På Arbejde Adlers institutioner, der omfatter forsorgshjem, botilbud og aflastning, ser vi oftere end tidligere situationer, hvor borgere er i meget vanskelige og uafklarede forhold i forbindelse med det, at nærme sig livets afsluttende fase. Det fører desværre til usikkerhed, frustrationer og meningsløse flytninger af borgere, der mest af alt trænger til ro, afklaring, omsorg og medfølelse. Årsagerne til disse situationer er mange, og det mest iøjnefaldende er den fortsatte og måske stigende ulighed i sundhed, som er sat på den sundhedspolitiske dagsorden.
For Arbejde Adler er situationen mest tydelig på aflastningsafdelingen i Arbejde Adlers Hus på Nørrebro i København. Derfor har Landsforeningen Arbejde Adler og Arbejde Adlers Hus gennemført en analyse af problemstillingen. Analysen omfatter en definition og kvantificering af behovet, og hvoraf det tydeligt fremgår, at der er behov for en palliativ indsats, der ligger udover hospitalernes palliative afdelinger og viften af hospice. Behovet forekommer størst i de større by koncentrationer i Danmark, og identifikation af borgere med palliativt behov der på, at det bedst kan ske i tilknytning til andre indsatser for udsatte borgere, herunder hjemløse. Dette skyldes for det første konsekvensen af uligheden i sundhed med deraf følgende manglende sundhedsmæssige opfølgning fx hos praktiserende læge, og for det andet at ”alenesomheden” – og ensomheden – er stærkt udbredt i målgruppen.
På basis af analysen er der opstillet en model for afprøvning af ideen med at koble en mindre specialenhed til Arbejde Adlers Aflastning, hvor borgere kan modtages til en egentlig palliativ indsats – men på præmisser, der svarer til det liv og den adfærd, der hidtil har været levet. Via aftale med det palliative team fra det nærliggende hospital, som er indstillet på et samarbejde, og med sundhedspersonale fra Aflastningen, kan den sidste tid blive fyldt med ro og afklaring i det omfang, borgeren ønsker det.
Til at etablere de fysiske rammer for projektet søges midler til gennemførelsen. Der etableres en afdeling med tre pladser med god plads og de nødvendige faciliteter til en palliativ indsats. På afdelingen vil borgerne kunne deltage i aktiviteter og besøge opholdsstuer, hvor også andre udsatte borgere kommer. Det er borgere, der er på aflastningsophold, og som er svækkede fysisk og kognitivt, og som også efterspørger ro og afklaring. Indsatsen støttes af særlige socialpædagoger. De fysiske rammer indeholder også træningsfaciliteter og fysioterapi, og der etableres gode muligheder for at komme udendørs, selvom tilbuddet ligger på Nørrebro (der etableres en dør direkte ud fra hvert værelse til en lille terrasse).
Når tilbuddet er i drift er det planen at knytte en forsker, der følger det i en periode. Formålet er – udover at sikre at eventuelle uhensigtsmæssigheder rettes – at danne basis for udbredelse af konceptet til de dele af landet og på de institutionstyper der er egnede.
Bofællesskabet Birthe Marie i Hedehusene er hjem for 12 voksne udviklingshæmmede, som bor i små toværelses lejligheder med eget køkken og derudover deler et fælleshus. Formålet med bofællesskabet er at give trygge rammer og samtidig støtte beboerne i at være så selvhjulpne som muligt. I dag er beboernes egne køkkener dog så små og dårligt indrettede, at de næsten ikke kan bruges til madlavning.
Køkkenerne er indrettet som trinette-køkkener med kogeplader, en smal riflet stålplade og vask. Der er ingen egentlig bordplads, ingen skuffer og et lille køleskab, der står på gulvet. For beboere, som ofte er overvægtige, tidligt aldrende og har kognitive udfordringer, er det svært både fysisk og mentalt at arbejde i disse køkkener. Det betyder, at de sjældent laver mad selv, men lever af fælles aftensmad, færdigretter, pizza og snacks fra tanken, og at de har svært ved at holde styr på madvarers holdbarhed. Vi oplever jævnligt ”dårlige maver” på grund af for gammel mad.
Samtidig har vi de seneste år arbejdet målrettet med beboernes sundhed: Vi har indkøbt løbebånd og motionscykler, haft diætist på besøg og arbejdet med sunde madpakker og temauger om madkultur. Indsatsen begrænses dog af, at beboerne ikke har køkkener, der gør det muligt at omsætte den nye viden til handling i deres eget hjem.
I forbindelse med en vandskade har vi udskiftet køkkenet i én lejlighed. Her er der nu bordplads, skuffer, et større køleskab hævet fra gulvet og mobile kogeplader. Det har gjort en tydelig forskel: beboeren bruger køkkenet meget mere, laver mad selv og trives bedre.
Med dette projekt ønsker vi at give samme mulighed til alle beboere. Vi søger derfor Helsefonden om støtte til at udskifte køkkenerne i i alt 13 lejligheder med moderne, funktionelle køkkener med bordplads, skuffer, større og hævede køleskabe samt emhætte. Projektet hører naturligt hjemme under fokusområdet ”fysiske rammer – handicappede” og vil give en lille, sårbar gruppe bedre chancer for at leve sundere, mere selvstændigt og med et rigere socialt liv i deres egne hjem.
På det selvejende, non-profit socialpsykiatriske botilbud Lindevang i Helsingør bor 56 mennesker med komplekse psykiske problemer, som ofte slås med ensomhed og isolation. Mange har lyst til fællesskab, men har brug for tæt støtte og trygge rammer, der kan gøre det muligt, da selv små skridt som at træde ud af sin bolig og ind i et fællesrum føles store.
Vi vil undersøge, hvordan fysiske rum kan hjælpe beboerne tættere på meningsfulde aktiviteter og fællesskaber. Vi vil udvikle og afprøve rum som metode, hvor indretning, zoner og stemninger bruges aktivt til at gøre deltagelse lettere – også for mennesker, der kan blive overvældede af sociale situationer. Derfor vil vi nyindrette udvalgte rum, så de tydeligt inviterer til flere forskellige grader af deltagelse, så man både kan være på afstand og træde aktivt ind i samværet. For at sikre brugerinddragelse, kvalitet og fremdrift tilknytter vi eksterne fagpersoner med viden om arkitektur, indretning og samskabelse, som kan bidrage med metoder, der styrker både atmosfære, funktion og mental sundhed.
En central del af projektet er værtskab som metode, som handler om at skabe en tryg atmosfære, hvor det føles naturligt at være med. Det bygger på en antagelse om, at et rum først bliver levende, når nogen tager ansvar for det. Derfor vil vi arbejde med værtskab på flere planer:
– Organisatorisk værtskab handler om tydeligt ansvar og rammer
– Praktisk værtskab sikrer, at rummene er indbydende og klar til brug
– Socialt værtskab giver nærvær, så man føler sig ventet og godt modtaget
– Specialiseret/kreativt værtskab handler om at kunne noget særligt fx spille musik, male eller skabe små aktiviteter
Én ting er, at aktivitetsmuligheden er der og et værtskab er klar til at tage imod. En anden ting er som beboer at have overskud, lyst og mod til at deltage. Mange kommer ikke af sig selv, men skal nudges lidt og måske følges på vej.
Projektet gennemføres ved at kortlægge brugen af udvalgte rum, udvikle nye indretningsgreb og afprøve forskellige zoner for deltagelse. Beboere og medarbejdere samarbejder gennem hele forløbet og tilpasser metoden på baggrund af de fælles erfaringer od uddrager læring sammen. I indretningsprojekterne prioriteres genbrug og upcycling af eksisterende inventar, samt genbrug og bæredygtige materialevalg i forbindelse med nyindkøb. Vi søger Helsefonden om midler til at dække projektledelse samt ekstern faglig rådgivning i forhold til facilitering af inddragende processer, implementering og udvikling af værtskab som metode og arkitektfaglig viden om indretning.
Erfaringerne forankres i huset, så både aktivering af rum og værtskab bliver en integreret del af Lindevangs rehabiliterende arbejde. Erfaringerne samles i konkrete anbefalinger, der kan udbredes til andre botilbud. Lindevang vil formidle resultaterne på relevante konferencer og faglige netværk, så den ny viden kan komme socialpsykiatrien bredt til gavn.
For ældre, der bor på plejehjem, har samarbejdet mellem beboere, pårørende, leder, medarbejdere og lokalsamfund stor betydning for trivsel og livskvalitet.
Mange plejehjem har i dag et råd eller forum, hvor man mødes for at tale om hverdagen, men erfaringerne viser, at disse råd fungerer meget forskelligt. Nogle steder bidrager samarbejdet til bedre fællesskab, aktiviteter og løsninger, der tager udgangspunkt i beboernes ønsker. Andre steder er der usikkerhed om formål, roller og arbejdsformer, og mange efterspørger derfor tydelige rammer og konkrete redskaber til at få samarbejdet til at fungere i praksis.
Med den nye ældrelov, der trådte i kraft i 2025, er der kommet øget fokus på, at plejehjem skal arbejde tættere sammen med pårørende, lokalsamfund og civilsamfund for at styrke beboernes selvbestemmelse, livsglæde og hverdagsliv. For at det kan lykkes, har plejehjem brug for en enkel og praktisk model for, hvordan et plejehjemsråd kan fungere – som både et forum for dialog og et sted, hvor man sammen kan skabe konkrete forbedringer for beboerne.
Dette projekt udvikler og afprøver en sådan model gennem et samarbejde mellem Danske Ældreråd og Carelink Gruppen. Projektet gennemføres i fire faser,
1. Opstart og kortlægning
Først indsamles viden fra plejehjem, der allerede har erfaringer med råd, bestyrelser og andre former for inddragelse. Gennem interviews med ledere, medarbejdere, beboere, pårørende og lokale aktører skabes et samlet overblik over både velfungerende praksis og kendte udfordringer.
2. Udvikling
Med udgangspunkt i den indsamlede viden udvikles en række prototyper – fx forslag til mødeformer, roller og ansvar, rekrutteringsprocesser, årshjul og værktøjer til inddragelse af beboere og pårørende. Prototyperne kvalificeres i samarbejde med de plejehjem, der indgår i udviklingsfasen, så de afspejler behov og realiteter i driften.
3. Afprøvning
Dernæst afprøves prototyperne gennem strukturerede PDSA-afprøvninger på de deltagende pilotplejehjem. Det indebærer, at rådene afprøver nye arbejdsgange, redskaber og samarbejdsformer i praksis og efterfølgende vurderer deres effekt, barrierer og udviklingspotentiale. Erfaringerne fra afprøvningerne analyseres og samles til én samlet model for plejehjemsråd.
4. Formidling og udbredelse
Til sidst samles resultaterne i en let tilgængelig Håndbog for plejehjemsråd og en digital værktøjskasse med skabeloner, guides og materialer, som landets plejehjem kan bruge direkte i hverdagen.
Resultaterne formidles bredt gennem Danske Ældreråds nationale kanaler og målrettes kommuner, ældreråd og plejehjem.
Målet er at give plejehjem en enkel, tydelig og anvendelig ramme for samarbejdet med beboere, pårørende og civilsamfund. Når rådene fungerer godt, skaber de større tryghed, bedre dialog og mere fællesskab – og gør det lettere for plejehjem at arbejde i tråd med ældrelovens intentioner.
OMSORGSBOLIGEN I TØNDER – NÅR SUNDHED RYKKER IND I BOLIGEN. Den demografiske udvikling stiller os overfor nye udfordringer. Vi har et stærkt centralt sundhedsvæsen, men mangler borgernær sundhed og omsorg. I Tønder er der langt til Sygehus Sønderjylland, Aabenrå, og andre sundhedstilbud, ligesom der kommer en øget tilvækst af borgere over 80 år. I et presset sundhedsvæsen med stigende udgifter og mangel på plejepersonale er der store samfundsøkonomiske gevinster ved, at flere bliver boende hjemme længere. En plejehjemsplads koster gennemsnitligt 700.000 kr. årligt – hvis blot 10.000 ældre udskyder plejehjem i et år, giver det en besparelse på 7 mia. kr. Samtidig øger det livskvaliteten for ældre, der ofte foretrækker at blive i eget hjem og lokalsamfund. Tønder Kommune og Tønder Andelsboligforening lukker et plejecenter og har en vision om at etablere omsorgsboliger i nybyggeri Leos Allé i stedet. Sundhed og omsorg rykkes ind som en integreret del af boligen, så borgerne kan forblive i eget hjem og netværk og samtidig få den nødvendige støtte. Vi søger midler til at udvikle og programmere omsorgsboligerne. Projektet bygger direkte videre på udviklingsprojektet “Fremtidens nære sundhedsboliger”, som NORD har udviklet med støtte fra Helsefonden, Landsbyggefonden og Dreyers Fond. Projektet præsenterede det strategiske værktøj ‘Omsorgstrappen’ med fire boligtyper: Fællesskabsboligen, Nærhedsboligen, Helseboligen og Omsorgsboligen. Hvor det tidligere projekt etablerede den overordnede strategi, udvikler dette projekt detaljerede arkitektoniske løsninger for nybyggeri. Det centrale er, at Omsorgsboligen designes fleksibelt gennem brugerinvolvering og vidensinput, så beboere kan flytte ind før, de har behov for øget støtte og pleje. Boligen skal kunne justeres i takt med stigende plejebehov – fra Nærhedsboligen uden særlige sundhedstilbud, over let behov for hjælp (Helseboligen) til omfattende plejebehov (Omsorgsboligen). Dermed bliver det en livsfasebolig snarere end en plejebolig. Der udarbejdes oplæg til 1-plans-omsorgsboliger i stueetagen i to forskellige størrelser, placeret i nærhed til nære sundhedsydelser og tæt på natur. Ved niveaufri adgang, dimensionering til liftbrug, plads til hospitalsseng og badeværelser tilpasset mobillift, kan man flytte ind som selvhjulpen og blive boende, også når man bliver plejekrævende. Omsorgsboligen er designet som et alternativ til plejehjemmet, udviklet med universelle designstrategier. Når NORD Architects designer med de mest sårbare brugere for øje, skaber vi arkitektur, der fungerer bedre for alle, og mere bæredygtige boliger, som kan tilpasses skiftende plejebehov. I udviklingen inddrager vi både Tønder Kommune, Tønder Andelsboligforening, beboere, sundhedspersonale og vidensaktører. Resultaterne vil blive delt bredt både blandt de deltagende aktører, egne og samarbejdspartneres kanaler, ligesom de vil blive præsenteret på sundedsfaglige og politiske fora, som NORD har adgang til.
Mange borgere, der bor på botilbud, i plejeboliger eller på midlertidige pladser, får mange forskellige slags medicin hver dag. Det gør dem særligt sårbare, for selv små fejl i medicinhåndteringen kan få store konsekvenser for deres helbred og tryghed. Samtidig arbejder medarbejdere i disse tilbud ofte i bygninger, der ikke er indrettet til borgere med komplekse medicinbehov. Det kan skabe utrygge arbejdssituationer, øge risikoen for fejl og belaste både beboere og personale.
Dette projekt vil undersøge og forbedre sammenhængen mellem medicinsikkerhed, arbejdsgange og de fysiske rammer. Vi ved fra erfaring, at rummenes indretning – fx hvor medicin opbevares, hvordan der er adgang til udstyr, og hvordan der er plads til at arbejde – har stor betydning for, om medicinen håndteres sikkert. Små ændringer som bedre belysning, tilpasset opbevaring og smartere organisering af medicinrum eller medicinvogne kan i mange tilfælde reducere fejl og gøre hverdagen tryggere for både borgere og medarbejdere.
I projektet samarbejder vi med 10 enheder (botilbud, midlertidige plader, plejeboliger). Vi følger medarbejderne i deres hverdag og ser på, hvordan medicinen faktisk håndteres – fra den bliver modtaget til den gives til borgeren. Samtidig undersøger vi, hvordan bygningernes indretning påvirker arbejdet. Det gør vi gennem samtaler, observationer og en analysemetode, der hedder FRAM, som hjælper os med at forstå, hvorfor arbejdsgange nogle gange fungerer godt og andre gange fører til fejl.
Projektet tager også højde for, at midlertidige pladser fremover skal flyttes til regionalt ansvar, hvilket betyder, at mange eksisterende bygninger skal bygges om. Der er derfor et stort behov for brugbar og praksisnær viden, som kommuner, regioner, arkitekter og bygherrer kan bruge, når de planlægger fremtidens fysiske rammer.
Udover metodeudvikling bliver resultatet af projektet bliver en let forståelig og praktisk guide, som viser, hvordan man kan indrette eller tilpasse bygninger, så medicinen kan håndteres så sikkert som muligt. Viden, der ikke eksisterer i dag. Guiden vil også give råd til, hvordan arbejdsgange kan forbedres, så medarbejderne får mere tid, bedre overblik og større tryghed i deres arbejde.
På den måde bidrager projektet til større sikkerhed for borgerne, bedre arbejdsmiljø for personalet og mere stabile arbejdsgange i et område, der er præget af store forandringer. Projektets viden kan bruges bredt – både i kommuner, regioner, botilbud, plejeboliger og i fremtidens sundhedsbyggeri.
Mennesker med handicap har ligesom alle andre ønsker og drømme om at få deres eget hjem – også selv om de ikke magter at bo alene.
Vi søger midler til at etablere et bofællesskab for mennesker med forskellige typer af handicap. En realisering af projektet vil indebære, at 17 unge voksne kan komme til at leve et selvstændigt, trygt og værdigt liv med støtte fra et kompetent og engageret personale.
Bofællesskabet bygges og etableres på Solsortevej i Taastrup som en selvejende institution under friplejeboliglovgivningen.
Bofællesskabet er i oktober 2025 blevet certificeret som friplejeboligleverandør af Sundhedsstyrelsen.
Kan den nødvendige finansiering, inkl. fondsstøtte, tilvejebringes, vil bofællesskabet stå klar til indvielse primo 2028.
En del af finansieringen er muliggjort af en vederlagsfri overdragelse af matriklen på Solsortevej fra ejeren af ejendommen; Taastrup Menighedshus.
Ambitionen er at bygge et bofællesskab med fokus på bæredygtighed, universelt design og velfærdsteknologiske løsninger.
I den forbindelse har det været vigtigt at hente rådgivning fra erfarne kræfter. Bygherrerådgiver Finn Balle ApS har pro bono i en årrække ydet uvurderlig rådgivning til projektet.
Bofællesskabet er målrettet borgere, der er fyldt 18 år, med diagnoser såsom cerebral parese, autisme, epilepsi, Downs syndrom etc. Beboerne vil typisk have behov for en betydelig pædagogisk støtte og omsorg samt sundhedsfaglig bistand.
Projektet blev i 2018 igangsat af en gruppe af frivillige forældre til voksne børn med handicap, fordi mange i denne målgruppe har et udtalt behov for at få sit eget hjem i et bofællesskab.
Det ønske er svært at opfylde som følge af lange ventelister i bestående bofællesskaber. Der er kun få kommunale initiativer på dette område, og for mange er alternativet enten at bo i egen lejlighed med begrænset hjælp, at blive boende hjemme hos forældrene eller bo blandt ældre på et plejehjem.
De meget høje priser på byggegrunde i det storkøbenhavnske område gør det krævende at skabe det projekterede bofællesskab. Konkret har det krævet stor kreativitet at disponere og indrette boliger samt fælles- og servicearealer på en kvadratmetermæssig mindre matrikel.
Et vigtigt vilkår i den sammenhæng er, at mange af beboerne vil gøre brug af forholdsvis store kørestole og pladskrævende hjælpemidler, hvilket bl.a. stiller særlige krav til indretning af toilet og bad i boligerne.
Vi forventer at skabe et bofællesskab, som kommer en række mennesker med betydelige funktionsnedsættelser og få handlemuligheder til gavn.
Der er tale om et modelprojekt, som kan være til inspiration for andre, der har et ønske om at etableret et bofællesskab i bynære og tæt bebyggede områder. Målet er at dokumentere og forankre viden og erfaring fra projektet til gavn for tilsvarende projekter.
En drejebog kan tjene som et nyttigt redskab til gavn for andre fremtidige bofællesskaber for mennesker med handicap.
Projektet vil udvikle og afprøve en helhedsorienteret indsatsmodel for borgere med særligt komplekse problemstillinger på botilbud. Der søges støtte til projektets første fase, som omfatter udvikling og kvalificering af modellen i samarbejde med Odense, Kolding og Ikast-Brande Kommuner.
Udviklingen sker i tre trin: Først udarbejdes en prototype baseret på eksisterende viden og forskning, herunder erfaringer fra områder som selvskadende adfærd og misbrug blandt borgere med udviklingshæmning. Modellen forventes at bygge på fem centrale principper: individtilpasset tilgang, trivsel som mål, tværfagligt samarbejde, organisatorisk understøttelse og brug af konkrete redskaber. AMBIT-modellen anvendes som organiserende ramme for at sikre fleksibilitet og refleksiv praksis.
I trin to kvalificeres modellen gennem to workshops med kommunerne og eksperter. Workshop I fokuserer på faglig justering og operationalisering, mens Workshop II afdækker implementeringsmuligheder og behov for kompetenceudvikling.
I tredje trin udarbejdes en implementeringsvejledning, der beskriver hvordan modellen kan omsættes i praksis på botilbud. Vejledningen adresserer forberedelse, struktur, aktiv implementering og løbende forbedring.
Projektfase 1 afsluttes med offentliggørelse af model og vejledning via webinar og online platforme. Projektet ledes af Metodecentret i samarbejde med Sofiefonden og Komponent, og en følgegruppe med KL, Social- og Boligstyrelsen m.fl. etableres.
Psykiatrien står over for store udfordringer. Stadigt flere mennesker i Danmark får brug for behandling, og der er derfor et voksende behov for at skabe rammer, som både understøtter patienternes heling og forbedrer personalets arbejdsmiljø. Et område, der ofte overses, er de fysiske udendørsarealer på psykiatriske centre. Forskning viser, at adgang til natur og velindrettede haver kan reducere stress, styrke sociale relationer og øge livskvaliteten. Dette projekt tager udgangspunkt i den viden og udvikler seks nye gårdhaver på psykiatriske centre i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Formålet er at undersøge, hvordan udendørsområder kan bruges mere aktivt som en del af behandlingen. Patienterne får adgang til både sociale aktivitetszoner, hvor fællesskab og interaktion fremmes, og mere stille områder, der giver mulighed for ro og individuel fordybelse. Dermed kan haverne imødekomme forskellige behov afhængigt af diagnose og helingsproces. Samtidig får personalet bedre rammer og nye redskaber til at understøtte behandlingen, hvilket kan bidrage til et sundere arbejdsmiljø.
Projektet gennemføres som et forsknings- og interventionsprojekt, hvor både patienter og personale inddrages gennem spørgeskemaer, interviews og observationer. Resultaterne dokumenteres i en videnskabelig protokolartikel og en evalueringsrapport, som vil samle erfaringer, effekter og konkrete designanbefalinger.
Det forventes, at ca. 300 patienter og 150 ansatte får direkte gavn af de nye haver. Men projektets perspektiver rækker videre: Erfaringerne kan inspirere andre psykiatriske centre, danne grundlag for nationale retningslinjer og være med til at sikre, at fremtidige byggerier og renoveringer systematisk indtænker udendørsarealer som en naturlig del af psykiatrisk behandling. På længere sigt kan det føre til kortere indlæggelsestider, færre konflikter, større trivsel og en bedre rehabilitering for patienterne.
Kort sagt handler projektet om at skabe helende uderum, hvor arkitektur, sundhed og samfund mødes. Det er et skridt mod en psykiatri, der ikke kun behandler sygdom, men også aktivt fremmer trivsel, fællesskab og livskvalitet.
At leve med fremskreden kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er forbundet med betydelige udfordringer, både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Hverdagsliv og fremtidsudsigter er præget af hyppige forværringer, høj symptombyrde, og en uforudsigelig prognose.
Mennesker, der lever med fremskreden KOL oplever komplekse og sammensatte behov for støtte, der omfatter både palliation og rehabilitering, og det anbefales at tilbyde integrerede indsatser. I Danmark leveres palliation og rehabilitering ofte i adskilte organisatoriske enheder, og mennesker der lever med fremskreden KOL tilbydes ikke i dag en sammenhængende rehabiliterende og palliativ indsats.
Formålet med projektet er at afprøve et rehabiliterende palliativt interventionsprogram og undersøge, hvordan interventionen kan gennemføres til målgruppen med svær eller meget svær KOL, hvad der fremmer og hæmmer gennemførelsen, hvordan interventionen opleves af patienter, pårørende og fagpersoner, hvordan effekten kan måles, og om målene er relevante for patienter og pårørende.
Interventionen er udviklet på baggrund af eksisterende forskning og danske og internationale retningslinjer, og er tilpasset en dansk hospice-kontekst gennem et udviklingsarbejde, der er forløbet over halvandet år. Interventionen indledes med en helhedsorienteret vurdering af tilstand, ønsker og mål. Interventionen består af et samspil mellem lindrende og funktionsunderstøttende aktiviteter og sammensættes ud fra patientens behov, ønsker og mål, og arbejdet er organiseret i et tværfagligt team-samarbejde. Patienten forventes at være indlagt fire uger, men tidsrummet kan variere bestemt af individuelle forhold. Udskrivningen planlægges i samarbejde med patient, pårørende og kommune og patienten ledsages efter udskrivelse af en frivillig ’navigator’, der kommer i hjemmet så længe som det ønskes.
Interventionsprogrammet er beskrevet i en ’real-world logisk model’, der beskriver sammenhængen mellem input, konkrete aktiviteter, kontekst, og hvad der forventes at komme ud af interventionen, og i en manual der beskriver de konkrete fremgangsmåder. Disse justeres efter afprøvningen. Det sker sammen med eksperter og stakeholders i en samskabende proces. Interventionsprogrammet kan herefter formidles til andre, der ønsker at afprøve og implementere interventionen, eller den kan testes i større skala i et kontrolleret forskningsdesign.
Danmarks yderområder står overfor en sundhedskrise: Bymidterne tømmes samtidig med at ældre borgere bliver isolerede og syge. Ifølge Ældre Sagen er andelen af 65+årige steget fra 16,8% i 2011 til 20,1% i 2021, og udkantskommunerne har markant større andel ældre end større byer. Forskning viser, at ældre mennesker i isolerede bymiljøer har højere rater af depression, inaktivitet og tidlig død.
Dette forskningsprojekt vender problemet på hovedet: I stedet for at se ældre mennesker som en sundhedsudgift, undersøger vi hvordan de kan bidrage til både levende bymidter og egen sundhedsforbedring. Projektet “Boliger og Byliv” undersøger tre byer i Kalundborg, Thisted og Tønder kommune for at udforske potentialer for levende, sundhedsfremmende bymidter.
Grundtanken bygger på sundhedsforskning: Aktive sociale miljøer forebygger sygdom. Tomme butikker kan blive sundhedsfremmende boliger og mødesteder, mens ældre borgere gennem fællesskab får bedre mental og fysisk sundhed. Men dette kræver mere end ombygning – det handler om at forstå ældre borgeres sundhedsbehov og skabe byrum der understøtter trivsel.
Vi bruger en unik metode: En stor træmodel af bymidten, som ældre borgere fysisk kan ombygge. Modellen med flytbare “kirke”, “bænk”, “parkeringsplads”, “park” og “butiksvindue” lader borgerne vise deres sundhedsdrømme konkret. På baggrund af disse workshops udvikler vi konkrete scenarier for hver by, der viser hvordan borgernes input kan blive til reelle sundhedsfremmende byrum. Denne samskabende tilgang er dokumenteret effektiv til at styrke ældre menneskers mentale sundhed gennem meningsfuld deltagelse.
Projektet udfordrer to myter: At ældre borgere kun koster sundhedsvæsenet penge, og at tomme bymidter skal rives ned. I stedet undersøger vi ældre menneskers potentiale som sundhedsfremmere i deres lokalsamfund gennem sociale netværk og aktiv aldring.
Resultaterne gavner hele Danmark. Projektets indsigter kan implementeres i 30+ lignende kommuner og bidrage til at identificere forebyggelsesmuligheder frem for behandling. Projektet udforsker en ny vej: Hvordan sociale og fysiske miljøer kan løse både demografiske og sundhedsmæssige udfordringer samtidig.