Projektets formål er at udvikle den palliative indsats til mennesker med demens (+65 år)
og andre skrøbelige ældre, som bor i privat bolig og på plejehjem, og til deres nære
pårørende, som står i en svær og belastende situation. Palliation betyder at give
lindrende omsorg og behandling til mennesker ramt af uhelbredelig sygdom. I dag er
mange ældre og pårørende til ældre, som er ramt af demens eller som er skrøbelige af
andre årsager, ikke sikret en tilstrækkelig god omsorg og behandling i denne situation.
Ofte er personalet – social- og sundhedsassistenter og hjælpere (SOSU-assistenter og
SOSU-hjælpere) – på plejehjem og i hjemmeplejen, som varetager pleje og omsorg,
nemlig ikke uddannet i den særlige opgave det er at støtte mennesker og deres
pårørende i den sidste livsfase. Det skyldes, at de i dag hverken lærer særlig meget om
palliation, på den skole hvor de er uddannet, eller modtager uddannelse i det i de
kommuner, hvor de er ansat efterfølgende.
Det er vigtigt at forbedre kommunernes evne til at yde god palliation. I disse år og
fremover øges antallet af ældre i vores samfund og stadig flere kommer til at leve med
flere samtidige livstruende og uhelbredelige sygdomme, og får behov for palliation. I
fremtiden skal vi være længere tid i privat bolig før, man vi kan få en plejehjemsplads.
Samtidigt betyder kortere indlæggelsestider på hospitalerne, at kommunerne skal klare
flere sundhedsfaglige opgaver både på plejehjem og i privat bolig. Alt dette øger presset
på ældre skrøbelige borgere og pårørende samt på de faglige indsatser i kommunerne.
Projektet vil gennem interviews undersøge, hvordan skrøbelige ældre og deres
pårørende i tre kommuner, oplever den pleje de får og hvilke behov og ønsker de har.
Derudover interviewes en række SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere i de samme
kommuner for at afdække, hvor de oplever problemstillingerne nu, men også hvordan de
ser mulighederne for at yde bedre palliation i deres arbejde, samt hvilke behov de har for
at blive klædt bedre på.
Det er forskere fra REHPA, Videnscenter for Rehabilitering og Palliation på Syddansk
Universitet, som vil stå for at gennemføre undersøgelsen. Københavns Kommune samt
Høje Tåstrup og Halsnæs kommuner vil samarbejde tæt om at sikre en god
projektgennemførelse og om at få viden fra projektet formidlet både ud i egne kommuner
og til andre kommuner i landet. Denne viden kan bruges til at forstå, hvad der skal til for
at uddanne SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere bedre til gavn for ældre og deres
pårørende i fremtiden.
Viden fra projektet skal anvendes til at udvikle, afprøve og evaluere
modelkompetenceforløb for SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere, som kan anvendes i
landes kommuner og på Social-og Sundhedsskoler.
Projektet vil udvikle og afprøve en helhedsorienteret indsatsmodel for borgere med særligt komplekse problemstillinger på botilbud. Der søges støtte til projektets første fase, som omfatter udvikling og kvalificering af modellen i samarbejde med Odense, Kolding og Ikast-Brande Kommuner.
Udviklingen sker i tre trin: Først udarbejdes en prototype baseret på eksisterende viden og forskning, herunder erfaringer fra områder som selvskadende adfærd og misbrug blandt borgere med udviklingshæmning. Modellen forventes at bygge på fem centrale principper: individtilpasset tilgang, trivsel som mål, tværfagligt samarbejde, organisatorisk understøttelse og brug af konkrete redskaber. AMBIT-modellen anvendes som organiserende ramme for at sikre fleksibilitet og refleksiv praksis.
I trin to kvalificeres modellen gennem to workshops med kommunerne og eksperter. Workshop I fokuserer på faglig justering og operationalisering, mens Workshop II afdækker implementeringsmuligheder og behov for kompetenceudvikling.
I tredje trin udarbejdes en implementeringsvejledning, der beskriver hvordan modellen kan omsættes i praksis på botilbud. Vejledningen adresserer forberedelse, struktur, aktiv implementering og løbende forbedring.
Projektfase 1 afsluttes med offentliggørelse af model og vejledning via webinar og online platforme. Projektet ledes af Metodecentret i samarbejde med Sofiefonden og Komponent, og en følgegruppe med KL, Social- og Boligstyrelsen m.fl. etableres.
Psykiatrien står over for store udfordringer. Stadigt flere mennesker i Danmark får brug for behandling, og der er derfor et voksende behov for at skabe rammer, som både understøtter patienternes heling og forbedrer personalets arbejdsmiljø. Et område, der ofte overses, er de fysiske udendørsarealer på psykiatriske centre. Forskning viser, at adgang til natur og velindrettede haver kan reducere stress, styrke sociale relationer og øge livskvaliteten. Dette projekt tager udgangspunkt i den viden og udvikler seks nye gårdhaver på psykiatriske centre i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Formålet er at undersøge, hvordan udendørsområder kan bruges mere aktivt som en del af behandlingen. Patienterne får adgang til både sociale aktivitetszoner, hvor fællesskab og interaktion fremmes, og mere stille områder, der giver mulighed for ro og individuel fordybelse. Dermed kan haverne imødekomme forskellige behov afhængigt af diagnose og helingsproces. Samtidig får personalet bedre rammer og nye redskaber til at understøtte behandlingen, hvilket kan bidrage til et sundere arbejdsmiljø.
Projektet gennemføres som et forsknings- og interventionsprojekt, hvor både patienter og personale inddrages gennem spørgeskemaer, interviews og observationer. Resultaterne dokumenteres i en videnskabelig protokolartikel og en evalueringsrapport, som vil samle erfaringer, effekter og konkrete designanbefalinger.
Det forventes, at ca. 300 patienter og 150 ansatte får direkte gavn af de nye haver. Men projektets perspektiver rækker videre: Erfaringerne kan inspirere andre psykiatriske centre, danne grundlag for nationale retningslinjer og være med til at sikre, at fremtidige byggerier og renoveringer systematisk indtænker udendørsarealer som en naturlig del af psykiatrisk behandling. På længere sigt kan det føre til kortere indlæggelsestider, færre konflikter, større trivsel og en bedre rehabilitering for patienterne.
Kort sagt handler projektet om at skabe helende uderum, hvor arkitektur, sundhed og samfund mødes. Det er et skridt mod en psykiatri, der ikke kun behandler sygdom, men også aktivt fremmer trivsel, fællesskab og livskvalitet.
At leve med fremskreden kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er forbundet med betydelige udfordringer, både fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Hverdagsliv og fremtidsudsigter er præget af hyppige forværringer, høj symptombyrde, og en uforudsigelig prognose.
Mennesker, der lever med fremskreden KOL oplever komplekse og sammensatte behov for støtte, der omfatter både palliation og rehabilitering, og det anbefales at tilbyde integrerede indsatser. I Danmark leveres palliation og rehabilitering ofte i adskilte organisatoriske enheder, og mennesker der lever med fremskreden KOL tilbydes ikke i dag en sammenhængende rehabiliterende og palliativ indsats.
Formålet med projektet er at afprøve et rehabiliterende palliativt interventionsprogram og undersøge, hvordan interventionen kan gennemføres til målgruppen med svær eller meget svær KOL, hvad der fremmer og hæmmer gennemførelsen, hvordan interventionen opleves af patienter, pårørende og fagpersoner, hvordan effekten kan måles, og om målene er relevante for patienter og pårørende.
Interventionen er udviklet på baggrund af eksisterende forskning og danske og internationale retningslinjer, og er tilpasset en dansk hospice-kontekst gennem et udviklingsarbejde, der er forløbet over halvandet år. Interventionen indledes med en helhedsorienteret vurdering af tilstand, ønsker og mål. Interventionen består af et samspil mellem lindrende og funktionsunderstøttende aktiviteter og sammensættes ud fra patientens behov, ønsker og mål, og arbejdet er organiseret i et tværfagligt team-samarbejde. Patienten forventes at være indlagt fire uger, men tidsrummet kan variere bestemt af individuelle forhold. Udskrivningen planlægges i samarbejde med patient, pårørende og kommune og patienten ledsages efter udskrivelse af en frivillig ’navigator’, der kommer i hjemmet så længe som det ønskes.
Interventionsprogrammet er beskrevet i en ’real-world logisk model’, der beskriver sammenhængen mellem input, konkrete aktiviteter, kontekst, og hvad der forventes at komme ud af interventionen, og i en manual der beskriver de konkrete fremgangsmåder. Disse justeres efter afprøvningen. Det sker sammen med eksperter og stakeholders i en samskabende proces. Interventionsprogrammet kan herefter formidles til andre, der ønsker at afprøve og implementere interventionen, eller den kan testes i større skala i et kontrolleret forskningsdesign.
Danmarks yderområder står overfor en sundhedskrise: Bymidterne tømmes samtidig med at ældre borgere bliver isolerede og syge. Ifølge Ældre Sagen er andelen af 65+årige steget fra 16,8% i 2011 til 20,1% i 2021, og udkantskommunerne har markant større andel ældre end større byer. Forskning viser, at ældre mennesker i isolerede bymiljøer har højere rater af depression, inaktivitet og tidlig død.
Dette forskningsprojekt vender problemet på hovedet: I stedet for at se ældre mennesker som en sundhedsudgift, undersøger vi hvordan de kan bidrage til både levende bymidter og egen sundhedsforbedring. Projektet “Boliger og Byliv” undersøger tre byer i Kalundborg, Thisted og Tønder kommune for at udforske potentialer for levende, sundhedsfremmende bymidter.
Grundtanken bygger på sundhedsforskning: Aktive sociale miljøer forebygger sygdom. Tomme butikker kan blive sundhedsfremmende boliger og mødesteder, mens ældre borgere gennem fællesskab får bedre mental og fysisk sundhed. Men dette kræver mere end ombygning – det handler om at forstå ældre borgeres sundhedsbehov og skabe byrum der understøtter trivsel.
Vi bruger en unik metode: En stor træmodel af bymidten, som ældre borgere fysisk kan ombygge. Modellen med flytbare “kirke”, “bænk”, “parkeringsplads”, “park” og “butiksvindue” lader borgerne vise deres sundhedsdrømme konkret. På baggrund af disse workshops udvikler vi konkrete scenarier for hver by, der viser hvordan borgernes input kan blive til reelle sundhedsfremmende byrum. Denne samskabende tilgang er dokumenteret effektiv til at styrke ældre menneskers mentale sundhed gennem meningsfuld deltagelse.
Projektet udfordrer to myter: At ældre borgere kun koster sundhedsvæsenet penge, og at tomme bymidter skal rives ned. I stedet undersøger vi ældre menneskers potentiale som sundhedsfremmere i deres lokalsamfund gennem sociale netværk og aktiv aldring.
Resultaterne gavner hele Danmark. Projektets indsigter kan implementeres i 30+ lignende kommuner og bidrage til at identificere forebyggelsesmuligheder frem for behandling. Projektet udforsker en ny vej: Hvordan sociale og fysiske miljøer kan løse både demografiske og sundhedsmæssige udfordringer samtidig.
Dette forskningsprojekt udforsker, hvordan der skabes tværfaglige rum i de tværfaglige teams i hjemmeplejen for at styrke helhedspleje i borgerforløbene – og hvordan det kan udvikles med erfaringer og inspiration fra orkestrets verden.
Tværfaglige teams er et hovedelement i den gennemgribende omorganisering af hjemmeplejen i Danmark. Med implementeringen af tværfaglige teams er der brug for viden at stå på. Den eksisterende udforskning har karakter af evalueringer og fokus på det tværfaglige team som en enhed. Der savnes imidlertid viden om, hvordan medarbejdere med forskellige fagligheder kan udvikle rum til det tværfaglige arbejde med målet om helhedspleje. Forskningsprojektet spørger derfor om hjemmeplejen i skabelse af det tværfaglige rum kunne lære af orkesteret, der samler stærke fagfagligheder, der med hver sit instrument og hver sin stemme samler sig om at få musikken til at spille.
Forskningsprojektet gennemføres på tværs af institutioner og fagligheder, som ikke almindeligvis sammentænkes i forskningen. Her hjemmeplejen og orkestret og en repræsentant fra hver af dem. Repræsentanterne fra hjemmeplejen og orkestret besøger, sammen med forskere, hinandens verdener for via møde med en anderledes praksis at forbløffes og forundres og opnå nye perspektiver på egen praksis. I projektet vil fokus være at få øje på og øre for nye perspektiver på skabelse af tværfaglige rum i hjemmeplejen.
Forskningsprojektet består af fem faser.
Fase 1 og 2 er et feltarbejde i henholdsvis hjemmeplejen og orkestret. Fase 1 og 2 overlapper hinanden, så det undervejs er muligt at forfølge opståede nye forståelser, erkendelser og perspektiver på tværs af de to verdener.
Empirien fra feltarbejderne i fase 1 og 2 bringes med over i fase 3, hvor forskere i samarbejdet med repræsentanterne fra henholdsvis hjemmeplejens og orkestrets verden analyserer empirien for at komme med perspektiver i form af opmærksomhedspunkter.
I fase 4 arbejder ledere og medarbejdere fra hjemmeplejen i workshops, initieret af forskere og repræsentanterne fra henholdsvis hjemmeplejens og orkestrets verden, for at omsætte opmærksomhedspunkter til praksis i hjemmeplejen.
I takt med at flere danskere lever med kroniske sygdomme og sundhedsvæsenet presses, er der kommet øget fokus på behandling i eget hjem. På Nordsjællands Hospital har man udviklet en model for hjemmeindlæggelse, hvor patienter modtager hospitalsbehandling i deres eget hjem. Dette projekt undersøger, hvordan denne form for behandling påvirker både de fysiske rammer i hjemmet og de sociale relationer – især de pårørendes rolle.
Når behandlingen flytter hjem, ændres ikke kun omgivelserne, men også ansvaret og opga-verne for de pårørende. De bliver ofte en aktiv del af behandlingsforløbet, hvilket kan være både givende og belastende. Projektet vil derfor gennem etnografiske metoder – som obser-vationer og interviews – undersøge, hvordan pårørende oplever og håndterer denne nye rolle, og hvordan hjemmets fysiske rammer påvirker behandlingen.
Formålet er at skabe viden, der kan sikre trygge og sammenhængende hjemmeindlæggelsesforløb for både patienter og pårørende. Projektet bygger videre på tidligere erfaringer fra Influenzer projektet. Her har vi samlet data ind både om pårørende og patientoplevelser med hjemmeindlæggelser, der blandt andet har kommenteret på hvor fremragende projektpersonalet var til at støtte i forløbet. Vi ser derfor et behov for at blive klogere på patient og pårørendeoplevelserne er når hjemmeindlæggelser forankret på afdelingerne, og ikke som et forskningsprojekt med et dedikeret projekt team.
Vi investerer enorme summer og ressourcer i rehabilitering af stroke, men der findes en blind vinkel og et svagt led i indsatsen, som giver suboptimale resultater og medfører unødigt tab – eller manglende genetablering – af funktionsevne og i sidste ende ulighed i sundhed. Fejlernæring er en overset konsekvens af de opmærksomhedsproblemer, som mange strokepatienter oplever. Efter en stroke har patienter svært ved at holde fokus. Det betyder, at de spiser for lidt og dermed får et dårligere outcome af rehabiliteringen, bliver social ensomme, oplever dårlig og trivsel.
At spise er i sin natur en multisensorisk oplevelse, hvor syn, hørelse, lugt, berøring og smag spiller sammen. Alligevel udnyttes dette sjældent i strokerehabilitering. De fleste eksisterende tilgange bygger på kun én sans, f.eks. musik eller belysning, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme de komplekse udfordringer, som patienter med opmærksomhedsproblemer står overfor.
Vi vil med SENSI-MEAL-projektet ændre dette ved at udvikle og afprøve en multisensorisk måltidsmodel, der kombinerer udseende (som tallerkenfarve og anretning), lyd (musik og reduktion af støj) og lugt (maduftaromaer) for at fastholde opmærksomheden og gøre måltider mere engagerende og behagelige. Vi forventer, at denne tilgang vil forbedre opmærksomheden, øge fødeindtaget, styrke ernæringen og fremme både rehabilitering og trivsel.
Projektet gennemføres i tre faser:
1. Udvikling hos raske ældre – hvor vi tester og finjusterer sansebaserede strategier for at se, hvordan syns-, høre- og lugteindtryk påvirker opmærksomhed og madindtag.
2. Co-design med interessenter – hvor patienter, pårørende, klinikere og sundhedsprofessionelle er med til at tilpasse interventionen til strokerehabilitering.
3. Klinisk feasibility-studie – hvor strokepatienter deltager i virkelige måltidssituationer, så vi kan vurdere gennemførlighed, accept og de første tegn på effekt.
Projektets styrke ligger i kombinationen af forskning, evidens og praktisk anvendelighed. De sansebaserede tiltag er enkle, billige og lette at integrere i daglig rehabilitering uden behov for dyrt udstyr eller store ændringer i hospitalernes rutiner. De bygger på noget så velkendt som hverdagsmåltidet – men gør det mere indbydende, engagerende og nærende.
Hvis projektet lykkes, vil det resultere i evidensbaserede retningslinjer for multisensoriske måltider i strokerehabilitering. Tilgangen kan let overføres til plejehjem, psykiatrien og andre fællesspisningsmiljøer, hvilket udvider effekten til flere sårbare grupper.
Kort sagt vil SENSI-MEAL gå ”udover end ernæring” og vise, at selve måltidsoplevelsen kan spille en afgørende rolle for sundhed, rehabilitering og trivsel. Ved at gøre almindelige måltider til multisensoriske oplevelser er målet at forbedre livskvalitet, reducere sundhedsudgifter og inspirere til nye standarder for måltidspleje i Danmark og på sigt også internationalt.
Ældre borgere med sociale og sundhedsmæssige udfordringer – fx tidligere eller nuværende rusmiddelbrug – har ofte komplekse behov, som ikke passer ind i de eksisterende systemer for pleje og omsorg. Når deres helbred svækkes, og behovet for hjælp stiger, opstår der problemer med at koordinere indsatserne mellem social- og sundhedsfaglige aktører. Det kan betyde, at borgerne mister vigtige relationer og støtte, eller placeres i tilbud, der ikke matcher deres behov.
Projektet undersøger, hvordan ældre udsatte borgere i Aarhus Kommune oplever overgangen fra socialfaglige til sundhedsfaglige indsatser – fx når de flytter fra et bosted til en plejebolig. Fokus er særligt på boligens rolle som både fysisk ramme og socialt omdrejningspunkt, og hvordan den påvirker borgerens trivsel og støtte. Målet er at skabe ny viden om, hvordan man bedre kan koordinere indsatserne for denne sårbare gruppe, og hvordan lovgivning og praksis kan tilpasses, så borgerne får den hjælp, de har brug for – uden at miste deres netværk og tryghed.
Projektet anvender kvalitative metoder, herunder interviews med borgere og fagprofessionelle, deltagerobservation og dokumentanalyse. Der opbygges udvidede cases, som belyser konkrete forløb og de dilemmaer, der opstår, når borgernes behov ændrer sig. Casene fungerer som kritiske eksempler, der kan give indsigt i, hvor og hvorfor koordineringen mellem social- og sundhedsfaglige indsatser lykkes eller fejler. Derudover analyseres relevante lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for at identificere snitflader og barrierer i praksis.
Projektet gennemføres i samarbejde med Aarhus Kommune, Kirkens Korshær og Brugernes Akademi, og resultaterne formidles både til fagfolk og offentligheden via workshops, artikler og debatindlæg.
Det stigende antal ældre og færre medarbejderressourcer nødvendiggør, at det danske sundhedsvæsen etablerer værktøjer til at skabe et populationsoverblik, prioriterer i opgaverne og sikrer kvalitet. Det kræver målrettet databaseret ledelse, hvilket også understøtter Ældrereformen og Sundhedsreformen, da kommunerne skal tænke nyt for at kunne levere ældrepleje med høj kvalitet under nye vilkår. Dette forskningsprojekt, understøtter netop effektiv dataunderstøttet ledelse på det kommunale sundheds- og ældreområde.
Delprojekt I vil skabe et nationalt overblik over borgere på plejehjem og midlertidige døgnophold ift. forløb, sygelighed, lægemiddelforbrug og brug af sundhedsydelser. Nationale sundhedsdata vil blive analyseret med fokus på variation mellem kommunerne og blive udstillet, så den enkelte kommune eller region har mulighed for at fremsøge data på populationsniveau. Dataværktøjet vil blive let tilgængeligt, brugervenligt og vil kunne anvendes til at blotlægge områder, hvor eksempelvis variation mellem kommuner kan antyde værdi af ensretning, eller særlig høj sygdomsbyrde kan antyde behov for yderligere fokus.
Delprojekt II har til formål at undersøge anvendelsen af data blandt kommunale ledere af plejehjem og midlertidige pladser. Gennem kvalitative interviews undersøges det, hvordan data anvendes i daglig ledelse, og hvilke kompetencer der er nødvendige for at styrke dataunderstøttet ledelse på forskellige organisatoriske niveauer.
Delprojekt III vil skabe viden om, hvordan man bruger data til at styrke implementering og dermed forbedre kvaliteten af ældre borgeres behandling og pleje. Som case ser vi på fald blandt ældre, et udbredt klinisk problem, der kan forværres ved brug af visse lægemidler. Brugen af disse lægemidler kortlægges og med udgangspunkt i dette identificeres det, hvilket læringsmateriale om fald-inducerende lægemidler og faldforebyggelse, personale på plejehjem og midlertidige døgnophold har behov for.
Projektet vil blive en del af og understøtte bredere formidlingsaktiviteter og vidensdeling med kommunale aktører. Projektet forankres i FREMSUND; et forsknings-, innovations- og uddannelsesprogram på Syddansk Universitet, der skal styrke sundhedsvæsenets robusthed gennem dataunderstøttet ledelse og prioritering.
Det overordnede ansvar for projektet ligger hos professor Anton Pottegård, og delprojekterne vil blive ledet af erfarne
forskere og videnspersoner, der bidrager med ekspertise inden for sundhedsdataanalyse, ledelse og medicinoptimering. Projektet løber fra april 2026 til september 2027, hvilket er sammenfaldende med tilgængeligheden af nye nationale kommunale sundhedsdata samt andre sideløbende projekter, som vil sikre synergi til dette projekt. Projektet vil skabe central viden om, hvordan vi bedst kan understøtte det nære sundhedsvæsen, borgere på plejehjem og midlertidige døgnophold med fokus på fremtidig kompetenceudvikling af ledere og understøttelse af databaseret implementering.
Danmarks befolkning bliver ældre, og antallet af borgere over 80 år vil fordobles frem mod 2045. Dette skaber pres på sundhedssystemet og de offentlige udgifter. Samtidig overses ældre borgeres boligmiljøer ofte i debatten om sundhed og trivsel, selvom de fysiske omgivelser har dokumenteret stor betydning for at forebygge sygdom og social isolation.
Debatbogen »De glemte boliger til seniorlivet« samler for første gang ekspertviden fra arkitektur, sundhed og samfundsvidenskab for at belyse, hvordan det byggede miljø kan understøtte et sundt aldringsliv. Bogen redigeres af forskere Maria Toft og Michael Asgaard Andersen fra Det Kongelige Akademi samt en forsker med sundhedsvidenskabelig ekspertise. Projektet omfatter bidrag fra 15 førende eksperter, herunder sundhedsprofessionelle, arkitekter og samfundsvidenskabelige forskere.
Bogen er struktureret i tre dele: Samfundsperspektiver fokuserer på demografi, sundhedspolitik og økonomiske gevinster ved boliginterventioner. Arkitekturdelen behandler evidensbaserede designløsninger, sundhedsfremmende boformer, universal design og tilgængelighed. Sundhedsdelen adresserer forebyggelse gennem boligdesign, teknologiske løsninger, støtte til »aging in place«, påvirkning af livskvalitet og sundhedseffekter.
Projektet belyser tre vigtige skalaer med fokus på sundhedspåvirkning: Den enkelte bolig undersøges i forhold til forebyggelse af faldulykker, understøttelse af daglige aktiviteter og facilitering af hjemmepleje. Bebyggelser og byrum belyses med fokus på sociale fællesskaber, der modvirker ensomhed, demensvenlige nabolag og områder, der fremmer fysisk aktivitet. På by- og landdistriktsniveau undersøges sundhedsløsninger i lokalområdet og omdannelse af eksisterende bebyggelser til aldersblandede miljøer.