Wise women

Øvrige

Projektets formål er at hjælpe unge udsatte kvinder i alderen 15-20 årige, ud af angst, stress, depression og selvskade. 
Hjælpen skal bestå af en målrettet indsats fra en gruppe af frivillige kvinder +60.  Ved at matche en ung kvinde med en +60 kvinde, vil der opnås en ny og anderledes konstellation, som ansøger tror på vil kunne give en klar win-win situation. Iflg. ansøgeren kan den livsvisdom som nogle +60 kvinder bærer rundt på være det rigtige match og blive en uvurderlig hjælp for den unge kvinde.  At få sin egen fortrolige "grandmother" man som ung kan ty til, når de mørke og svære tanker opstår, vil kunne løfte den unge kvinde ud af den triste situation. 
Det er en frivillig, som stiller sig frit til rådighed, og som ikke får løn for at lytte. Frivilligcenter Helsinge har iflg. ansøger mange års erfaring med frivillige, og vil vide hvad, hvor og hvordan de skal finde frem til de potentielle +60 – vise kvinder. De har desuden en fin kontakt til det nærliggende Gribskov gymnasium, der har problemet med de unge kvinder. De forestiller sig, at projektet skal køre over en 2 årig periode. Det vil kræve en ansat tovholder ca. 6 timer/ugentligt, og så skal der være mulighed for aktiviteter, kørsel og andre ting. Forventeligt resultat ca. 10 match om året.