I det seneste årti er interessen for psykedeliske stoffer vokset enormt, og medicinske
forskere taler om ’den psykedeliske renæssance’, idét kliniske forsøg foreløbigt viser
potentiale for, at psykedeliske stoffer kan bruges som fremtidig behandling af psykiske
lidelser. Men meget tyder på at flere, særligt unge, allerede nu tager sagen i egen hånd i
forsøget på at forbedre deres mentale sundhed. Medlemstal i danske online fora for
psykedelika er steget markant de sidste 2-3 år og domineres af positive holdninger til og
erfaringer med psykedeliske stoffer. Samtidig oplever misbrugsbehandlere, at flere unge
søger hjælp efter problematiske oplevelser med disse stoffer. Formålet med dette
forskningsprojekt er derfor at undersøge, hvordan unges forståelser og brug af
psykedeliske stoffer påvirkes af den viden og erfaringsudveksling, der finder sted i online
psykedeliske fællesskaber, samt hvilke sociale og sundhedsmæssige konsekvenser unge
oplever, når de forsøger at få det bedre ved at tage psykedeliske stoffer. Projektet
fokuserer på unge (16-26 år) i Danmark og består af 3 delstudier. Første delstudie
undersøger to aktuelle danske internetfora for at kortlægge og forstå hvilke syn på og
erfaringer med psykedeliske stoffer, der diskuteres og udveksles online. Andet delstudie
består af en spørgeskemaundersøgelse, der fokuserer på unges holdninger til brug af og
effekter med psykedeliske stoffer til selvudvikling og selvbehandling. Tredje delstudie
består af 30 kvalitative interviews, halvdelen med unge som har søgt hjælp efter
problematiske oplevelser med psykedeliske stoffer, og halvdelen med unge, som ikke har
haft behov eller lyst til (officiel) hjælp. Projektet befinder sig i krydsfeltet mellem sundhed
og samfund idét rusmiddelbrug og syn på sundhed ikke kun anskues som et spørgsmål
om individuel handling og overbevisning, men som værende tæt forbundet med kulturelle
værdier og sociale fællesskaber. Tilsammen forventes projektets tre delstudier at skabe
ny og vigtig viden om Internettets rolle i at påvirke unges holdninger til og praksisser med
psykedeliske stoffer, som en måde at forbedre mental sundhed og velbefindende på,
samt indsigt i danske unges syn på sundhed og deres relationer til det danske
sundhedssystem. Projektets resultater er relevante for unge, deres pårørende samt
fagpersoner og sundhedsprofessionelle der arbejder med (sårbare) unge, og kan
desuden bruges til at informere og kvalificere forebyggelsesindsatser samt
misbrugsbehandling.
Dårlig mental sundhed er et udbredt folkesundhedsproblem blandt unge i Danmark og forekommer oftere blandt unge fra familier med sårbare socioøkonomiske positioner. Unge med dårlig mental sundhed har større risiko for ikke at gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse, hvilket kan fastholde dem i en marginaliseret situation, der kan fortsætte ind i voksenlivet.
En ny sundhedsprofil blandt elever på den Forberedende Grunduddannelse (FGU) viser, at en stor andel af FGU-eleverne oplever at have dårlig mental sundhed i form af lav livstilfredshed, lavt mentalt velbefindende samt moderate til svære symptomer på depression og angst.
FGU henvender sig til unge under 25 år, som er færdige med grundskolen, men som endnu ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse på grund af faglige, personlige eller sociale årsager. FGU dækker over 27 institutioner fordelt på 85 skoler med ca. 9.000 elever på landsplan. FGU favner en bred målgruppe, karakteriseret ved unge, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet grundet en psykisk lidelse, har misbrugsproblemer, kognitive vanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, begrænsede sproglige færdigheder eller som har et behov for særlig faglig støtte. Sammenlignet med andre unge er FGU-elever mere socioøkonomisk udsatte.
Formålet med dette projekt er at belyse mental sundhed blandt FGU-elever og undersøge, hvilke risikofaktorer der har betydning for deres mentale sundhed. Helt specifikt vil vi identificere subgrupper blandt FGU-elever og analysere deres mentale sundhed. Derudover vil vi identificere klynger af sundhedsrisikoadfærd blandt FGU-elever og undersøge, hvordan disse er forbundet med deres mentale sundhed.
Vi vil identificere subgrupper blandt FGU-elever på baggrund af registeroplysninger om elevernes demografiske baggrund, forældres uddannelsesniveau, familieforhold, skolehistorik, beskæftigelseshistorik, somatiske og psykiske helbredsforhold samt eventuelle strafferetlige forhold i perioden forud for deres opstart på FGU. Projektet vil desuden anvende unikke spørgeskemadata bestående af besvarelser fra 3.588 FGU-elever om deres mentale sundhed og sundhedsadfærd, såsom fysisk aktivitet, alkoholforbrug, rygning, euforiserende stoffer, kost- og søvnvaner. Mental sundhed vil blive målt ved at belyse elevernes livstilfredshed, mentale velbefindende samt symptomer på depression og angst.
Projektet vil bidrage med ny og vigtig viden om en underbelyst gruppe af unge og give indsigt i, hvordan forskellige risikofaktorer interagerer og påvirker FGU-elevers mentale sundhed. Dette vil skabe en bedre forståelse af de udfordringer, FGU-elever står overfor og som kan være med til at fastholde dem i en udsat position. Projektets resultater vil muliggøre udviklingen af målrettede sundhedsinterventioner, der kan forbedre FGU-elevers mentale sundhed og dermed styrke deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Internationalt har WHO og EU fremhævet kulturens potentialer på sundhedsområdet, og dette forskningsprojekt undersøger, hvordan kulturområdet kan spille en rolle på sundhedsområdet i Danmark. Forskningsprojektet tager udgangspunkt i ’Sange med Mødre’, som er en tværsektoriel kulturel
forebyggelsesindsats til gravide i en sårbar situation, og som vurderes at være i øget risiko for at udvikle en fødselsdepression. Indsatsen, som bygger på et engelsk forskningsbaseret koncept, gennemføres i 8-10 kommuner i Region Midtjylland i 2024-2025. Jordemødre på sygehusene rekrutterer kvinderne, som tilbydes et 12 ugers sangforløb ved kommunale kulturskoler før og efter fødslen.
Vi ønsker at udføre et følgeforskningsprojekt i to dele for at belyse implementeringsperspektiver og brugeroplevelser og udbytte.
I Delprojekt 1 er fokus på det politiske, administrative og organisatoriske niveau; det undersøges, hvilke drivkræfter, antagelser og forventninger kommuner og regioner lægger til grund for beslutninger om implementering af kulturelle sundhedstilbud, og hvilke succeskriterier de hver især har denne type indsatser. Der gennemføres interviews med repræsentanter fra det politisk-administrative niveau i kommuner og hospitalssektor og/eller andre aktører, der har været involveret i beslutningen om implementering af Sange med Mødre.
I Delprojekt 2 er der fokus på aktører, der er direkte involveret i ‘Sange med Mødre’ og på at forstå, hvordan og for hvem indsatsen gør gavn. Det undersøges altså, hvordan sanglærere, jordemødre og de deltagende kvinder hver især oplever indsatsen og deres udbytte af denne. Desuden afdækkes barrierer eller negative konsekvenser; ikke kun for kvinderne, men også for de organisatoriske og fagprofessionelle strukturer, som indsatsen implementeres i. Delprojekt 2 vil indebære både kvalitative interviews og en spørgeskemaundersøgelse. Vi vil interviewe nuværende eller tidligere deltagere i ’Sange med Mødre’, kvinder, som har afslået at deltage, samt jordemødre og sanglærere. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres blandt deltagere i ’Sange med Mødre’, hvor besvarelser indsamles ved opstart, kort efter fødslen og ved afslutning af indsatsen. Spørgeskemaet designes med henblik på at afdække målgruppekarakteristika, tilfredshed med interventionens delelementer og mentalt helbred, herunder depressive symptomer og stress. Desuden belyses kvindernes fødselsoplevelse, handlekompetence, sociale støtte og ensomhed. Undersøgelsen kan berige udviklingen af en programteori, og identificere mulige gavnlige og negative konsekvenser af indsatsen samt årsager til frafald.
Samlet set er formålet med forskningsprojektet at tilvejebringe ny viden, som kan bidrage til en bæredygtig udvikling af kulturbaserede sundhedstilbud ved at give kommuner og regioner et styrket og informeret beslutningsgrundlag for investeringer i og tilrettelæggelse af kultur og sundhedsfremmeindsatser fremadrettet.
Fertiliteten er faldende globalt og infertilitet opleves nu af en ud af seks personer i verden. I Danmark fødes der 1.5 børn per kvinde i den reproduktive alder. Dette tal skal gerne ligge på 2.1 for at kunne opretholde befolkningsstørrelsen. I sin nytårstale for 2024 fremhævede den danske statsminister Mette Frederiksen derfor infertilitet som et essentielt sundhedsproblem og foreslog tiltag til at forbedre fertilitetsbehandling i Danmark. Et af disse tiltag var at kunne tilbyde gratis offentlig behandling for ikke kun det første, men også andet barn, hvilket forventes at træde i kraft 1. december 2024.
Dog har forskning vist en ulighed i hvem der får adgang til fertilitetsbehandling. Til trods for at der ikke kan påvises en social forskel i hvem der har fertilitetsproblemer, viser flere studier at personer med høj social status har større tendens til at modtage fertilitetsbehandling i sammenligning med personer med lav social status. Dette indikerer at der findes en gruppe af personer med lav social status som oplever fertilitetsproblemer, men som ikke får den fornødne behandling.
Når forskere og politikere skal forsøge at forklare og adressere denne ulighed, peger de ofte på den direkte betaling for behandlingen. Men eftersom uligheden også er påvist i lande som Danmark og Frankrig, der ellers tilbyder gratis offentlig behandling, må der også være andre faktorer der er med til at skabe denne ulighed.
Dette studie vil derfor forsøge at opnå en dybdegående forståelse for hvilke faktorer der bidrager til ulige adgang til fertilitetsbehandling i Danmark.
Ved at se på ulige adgang til fertilitetsbehandling i Danmark som en case på ulige adgang til sundhedsydelser generelt, vil det være muligt at påpege faktorer som ikke kun har at gøre med den direkte betaling og som er vigtige når patienten i høj grad selv har ansvaret for at opsøge behandling.
Studiet vil udføres ved brug af en etnografisk tilgang. Der vil udføres interviews med, og observationer af patienter og behandlere fra almen praksis samt offentlige og private fertilitetsklinikker. Denne undersøgelsesmetode kan bidrage med et dybdegående og nuanceret perspektiv, fordi den baserer sig på vedrørte parters førstehåndsoplevelser.
I projektet indgår forskere med stor viden og erfaring indenfor området, repræsentanter fra almen praksis og en fertilitetsklinik samt et patientpanel. Til sammen, og på baggrund af projektets resultater, vil denne gruppe formulere konkrete anbefalinger til at skabe bedre adgang til fertilitetsbehandling. Disse anbefalinger vil blive kommunikeret til klinikere fra almen praksis og fertilitetsklinikker samt Patientforeningen Fertilitet og Tab. Derudover forventes det at projektet vil bidrage med en bredere forståelse for ulige adgang til sundhedsydelser generelt, som vil blive kommunikeret gennem publicering i videnskabelige tidsskrifter og kommunikation på sociale medier.
Dette projekt har til formål at udvikle og teste initiativer, der kan forbedre overgangen for udenlandsk uddannede læger (UUL), der kommer til Danmark for at arbejde i vores sundhedsvæsen samt identificere de præcise udfordringer i denne overgangsperiode. Lægers arbejde er komplekst og kræver både høj faglig præcision og effektiv kommunikation, hvilket gør overgangen særligt udfordrende for UUL. De møder ofte udfordringer med sproglige og kulturelle forskelle, tilpasning til danske arbejdsgange, og samarbejde med danske kollegaer samt patienter. Samtidig står de danske kollegaer over for udfordringer i at integrere UUL effektivt i deres arbejdsdag, som i forvejen er meget travl . Med dette projekt vil vi finde initiativer, der kan understøtte både UUL og deres danske kollegaer i overgangsperioden for at sikre, at integrationen sker så gnidningsfrit som muligt.
Projektet består af tre hovedstudier, som alle bidrager til at finde og implementere initiativer. I det første studie observerer og interviewer vi UUL for at forstå de specifikke udfordringer og den hverdag, de oplever på hospitalerne. Det andet studie fokuserer på de danske kollegaers oplevelser og de særlige udfordringer, de møder, når de skal understøtte UUL. I det tredje studie bruger vi Change Laboratory-metoden, en aktionsforskningsmetode, til at udvikle og implementere konkrete initiativer sammen med både UUL og deres kollegaer. Denne metode sikrer, at initiativerne er praktiske, relevante og bæredygtige i hverdagen.
Vi forventer, at projektet vil føre til bæredygtige forbedringer, der har stor praktisk anvendelse i dagligdagen rundt om på hospitalerne i Danmark. Dette vil ikke kun hjælpe UUL med hurtigere og bedre at fungere i den nye hverdag , men også støtte danske sundhedsprofessionelle i deres samarbejde med udenlandske kollegaer. Det vil desuden levere værdifuld viden til beslutningstagere og politikere, som arbejder med rekruttering og uddannelse af udenlandsk sundhedspersonale. For patienterne betyder det, at de kan forvente en bedre sammenhæng og kvalitet i deres behandling og en mere tryg oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet.
Med støtte fra Helsefonden ønsker vi at gennemføre disse undersøgelser og implementere løsninger, der kan gøre en konkret forskel i det danske sundhedsvæsen og potentielt også i andre lande med lignende udfordringer.
Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan ældre LGBT+ personer oplever mødet med sundhedsvæsenet, samt at afdække og belyse de udfordringer, sundhedsprofessionelle møder i pleje og behandling af denne gruppe. Ældre LGBT+ personer har ofte gennem deres liv oplevet stigmatisering, diskrimination og marginalisering, hvilket kan påvirke deres tillid til og samspil med sundhedssystemet. For mange ældre LGBT+ personer kan dette føre til, at de undgår at søge hjælp, selv når de har behov for sundhedsydelser, eller at de oplever, at deres behov ikke bliver imødekommet på en respektfuld og inkluderende måde.
Projektet vil gennem kvalitative interviews og fokusgrupper belyse både ældre LGBT+ personers oplevelser og sundhedsprofessionelles perspektiver. Ved at indsamle disse data vil vi kunne kortlægge de barrierer, der forhindrer lige adgang til sundhedsydelser, og de områder, hvor der er behov for forbedringer. Målet er at udvikle konkrete retningslinjer og interventioner, der kan sikre, at ældre LGBT+ personer modtager den pleje, de har brug for, uden frygt for diskrimination eller eksklusion.
Derudover vil projektet bidrage med viden om, hvordan sundhedspersonalet kan støttes i at skabe et mere trygt og inkluderende miljø for alle patienter, uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Vi søger derfor midler til at gennemføre de tre delstudier, som vil skabe grundlag for nye retningslinjer og anbefalinger, der kan implementeres i klinisk praksis og udbredes i hele sundhedsvæsenet.
Baggrunden for forskningsprojektet er, at der på den ene side er politisk fokus på at man på sundheds- og ældreområdet i kommunerne skal anvende flere velfærdsteknologier og at der på den anden side også er et øget fokus på at arbejde rehabiliterende i kommunerne, dvs. en tværprofessionel indsats med afsæt i borgerens ønsker og med målet om at forbedre borgerens funktionsevne, trivsel, livskvalitet og selvstændighed.
I projektet vil vi følge og undersøge implementering og anvendelse af to forskellige digitale velfærdsteknologier, som lige nu udbredes i kommunerne, nemlig digital rehabilitering og skærmbesøg. Formålet med projektet er at skabe viden om, hvordan forskellige digitale velfærdsteknologier kan være med til at understøtte eller besværliggøre det rehabiliterende arbejde og dermed bidrage med viden, som ledere og medarbejderne i kommunerne kan anvende, når man implementerer nye teknologier og tilrettelægger rehabiliterende indsatser. Projektets forskningsspørgsmål er:
– hvordan det tværprofessionelle samarbejde påvirker og påvirkes af hhv. skærmbesøg og digital genoptræning, herunder fordeling af roller og forskydning af arbejdsopgaver.
– hvordan relationen mellem medarbejdere, borgere og eventuelt pårørende påvirker og påvirkes af hhv. skærmbesøg og digital genoptræning.
– hvordan implementeringen af hhv. skærmbesøg og digital genoptræning påvirker og påvirkes af rehabiliteringsforløb, herunder samspil mellem teknologi og borgerens hverdagsliv og dermed borgerens livskvalitet.
Selvom projektet omfatter to digitale teknologier, er forventningen at undersøgelserne kan bidrage med viden og opmærksomhedspunkter, som er relevante for andre teknologier også. Forskningsprojektet følger implementering og anvendelse af teknologier i et større EU-finansieret implementerings- og kompetenceudviklingsprojekt, VISER, hvor teknologierne implementeres i hver to kommuner. Projektet er derfor designet, så det er muligt at sammenligne viden om og erfaringer med de to teknologier og på tværs af de to kommuner, hvor den enkelte teknologi implementeres. Projektet benytter sig af kvalitative metoder, dvs. der gennemføres både observationsstudier, hvor forskerne observerer praksis, som teknologierne indgår i, og interviewer medarbejdere og borgere i implementeringsgrupper, hjemmeplejegrupper og i borgernes hjem. Projektets resultater formidles til ledere og medarbejdere i kommunerne med sigte på at bidrage til at kvalificere arbejdet med at implementere digitale teknologier og samtidig arbejde rehabiliterende med sigte på borgeres livskvalitet. Resultaterne formidles ligeledes via uddannelse og konferencer og gennem videnskabelige artikler.
Mere end 65% af den ældre befolkning lever med kronisk sygdom, og forekomsten af kronisk sygdom samt uligheden i, hvem der bliver kronisk syge, stiger. En ofte foreslået løsning er at flytte sundhedsydelser tættere på borgerne i det nære sundhedsvæsen. Viden om ulighed i det nære sundhedsvæsen, og særligt i det kommunale sundhedsvæsen, er dog begrænset. Denne viden er en forudsætning for at kunne målrette indsatser og sikre højere deltagelse og bedre sundhed for en stor gruppe af borgere med kronisk sygdom.
Formålet med forskningsprojektet er derfor at undersøge, om der er ulighed i deltagelse i de kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, med særligt fokus på socialt ulighed, samt at karakterisere de borgere med kronisk sygdom, der bliver henvist til de kommunale forebyggelsestilbud, men ikke deltager i tilbuddet.
De kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom er et standardiseret tilbud, som Sundhedsstyrelsen har anbefalet siden 2016. Alle borgere med kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kræft og muskel-skelet-sygdomme, der har nedsat funktionsevne og behov for et tilbud, skal henvises hertil. Sygehuse og praktiserende læger henviser til tilbuddene, og borgerne kan også selv henvende sig. Forebyggelsestilbuddene indeholder indsatser som sygdomsmestring, nikotinafvænning, fysisk aktivitet, ernæringsindsats og forebyggende samtale om alkohol.
Der findes ikke systematiske landsdækkende oplysninger til at undersøge forebyggelsestilbuddene i Danmark eller i udlandet. Det er derfor et underbelyst og samtidig et højt prioriteret område. Ekstraordinært har Randers Kommune registreret oplysninger om borgere, der er henvist til forebyggelsestilbud siden 2017, og leverer oplysninger til dette projekt for cirka 6.000 borgere. Oplysningerne kobles med informationer fra danske registre og vil danne baggrund for analyse af, hvem der deltager i tilbuddene, hvor i tilbuddet borgerne oftest falder fra, og om ulighed i tilbuddene.
Projektet er et samarbejde mellem DEFACTUM i Region Midtjylland og Randers Sundhedscenter. Borgere med kronisk sygdom vil også være involveret i projektet samt fagprofessionelle fra almen praksis og sygehus. Endvidere bliver projektet støttet af Kommunernes Landsforening (KL) og Human First, der er et partnerskab mellem VIA University College, Region Midtjylland, Aarhus Universitet og de 19 kommuner i Midtjylland.
Projektet vil bidrage med ny viden, der kan anvendes til at identificere de borgere, der har behov for særlige indsatser for at sikre, at de deltager og får gavn af de kommunale forebyggelsestilbud.
En erhvervet hjerneskade kan være en skade fra f.eks. en trafikulykke, eller en konsekvens af sygdom, f.eks. en blodprop i hjernen. Hjerneskaden kan give problemer med at bevæge sig, tale eller huske, eller den kan give forandringer i personlighed og temperament. Det er derfor svært for mange mennesker med hjerneskade at deltage i samfundet på samme måde som de ville have gjort, hvis de ikke havde fået en hjerneskade. De er i øget risiko for at miste deres job, og hjerneskaden kan også påvirke deres familieliv og sociale liv.
Når en ung person rammes af hjerneskade, rammes de også midt i en tid der er definerende og afgørende for resten af deres liv. De unge kan være under uddannelse eller i gang med at etablere sig på arbejdsmarkedet. Og de kan være i gang med at stifte parforhold eller familie. Det er altså en målgruppe der rammes af alvorlig sygdom i en sårbar periode af livet. Prognoserne for tilbagevenden til livet før hjerneskaden er ikke god nok og der er behov for mere viden om og fokus på rehabilitering til denne gruppe.
Da de fem regioner i 2013 startede ”Styrket Indsats for Unge med Erhvervet Hjerneskade” var det med fokus på at skabe et rum for rehabilitering og støtte, der var målrettet unge, og som havde blik for, at hjerneskaden opstod på et sårbart og omskifteligt tidspunkt i livet. Indsatsen, som var finansieret af satspuljemidler, udløb i 2017. Den var afgrænset til personer mellem 15 og 30 år.
Vi undersøger, hvordan det over de følgende op til 10 år er gået de unge, der havde mulighed for at deltage i indsatsen. Vi fokuserer på de ældste i målgruppen, dvs. dem der var 28-30 år da de fik deres hjerneskade. Vi sammenligner med en gruppe, der ikke havde mulighed for at deltage, nemlig unge, der fik en hjerneskade som 31-33-årige, i samme periode. Vi forventer, at de to grupper er sammenlignelige, men det er kun den ene af grupperne der har haft mulighed for at deltage i ”Styrket Indsats”.
Vi undersøger de unges samfundsdeltagelse ved brug af registerdata; om de unge har færdiggjort en uddannelse, er i beskæftigelse (inklusive støttet beskæftigelse), er gift eller samlevende, og om de har fået børn efter skaden.
Forhåbentlig kan vores resultater bidrage til en større viden om, hvordan man bedst rehabiliterer og støtter unge med erhvervet hjerneskade.
Internationalt og nationalt er der stort fokus på at forbedre klimaet og folkesundheden. Fødevareforbrug i de vestlige lande udgør omkring 25% af den samlede klimabelastning. Men ved at producere og spise en mere plante-rig kost kan klimaaftrykket reduceres betragteligt. De officielle kostanbefalinger i Danmark har således fokus på, hvordan vi via maden kan bidrage til at sænke klimabelastningen samtidig med, at vi får de næringsstoffer, kroppen har brug for. En klimavenlig kost er ikke kun til gavn for klimaet, fx har studier vist en nedsat risiko for iskæmisk hjertesygdom, diabetes og død.
Unge i Danmark er i høj grad optaget af klima og miljø og andelen af unge mellem 16-24 år der fx bruger madspildsapps, steg således fra 19% i 2020 til 29% i 2022. Men når det kommer til mad og omlægning til en mere klimavenlig kost, går de unge ikke nødvendigvis forrest. Andelen af unge der ønsker at spise klimavenligt, er faldet fra 79% i 2019 til 57% i 2023. Flere aktører arbejder med formidling af kostråd til unge og det er yderst relevant at undersøge, hvordan sådanne kampagner modtages af de unge, og om det påvirker deres spisevaner.
Formålet med projektet er derfor både at undersøge, 1) hvad unge konkret spiser, hvorvidt unge spiser en plante-rig kost, hvor meget forskellige kostfaktorer bidrager til klimataftrykket, hvilke kostvaner blandt unge der er mest klimavenlige og om unge får dækket deres behov for essentielle næringsstoffer; og 2) at invitere unge til at deltage i projektet for at inddrage deres viden og perspektiver på brug af sociale medier, hvilke kampagner der er tilgængelige, samt hvordan disse påvirker deres spisevaner.
Projektet vil blive baseret på data fra den unikke landsdækkende danske fødselskohorte, Bedre Sundhed i Generationer (BSIG). BSIG-databasen indeholder informationer fra ca. 100.000 kvinder fra hele Danmark og deres børn. Ca. 13.000 unge i alderen 20-24 år har udfyldt et spørgeskema om kostvaner. Med dette udgangspunkt har vi adgang til langt det største materiale om madvaner i kombination med oplysninger om barnet og dets familie helt tilbage til graviditeten og op til ung voksenalder – hvilket sætter projektet i absolut front rent forskningsmæssigt.
På længere sigt vil de planlagte aktiviteter danne grundlag for at analysere sammenhænge mellem kostvaner i tidlig ungdom og senere helbred som fx udvikling af metaboliske sygdomme og hjertekarsygdomme samtidig med, at de kan bibringe viden til evidensbaserede forebyggelsesindsatser målrettet unge forbrugere og hjælpe dem til at omlægge til en mere plante-rig kost på en hensigtsmæssig måde både ift. sundhed og klima.
Interessen for ledelse blandt læger er stor, både i Danmark og internationalt. I Danmark har der traditionelt været fokus på de læger, der allerede er i ledende stillinger, men med Lægeforeningens ledelsespolitik fra 2019, ”Styrk Ledelse i Sundhedsvæsnet”, er der kommet et øget fokus på at udvikle dygtige lægelige ledere på alle niveauer.
Formålet med dette projekt er at bidrage til denne udvikling ved at undersøge, hvad der påvirker lægers evne og lyst til at påtage sig ledelsesroller. Det er nemlig blevet klart, at lægelig ledelse kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Men samtidig ser vi, at det kan være svært for læger at udvikle sig som ledere, fordi det ofte står i kontrast til deres faglige udvikling.
Lægeprofessionen er præget af stærke hierarkier og traditionelle værdier, hvilket gør det vigtigt at forstå, hvordan disse forhold påvirker lægers ledelsesudvikling.
Vores viden om, hvordan læger udvikler deres ledelsesidentitet, og hvordan denne identitet hænger sammen med deres daglige arbejde, er stadig begrænset. Hvis vi skal lykkes med at skabe gode initiativer, der faciliterer ledelsesudvikling blandt læger, er vi nødt til at få en bedre forståelse af disse dynamikker.
Projektet vil derfor undersøge, hvordan læger ser på sig selv som ledere, og hvordan de udøver ledelse i deres daglige arbejde. Dette vil blive gjort gennem observationer, interviews og fokusgrupper. Baseret på disse resultater vil vi udvikle et spørgeskema, der kan måle lægers ledelsesidentitet.
Tidligere undersøgelser har vist, at læger i specialer, der arbejder bag kulisserne (parakliniske specialer), har større interesse i ledelse end dem, der arbejder direkte med patienter (kliniske specialer). Derfor vil projektet inkludere både kliniske og parakliniske afdelinger for at få en bred forståelse af lægernes ledelsesaktiviteter og hvordan de ser sig selv som ledere i hverdagen.
Projektet er en 3-årig PhD ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, med vejledning fra erfarne professorer og kliniske eksperter inden for sundhedsorganisation og offentlig ledelse.
Ved at skabe en dybere forståelse af, hvordan læger udvikler sig som ledere, forventes projektet at kunne bidrage til at designe målrettede ledelsesudviklingsprogrammer for læger. Spørgeskemaet vil desuden kunne bruges af sundhedsorganisationer og uddannelsesinstitutioner til at måle og evaluere ledelsesudvikling blandt nuværende og kommende læger.
Styrket ledelse blandt læger vil kunne forbedre samarbejdet og beslutningsprocesserne i sundhedsvæsenet, hvilket i sidste ende vil føre til bedre behandling for patienterne. Dette vil ikke kun gavne sundhedsvæsenet, men også have en positiv indvirkning på samfundet som helhed.