Bofællesskabet Birthe Marie i Hedehusene er hjem for 12 voksne udviklingshæmmede, som bor i små toværelses lejligheder med eget køkken og derudover deler et fælleshus. Formålet med bofællesskabet er at give trygge rammer og samtidig støtte beboerne i at være så selvhjulpne som muligt. I dag er beboernes egne køkkener dog så små og dårligt indrettede, at de næsten ikke kan bruges til madlavning.
Køkkenerne er indrettet som trinette-køkkener med kogeplader, en smal riflet stålplade og vask. Der er ingen egentlig bordplads, ingen skuffer og et lille køleskab, der står på gulvet. For beboere, som ofte er overvægtige, tidligt aldrende og har kognitive udfordringer, er det svært både fysisk og mentalt at arbejde i disse køkkener. Det betyder, at de sjældent laver mad selv, men lever af fælles aftensmad, færdigretter, pizza og snacks fra tanken, og at de har svært ved at holde styr på madvarers holdbarhed. Vi oplever jævnligt ”dårlige maver” på grund af for gammel mad.
Samtidig har vi de seneste år arbejdet målrettet med beboernes sundhed: Vi har indkøbt løbebånd og motionscykler, haft diætist på besøg og arbejdet med sunde madpakker og temauger om madkultur. Indsatsen begrænses dog af, at beboerne ikke har køkkener, der gør det muligt at omsætte den nye viden til handling i deres eget hjem.
I forbindelse med en vandskade har vi udskiftet køkkenet i én lejlighed. Her er der nu bordplads, skuffer, et større køleskab hævet fra gulvet og mobile kogeplader. Det har gjort en tydelig forskel: beboeren bruger køkkenet meget mere, laver mad selv og trives bedre.
Med dette projekt ønsker vi at give samme mulighed til alle beboere. Vi søger derfor Helsefonden om støtte til at udskifte køkkenerne i i alt 13 lejligheder med moderne, funktionelle køkkener med bordplads, skuffer, større og hævede køleskabe samt emhætte. Projektet hører naturligt hjemme under fokusområdet ”fysiske rammer – handicappede” og vil give en lille, sårbar gruppe bedre chancer for at leve sundere, mere selvstændigt og med et rigere socialt liv i deres egne hjem.
Dette forskningsprojekt udforsker, hvordan der skabes tværfaglige rum i de tværfaglige teams i hjemmeplejen for at styrke helhedspleje i borgerforløbene – og hvordan det kan udvikles med erfaringer og inspiration fra orkestrets verden.
Tværfaglige teams er et hovedelement i den gennemgribende omorganisering af hjemmeplejen i Danmark. Med implementeringen af tværfaglige teams er der brug for viden at stå på. Den eksisterende udforskning har karakter af evalueringer og fokus på det tværfaglige team som en enhed. Der savnes imidlertid viden om, hvordan medarbejdere med forskellige fagligheder kan udvikle rum til det tværfaglige arbejde med målet om helhedspleje. Forskningsprojektet spørger derfor om hjemmeplejen i skabelse af det tværfaglige rum kunne lære af orkesteret, der samler stærke fagfagligheder, der med hver sit instrument og hver sin stemme samler sig om at få musikken til at spille.
Forskningsprojektet gennemføres på tværs af institutioner og fagligheder, som ikke almindeligvis sammentænkes i forskningen. Her hjemmeplejen og orkestret og en repræsentant fra hver af dem. Repræsentanterne fra hjemmeplejen og orkestret besøger, sammen med forskere, hinandens verdener for via møde med en anderledes praksis at forbløffes og forundres og opnå nye perspektiver på egen praksis. I projektet vil fokus være at få øje på og øre for nye perspektiver på skabelse af tværfaglige rum i hjemmeplejen.
Forskningsprojektet består af fem faser.
Fase 1 og 2 er et feltarbejde i henholdsvis hjemmeplejen og orkestret. Fase 1 og 2 overlapper hinanden, så det undervejs er muligt at forfølge opståede nye forståelser, erkendelser og perspektiver på tværs af de to verdener.
Empirien fra feltarbejderne i fase 1 og 2 bringes med over i fase 3, hvor forskere i samarbejdet med repræsentanterne fra henholdsvis hjemmeplejens og orkestrets verden analyserer empirien for at komme med perspektiver i form af opmærksomhedspunkter.
I fase 4 arbejder ledere og medarbejdere fra hjemmeplejen i workshops, initieret af forskere og repræsentanterne fra henholdsvis hjemmeplejens og orkestrets verden, for at omsætte opmærksomhedspunkter til praksis i hjemmeplejen.
I takt med at flere danskere lever med kroniske sygdomme og sundhedsvæsenet presses, er der kommet øget fokus på behandling i eget hjem. På Nordsjællands Hospital har man udviklet en model for hjemmeindlæggelse, hvor patienter modtager hospitalsbehandling i deres eget hjem. Dette projekt undersøger, hvordan denne form for behandling påvirker både de fysiske rammer i hjemmet og de sociale relationer – især de pårørendes rolle.
Når behandlingen flytter hjem, ændres ikke kun omgivelserne, men også ansvaret og opga-verne for de pårørende. De bliver ofte en aktiv del af behandlingsforløbet, hvilket kan være både givende og belastende. Projektet vil derfor gennem etnografiske metoder – som obser-vationer og interviews – undersøge, hvordan pårørende oplever og håndterer denne nye rolle, og hvordan hjemmets fysiske rammer påvirker behandlingen.
Formålet er at skabe viden, der kan sikre trygge og sammenhængende hjemmeindlæggelsesforløb for både patienter og pårørende. Projektet bygger videre på tidligere erfaringer fra Influenzer projektet. Her har vi samlet data ind både om pårørende og patientoplevelser med hjemmeindlæggelser, der blandt andet har kommenteret på hvor fremragende projektpersonalet var til at støtte i forløbet. Vi ser derfor et behov for at blive klogere på patient og pårørendeoplevelserne er når hjemmeindlæggelser forankret på afdelingerne, og ikke som et forskningsprojekt med et dedikeret projekt team.
Vi investerer enorme summer og ressourcer i rehabilitering af stroke, men der findes en blind vinkel og et svagt led i indsatsen, som giver suboptimale resultater og medfører unødigt tab – eller manglende genetablering – af funktionsevne og i sidste ende ulighed i sundhed. Fejlernæring er en overset konsekvens af de opmærksomhedsproblemer, som mange strokepatienter oplever. Efter en stroke har patienter svært ved at holde fokus. Det betyder, at de spiser for lidt og dermed får et dårligere outcome af rehabiliteringen, bliver social ensomme, oplever dårlig og trivsel.
At spise er i sin natur en multisensorisk oplevelse, hvor syn, hørelse, lugt, berøring og smag spiller sammen. Alligevel udnyttes dette sjældent i strokerehabilitering. De fleste eksisterende tilgange bygger på kun én sans, f.eks. musik eller belysning, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme de komplekse udfordringer, som patienter med opmærksomhedsproblemer står overfor.
Vi vil med SENSI-MEAL-projektet ændre dette ved at udvikle og afprøve en multisensorisk måltidsmodel, der kombinerer udseende (som tallerkenfarve og anretning), lyd (musik og reduktion af støj) og lugt (maduftaromaer) for at fastholde opmærksomheden og gøre måltider mere engagerende og behagelige. Vi forventer, at denne tilgang vil forbedre opmærksomheden, øge fødeindtaget, styrke ernæringen og fremme både rehabilitering og trivsel.
Projektet gennemføres i tre faser:
1. Udvikling hos raske ældre – hvor vi tester og finjusterer sansebaserede strategier for at se, hvordan syns-, høre- og lugteindtryk påvirker opmærksomhed og madindtag.
2. Co-design med interessenter – hvor patienter, pårørende, klinikere og sundhedsprofessionelle er med til at tilpasse interventionen til strokerehabilitering.
3. Klinisk feasibility-studie – hvor strokepatienter deltager i virkelige måltidssituationer, så vi kan vurdere gennemførlighed, accept og de første tegn på effekt.
Projektets styrke ligger i kombinationen af forskning, evidens og praktisk anvendelighed. De sansebaserede tiltag er enkle, billige og lette at integrere i daglig rehabilitering uden behov for dyrt udstyr eller store ændringer i hospitalernes rutiner. De bygger på noget så velkendt som hverdagsmåltidet – men gør det mere indbydende, engagerende og nærende.
Hvis projektet lykkes, vil det resultere i evidensbaserede retningslinjer for multisensoriske måltider i strokerehabilitering. Tilgangen kan let overføres til plejehjem, psykiatrien og andre fællesspisningsmiljøer, hvilket udvider effekten til flere sårbare grupper.
Kort sagt vil SENSI-MEAL gå ”udover end ernæring” og vise, at selve måltidsoplevelsen kan spille en afgørende rolle for sundhed, rehabilitering og trivsel. Ved at gøre almindelige måltider til multisensoriske oplevelser er målet at forbedre livskvalitet, reducere sundhedsudgifter og inspirere til nye standarder for måltidspleje i Danmark og på sigt også internationalt.
Ældre borgere med sociale og sundhedsmæssige udfordringer – fx tidligere eller nuværende rusmiddelbrug – har ofte komplekse behov, som ikke passer ind i de eksisterende systemer for pleje og omsorg. Når deres helbred svækkes, og behovet for hjælp stiger, opstår der problemer med at koordinere indsatserne mellem social- og sundhedsfaglige aktører. Det kan betyde, at borgerne mister vigtige relationer og støtte, eller placeres i tilbud, der ikke matcher deres behov.
Projektet undersøger, hvordan ældre udsatte borgere i Aarhus Kommune oplever overgangen fra socialfaglige til sundhedsfaglige indsatser – fx når de flytter fra et bosted til en plejebolig. Fokus er særligt på boligens rolle som både fysisk ramme og socialt omdrejningspunkt, og hvordan den påvirker borgerens trivsel og støtte. Målet er at skabe ny viden om, hvordan man bedre kan koordinere indsatserne for denne sårbare gruppe, og hvordan lovgivning og praksis kan tilpasses, så borgerne får den hjælp, de har brug for – uden at miste deres netværk og tryghed.
Projektet anvender kvalitative metoder, herunder interviews med borgere og fagprofessionelle, deltagerobservation og dokumentanalyse. Der opbygges udvidede cases, som belyser konkrete forløb og de dilemmaer, der opstår, når borgernes behov ændrer sig. Casene fungerer som kritiske eksempler, der kan give indsigt i, hvor og hvorfor koordineringen mellem social- og sundhedsfaglige indsatser lykkes eller fejler. Derudover analyseres relevante lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for at identificere snitflader og barrierer i praksis.
Projektet gennemføres i samarbejde med Aarhus Kommune, Kirkens Korshær og Brugernes Akademi, og resultaterne formidles både til fagfolk og offentligheden via workshops, artikler og debatindlæg.
Det stigende antal ældre og færre medarbejderressourcer nødvendiggør, at det danske sundhedsvæsen etablerer værktøjer til at skabe et populationsoverblik, prioriterer i opgaverne og sikrer kvalitet. Det kræver målrettet databaseret ledelse, hvilket også understøtter Ældrereformen og Sundhedsreformen, da kommunerne skal tænke nyt for at kunne levere ældrepleje med høj kvalitet under nye vilkår. Dette forskningsprojekt, understøtter netop effektiv dataunderstøttet ledelse på det kommunale sundheds- og ældreområde.
Delprojekt I vil skabe et nationalt overblik over borgere på plejehjem og midlertidige døgnophold ift. forløb, sygelighed, lægemiddelforbrug og brug af sundhedsydelser. Nationale sundhedsdata vil blive analyseret med fokus på variation mellem kommunerne og blive udstillet, så den enkelte kommune eller region har mulighed for at fremsøge data på populationsniveau. Dataværktøjet vil blive let tilgængeligt, brugervenligt og vil kunne anvendes til at blotlægge områder, hvor eksempelvis variation mellem kommuner kan antyde værdi af ensretning, eller særlig høj sygdomsbyrde kan antyde behov for yderligere fokus.
Delprojekt II har til formål at undersøge anvendelsen af data blandt kommunale ledere af plejehjem og midlertidige pladser. Gennem kvalitative interviews undersøges det, hvordan data anvendes i daglig ledelse, og hvilke kompetencer der er nødvendige for at styrke dataunderstøttet ledelse på forskellige organisatoriske niveauer.
Delprojekt III vil skabe viden om, hvordan man bruger data til at styrke implementering og dermed forbedre kvaliteten af ældre borgeres behandling og pleje. Som case ser vi på fald blandt ældre, et udbredt klinisk problem, der kan forværres ved brug af visse lægemidler. Brugen af disse lægemidler kortlægges og med udgangspunkt i dette identificeres det, hvilket læringsmateriale om fald-inducerende lægemidler og faldforebyggelse, personale på plejehjem og midlertidige døgnophold har behov for.
Projektet vil blive en del af og understøtte bredere formidlingsaktiviteter og vidensdeling med kommunale aktører. Projektet forankres i FREMSUND; et forsknings-, innovations- og uddannelsesprogram på Syddansk Universitet, der skal styrke sundhedsvæsenets robusthed gennem dataunderstøttet ledelse og prioritering.
Det overordnede ansvar for projektet ligger hos professor Anton Pottegård, og delprojekterne vil blive ledet af erfarne
forskere og videnspersoner, der bidrager med ekspertise inden for sundhedsdataanalyse, ledelse og medicinoptimering. Projektet løber fra april 2026 til september 2027, hvilket er sammenfaldende med tilgængeligheden af nye nationale kommunale sundhedsdata samt andre sideløbende projekter, som vil sikre synergi til dette projekt. Projektet vil skabe central viden om, hvordan vi bedst kan understøtte det nære sundhedsvæsen, borgere på plejehjem og midlertidige døgnophold med fokus på fremtidig kompetenceudvikling af ledere og understøttelse af databaseret implementering.
Danmarks befolkning bliver ældre, og antallet af borgere over 80 år vil fordobles frem mod 2045. Dette skaber pres på sundhedssystemet og de offentlige udgifter. Samtidig overses ældre borgeres boligmiljøer ofte i debatten om sundhed og trivsel, selvom de fysiske omgivelser har dokumenteret stor betydning for at forebygge sygdom og social isolation.
Debatbogen »De glemte boliger til seniorlivet« samler for første gang ekspertviden fra arkitektur, sundhed og samfundsvidenskab for at belyse, hvordan det byggede miljø kan understøtte et sundt aldringsliv. Bogen redigeres af forskere Maria Toft og Michael Asgaard Andersen fra Det Kongelige Akademi samt en forsker med sundhedsvidenskabelig ekspertise. Projektet omfatter bidrag fra 15 førende eksperter, herunder sundhedsprofessionelle, arkitekter og samfundsvidenskabelige forskere.
Bogen er struktureret i tre dele: Samfundsperspektiver fokuserer på demografi, sundhedspolitik og økonomiske gevinster ved boliginterventioner. Arkitekturdelen behandler evidensbaserede designløsninger, sundhedsfremmende boformer, universal design og tilgængelighed. Sundhedsdelen adresserer forebyggelse gennem boligdesign, teknologiske løsninger, støtte til »aging in place«, påvirkning af livskvalitet og sundhedseffekter.
Projektet belyser tre vigtige skalaer med fokus på sundhedspåvirkning: Den enkelte bolig undersøges i forhold til forebyggelse af faldulykker, understøttelse af daglige aktiviteter og facilitering af hjemmepleje. Bebyggelser og byrum belyses med fokus på sociale fællesskaber, der modvirker ensomhed, demensvenlige nabolag og områder, der fremmer fysisk aktivitet. På by- og landdistriktsniveau undersøges sundhedsløsninger i lokalområdet og omdannelse af eksisterende bebyggelser til aldersblandede miljøer.
For de fleste patienter er hospice det sted, de dør, men nogle patienter indlægges med henblik på et symptomlindrende ophold. For disse patienter kan den tværfaglige og specialiserede behandling betyde, at patienterne oplever forbedring, og at de blomstrer op igen. Derfor bliver et stigende antal patienter (ca. 25 %) udskrevet fra hospice.
Selvom flere undersøgelser viser, at fysioterapi kan have en positiv effekt for mennesker i den sidste fase af livet, findes der i dag ingen klare retningslinjer for, hvordan man bedst bruger træning og bevægelse for patienter, der er indlagt på hospice. Fysioterapi handler ikke kun om kroppen, men om at støtte hele mennesket – og kan hjælpe med at bevare livskvalitet, værdighed og selvstændighed i en svær tid. Derfor er der brug for mere viden for at finde ud af, hvilke behov patienterne har, hvilke metoder der virker bedst og hvordan fysioterapi bedst kan støtte dem i deres sidste tid.
Formålet med projektet er at blive klogere på de patienter, der bliver udskrevet fra Hospice Sønderjylland efter et symptomlindrende ophold. Vi vil se nærmere på, hvilken fysisk hjælp og træning de har fået, og om der er behov for mere støtte på dette område. Projektet skal også udvikle og afprøve, om fysioterapi – fx øvelser til at bevare kræfterne eller mindske smerter og angst – kan blive en fast del af tilbuddet. Målet er at give patienterne bedre livskvalitet i den sidste tid.
I første del af projektet ser man på journaler fra tidligere patienter for at få et overblik over deres sygdomsforløb og den behandling, de har modtaget. Samtidig spørger man personalet, frivillige, patienter og pårørende gennem spørgeskemaer og interviews, hvilke fysiske indsatser der allerede bruges på hospice, og hvor der kunne være behov for forbedringer.
Ud fra denne viden sammensætter projektgruppen en ny indsats, som prøves af over en periode på ti måneder. Til sidst måles der igen – med spørgeskemaer og interviews – for at finde ud af, om indsatsen har gjort en forskel og hvad man kan lære af erfaringerne.
Projektet er et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland og Hospice Sønderjylland vil sikre, at viden og erfaringer fra projektet ikke alene bliver forankret i hospice, men også kan danne bro til det øvrige sundhedsvæsen – og dermed bidrage til mere sammenhængende og helhedsorienteret støtte på tværs af sektorer.
Projekt søger midlerne til en projektansat fysioterapeut som skal være ansvarlig for gennemførsel af det praktiske indsats i en ti måneders periode samt til at assistere før og efter i udvikling af spørgeskemaer og interviews.
Projektet er undersøgende, både med henblik på at skabe viden om patienter, der udskrives fra hospice, og om, hvordan der bedst skabes livskvalitet for patienter, der indlægges på hospice til symptomlindrende ophold. Endelig skal den viden både forbedre indsatsen for hospicepatienter og afprøve, om indsatsen kan gennemføres i praksis, som grundlag for et muligt forskningsprojekt.
Mange ældre mennesker lever isoleret derhjemme uden et socialt netværk. Frem mod 2030 forventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre 59 pct. flere end i dag, og risikoen for ensomhed stiger i den sidste del af livet. Ensomhed har alvorlige konsekvenser og kan føre til både dårligere fysisk og psykisk helbred og dermed et større plejebehov.
Med den nye ældrelov vil kommunerne være forpligtede til at arbejde mere helhedsorienteret i forhold til kommunens ældre borgere og samarbejde med civilsamfundet om at gøre det let for sårbare, ældre borgere at finde og deltage i meningsfulde fællesskaber. Alt dette for at forebygge og afhjælpe ensomhed og social isolation. Røde Kors ønsker at tage mere ansvar i velfærdssamfundet og har allerede mange frivilligdrevne, sociale aktiviteter og fællesskaber, der komplimenterer det store arbejde, som kommunerne udfører.
Derfor søger Røde Kors midler hos Helsefonden til en forundersøgelse, der har til formål at afsøge muligheder og barrierer for et tættere og mere systematisk samarbejde mellem civilsamfundet og hjemmeplejens faste teams, hvor frivillige bidrager som et supplement til hjemmeplejen. Hvad er behovet hos ældre borgere, der lever med ensomhed og/eller social isolation? Vil det kræve en ny form for indsats? Hvilken form for frivillighed vil det kræve? Hvordan kan et sådant samarbejde organiseres? Og hvordan afhænger samarbejdsformen af kommunens størrelse, placering, organisering af hjemmeplejen mv.?
Forundersøgelsen vil overordnet set bestå af følgende aktiviteter:
Vidensopsamlingen vil pege på mulige organiseringsformer samt forhold, der hæmmer og fremmer et systematisk samarbejde mellem civilsamfund og kommuner. Afhængigt af forundersøgelsens resultater vil Røde Kors designe et udviklingsprojekt, hvor konkrete initiativer udvikles, afprøves og forankres.
Genstart Livet – efter senhjerneskade
Hvert år får omkring 26.000 danskere en senhjerneskade efter blodprop, hjerneblødning, ulykke eller sygdom. Mange får hjælp til at komme videre – men de ældre overses ofte. Når de flytter i plejebolig, mister de typisk tilbud om træning, selvom de stadig har potentiale for udvikling.
Træning, der giver glæde og mening
Genstart Livet giver ældre med hjerneskade mulighed for at træne både krop og hjerne i små, overskuelige doser. Træningen bygger på tre metoder:
Vi tilpasser træning til den enkelte. Det handler ikke om at præstere, men om at opleve glæde, kontakt og små fremskridt i hverdagen.
Samarbejde på tværs
Frivillige, pårørende og plejepersonale arbejder sammen om træningen. Alle deltager i tre workshops og får adgang til enkle materialer – træningskort, aktivitetskuffert, videoer og øvelser – der gør det let at skabe nærvær og aktivitet i hverdagen.
En metode, der kan bruges overalt
Projektet dokumenterer både effekt og trivsel gennem test, interviews og fortællinger. Erfaringer og materialer deles frit på www.genstartlivet.dk, så andre kan bruge metoden. Målet er at vise, hvordan civilsamfund og kommuner med enkle midler kan skabe et aktivt og værdigt ældreliv for mennesker med hjerneskade.
Demografien er en underprioriteret faktor i den strategiske planlægning og byudvikling. På baggrund af den eksisterende data om de demografiske ændringer, mangler der at blive skabt nye og innovative løsninger på, hvordan vi imødeser udfordringer i et samfund med flere ældre, færre hænder og flere syge.
NORD Architects ønsker derfor at udvikle værktøjet, som vi kalder ”Bolig- og indsatstrappen”. Bolig- og indsatstrappen skal adressere følgende:
Hvordan bevæger grænserne sig mellem plejetilbud i privatboliger og i institutioner? Hvordan får vi udviklet en optimal sammensætning af boligudbud og velfærdsydelser? Hvordan får vi understøttet en større boligmobilitet og nye flyttekæder? Hvordan får vi tydeliggjort behovet for differentiering mellem boligtyper? Hvordan får vi synliggjort, hvor store ressourcebesparelser, det er muligt at opnå med variation og differentiering?
Værktøjet skal bruges til at analysere den eksisterende demografi og botilbud, samt hvordan disse tilbud kan styrkes ift. den forventede demografiske ændring i det specifikke område. Målet er en mere optimal sammensætning af boligtilbud, omsorg- og velfærdsydelser som imødekommer de demografiske ændringer. Bolig- og indsatstrappen skal som værktøj kunne anvendes af en kommune, region, lokalt og på sigt også af de 17 nye sundhedsråd, som vil blive etableret med Regeringens nye sundhedsreform.
Bolig- og indsatstrappen vil blive udviklet med input fra sundhedseksperter, boligaktører og investorer, aktører fra kommuner, byudviklingsselskaber med flere. Input vil blive hentet via desk-research og workshops samt interviews. Vi vil ligeledes indsamle forskningsbaseret viden om demografisk udvikling og eksisterende boligtyper i Danmark. Ligesom vi vil trække på gode internationale erfaringer fra blandt andet Norge, hvor en bolig- og indsatstrappe allerede gør en forskel for en række kommuner.
Bolig- og indsatstrappen vil udmunde i et grafisk illustrativt værktøj med tekst, illustrationer, beskrivende diagrammer og fotos i et grafisk overskueligt layout. Værktøjet vil ligge tilgængeligt som digital metode, som kan downloades via projektsiden, www.healthyageing.dk, på dansk og engelsk, og vil således være tilgængeligt for alle bredt i branchen.