til
vurdering af deres tilstand er udviklet i forrige århundrede til patienter med meget svær
slidgigt, og patienterne finder, at de ikke er relevante, tidssvarende og dækkende for
deres tilstand. Det giver stor usikkerhed for, hvilke af de mange kirurgisk og
ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder, der har effekt og hvilket der er unødvendige.
Formålet med dette projekt er at udvikle pålidelige PROMs til patienter med slidgigt i hofte
eller knæ, både for de, der har lette eller moderate gener, og de med svære gener, som
kræver indsættelse af en protese. Dette gøres simultant i Danmark, Sverige, Norge og
England for at opnå en stor sikkerhed for, at de nye spørgeskemaer har makisimal grad
af pålidelighed.
Der udføres gruppeinterviews med patienter med protesekrævende kirurgi og patienter
med lettere slidgigt samt patienter, som skal have skiftet en allerede indsat protese. Ved
hjælp af disse interviews udformes relevante og dækkende spørgsmål, og ved
enkelt-interviews med patienter optimeres spørgsmålene sprogligt. De resulterende
spørgeskemaer testes hos 250 patienter i hver kategori for, om de har gode
måleegenskaber, og om de måler det, der er tilsigtet. Disse svar bearbejdet matematisk,
hvorefter de endelige spørgeskemaer er klar til brug.
På baggrund af de nye spørgeskemaer kan effekten af forskellige behandlinger fastslås
med langt større sikkerhed. Mængden af overflødige behandlinger kan reduceres. Man
kan tidligt identificere knæ- og hofteproteser protesetyper, som fungerer mindre godt.