Tab af muskelmasse og nedsat insulinfølsomhed er kendte konsekvenser af
immobilisering, fx som under indlæggelser, og aldring. Et tab af muskelmasse påvirker
blandt andet evnen til at opretholde energireservoiret i musklerne og den mekaniske
muskelfunktion, hvilket påvirker den generelle funktionelle status og livskvalitet negativt.
Imidlertid har kun en begrænset mængde forskning forsøgt at udlede hvorledes tab af
muskelmasse og insulinresistens efter sengeleje hos ældre reguleres og hvilke
mekanismer der er involveret. Som følge heraf, er de mekanistiske regulatorer stadig ikke
belyst tilstrækkeligt, og der er i øjeblikket ingen effektive terapeutiske strategier til at
modvirke tabet af muskelmasse og funktion hos individer, der er i immobiliseret.
Formålet med projektet er derfor at undersøge effekterne af 5 døgns immobilisering på
muskelmassen, muskelstyrke og muskelfunktion, og på insulinfølsomheden, samt at
undersøge hvorvidt daglige elektriske stimuleringer af musklerne (NeuroMuskulær
Elektrisk Stimulering, NMES), kan modvirke de forventede negative konsekvenser af
immobiliseringen.
Diskussionen om hvorvidt tabet af muskelmasse drives af nedsat
muskelproteinopbygning (muskulær proteinsyntese) eller øget muskelproteinnedbrydning,
forårsaget af immobiliseringen, er vedblivende, da kun få undersøger dette. Det er derfor
hensigten at anvende stabile sporstoffer til at måle disse parametre og herved få et
indblik i de mekanistiske regulatorer der påvirkes under immobilisering.
Der rekrutteres 32 deltagere (16 ældre og 16 yngre) som alle skal have hvert ben
immobiliseret i en skinne i 5 døgn. Kun et ben immobiliseres ad gangen, og
immobiliseringsperioderne ligger med ca. 5-6 ugers mellemrum. I løbet af den ene
periode får deltagerene NMES tre gange dagligt.
Det modsatte ben vil fungere som ”kontrolben”, dvs. ikke modtage nogen behandling
undervejs.
Lige inden og efter immobiliseringsperioderne testes deltagernes muskelstyrke og
-funktion, der laves målinger af muskelmasse samt muskelproteinopbygning og
nedbrydning, og der tages muskelvævsprøver samt insulinfølsomheden undersøges.
Resultaterne fra forsøget kan give øget indsigt i de mekanismer der er forbundet med
immobilisering og NMES, herunder indvirkningen på muskelmasse og styrke, på både
celle- og helkropsniveau, samt på insulinfølsomheden.
Vi vil på baggrund af projektet potentielt kunne udbygge det videnskabelige grundlag for,
at der skal gøres en indsats for at patienters muskelmasse skal vedligeholdes under en
periode med immobilisering samt give en indikation på, om elektrisk stimulering er et bud
på en tilgængelig behandlingsform til disse patienter.
Resultaterne fra projektet kan således give afgørende viden, som kan bruges i
udviklingen af terapeutiske behandlinger af sengeliggende patienter, fx ældre eller
traumapatienter hvorved projektet potentielt kan have stor samfundsmæssig og
socioøkonomisk værdi.
Biseksuelle personer er den største seksuelle minoritet i Danmark. De har det dårligste helbred på flere parametre, og oplever udfordringer i adgangen til sundhedssystemet. Biseksuelle personer har høj risiko for at blive smittet med Human Papillomavirus (HPV), som blandt andet kan give kræft (f.eks. livmoderhalskræft og kræft i endetarmen). Dertil kommer, at biseksuelle har lav deltagelse i HPV-vaccineprogrammet og i kræftscreeningsprogrammerne. Når voksne (50+ år) biseksuelle søger behandling, f.eks. hos deres egen læge, oplever de stigmatisering og manglende viden om seksualitet og seksuelle sygdomme. Samtidig bruger halvdelen af seksuelle minoriteter andre steder i sundhedsvæsenet end deres egen læge, når de skal undersøges. Praktiserende læger beskriver til gengæld, at de mangler viden om seksuelle minoriteter, og at de er usikre på, hvordan de skal tale om seksualitet med deres patienter, herunder især med ældre patienter og patienter der ikke er heteroseksuelle. Risikoen for stigmatisering og fejldiagnosticering hos biseksuelle øger således uligheden i sundhed.
Dette er et af de første danske studier, som undersøger hvilken rolle stigma spiller for biseksuelles adgang til, og brug af, deres praktiserende læge. Projektet fokuserer på, hvordan adgangen kan forbedres, og hvordan stigma kan mindskes i mødet mellem biseksuelle personer og egen læge. Viden i projektet opnås gennem feltarbejde, case arbejde, og interviews med biseksuelle, samt gennem feltarbejde med observation af konsultationer og interviews med praktiserende læger og sundhedspersonale. Herigennem undersøger projektet 1) hvordan og hvornår stigma påvirker biseksuelle personers lægesøgningsadfærd, og 2) hvordan og hvornår stigma opstår i konsultationer relateret til HPV i almen praksis. Baseret på det indsamlede materiale afholdes en workshop, hvor både biseksuelle, praktiserende læger, og praksis personale diskuterer oplevelser med stigma for biseksuelle. I workshoppen udvikles undervisningsmateriale med fokus på, hvordan stigma kan mindskes, og hvordan HPV-omsorg (viden, test og behandling) kan forbedres i almen praksis. Undervisningsmaterialet skal bruges til videreuddannelse af praktiserende læger og personale i almen praksis. I samarbejde med projektets ressourcegruppe og deres netværk, tilføjes materialet også til officielle online ressourcer med information om seksuelle minoriteters sundhed, blandt andet på Sundhed.dk.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge potentialet og udfordringerne ved online støttegrupper til unge, der er vokset op med en forælder med psykisk sygdom. Tidligere forskning har dokumenteret, at børn og unge af forældre med psykisk sygdom står overfor betydelige risici, herunder en markant øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom og en række sociale udfordringer såsom stigmatisering, isolation og manglende adgang til et støttende socialt netværk. Tilsammen påvirker disse faktorer denne målgruppes udvikling, trivsel og livskvalitet. Tidligere forskning har dokumenteret behovet for interventioner, der kan modvirke disse negative konsekvenser, og online støttegrupper repræsenterer et lovende tilbud, der både er lettilgængeligt, omkostningseffektivt og nemt kan skaleres og udbredes til forskellige organisationer og målgrupper. Vi mangler dog fortsat dybdegående viden om, hvilke styrker, udfordringer og dilemmaer der følger med sådanne online platforme. Dette forskningsprojekt vil derfor gennem kvalitative interviews afdække unge pårørendes erfaringer med og oplevede udbytte af at deltage i en online støttegruppe. Denne viden vil skabe et bedre grundlag for at kunne forbygge de negative konsekvenser af at vokse op i en familie med psykisk sygdom og bidrage til udviklingen af tilbud til denne målgruppe. Projektets resultater vil have relevans for både den akademiske verden, de fagprofessionelle, som møder børn af forældre med psykisk sygdom, og for politikere og beslutningstagere, der ønsker at styrke indsatsen til børn og unge, som vokser op med en forælder med psykisk sygdom. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Psykiatrifonden og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er et stort problem både for samfundet og for den enkelte. En væsentlig faktor der kan påvirke om folk bliver længere på arbejdsmarkedet, kan være sansesvækkelser som nedsat syn og hørelse, hvilket er almindeligt blandt midaldrende og ældre mennesker. Nogle studier tyder på, at sansesvækkelser er forbundet med tidlig tilbagetrækning, men vi kender ikke årsagerne til denne sammenhæng, og hvorvidt de kan reduceres eller elimineres.
Formålet med dette projekt er at skabe større indsigt i, hvordan nedsat syn og hørelse påvirker tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi ønsker at forstå, hvilke faktorer der spiller ind, og hvordan disse faktorer eventuelt kan ændres. Vi vil undersøge sammenhængene på tværs af køn, alder og Europæiske lande samt fokusere på ulighed på tværs af erhverv, uddannelse og indkomst i Danmark.
For at opnå disse mål vil vi bruge data fra den europæiske survey-undersøgelse SHARE og de danske registre. Med disse omfattende data kan vi lave de mest detaljerede undersøgelser til dato af, hvordan sansesvækkelser påvirker medarbejdere på arbejdsmarkedet. Vi vil kunne identificere specifikke grupper, som er særligt udsatte for tidlig tilbagetrækning pga. tidlig pensionering, sygdom eller arbejdsløshed. Hvis vi kan identificere specifikke undergrupper med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. syns- og høresvækkelser, fx dem der arbejder med høj menneskelig interaktion eller faglærte arbejdere, kan denne viden bruges til at guide anbefalinger og praksis i forhold til at fastholde medarbejdere.
Projektet er relevant for en bred målgruppe, herunder borgere med syns- og høresvækkelser og deres familier, sundhedsprofessionelle, der arbejder med ældre, forskere og politikere. Vi vil løbende dele resultaterne via sociale og populærvidenskabelige medier, nyhedsbreve og pressemeddelelser, så både borgere og fagfolk kan få glæde af den nye viden. Ved at øge opmærksomheden på sansesvækkelser kan vi hjælpe med at identificere og behandle dette sundhedsproblem, som stadig er relativt under-udforsket, og dermed muliggøre tidlig intervention.
Projektet forventes at bidrage med konkrete forslag til, hvordan man kan forebygge, at personer med sansesvækkelser trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Dette kan forbedre helbred og livskvalitet samt reducere de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tidlig tilbagetrækning. Projektets resultater vil derfor ikke blot være af sundhedsvidenskabelig interesse, men også være af stor samfundspolitisk og økonomisk interesse, da de vil sætte fokus på et voksende problem i takt med den stigende andel af ældre i samfundet.
Blærebetændelse (Urinvejsinfektion, UTI), er et udbredt sundhedsproblem blandt kvinder. Vi ved at 50-60% af alle kvinder oplever mindst ét tilfælde af UTI, og 40% får en ny infektion inden for et år – hvilket svarer til omkring 406 millioner årlige UTI-tilfælde på verdensplan. Gentagende blærebetændelser (rUVI) er et stort problem for kvinder i alle aldre, og det reducerer mange kvinders livskvalitet og giver risiko for alvorlige komplikationer som nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning.
Der findes i dag ingen god forebyggende behandling. Antibiotika er den mest almindelige og mest effektive behandling og forebyggende strategi, men gentagen og måske endda kontinuerlige brug af antibiotika fører til antibiotikaresistens. Udbredt antibiotikaresistens er en trussel for folkesundheden, som på sigt kan føre til at UTI bliver en sygdom, der ikke kan behandles. Antibiotika recepter for UTI udgør 30-35% af alle antibiotika recepter, alene fra primærsektoren i Danmark.
D-vitamin har en gavnlig effekt på kroppens immunsystem og ny forskning tyder på, at D-vitamin kan skubbe de bakterier, som bor i vores blære og tarm i en sundere retning. Ny evidens tyder på en positiv effekt af D-vitamin på blære- og tarmmikrobiota som er de baktrier der bor natyrligt i vores blære og tarm. Bemærkelsesværdigt er D-vitaminmangel meget almindelig blandt UTI-patienter.
Vi tror derfor, at et dagligt D-vitamintilskud, vil kunne forebygge gentagende blærebetændelser og at det vil være et godt alternativt til den forbyggende antibiotika behandling, man bruger i dag. Det vil vi undersøge i et lodtrækningsstudie, hvor kvinder med gentagende blærebetændelser behandles med enten 1) forebyggende antibiotika, som er den almindelige procedure i dag, eller 2) høj dosis D-vitamin igennem 6 måneder. Vi vil undersøge effekterne på sygdomshyppighed, antibiotikaforbrug, immunforsvar og blærens- og tarmens mikrobiota. Hvis vores hypotese bekræftes, kan vi med enkle og billige midler mindske sygdomsrisikoen hos mange danskere, nedsætte forbruget af antibiotika og beskytte sundhedsvæsenet mod fremkomsten af resistente bakterier.
Fødselsdepression har vidtrækkende konsekvenser for hele familiens psykiske helbred og sociale kompetencer på både kort og lang sigt. Tidligere behandlingsstudier har primært fokuseret på morens symptomer og heling, mens der kun er udviklet få behandlinger rettet mod hele familien.
Aktuelle projekt er et opfølgningsstudie i en unik kohorte, hvor mødre med tidligere fødselsdepression er grundigt undersøgt i en ny graviditet og de første 6 måneder efter fødslen. Deres spædbørn er undersøgt 10 uger efter fødslen. Kohorten er fortsat aktiv og de ældste børn er nu 3 år gamle, hvilket muliggør opfølgning med fokus på konsekvenser over længere tid. Vi ønsker at drage nytte af de tidligere grundige undersøgelser, ved at gentage undersøgelser på mødre og børn. Derudover vil vi inddrage medforældre, for bedre at kortlægge fødselsdepressions betydning for hele familien. Resultater fra kohorten har alarmerende vist at 15% af mødrene fortsat var depressive efter 6 mdr., på trods af megen klinisk opmærksomhed. Dette har ledt til et ønske om at undersøge disse særligt sårbare mødre og deres partnere nærmere med dybdegående interviews.
Formål:
(a) Kortlægge konsekvenserne efter fødselsdepression for forældre og børn. Herunder om særlige tidspunkter for debut og symptomprofiler er mere kritiske end andre.
(b) Undersøge hvordan parforhold og forældrekompetencer påvirkes hos forældre efter fødselsdepression.
(c) Afdække behov hos sårbare forældre, for at kunne udvikle et pilotprojekt målrettet familier med fortsat behov for hjælp flere år efter fødselsdepression.
Metoder: Projektet vil dels indeholde kvantitativ dataindsamling, med nye undersøgelser af børn og forældre. Derudover udføres dybdegående kvalitative interviews med udvalgte forældrepar.
Deltagere: Børn, mødre og medforældre fra det igangværende MAMA-studie inviteres til opfølgning, når børnene er 3-4 år gamle. Vi forventer at mindst 60%, svarende til mindst 100 børn og forældre par vil deltage.
Planlagt dataindsamling til opfølgning:
1) Neuropsykologisk udvikling hos børnene: kortlægges gennem neuropsykologisk testning af børn i alderen 3-4 år og vil dække motorisk, kognitiv og sproglig udvikling
2) Konsekvenser for forældre: spørgeskemadata, der dækker (a) aktuelle psykiske symptomer og trivsel, (b) forældrekompetencer (c) parforholdsstatus, herunder parforholdstilfredshed og seksuel sundhed.
3) Behov og oplevelser hos sårbare familier: semistrukturerede interviews med 10 forældrepar. Vil undersøge mental sundhed, familiefunktion, parforhold, seksuel sundhed og parrenes reflektioner over eventuelt behov for hjælp.
Perspektiver:
At udbrede viden om særlige opmærksomhedspunkter for hele familiens trivsel i årene efter fødselsdepression og at udvikle en målrettet interventionsstrategi, som kan mindske de udtalte langvarige negative senfølger efter fødselsdepression for hele familien.
Børnefattigdom har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Ifølge en rapport fra VIVE i 2023 er børn, der lever i relativ fattigdom, i risiko for ikke at få den nødvendige medicin. Dette kan påvirke deres trivsel og udvikling. I 2022 modtog 39.100 børn social bistand i Danmark, og antallet af børn i relativ fattigdom var 47.100. Selvom børnefattigdommen er faldende, er der betydelige forskelle mellem kommunerne.
For at imødegå dette problem indførte regeringen i 2023 en aftale, som fra juli 2025 vil give gratis medicin til børn af forældre på kontanthjælp. Dette initiativ dækker alle egenbetalinger for medicin, der kan fås tilskud til.
Vi vil undersøge effekterne af den gratis medicin på børns helbred, trivsel og brug af sundhedsydelser. Vi forventer, at flere børn vil få den nødvendige medicin, hvilket kan forbedre deres sygdomskontrol og mindske behovet for akutte sundhedsydelser. Samtidig vil vi undersøge, om der er forskelle i effekten af initiativet baseret på social eller geografisk baggrund.
Forskningsdesignet inkluderer en før-og-efter-analyse, hvor vi måler effekten af den gratis medicin ved at sammenligne medicinbrug og sundhedsydelser før og efter implementeringen.
Projektet forventes at bidrage til viden om, hvordan man bedst kan støtte sundhedsbehovene hos børn i fattigdom. Resultaterne vil blive brugt til at informere politiske beslutninger og forbedre sundhedstilbuddene for udsatte familier.
Forskningsprojektet undersøger, hvordan det sundheds- og socialfaglige forebyggende arbejde kan være med til at hindre, at hjemløse kvinders indlægges med akut fysisk sygdom. Undersøgelsen har fokus på fagprofessionelles perspektiver på udviklingsmuligheder imellem de eksisterende indsatser med udgangspunkt i hjemløse kvinders erfaringer og behov. Undersøgelsen udføres i Aarhus kommune og involverer repræsentanter fra social- og sundhedsfaglige forebyggende indsatser samt kvinder med erfaring med hjemløshed. Erfaringer og resultater vil dog kunne overføres til andre kommuner.
Baggrunden for projektet er, at hjemløse kvinder har 50% større risiko end almenbefolkningen for at blive akut indlagt. Hjemløse kvinder står for en større andel af indlæggelser blandt hjemløse generelt blandt andet, fordi de i højere grad end hjemløse mænd udsættes for vold og overgreb. Det udgør en stor sundheds– og socialfaglig udfordring, da kvinderne ofte er alvorligt syge ved indlæggelse og derfor er svære at behandle og har en dårligere prognose. Forværringen af sundhedstilstanden overses af fagprofessionelle, blandt andet fordi kvinder i højere grad formår at skjule deres sårbarhed og på baggrund af tidligere erfaringer har mistillid til social og sundhedsvæsenet.
I projektet forstås hjemløshed bredt og omfatter personer, der sover på herberg, på gaden, er sofa surfere hos venner og familier eller har en usikker bolig situation. Hjemløshed er ofte forbundet med problematisk brug af rusmidler, dårligt fysisk og psykisk helbred og mangel på personlige, sociale og materielle ressourcer. Både lavtærskelstilbud såsom sundhedsklinikker og væresteder støtter sammen med praktiserende læge og hjemmesygeplejen kvinderne i håndtering af deres hverdagsliv og sundhed gennem målrettede forebyggende sundhedsindsatser Forskning viser dog, at der både fra hjemløse kvinders og de fagprofessionelles perspektiv mangler sammenhæng mellem de forskellige instanser.
Hjemløse kvinderne søger ofte hjælp til håndtering af fysisk sygdom for sent, hvilket rejser spørgsmål omkring, hvad der hindrer dem i at opsøge hjælp inden tilstanden forværres i en sådan grad at akutte indlæggelser bliver nødvendige. Der mangler også viden om samspillet mellem indsatserne og udviklingsbehovet for at kunne forebygge flere akutte indlæggelser.
Undersøgelsen er baseret på et kvalitativt forskningsdesign og bygger på Change Laboratory Metoden, som er en teori udarbejdet til at udvikle og forbedre praksis. Undersøgelsen er organiseret i to arbejdspakker. 1) hjemløse kvinders perspektiver på eksisterende forebyggende tiltag undersøges gennem kvalitative interviews. 2) Sundheds- og socialfaglige medarbejderes perspektiver på den eksisterende forebyggende indsats og udviklingspotentiale undersøges igennem en række ‘change lab’ sessioner.
En faglig følgegruppe etableret med førende forskere, eksperter og repræsentanter fra brugergruppen følger projektet.
Skimmelsvamp og fugt plager mange boliger. Med flere oversvømmelser og mange ældre bygninger vil mange opleve disse problemer. Og det vil især ramme social skævt. Dette kan have større betydning for folkesundheden end tidligere antaget.
I disse dage gennemgår de allerførste højhuse i Danmark gennemgribende renoveringer som en del af helhedsplanen for Bellahøj. Målet er at bl.a. at komme skimmelproblemerne til livs, modernisere facaden, isoleringen, radiatorerne, og installere mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding, og skabe tidssvarende bygninger og boliger. Nogle af Bellahøjhusene er allerede blevet færdigrenoveret, mens arbejdet på nogle af husene ikke er påbegyndt endnu.
Det giver os muligheden for at undersøge, hvilken effekt renoveringen har på beboernes helbred i et naturligt eksperiment. I projektet er der et særligt fokus på at undersøge om vi kan bekræfte tidligere fund der finder en sammenhæng mellem at bo i en bolig med fugt og skimmelsvamp, og flere luftvejsinfektioner. Hvis vi kan bekræfte at skimmelsvamp ikke alene øger risikoen for astma- og allergi, men også for luftvejsinfektioner, så er det vigtig ny viden.
Den gennemgribende renovering af Bellahøjhusene kan bidrage med data om effekten af at fjerne skimmelsvamp, samt installere mekanisk ventilation og hvor meget det betyder for beboernes helbred. Det styrker studiets konklusioner at det foregår i et afgrænset og sammenligneligt område, hvor den største forskel på lejlighederne er om de er renoverede eller ej. Vi vil kunne sammenligne beboere i renoverede lejligheder med dem i ikke-renoverede lejligheder, samt undersøge beboere i ikke-renoverede lejligheder og senere undersøge de samme beboere i deres renoverede lejligheder.
I projektet vil vi invitere samtlige beboere i Bellahøjhusene til at deltage, såfremt de har planer om at blive boende i Bellahøjhusene i løbet af opfølgningsperioden. Vi vil undersøge boligerne ved hjælp af skimmelsvamp-opsamlere og CO2-, temperatur-, og fugtighedsmålere, som kan være med til at afdække hvor stor effekt renoveringen har på indeklima. Derefter vil vi om efteråret/vinteren undersøge luftvejssymptomer og objektive mål på infektion hos beboerne.
Projektets resultater vil kunne besvare nogle af de resterende spørgsmål vi har efter tidligere studier af betydningen af skimmelsvamp og fugt for infektionsbyrden. Vi vil kunne afdække mere præcist om skimmelsvamp primært påvirker beboeres risiko for astma og allergi og symptomer deraf, eller om det som vi tidligere har rapporteret, også øger luftvejsinfektionsbyrden. Vi vil kunne skelne mellem symptomer og infektioner, ved at bruge objektive mål på infektion samt selvrapportering.
”Besser i bevægelse/Olle OL” er et nyt og anderledes trænings- og motionskoncept, der henvender sig til ældre borgere. Initiativet er en nytænkning af stolemotion for ældre, svagere borgere, der er nemt for personale, frivillige eller pårørende at sætte i gang. Olle OL består af: •Letforståelige øvelser og illustrationer – vi leger, at vi er til OL! •En kendt speaker (Svend Gehrs – kendt af de ældre som “sportsstemmen” fra Sportslørdag, Danish dynamite årene og et langt arbejdsliv på DR-sporten m.m. •Specialkomponeret musik og lydeffekter/lydkulisse med forskellige genkendelige lyde som f.eks. en startpistol, publikum der jubler og en gong-gong fra bokseringen. Svend Gehrs stemme guider deltagerne igennem et ”Olle OL” med discipliner som 100 meter ”løb”, roning, boksning mm., der sikrer at deltagerne bevæger alle de store muskelgrupper.
Besser i bevægelse – Olle OL har i 2023 vundet Herning Kommunes innovationspris og har indtil videre fået kæmpe succes i Herning, Aalborg, Lyngby-Taarbæk og Horsens Kommuner.
Vi har i forbindelse med anvendelsen af den analoge udgave erfaret, at borgere med demens får en oplevelse af genkendelighed fra deres yngre dage, når de hører Svend Gehrs´ stemme ud af højtaleren. Derfor vil vi afprøve om Besser i Bevægelse i en digital udgave kan gøre en endnu større forskel for borgere med demens og deres pårørende. Vi vil i den praktiske del af projektet arbejde sammen med Herning Kommune. Allerførst skal animering af 11 øvelser i Olle OL tegnes af en Art Director.
I samarbejde med lektorer og en gruppe af studerende fra Aalborg Universitet vil vi dernæst påbegynde udviklingen af appen, der består af integrering af animationer, programmering af app, opsætning af brugerflader, udvikling af navigationssystemer, og implementering af analyseværktøj. Testappen skal dernæst uploades til et testmiljø til brug for både Apple og Android produkter. Vi vil dernæst udbrede og implementere testappen på udvalgte plejecentre i Herning Kommune både til brug for personalet og pårørende til borgere med demens. I testperioden vil vi indsamle data via interviews, observation og dataindsamling via appen.
Efter testperioden vil vi analysere af resultaterne fra test og dataindsamling.og udfærdige en evalueringsrapport. Dernæst skal der ske implementering af ændringer/rettelser i appen. Vi vil sideløbende formidle resultaterne til vores samarbejdspartnere. Vi vil tillige kommunikere resultater til offentligheden via sociale medier, hjemmeside og evt. pressemeddelelser.
Hvis det digitale projekt med fokus på borgere med demens får samme omfattende succes som det analoge projekt, vil vi gøre appen tilgængelig for hele Danmark. Vi ønsker desuden at udvikle flere nye varianter med andre kendte stemmer for at sikre en vis variation og afveksling i hverdagen for borgerne med demens.
Opgang2 er en selvejende kulturinstitution med 40 års erfaring i at bruge kunst og kreative processer som løftestang for social forandring hos udsatte unge. Vi vil med nærværende pilotprojekt skabe et fritidstilbud, hvor vi udnytter kunstens kraft og fællesskaber til at løfte udsatte og ensomme unges trivsel. Omdrejningspunktet bliver at skabe værksteder og aktiviteter med billedkunst og musik, hvor de unge arbejder sammen med professionelle kunstnere, som bakker op om og udfordrer den enkeltes arbejde med kunst og musik. Samtidig bliver alle unge tilknyttet en vejleder, som støtter den enkelte i trivsel og livsmestring, og som vil være brobygger til uddannelse, jobcenter og læge m.v.
Vores tilgang er baseret på mange års erfaring med at bruge kunstens forandrende kraft til at hjælpe udsatte unge med at overvinde de barrierer, der begrænser dem. Her vil deltagerne optræde og udtrykke sig live, på lærredet og i musikken om, hvad livet gemmer og kan bruges til. Vi bruger kunstens og kulturens forandrende kraft til at bevæge og skabe bevægelse – og til at bygge bro og skabe fællesskaber. Vores kunstneriske og pædagogiske metode er drevet af en insisterende nysgerrighed overfor medmennesket og en usvækket tro på den enkeltes mulighed for et værdigt og meningsfuldt liv.
Målet er at skabe et levende fællesskab, hvor udsatte og meget ensomme unge føler sig værdsatte og velkomne – og hvor de med kunst som et samlende element kan udvikle deres personlige, sociale og kunstfaglige kompetencer og skabe nye, bæredygtige venskaber.
Målgruppen er sårbare unge mellem 18 og 29 år, som er i aktiveringstilbud og kæmper med andre udfordringer end arbejdsløshed. De fleste er eller har været tilknyttet psykiatrien og lider af fx autisme eller ADHD og har svært ved at fungere i andre ungdomstilbud.
Typisk for målgruppen er, at alle har en interesse for kunst og kultur, men ikke trives i Aarhus Kommunes andre kreative tilbud for unge. De er især udfordret af steder med et højt aktivitetsniveau og mange sociale kontakter, hvilket virker overvældende på de sårbare unge. En stor del af dem kæmper med social angst og har brug for mere intime rammer. Det kan vi give dem – og vi er i tæt dialog med bl.a. Ungdoms Kulturhus Aarhus om at skabe et samarbejde, hvor vi hjælper de udsatte unge bedst muligt. Tilbuddet har åbent to dage om ugen med undervisning/deltagelse af to professionelle kunstnere og en vejleder. Desuden vil vores vejleder også være tilgængelig for individuelle aftaler på andre tidspunkter i løbet af ugen.
Projektperioden er 5 måneder fra januar til maj 2025, og pilotprojektet skal undersøge og evt. danne grundlaget for et 3-årigt projekt med det formål at skabe et varigt tilbud.