Afprøvninger/forsøg

Klovnens farverige figur skaber opmærksomhed og genkendes af mennesker i alle faser
af livet. De-mensklovne kan derfor skabe kontakt til mennesker med demens, der ellers
har svært ved at kommunikere og være i relationer med andre. Gennem kropssprog,
sansestimuli, musik, dans og berøring kan demensklovne vække minder til live, som
hjælper mennesker med demens med at holde fast i deres identitet og livshistorie. Ved at
kaste lys på mennesket bag sygdommen, kan demensklovne være med til at
imødekomme helt grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med demens og
på den måde være med til at styrke relationsarbejdet og fremme personcentreret omsorg
i plejesektoren.
Der er derfor stigende interesse for brug af klovne i demensomsorgen internationalt, men
trods gode internationale resultater og positive erfaringer med enkeltstående brug af
demensklovne på danske plejecentre, har der ikke tidligere været implementeret og
evalueret en større systematisk indsats på området herhjemme.
Med dette projekt ønsker Danske Hospitalsklovne i samarbejde med relevante aktører at
udvikle, implementere og evaluere en klovnefaglig indsats for mennesker med demens
som er bosat på plejecentre. Gennem systematisk refleksion og erfaringsudveksling med
plejepersonalet arbejdes der ligeledes med at inspirere og invitere til et andet blik på
relationsarbejdet med mennesker med demens. Et systematisk videns- og
evalueringsspor vil desuden bidrage til at dokumentere effekten af indsatsen – både med
fokus på de ældres trivsel, og på hvordan der skabes læring og refleksion hos personalet
i relation til personcentreret omsorg. Resultaterne fra projektet vil udgøre det nødvendige
vidensgrundlag for en fremtidig skalering af indsatsen på tværs af landet og vil samtidigt
bidrage med viden om hvordan klovnefaglige værktøjer kan anvendes i den
personcentrerede omsorg.

BørneBlæserne er et musikprojekt, hvor vi gennem musik og samspil på
blæseinstrumenter ønsker at skabe et frirum for kronisk syge børn og unge i Danmark. I
første omgang retter vi gennem pilotprojekt og sundhedsintervention undervisningen til de
kronisk lungesyge. Målet er at kunne tilbyde disse børn og unge et særligt
musikfællesskab, hvor de dels oplever glæden ved at spille musik på
blæseinstrument, men også gennem musikken lærer at mestre deres fysiske og mentale
udfordringer.
I pilotprojekt BørneBlæserne vil vi tilbyde 10 børn og unge med
diagnoserne inden for kronisk obstruktiv lungesygdom, tilknyttet hospitalsbehandling i
Hovedstadsområdet, musikundervisning i blæseinstrument. Børnene rekrutteres i
samarbejde med Lungeforeningen, Dansk BørneLungeCenter, Rigshospitalet og Dansk
BørneAstmaCenter, Herlev og Gentofte Hospital.
Undervisningen vil varetages af to blæseundervisere og vil foregå på Goldschmidts
Musikakademi i Kbh. Efter pilotprojekt iværksættes Sundhedsinterventionen
BørneBlæserne.
Med et pilotprojekt ønsker vi i første omgang at fokusere på det musikpædagogiske
udviklingsarbejde for herigennem at udbygge og kvalificere de undervisningsmetoder,
som skal anvendes i næste step, interventionen. I interventionen vil der udføres både
kvantitativ og kvalitativ forskning i samarbejde med Mary Elizabeths Hospital og RUC,
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.
I Danmark er der i alt ca. 100.000 lungebørn. Diagnoserne er oftest astma, cystisk
fibrose, bronkopulmonal dysplasi (BPD) og primær ciliær dyskinesi (PCD), men der er
også ca. 1000 børn i DK med KOL.
Lungebørn er i særlig risiko for stillesiddende og inaktiv adfærd. Fysisk træning for
målgruppen er ofte svært da det er vanskeligt for dem at indgå i holdtræning og -sport da
de her skal præstere fysisk på niveau med raske alderssvarende kammerater. Ydermere
er det en udfordring at opretholde motivation til individuel fysisk træning da det er en
(psykisk) belastning for barnet/den unge at leve med de sygdomsrelaterede vilkår. Ved
tidligt i deres liv at skabe forståelse for deres vejrtrækning og kroppens potentiale for
aktivitet på nye måder, er det musikprojektets hypotese, at der er grobund for at skabe
øget sundhed, trivsel, selvtillid og sociale relationer gennem musikudøvelse. Sociale
relationer har stor betydning for sundheden, og lungebørn og unge oplever at sygdom har
store negative konsekvenser for deres sociale relationer. Det er derfor relevant at
adressere denne udfordring. Med BB vil vi bygge et tilbud om musikundervisning op for
disse børn og unge; en patientgruppe i starten af livet, med udsigt til et liv med en kronisk
sygdom. Den kroniske sygdom påvirker ikke kun dem, men hele deres familie. Hvis
patienterne og de pårørendes hverdagsperspektiver inddrages i den tilgang hospitalerne
har til behandlingen af de kronisk syge børn, kan det betyde øget livskvalitet og lettet
sygdomshåndtering ikke kun for børnene og de unge selv, men for hele familien.

Plastic Change søger støtte til at etablere et nyt sundhedsprogram omkring
konsekvenserne af mikroplastik for folkesundheden
Konsekvenserne af forureningen af vores omgivelser med mikro- og nanoplastik er et nyt
problemfelt, som har trængt sig mere og mere på i vores arbejde for at forstå omfanget af
den omfattende plastikforurening i verden omkring os.
Den seneste teknologiske udvikling har givet forskerne mulighed for at måle selv de
mindste plastikpartikler - helt nede i nanostørrelse - og med det kan forskerne konstatere,
at plastik nu også er at finde i menneskekroppen. De første effektstudier er yderst
bekymrende.
Forskere i hele verden arbejder nu med hypoteser om, at plastik kan skabe en række
sundhedsrisici, herunder kræft, nedsat fertilitet, fedme, irritation i tarmene mm.
Det haster med at skabe mere viden, og det haster med at få myndighederne til at
forholde sig til den viden, som allerede er tilgængelig.
Der er behov for en aktør, som initierer ny forskning og handling. Plastic Change har
viljen og evnerne til at blive denne aktør.

I dette projekt ønsker vi at gøre brug af hundens og naturens afstressende effekter på
mennesker. Projektets aktivitet er at matche en hundeejer + dennes hund med en psykisk
og/eller fysisk sårbar voksen bosat i Albertslund, som mødes til ugentlige gåture i en
periode på mindst 2 måneder. Projektlederen står for at lave matchene mellem en frivillig
hundeejer og en borger. Forud for matchet afholdes møder med begge parter, først
enkeltvis og dernæst sammen, for at sikre et godt match.
Når matchet er foretaget aftales den første gåtur mellem de to. På disse gåture er hunden
med til at aflede opmærksomheden fra de indre tanker, og i stedet centreres fokus
omkring hunden og naturen. Hundeturen er tænkt som et udgangspunkt for samtaler og
samvær, som opstår henad vejen, hvor de to lærer hinanden bedre at kende. Måske
træder hunden mere i baggrunden som tiden går, når de to parter kender hinanden
bedre.
Gåturenes udflugtsmål aftales mellem den frivillige og borgeren, men da over 60 % af
Albertslund består af grønne områder, er mulighederne mange. Projektlederen udvikler
en folder med inspiration til gåturenes udflugtsmål samt hundeskove i nærheden. Disse
inkluderer Herstedhøje, Vestskoven, gåtur omkring det gamle fængsel, Vridsløselilles
grønne områder, Trolden Tilde, Thomas på bjerget og Vikingelandsbyen samt ture i
Albertslunds 5 hundeskove, hvor hunden kan løbe frit.
Forskning viser, at hunde har gavnlige effekter på menneskers mentale og fysiske
sundhed, hvilket også afspejler sig i, at hunde i stigende grad bruges som bl.a.
læsehunde, besøgshunde, støttehunde og terapihunde. Studier viser, at selv korte
interaktioner med en hund mindsker stresshormonet kortisol og får lykkehormonet
oxytocin til at stige. Samtidig viser studier, at 2 timer ugentligt i naturen kobles sammen
med et bedre helbred og øget velvære. Det er netop disse videnskabelige fund, som
projekt ”Hundevenner i det fri” baserer sig på.
Da mentale og fysiske helbredsproblemer også gør sig gældende andre steder i landet,
kan ”Hundevenner i det fri”-konceptet deles med andre frivilligcentre og dermed hjælpe
mange flere på længere sigt.

Vores projekt handler om at forøge livskvaliteten for kvinder med ikke-vestlig baggrund, ved at støtte dem i forbedring af deres sundhed og trivsel. Mistrivsel og sundhedsmæssige udfordringer forhindrer flere kvinder i den erhvervsaktive alder i at varetage et job, hvilke gør at de ofte er en del af et offentligt og opslidende system af flere opkvalificeringsforløb og praktik i længere tid. I projektet vil vi følge vores erfaringer om at 1:1 støtte og undervisning kan give kvinderne redskaber til at forbedre deres livsmestring og derved finde vej tilbage til arbejdsmarkedet. Dette vil vi gøre med en testgruppe af
kvinder som vi har i opkvalificering i vores spiserier ”Send Flere Krydderier”. Gruppen er optalt som test, fordi vi ønsker at benytte projektet som en adgang til at indsamle flere erfaringer og udvikle et fremtidig metodeværktøj til at tilføje sundhedsmæssige aspekter i fremtidige opkvalificeringsindsatser som veje til arbejdsmarkedet.
Den støtte vi ønsker at inddrage i projektet, handler om:
Hjælp til udredning. Mange går med smerter og mistrivsel, men ved ikke hvorledes de skal reagere eller håndtere dette. Ved undervisning og 1:1 støtte ønsker vi at finde vej til udredning der i flere tilfælde kan give vej til rette behandling (eks. ved sukkersyge)
Navigation og tilgængelighed i sundhedssystemet. Med sprogvanskeligheder, anden kulturel baggrund og tabu kan det være svært at finde vej i sundhedssystemet. Blot at finde vej efter en henvisning eller bestille tid er en forhindring for at søge behandling på sygdom. Med 1:1, netværk og undervisning vil vi sætte kvinderne i stand til at
gennemskue og overvinde forhindringerne.
Bevægelse og ernæring. Ved at motivere og støtte med konkrete forandringer i kvindernes liv kan vi både forbedre livskvalitet og forhindre udvikling af livstilssygdomme i målgruppen. Ved samarbejde med partnere og formidling kan vi løfte vidensniveauet og aktiviteten blandt kvinderne.
Projektet planlægges efter design-thinking metoden. Det betyder at en gruppe af kvinder (ca. 17-30) med ikke-vestlig baggrund i opkvalificeringsforløb gennemgår aktiviteter i forhold til de ovenstående 3 hovedområder som et testforløb, herefter evalueres metoden, der re-designes et nyt forløb for yderligere 17 kvinder, som danne grundlag til at vi kan etablere en metode som vil kunne implementeres i vores opkvalificeringsindsats, samt formidles til øvrige aktører på området.

Projektet ”Bedre mental og fysisk sundhed for psykisk syge unge og voksne med minoritetsbaggrund” to aktiviteter:

1) ”Drømmeklubben”, der er for unge mellem 18-35 år med psykiske udfordringer (diagnoser, traumer, social marginalisering og ensomhed). ”Drømmeklubben” kommer til at foregå to fredage om måneden i Muhabet. Klubben vil have ca. 10-15 unge brugere. Der vil være aktiviteter som madlavning, brætspil, filmaften og udflugter til spændende steder i og omkring København. Klubben vil være et frirum, hvor man kan være sig selv og støtte op om hinanden. Den vil også fungere som en ”træningsbase”, hvor deltagerne, vil få gode oplevelser, som hører til et ”normalt ungdomsliv”. Gennem klubben ønsker ansøger at øge målgruppens livskvalitet og livsmestring.

2) ”Mere motion og bevægelse i Muhabet”, der er for voksne mellem 35 - 65 år med flygtninge eller indvandrer baggrund, og som har oplevet krig, fængsling, tortur og tab, og/eller lider af PTSD, skizofreni, kronisk depression eller angst. Aktiviteterne er f.eks. træning, gymnastik, dans eller yoga. Ansøger ønsker at danne to hold, som kører hver
uge, og hvor der skal samarbejdes med idrætsforeninger eller sociale tilbud for at lave særaftaler, finde undervisere og lave aktiviteter som passer til Muhabets brugeres specifikke behov. Mange af Muhabets brugere har, smerter, fordi de har været udsat for tortur. Derfor skal aktiviteterne foregå i et tempo, hvor alle kan være med. Det er særlig vigtigt, at der er en medarbejder, der følger brugerne ud af huset og er med til hver træningssession, da brugerne har brug for støtte og trygheden i fællesskabet.

Muhabet arbejder, med særlige omsorgspædagogiske metoder, og tager altid udgangspunkt i brugernes individuelle forudsætninger, behov og udfordringer. Muhabet understøtter den enkeltes arbejde med recovery, og her spiller aktiviteter en stor rolle. Gennem aktiviteter er det muligt at flytte fokus fra psykiske problemer som angst og stress. Gennem aktiviteter kan man være sammen med andre mennesker, og føle sig at man hører til og er en del af noget meningsfuldt. Og gennem aktiviteter kan man (gen)lære noget nyt.

Aktiviteterne i dette projekt har fokus på at skabe et sundere liv for Muhabets brugere – både når det kommer til den mentale og den fysiske sundhed. Begge aktiviteter skal forankres i Muhabets daglige praksis, når projektperioden er slut.
Effekten af de to aktiviteter vil, iflg. ansøger, blive undersøgt inden, midtvejs og ved afslutning via mini-interviews, fokusgruppeinterviews og/eller statusmøder.

Foreningen SKURET ønsker at bidrage til, at socialt udsatte mennesker af
etnisk grønlandsk oprindelse, der opholder sig i bydelen København SV, vælger en
sundere livsretning.
Foreningen ønsker at skabe kontakt til netop den etnisk grønlandske gruppe
på gaden, da det etnisk grønlandske miljø er en af de mest udsatte grupper på gaden. De
grønlandske brugere er kendetegnet ved at være ressourcesvage og
traumatiserede mennesker med et aktivt alkohol- og/eller hashmisbrug, der som
udgangspunkt ikke har tillid og kontakt til det etablerede system, og dermed ikke benytter
det.
SKURET ønsker at tilbyde sundhedsfaglig, socialpædagogisk og specialrådgivende støtte
i øjenhøjde samt meningsfulde aktiviteter med arnested i den mobile enhed, SKURET,
der er en ombygget cirkusvogn, indeholdende to mindre rum samt toilet.
SKURET vil, være åbent de fleste dage, hvor en socialarbejder yder
håndholdt og fleksibel støtte. På faste ugedage vil der være åben konsultation hos
socialvejleder, Det Grønlandske hus og Hjemløseenheden - sådan at det er muligt for
brugerne at få hjælp til fx problemer med MitID, hjælp til bankkonto, følgeskab til hospital
og snakke om stort og småt. Og i det bagerste rum vil der blive tilbudt sundhedsstøtte, fx
en fodterapeut, der kommer en gang om ugen.
SKURET skal være et sted, hvor brugerne oplever, at nogen udenfor
gruppen venter og forventer noget af dem samt at de oplever sig som en del af et
fællesskab, der ikke har alkohol i centrum. Iflg. ansøger vil foreningen arbejde for at dette
sker ved bl.a. at tilbyde aktiviteter, som brugerne finder attraktive, fx madklub, ture ud af
huset, naturoplevelser, kreative tilbud m.m.
Aktiviteternes formål er at give brugerne mulighed for gode oplevelser, der
kan blive porten til samtaler på brugernes initiativ, og som kan åbne op for ønsker for et
andet og sundere liv. Ønsker, som personalet i SKURET hurtigt og på ”ufarlig grund” kan
gribe og igangsætte støtte i forhold til.
SKURET skal således være et alternativt tilbud i øjenhøjde, hvor
tillidsarbejdet er altafgørende for indsatsens succes.
Det er ansøgers vision er, at SKURET’s indsats vil hjælpe brugerne til at starte og
fortsætte en proces mod en højere grad af fysisk og mental sundhed, mod at flytte i
permanent bolig og mod at komme i job evt. via Det sociale Frikort.
Ansøger vil arbejde for, at indsatsen skal være permanent, således, at SKURET
henholdsvis kan støtte brugerne i processen mod en sundere livsstil mentalt, socialt og
fysisk samt for at kunne støtte brugerne at fastholde processen over tid.
Den daglige drift vil blive varetaget af en fast projektleder (med baggrund fra
Hus Forbi, social vicevært i Sydhavnen samt misbrugskonsulent). Projektlederens
primære funktion er at være tilstede i skurvognen samt udføre opsøgende og håndholdt
indsats overfor målgruppen.
Over tid vil der også blive ansat en sundheds- og mentalsundhedsmedarbejder til at
varetage og løfte projektets sundhedsindsats og aktiviteter.
Projektet vil blive administreret af Morgencafé for Hjemløse.
Over tid vil der også blive ansat et par medarbejdere på socialt frikort (brugere) og der vil
blive inkluderet frivillige.
I bestyrelsen for foreningen SKURET vil der være både repræsentanter for brugerne og
for lokalsamfundet.

Det kan være ubehageligt at være indlagt for børn og unge. Rapporter viser, at børn og
unge ikke bliver inddraget i deres egne hospitalsforløb, da de har svært ved at forstå,
hvad der sker og føler, at der bliver talt hen over hovedet på dem. Det rammer specielt de
børn og unge med ringe sociale vilkår, som i høj grad er overrepræsenterede på de
danske hospitaler. Der er derfor behov for initiativer til at fremme børn og unges
deltagelse i deres egen pleje og behandling. Vores hypotese er, at
sundhedsprofessionelle i højere grad vil føle sig kompetente og motiverede til at inddrage
børn og unge, hvis de uddannes i at kunne anvende leg i det kliniske arbejde på
pædiatriske afdelinger.
I dette studie vil vi undersøge effekten af en kort versus en lang undervisningsintervention
til at uddanne sundhedsprofessionelle i at anvende leg på pædiatriske afdelinger. Den
indsamlede data skal bruges til at udvælge hvilken undervisningsintervention der skal
anvendes i uddannelsesprogrammet ’Leg i mødet med patienten’. Indholdet i
uddannelsen fokuserer blandt andet på måder, hvor leg kan bruges til at kommunikere
alderssvarende for at forklare sygdomme og forberede børn og unge til behandling og
undersøgelser. På den måde vil vi støtte og hjælpe børn og unge med at føle sig trygge
og få bedre forudsætninger for at følge og samarbejde om deres hospitalsforløb.
Undersøgelsen består af et randomiseret forsøg med en blandet gruppe af
sundhedsprofessionelle fra Rigshospitalets børn- og ungeafdelinger. Deltagerne bliver
gennem lodtrækning fordelt til en af to grupper:
• En kort undervisningsintervention på 45 minutter bestående af en introduktion til emnet
samt præsentation af nogle få konkrete problemstillinger
• En længere undervisningsintervention på 3,5 time bestående af en introduktion til emnet
samt aktiv deltagelse i undervisningen gennem case-baseret læring
Effekten af undervisningen bliver evalueret på deltagernes motivation, psykologiske
tryghed og spørgsmål om anvendelsen af leg i klinisk arbejde ved hjælp af
spørgeskemaer på to tidspunkter; 1 måned før undervisningen og 1-2 måneder efter
undervisningen. Yderligere vil deltagerne blive evalueret på hvordan de oplever selve
undervisningen.
Resultaterne af undersøgelsen bliver formidlet gennem internationale tidsskrifter,
relevante nationale fagtidsskrifter samt andre kommunikationskanaler såsom kongresser,
uddannelsesmøder og sociale medier.
Projektgruppen består af et tværfagligt team af sundhedsprofessionelle og forskere fra
Rigshospitalet. Derudover samarbejdes der både med regionale og internationale
instanser, mens der inddrages relevante eksperter indenfor blandt andet case-baseret
undervisning og forskellige former for læringsteknologier. ’Leg i mødet med patienten’
indgår som et led i udviklingen af det nye Mary Elizabeths Hospital, som er
Rigshospitalets kommende hospital til børn, unge og gravide, der åbner i 2026.

Der er et stort og udækket behov for at opdatere audiologi for unge med høretab. I
Danmark tilbydes alle unge med høretab behandling med høreapparater og cochlear
implants. Der har imidlertid aldrig været et specifikt forskningsfokus på unge med høretab
i forhold til at studere, hvordan de håndterer den teknologiske og kirurgisk-medicinske
intervention. Det er velbeskrevet at unge med høretab er særligt sårbare og ikke ønsker
at anvende høreteknologi. Projektet ”Hørt” vil udvikle relevant og nutidig teknologi til at
forstå neurologien bag høretabet og diagnostiske værktøjer til at optimere udbyttet af
høreteknologien. Unge med høretab er relevante at undersøge i forhold til anvendelse af
” serious gaming apps”, da det er forventeligt at de vil være kritiske forbrugere med stor
erfaring fra gaming-universet med spil som f.eks Fortnite og Counterstrike.
Det overordnede formål er at udvikle ”serious gaming” applikationer til neural forståelse af
høretab og diagnostiske værktøjer til indstilling af høreteknologien.
De specifikke mål for projektet er at udvikle virtual reality-baserede applikationer med
aspekter af gamification:
1.for bedre at forstå de neurologiske indvirkninger af høretab og belyse konsekvenser af
ikke at anvende høreteknik
2.som vil motivere unge med høretab til mere aktiv deltagelse i den livslange diagnostiske
tilpasning af høreteknologi
Projektet vil involvere de unge selv og alle apps vil blive udviklet i et samskabende design
mellem audiologopæder, medialoger og de unge. Projektet er struktureret i to
arbejdspakker som består af afdækning, udvikling og evaluering. Fokusgrupper og
workshops vil afdække de unges behov og apps vil blive udviklet i en iterativ proces
mellem alle partnere.
Evaluering af apps vil involvere sammenligning mellem grupper, som har anvendt apps i
forhold til grupper, der har anvendt pejcer/brochurer. Der vil sammenlignes på parametre
som: antal timer høreteknologien har været anvendt (log-funktion i apparaterne),
spørgeskemaer til de unge før og efter anvendelsen, fokusgrupper før og efter
anvendelsen. Ligeledes vil der være selv-rapporterede spørgeskemaer om trivsel.
Projektets forventelige udbytte er at de unge vil opleve større motivation til at anvende
høreteknologi på fuld tid, når de kan anvende apps med aspekter af gamification. Apps er
bare et mere interessant medie for målgruppen end f.eks. brochurer med instruktioner om
neurologi og høreteknologiens mange justeringsmuligheder. Resultater fra projektet vil
medvirke til et yderst påkrævet paradigmeskift ved at anvende nutidig og relevant viden
fra audiologi og medialogi. Ved at gøre dette vil stigmatiseringsproblemer for målgruppen
reduceres.
Projektet er et samarbejde mellem Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet og
Multisensorisk laboratorium på Aalborg Universitet.

I forbindelse med overgangsalderen (menopausen), hvor æggestokkenes egen
produktion af kønshormoner stopper, stiger risikoen for metabolisk sygdom inklusive type
II diabetes og hjerte-kar-sygdom. Hvad baggrunden for den øgede sygdomsforekomst er,
er fortsat uvis, men overordnet set, oplever kvinderne at tage på i vægt og fedtmasse –
særligt usundt fedt omkring organerne, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige
fedtaflejringer og forstadier til diabetes. I gnavere ser man et udpræget fald i fysisk
aktivitet på op imod 80 %, hvis man fjerner dyrets æggestokke. Det har givet os
anledning til at spekulere på, om bortfaldet af kønshormon, i relation til fjernelse af
æggestokkene, også påvirker menneskets motivation for at bevæge sig, og om den
øgede sygdomsforekomst kan forklares derigennem.
Kvinder som får fjernet deres æggestokke kirurgisk, på grund af en øget risiko for cancer i
bryst- eller æggestokke, går i overgangsalder fra den ene dag til den anden, men er i
øvrigt raske. Denne gruppe udgør derfor en fantastisk mulighed for at forstå
kønshormonernes rolle i sygdomsudvikling, under strengt kontrollerede forhold, hvilket vi
ønsker at udnytte i dette forskningsprojekt.
I studiet inkluderes 44 raske kvinder, som får fjernet deres æggestokke kirurgisk. Vi vil
undersøge, hvad der sker med deres fysiske aktivitetsniveau efter operationen. For at
undersøge den specifikke betydning af det kvindelige kønshormon østrogen, vil
kvinderne, ved lodtrækning, enten modtage en østrogenbehandling eller
placebobehandling. I løbet af de 8 ugers behandling med østrogen eller placebo, vil vi
undersøge deres aktivitetsniveau samt deres generelle energiomsætning, fedtmasse og
insulinfølsomhed. Vi håber på bedre at kunne forstå, om kvindelige kønshormoner
stimulerer lysten til at bevæge sig, hvorved man lettere holder sig sund og rask.