I dette studie undersøger vi, hvordan hjemmesygepleje foregår, når hjemmesygeplejersker (HS) yder sygepleje til borgere med behov for psykiatrisk behandling og sygepleje.
I Psykiatriplanen fra 2022 er det en væsentlig ambition at hæve det faglige niveau for behandling og pleje til gruppen af borgere med behov for psykiatrisk pleje og behandling. I den forbindelse sættes der fokus på vigtigheden af at skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af institutioner, lovgivning og sektorer.
HS møder ofte denne gruppe af borgere og skal hjælpe og støtte dem i fx medicinering, kontakt til praktiserende læger eller ambulatorier eller i situationer, hvor sygdommen betyder, at borgeren truer med at gøre skade på sig selv eller andre.
Målet med projektet er at finde ud af, hvilken rolle HS spiller som professionelle, der kan understøtte et meningsfuldt liv med psykisk sygdom, og at få øje på, hvor i nuværende praksis, der er udfordringer, der skal adresseres, hvis ambitionerne i politiske strategier, som fx Psykiatriplanen, skal indfries.
Projektet er delt i to. Et etnografisk studie (delstudie 1) og et aktionsforskningsstudie (delstudie 2).
Delstudie 1 foregår med udgangspunkt i HS arbejde med at understøtte og skabe sammenhængende forløb for gruppen af borgere. Her følger forskerne HS i midtjyske kommuner i deres arbejde, når de møder borgerne med psykiske lidelser. HS får mulighed for at vise, hvordan de arbejder, at fortælle om de muligheder og udfordringer, de oplever, og vise, hvornår det kan være vanskeligt at støtte borgerne pga. fx organisatoriske forhold, der betyder, at en borger ikke får den pleje og behandling, som HS vurderer, der er brug for.
Borgerne der er med i projektet, deltager i formelle og uformelle interview, når HS og forsker kommer på besøg, hvor de giver deres forståelser af at bo i eget hjem og have behov for hjælp og støtte pga. psykisk sygdom.
I delstudie 2 udformes to grupper, der består af udvalgte borgere, HS og en række andre aktører, der identificeres i delstudie 1. På baggrund af resultater fra delstudie 1 indgår disse aktører, som deltagere i to samskabelsesprocesser. Her skal de drøfte udfordringer, der opstår i praksis og komme med deres ideer til, hvordan en fremtidig praksis, bør se ud, hvis den skal være med til at skabe mere sammenhæng for borgerne. I samskabelsesprocessen vil der være mulighed for at igangsætte små prøvehandlinger for at teste gruppernes ideer.
Resultaterne fra dette projekt vil kunne bruges som grundlag for det videre arbejde med at sikre bedre kvalitet i pleje og behandling til borgere med psykiske lidelser i løbet af de næste ti år. En styrke ved projektet er, at resultater fremkommer med udgangspunkt i den praksis, hvor professionelle og borgere mødes og at såvel professionelle som borgere medvirker til at udvikle anbefalinger til en fremtidig praksis.
Omkring 80.000-90.000 borgere lever i dag med demenssygdomme og antallet vil være
støt stigende mange år fremover. Det estimeres at ca. 75 % af beboerne på plejecentre
har demenssygdomme eller demenslignende symptomer. Mange af disse borgere har
samtidig flere kroniske sygdomme. Den sundhedsfaglige indsats overfor borgere med
demens er kompleks, dels pga. mennesker med demens ikke altid selv er i stand til at
varetage egenomsorg og ofte har svært ved at give udtryk for egne behov. Nyere studier
viser, at symptombilledet, som fx feber ved infektion ofte er anderledes hos ældre
patienter med demens end hos andre, hvorfor det kræver særlig viden og redskaber til at
identificere.
Det gør det svært for personalet at opspore og identificere og handle på
helbredsproblemer hos borgere med demens, og det gør det svært at sikre den rette
pleje, omsorg og behandling på rette sted og til det rigtige tidspunkt, så borgerne kan
bevare funktionsniveau, helbred og trivsel. Der er således et behov for at styrke
medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer i den kommunale ældrepleje, når det
drejer sig om borgere med demens.
Disse udfordringer stiller store krav til den sundhedsfaglige indsats hos personalet på
kommunale plejecentre og i hjemmeplejen og at den bygger på nyeste viden og
systematiske metoder til at implementere viden sikkert i arbejdsgange og processer, så
borgerne sikres den rette pleje, behandling og omsorg. Projektet ønsker at udvikle en
pakke om sundhed og demens, der skal indeholde en række evidens- og
erfaringsbaserede brugbare og overskuelige handleanvisninger og redskaber i en samlet
”værktøjskasse” til personalet, der kan danne grundlag for en implementering af ”best
practice” i forhold til at kunne opspore og identificere og handle på helbredsmæssige
problemer og sygdom hos borgere med demens i kommunerne.
Nationalt Videnscenter for Demens vil være overordnet ansvarlig for at udarbejde pakken
om sundhed og demens i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Pakken
udvikles i tæt samarbejde med eksperter og fagfolk på demensområdet og med
medarbejdere og ledere fra kommunerne, der arbejder med borgere med demens.
Pakken om sundhed og demens vil udgøre det faglige grundlag og blive testet i projektet
”Styrkelse af det sundhedsfaglige og patientsikkerhedsfaglige perspektiv i arbejdet med
borgere med demenssygdomme”, som Nationalt Videnscenter for Demens og Dansk
Selskab for Patientsikkerhed (PS!) igangsætter i starten af 2023 i 10 kommuner og som
Fremfærd finansierer.
Mennesker med udviklingshandicap skal have forbedret deres sundhedstilstand, da de
lever langt kortere end mennesker uden handicap. En af løsningerne er et fokuseret
sundhedstjek ved de praktiserende læger, hvilket der er afsat penge til fra 1. januar 2022.
Men både de praktiserende læger og borgerne har brug for hjælp for at få
sundhedstjekkene til at fungere. Det er to meget forskellige verdener som mødes,
borgerne er kognitivt udfordret og læger som har en travl hverdag. Borgerne brug for
støtte – både rent praktisk til at få et møde i stand, men også ved selve undersøgelserne
og til opfølgning ved fx hospital og speciallæger. Derfor er der brug ekstra godt materiale,
som udvikles og testes sammen med borgerne. Og endelig skal dette formidles til alle
relevante målgrupper – borgerne, pårørende og medarbejderne, og det skal let kunne
genfindes på flere relevante platforme.
Ensomhed er et stigende problem blandt ældre i Danmark. Det oplever vi også i
Fællesskabets Hus i Ry. En del af disse borgere har desuden en demenssygdom og/eller
er i en palliativ proces, der kræver ekstraressourcer. Dette projekt har til hensigt i løbet af
2 år at tilbyde behandlinger med musikterapi til alle de borgere, som har behov for det.
Musikterapi er en evidensbaseret behandlingsform, der egner sig særligt godt til
mennesker med demens samt palliativt arbejde. Men alle borgere kan have glæde af det.
Samtidig tilbydes et efteruddannelsesforløb til det faste personale i den helt nye
forskningsbaserede manual PAMI (person attuned musical interactions), der er målrettet
til efteruddannelse af plejepersonalet. En del af de musikterapeutiske
specialkompetencer indenfor nonverbal kommunikation er særdeles relevante for
plejepersonale, og kan let implementeres i en travl hverdag. Projektet er et pilotprojekt i
Skanderborg Kommune, hvor der ikke tidligere er anvendt musikterapi. Projektet har til
formål at imødekomme de psykosociale behov hos vores mest ensomme borgere, samt
at give et kompetenceløft til hele plejehjemmet, så plejepersonalet selv kan føre projektet
videre.
I disse år reduceres antallet af sygehussenge, og det på trods af et stigende antal ældre,
som også er dem, der hyppigst indlægges akut. Indlæggelsestiden er forkortet og flere
sårbare ældre udskrives til fortsat pleje og behandling i egen bolig, inkl. plejebolig. Men
antallet af genindlæggelser indenfor 30 dage er steget. Genindlæggelser kan være
nødvendige, men kan også være uhensigtsmæssige og bero på suboptimal udskrivelse
eller opfølgning. Vi har vist, at når et geriatrisk team (læge og sygeplejerske) besøger
skrøbelige ældre patienter udskrevet fra geriatrisk afdeling til et
døgn-genoptræningscenter, kan genindlæggelser reduceres med 28%. Men gælder det
også for patienter, der udskrives til egen bolig, inkl. plejehjem?
Det ønsker vi at undersøge i et projekt, hvor deltagende patienter (efter informeret
samtykke) ved lodtrækning udtrækkes til enten at få (A) en sædvanlig udskrivelse
(kontrolgruppen), eller (B) både en sædvanlig udskrivelse OG et hjemmebesøg ca. 2-4
dage senere af en geriatrisk sygeplejerske (G-UD spl.) og en kommunal plejeperson (spl.
eller SSA) på samme tid (indsatsgruppen). Ved besøget gennemgås patientens samlede
helbredssituation vha. et anerkendt systematisk skema (FS-III). Evt. problemer drøftes og
søges løst. G-UD spl. medbringer desuden udstyr til at måle nogle blodprøver til ’straks
analyse’, fx infektionstal, væsketal, og blodprocent, som kan være vejledende ift.
vurdering af patientens helbred. Desuden kan en geriatrisk speciallæge ved behov
kontaktes via video, hvilket giver lægen mulighed for at se og snakke med pt., og dermed
et bedre grundlag for evt. ændringer i behandlingen, yderligere opfølgning ved G-UD spl.
eller i ambulatorium, ligesom akut genindlæggelse også er muligt.
Projektet har også fokus på brugerinddragelse til at forstå og forbedre
udskrivelsesprocedurer. Derfor vil vi også indsamle yderligere informationer via
spørgeskema og fokusgruppeinterview. Brugere defineres her både som patienter,
pårørende, plejepersonale på sygehus og i kommunen, samt læger. Desuden vil der på
10-12 personer blive lavet et studie, hvor patienten observeres fra udskrivelse til
hjemkomst i egen bolig (”I patientens fodspor”).
Projektets resultater vil vise om et opfølgende hjemmebesøg kan forebygge
genindlæggelser. Desuden vil vi få viden om hvilke helbredsmæssige situationer, der i
særlig grad udfordrer patienten ved hjemkomsten, og hvordan problemerne kan
håndteres ved tværsektorielt samarbejde. Med baggrund i brugerinddragelse fås indsigt i
hvordan udskrivelser forbedres, hvilket vil kunne overføres til andre sygehusafdelinger.
Det giver et bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne i overgangen
mellem sundhedssektorer. Endelig vil vi kunne belyse værdien af medbragt video- og
analyseudstyr, og inspirere til øget anvendelse af håndholdt ‘bed-side’ udstyr i fremtidens
pleje og behandling.
Søvnapnø er en hyppigt overset tilstand hos hjertepatienter med atrieflimren. Natlige
vejrtrækningspauser (apnø) kan have store konsekvenser for personer med atrieflimren.
Forskningen viser søvnapnø forværrer prognosen og symptomerne af atrieflimren. I vores
i gangværende undersøgelse DANAPNO, støttet af Helsefonden, undersøger vi hvor
hyppig en tilstand søvnapnø er hos patienter med atrieflimren. Det viser sig at op til 59%
af patienterne med atrieflimren har ikke-erkendt moderat til svær søvnapnø samt at vi kan
benytte et nyt hjemme-monitoreringsapparat til nem og billig søvnapnøudredning. Selvom
de nyeste danske og europæiske guidelines anbefaler at undersøge disse patienter for
søvnapnø, er der ikke en retningslinje omkring hvordan, og det vides heller ikke om det
hjælper at undersøge disse patienter for søvnapnø. Derfor vil vi med dette projekt belyse
om hjemme-undersøgelse for søvnapnø (og evt. behandling) vil bedre livskvalitet, øge
fysisk aktivitet og nedsætte hyppigheden af atrieflimren ved undersøgelse af omkring
1000 atrieflimren patienter. Det unikke ved projektet er inklusion, lodtrækning,
monitorering og opfølgning udelukkende sker via virtuelle løsning (digital platform for
patient data og hjemme-monitorering) og virtuelle besøg (video konsultationer) hvorved
patienten ikke skal fremmøde på et hospital for at blive undersøgt.
Projektet indeholder tre forbundene arbejdspakker . Én arbejdspakke fokuserer på det
virtuelle design og vil benytte en aktivitets-sensor til at måle patienternes aktivitet under
studiet. Én arbejdspakke omhandler selve søvnapnø udredning i hjemmet foruden måling
af hjerterytme samt den multidisciplinære konsultation mellem hjertelæge, søvnapnølæge
og patienten. Èn arbejdspakke omhandler patient-relaterede data (bl.a. livskvalitet) via
patientens egen smart-phone samt evaluering af selve det virtuelle design.
Projektet vil afklare om det på landsplan kan lade sig gøre at køre et pragmatisk virtuelt
lodtrækningsstue studie samt om patienter med atrieflimren har gavn af screening for
søvnapnø.
Vores projekt har stort potentiale til at simplificere livet som hjertepatient og samt
reducere de samfundsmæssige omkostninger som er forbundet med de normale
sovetests. Herudover vil projektet kunne danne grundlag for et fremtidigt systematisk
udredningsprogram for patienter med atrieflimren.
Formålet med projektet er at udvikle, afprøve, evaluere og beskrive en
innovativ aktivitet, der samskabes af en bredt sammensat arbejdsgruppe, bestående af
fire nuværende/tidligere patienter samt personale: tre klinikere, en aktivitetsmedarbejder,
en udviklingsinstruktør og en forsker.
Den innovative aktivitet, Forbedringsmøderne, er, iflg. ansøger, baseret på en
transformation af Kaizens forbedringstavle og den vidensbaserede
konflikthåndteringsmodel “Safewards”. Ideen er at afholde et møde mellem patienter,
peers og personale hver 14. dag, hvor ønsker til generelle forbedringer sættes i proces.
Det kan fx være et ønske om at etablere en samtalegruppe, få bedre lys på stuen eller
ønsker til mad.
For at sikre en løsning, der giver mening for dem det handler om, og som er bæredygtig i
praksis, skal patienter og personale deltage i et partnerskab, hvor der træffes fælles
beslutninger i alle projektets faser.
Nytækningen foregår i dette projekt i en vekselvirkning mellem at forberede
og afprøve løsningen i praksis, reflektere over praksis og tilpasse og udvikle løsningen
løbende.
Det er forventningen (målet), at forbedringsmøderne kan forbedre:
– patienternes oplevelse af medinddragelse, medbestemmelse, fællesskab og håb, som
væsentlige faktorer for at facilitere personlig recovery,
– plejepersonalets tilfredshed ved at de får mulighed for arbejde med en ny og nyttiggjort
recoveryorienteret intervention,
– nedbringelse af konflikter og tvang, da interventionen, iflg. ansøger, er med til at styrke
relationen mellem patienter og personale.
I alle landets kommuner er der etableret såkaldte ’midlertidige døgnophold’, som tager
imod borgere efter en hospitalsindlæggelse. Vi vil bidrage til bedre og mere sikker brug af
det midlertidige døgnophold i det danske sundhedsvæsen. Det vil vi gøre ved at skabe et
tiltrængt overblik over, hvordan disse pladser bruges i landets 98 kommuner dag – og
herigennem finde muligheder for optimering. Konkret vil afdækningen foregå via to
delprojekt: 1) en stor registerundersøgelse af 10.000+ borgerforløb koblet med data fra
de danske sundhedsregistre og 2) et kvalitativt studie på udvalgte midlertidige
døgnophold, som undersøger borgerforløb, patientovergange, organisationsstruktur og
arbejdets organisering ifm. medicineringsprocesser. Samlet vil disse to delprojekter
skabe viden, som kan anvendes til at kvalitetssikre og -udvikle sektorovergange fra
hospitalet. Dette kan hjælpe til at realisere det forebyggelsespotentiale, der ligger i gode
og sikre borgerforløb efter udskrivelse fra hospitalet.
Med accelererede udskrivningsforløb er det nære sundhedsvæsen under stor forandring.
Det stiller nye krav til overgange mellem hospital og kommune samt de sundhedsydelser,
der tilbydes borgerne. Kommunerne skal håndtere flere og mere komplekse borgere.
Borgere med multisygdom, ændrede medicinske behandlinger og palliative indsatser er
blot nogle af de udfordringer, kommunerne skal håndtere i situationer, hvor borgerne ofte
er klinisk ustabile efter en hospitalsindlæggelse. Der er dog stor forskel i tilbuddene på
tværs af kommunerne. For eksempel viser forundersøgelser, at den gennemsnitlige
opholdstid på midlertidige døgnophold er 30-35 dage. Borgerne tager i gennemsnit 8-10
forskellige lægemidler om dagen, men i op mod af 50 procent af tilfældene stemmer medicinen
fra hospitalet ikke overens med den enkelte borgers medicinkort. Dette medfører øget
risiko for, at borgerne ikke modtager den rette behandling, mens kommunalt
plejepersonale skal bruge unødigt meget tid på at afklare dette. Selvom der afsættes
meget tid til medicinopgaver, sker der fortsat mange utilsigtede hændelser relateret til
medicinprocessen.
Det overordnede formål med projektet er at undersøge patientforløb i det psykiatriske sundhedsvæsen for en marginaliseret population af udsatte borgere hos Mændenes Hjem, et herberg for hjemløse, samt at udvikle en indsats, der understøtter kontakten til det psykiatriske behandlingssystem.
Hjemløse har generelt en markant højere dødelighed og sygelighed end baggrundsbefolkningen og op mod 60% af hjemløse i Danmark har en psykiatrisk diagnose. Hjemløse har ofte svært ved at følge kontinuerlige behandlingsforløb og derfor ses et overforbrug af akutte indlæggelser. En stor del af det arbejde der udføres på sociale institutioner for hjemløse er at skabe brobygning mellem social- og sundhedssektoren, men på trods af dette savnes der viden om hvordan man bedst understøtter brugerne i kontakten til det etablerede sundhedssystem. Derfor ønsker man at belyse disse perspektiver. Projektet består af to faser, hvor viden fra den indledende kvalitative behovsanalyse anvendes til design af en intervention, som skal sikre bedre adgang til psykiatrisk behandling for svært marginaliserede hjemløse. Projektet er et samarbejde mellem Mændenes Hjem, Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
I den første fase af projektet udføres en behovsanalyse som baserer sig på et længerevarende feltarbejde på et af Mændenes Hjems bosteder, interviews med hjemløse brugere og fokusgruppediskussioner med personale specialiseret i arbejde med marginaliserede hjemløse. I løbet af feltarbejdet vil der være fokus på at udføre interviews med hjemløse brugere, hvilket vil kræve tilstedeværelse i de hjemløse brugeres dagligdag på Mændenes Hjem for at skabe tillid og opbygge en relation til brugerne. Derudover udføres fokusgruppediskussioner med socialsygeplejersker fra Hvidovre Hospital og medarbejdere på Mændenes Hjem for at trække på erfaringer fra personale specialiseret i marginaliserede hjemløse. Sideløbende udføres et litteraturstudie for at undersøge erfaringer med andre brobyggende indsatser for hjemløse med psykiske problematikker.
I fase to udvikles en intervention på baggrund af erfaringerne fra behovsanalysen. Interventionen har til hensigt at forbedre svært marginaliserede hjemløses adgang til behandling for psykisk sygdom. Dette kan føre til mere optimal behandling for en særligt udsat gruppe og på sigt være med til at mindske konsekvenserne af psykisk sygdom hos hjemløse samt skabe bedre muligheder for øget livskvalitet og bedre integration i samfundet.
Danske borgere lever i dag længere end tidligere og med flere konkurrerende kroniske og akutte sygdomstilstande. Trods målsætninger om, at flere tilstande skal kunne forebygges og behandles i borgers eget hjem eller i kommunalt tilbud, er der meget sparsom viden om, hvorvidt det lykkes, og hvad der karakteriserer de borgere, der bliver indlagt i akutmodtagelserne. Den kompleksitet, der kan være forbundet med multisygdom, er medvirkende til, at det er vanskeligt at forebygge indlæggelser i denne befolkningsgruppe. Begrebet forebyggelig indlæggelse bruges i både faglige og politiske sammenhænge og der er et behov for forskningsbaseret viden om begrebets anvendelighed i praksis. Projektet afdækker kendetegn ved indlæggelser på hospitalers akutafdelinger og vil tage udgangspunkt i data fra tre store akutmodtagelser. Samtidig udvikles og afprøves et beslutningsstøtteværktøj til brug i hjemmesygeplejen med henblik på at mere effektivt og sikkert kunne håndtere borgere med multisygdom allerede inden indlæggelser bliver nødvendige, såfremt det ikke er hensigtmæssigt at indlægge.
Formålet med projektet er at undersøge og styrke åndelig-eksistentiel omsorg og samtale først på Arresødal Hospice og Hospice Sydfyn, og derefter andre hospices og palliative enheder i Danmark. Dette gøres gennem et forskningsprojekt, der først undersøger, hvilke åndelige-eksistentielle behov patienter og pårørende har, samt hvordan disse bedst mødes af personale på hospice. Det undersøges også, hvad personale forstår ved åndelig-eksistentiel omsorg og samtale på hospice, samt hvordan personales barrierer for at give denne omsorg og initiere åndelige-eksistentielle samtaler kan mindskes. På baggrund af viden fra disse undersøgelser udvikles et efteruddannelsesforløb i åndelig-eksistentiel omsorg og samtale for personale på hospice. Dette forløb udvikles og evalueres i tæt samspil med patienter, pårørende og personale på hospice. Målet på sigt er, at brede efteruddannelsen ud til hospices i hele landet samt videreformidle projektets forskningsresultater til gavn for andre dele af sundhedsfeltet i Danmark og udland.
Baggrunden for projektet er, at til trods for en bred optagethed af åndelig-eksistentiel omsorg i palliativ indsats på hospice, viser både dansk og international forskning, at viden og efteruddannelse indenfor dette felt er blevet underbelyst. Den efteruddannelse, som findes, tager derfor ikke udgangspunkt i de praktiske, menneskelige og faglige forhold omkring åndelig-eksistentiel omsorg og samtale på hospice, eller hvordan patienter, pårørende og personale oplever, forstår og ønsker åndelig-eksistentiel omsorg og samtale.
Projektet, som består af fire faser, forventes bredt at gavne alle patienter og pårørende, nuværende og kommende, på Arresødal Hospice og Hospice Sydfyn, da personalets omsorgs– og samtalekompetencer styrkes yderligere. Det forventes ligeledes, at efteruddannelsesforløbet, der undersøges og valideres i projektet, efterfølgende udføres på andre hospicer i Danmark, ligesom den viden der skabes, kan blive hospicer og den palliative indsats i Danmark og internationalt generelt til gavn.