I dette studie undersøger vi, hvordan hjemmesygepleje foregår, når hjemmesygeplejersker (HS) yder sygepleje til borgere med behov for psykiatrisk behandling og sygepleje.
I Psykiatriplanen fra 2022 er det en væsentlig ambition at hæve det faglige niveau for behandling og pleje til gruppen af borgere med behov for psykiatrisk pleje og behandling. I den forbindelse sættes der fokus på vigtigheden af at skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af institutioner, lovgivning og sektorer.
HS møder ofte denne gruppe af borgere og skal hjælpe og støtte dem i fx medicinering, kontakt til praktiserende læger eller ambulatorier eller i situationer, hvor sygdommen betyder, at borgeren truer med at gøre skade på sig selv eller andre.
Målet med projektet er at finde ud af, hvilken rolle HS spiller som professionelle, der kan understøtte et meningsfuldt liv med psykisk sygdom, og at få øje på, hvor i nuværende praksis, der er udfordringer, der skal adresseres, hvis ambitionerne i politiske strategier, som fx Psykiatriplanen, skal indfries.
Projektet er delt i to. Et etnografisk studie (delstudie 1) og et aktionsforskningsstudie (delstudie 2).
Delstudie 1 foregår med udgangspunkt i HS arbejde med at understøtte og skabe sammenhængende forløb for gruppen af borgere. Her følger forskerne HS i midtjyske kommuner i deres arbejde, når de møder borgerne med psykiske lidelser. HS får mulighed for at vise, hvordan de arbejder, at fortælle om de muligheder og udfordringer, de oplever, og vise, hvornår det kan være vanskeligt at støtte borgerne pga. fx organisatoriske forhold, der betyder, at en borger ikke får den pleje og behandling, som HS vurderer, der er brug for.
Borgerne der er med i projektet, deltager i formelle og uformelle interview, når HS og forsker kommer på besøg, hvor de giver deres forståelser af at bo i eget hjem og have behov for hjælp og støtte pga. psykisk sygdom.
I delstudie 2 udformes to grupper, der består af udvalgte borgere, HS og en række andre aktører, der identificeres i delstudie 1. På baggrund af resultater fra delstudie 1 indgår disse aktører, som deltagere i to samskabelsesprocesser. Her skal de drøfte udfordringer, der opstår i praksis og komme med deres ideer til, hvordan en fremtidig praksis, bør se ud, hvis den skal være med til at skabe mere sammenhæng for borgerne. I samskabelsesprocessen vil der være mulighed for at igangsætte små prøvehandlinger for at teste gruppernes ideer.
Resultaterne fra dette projekt vil kunne bruges som grundlag for det videre arbejde med at sikre bedre kvalitet i pleje og behandling til borgere med psykiske lidelser i løbet af de næste ti år. En styrke ved projektet er, at resultater fremkommer med udgangspunkt i den praksis, hvor professionelle og borgere mødes og at såvel professionelle som borgere medvirker til at udvikle anbefalinger til en fremtidig praksis.
Forskningsprojektet Seksuel sundhed på bosteder for voksne med udviklingshandicap beskæftiger sig med voksne med udviklingshandicap, der bor på bosteder og deres seksualitet og den hjælp og støtte velfærdsprofessionelle såsom pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.fl. yder hertil. På grund af varierende psykiske og fysiske funktionsnedsættelser er borgere med udviklingshandicap afhængig af velfærdsprofessionelles hjælp og støtte til at leve deres hverdagsliv, dette gælder også i relation til at kunne realisere deres seksualitet. De er derfor også afhængige af hvilke normer, værdier og viden de professionelle baserer deres hjælp og støtte på i forhold til seksualitet. Hvor normer og værdier i forhold til seksualitet (og kønsidentitet mv.) i forbindelse med bevægelser som #Me Too mv. har forandret sig de senere år, viser international forskning at dette ikke på samme måde er tilfældet i forhold til personer med udviklingshandicap. Forskning viser, at der fortsat er udfordringer forbundet med at beboere på bosteder får mulighed for at realisere deres seksualitet. Blandt andet fordi personalets personlige normer, værdier og meninger kan have betydning for dette, og at bostedernes kultur og værdier påvirker personalets måde at støtte borgernes ønsker og behov i forhold til seksualitet. I en dansk sammenhæng har vi dog ingen særlig forskningsbaseret viden herom. Med henblik på at støtte op om beboernes ret til et sundt liv, der også omfatter seksuel sundhed, og borgernes egne ønsker og perspektiver i forhold til seksualitet, vil projektet skabe viden om den støtte og hjælp velfærdsprofessionelle ansat på bosteder yder til voksne borgere med udviklingshandicap, og det videns-, norm og værdigrundlag som de velfærdsprofessionelle bygger deres hjælp og støtte på. Dette med henblik på at belyse hvilke muligheder og barrierer dette skaber for beboerne i forhold til deres seksualitet, og skabe viden, der kan bidrage til at udvikle den velfærdsprofessionelle praksis så den i højere grad understøtter beboernes egne ønsker til seksualitet og dermed fremmer deres livskvalitet, sundhed og trivsel.
UVI E-HJÆLP har til formål at udvikle en digital læringsplatform, der skal forbedre behandlingen af urinvejsinfektioner hos ældre på plejehjem og styrke samarbejdet mellem plejehjem og almen praksis. Den digitale løsning bygger på en tidligere succesfuld intervention, der halverede unødvendig antibiotikabrug uden at øge indlæggelser eller dødelighed. Ved at gøre platformen tilgængelig nationalt vil projektet reducere geografisk ulighed i adgangen til evidensbaseret behandling og sundhedspleje.
Vi bruger Action Design Research til at udvikle og designe den digitale platform. Action Design Research er en metode, som kombinerer aktions- og designforskning for at udvikle og teste teknologiske løsninger i praksis ved løbende inddragelse af plejehjemspersonale og almen praksis. De involveres gennem workshops og individuelle brugertests, hvilket sikrer, at platformen bliver praktisk anvendelig i den kliniske hverdag. Vi etablerer desuden en følgegruppe med nationale og internationale repræsentanter fra forskningsverdenen, patientforeninger, faglige selskaber og fagpolitiske enheder. Følgegruppen bidrager løbende til samskabelsen af e-læringsplatformen og dialogen om dens langsigtede implementering.
Under udviklingsfasen vil vi rekruttere plejehjem til at efterprøve platformens accept og implementering. Efter afprøvningen vil vi evaluere, om platformen skaber varige forbedringer, og om disse kan opnås omkostningseffektivt, før vi åbner for landsdækkende implementering.
Projektet ledes af post.doc Sif Helene Arnold ved Center for Almen Medicin, Københavns Universitet, i samarbejde med Herlev Hospitals Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet. Resultaterne vil blive formidlet bredt til både forskere og sundhedsprofessionelle. Projektet forventes at løbe over to år med start i januar 2025.
Delirium, også kaldet akut forvirringstilstand, er en påvirkning af hjernen og en almindelig komplikation til sygdom, som fx lungebetændelse, hos ældre borgere. Det skønnes, at mellem 20-50 % af ældre borgere indlagt på hospital udvikler delirium, hvilket kan være en ubehagelig og skræmmende oplevelse med ændret adfærd og virkelighedsopfattelse. Dertil er delirium forbundet med en højere risiko for længere indlæggelse, tab af funktioner, kognitiv svækkelse og død. Derfor er det vigtigt at forebygge tilstanden samt opdage delirium tidligt, så den eller de udløsende årsager hurtigt kan behandles.
På hospitalerne har der de seneste år været et øget fokus på delirium, hvilket blandt andet har udmøntet sig i nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om forebyggelse af delirium blandt ældre hospitalsindlagte. Dog mangler der viden om delirium blandt beboere på plejecentre og om de forebyggende indsatser, som vi kender fra forskning på hospitaler, kan overføres til plejecentre.
I dette projekt ønsker vi at undersøge forekomsten af delirium på plejecentre i Kalundborg Kommune samt udvikle, afprøve og tilpasse forebyggende tiltag målrettet plejecentre sammen med beboere, deres pårørende og medarbejdere. Vi forventer, at det er muligt at arbejde forebyggende med delirium på danske plejecentre, og at det kan reducere hospitalsindlæggelser og nedsætte dødeligheden. Desuden forventer vi, at medarbejderne vil opleve øget viden om delirium samt styrke deres faglige kompetencer til at varetage plejen til delirøse beboere.
Projektet består samlet af tre faser.
Fase 1: I denne fase undersøger vi medarbejdernes viden om delirium og der afholdes en temadag for medarbejdere, beboere og pårørende om, hvordan deliriumforebyggelse kan tilrettelægges på deres plejecenter. Der etableres et projektpanel med deltager fra temadagen, som vil være i tæt kontakt med forskerne undervejs i projektet.
Fase 2: I anden fase arbejder vi med afprøvning og justering af udvalgte tiltag, der skal forebygge delirium. Projektpanelet vil, i samarbejde med forskerne, bidrage med løbende tilbagemeldinger og justeringer af de tiltag, der afprøves i projektet. Desuden registreres og beskrives flere parametre hos beboerne, herunder forekomsten af delirium, og der måles i hvor høj grad udvalgte tiltag udføres i praksis.
Fase 3: I den tredje og afsluttende fase evalueres projektet. Vi undersøger medarbejdernes viden i sammenligning med fase 1 og evaluerer processen med udvikling af deliriumforebyggende tiltag blandt medarbejdere, beboere og pårørende.
Projektet har potentiale til at sprede sig til alle landets plejecentre og dermed komme mere end 40.000 ældre borgere til gode. Dertil kommer, at delirium ikke er alment kendt i den brede befolkning, og at tilstanden derfor kan være en kilde til væsentlig bekymring hos de pårørende. Viden og oplysning om tilstanden er en vigtig afledt effekt af projektet.
Bofællesskabet Lykke Marie er et højt specialiseret botilbud for yngre voksne med multiple funktionsnedsættelser, der har brug for massiv støtte og omsorg døgnet rundt. Beboerne har forskellige diagnoser som cerebral parese (CP), Rett-Syndrom og andre sjældne sygdomme.
At naturen kan være en ressource for vores helbred og livskvalitet, er noget man har kendt til igennem lang tid. I løbet af de seneste årtier har forskningen i natur og sundhed vist evidens for, at visuel og fysisk kontakt med naturen giver sundhedsmæssige fordele. Dog forholder det sig således, at når man har omfattende handicap, er den offentlige tilgængelige natur sjældent fuldt ud tilgængelig. Der findes få steder i vores natur, hvor målgruppen kan færdes med deres – ofte store og tunge – hjælpemidler. Deres konstitution gør, at lys- og lydforhold kan være en begrænsende faktor for et menneske med sanseintegrationsproblemer, ligesom en ujævn stibelægning kan gøre det umuligt for en person med cerebral parese eller epilepsi at færdes her. Endelig er der ofte en lavpraktisk begrænsning i, at besøgene i naturen bliver en ressourcemæssig prioritet og næppe en hverdagsbegivenhed. Dermed er målgruppen begrænsede i deres muligheder for at benytte vores fælles natur og drage nytte af de sundhedsmæssige gevinster som denne kan give, men med Søhaven vil det gøre deres betingelser for dette langt mere optimale.
Søhaven er et rekreativt haveprojekt, der stiller nye krav til udnyttelse af vores udendørs arealer. Projektet er skabt efter den nyeste viden om dels den mere vilde naturs positive indvirkning på menneskers fysiske og mentale trivsel, og dens gavnlige effekt på miljøet med brug af principper om biodiversitet og bæredygtighed. Haven består på nuværende tidspunkt af en ca. 150 m lang sti, der går rundt om havens sø og langs med den gamle, eksisterende beplantning med store smukke træer. På stien føres man til nogle mindre haverum (fra 10-50m2 ), der byder på forskellige naturoplevelser, udendørs træning og sansemæssige elementer, herunder muligheden for at skovbade. Skovbadet etableres efter gammel japansk tradition, som vi de seneste år har taget til os i den vestlige verden og også gerne vil det i Søhaven. Havens gæster kommer med hjælp fra udendørsliften ud af deres kørestole mv og ned i store sækkestole. Her kan trækronernes bevægelser, solstriber og naturens lyde være med til at skabe en meditativ og meget rekreativ tilstand for den enkelte. Vi ønsker desuden at invitere andre i samme målgruppe ind i haven, så andre kan få glæde af den. Vi har allerede etableret kontakt til en række institutioner m.fl. som alle har tilkendegivet et ønske om at besøge Søhaven. Flere fonde har allerede støttet projektet, herunder Jascha Fonden og Friluftsrådet.
Danske Plejehjemsklovne har sammen med Plejecentret Fuglsangsø og Bostedet Aars skabt et projekt, hvor personalet skal være undersøgende på plejehjemklovnenes metoder og tilgange i samspillet med mennesker, der lever med en kompleksitet af diagnoser som udviklingshandicap, demens og/eller social-psykiatriske sygdomme. For det hænder, at det kan være en fordel at tage nogle andre briller på – sådan i metaforisk forstand. Det vil projektet give pleje- og omsorgspersonale mulighed for, når de skal følge plejehjemsklovnenes arbejde hos beboerne – helt tæt på. I projektet skal personalet, i direkte forlængelse af plejehjemsklovnenes intervention, reflektere over, hvordan deres faglighed og dermed handlemuligheder i forhold til de enkelte beboerne og deres trivsel kan justeres fremover. På den måde skabes der praksisnær og forventeligt konkret og implementerbar viden, som kan overføres til hverdagen i direkte forlængelse af plejehjemsklovnenes indsats.
Projektet indsamler systematisk viden og erfaringer, som skal bidrage til udvikling af viden til hjælp for en gruppe af svært syge mennesker og dem, der arbejder som omsorgspersoner omkring dem. Vores forventning er, at projektet kan inspirere til tværfagligt samarbejde – både på tværs af fagfagligheder og på tværs af kommunale og regionale grænser. Det handler om, hvordan vi som samfund på bedst mulig måde skaber de bedste forhold for hver enkelt borger ramt af sygdom og handicap.
Demografien er en underprioriteret faktor i den strategiske planlægning og byudvikling. Antallet af ældre i alderen 80 år og derover i Danmark forventes at stige med over 300.000 personer fra 2020 til 2050. Den ændrede befolkningssammensætning betyder samtidig også, at vi i 2030 kan komme til at mangle omkring 17.000 social- og sundhedsmedarbejdere. (kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet: Redegørelse om ældreområdet 2023). Samtidig med at vi bliver ældre, vil flere i samfundet også leve med sygdomsmæssige udfordringer. Bl.a. demens, som i dag rammer ca. 8.000 mennesker hvert år; et tal som i 2040 forventes at være 125-150.000 (Alzheimersforeningen).
På baggrund af al den eksisterende data om de demografiske ændringer ved vi, at hele vores velfærdssystem i nær fremtid vil blive kraftigt udfordret. Samtidig mangler der at blive skabt nye og innovative løsninger på, hvordan vi imødeser disse udfordringer, hvor ældregruppen vokser eksplosivt, og flere lever længere, men også flere med kroniske sygdomme. En del af løsningen på de demografiske udfordringer ligger i en sammentænkning af sundheds- og boligpolitik.
Vi ønsker derfor at søge støtte til udviklingen af et katalog og et værktøj, som skal anvendes på tværs af både bolig- og sundhedsaktører. Målet er at gøre både katalog og værktøj til lettilgængelige analyseredskaber og guides til, hvordan arkitektrådgivere, planlæggere, udviklere og kommuner kan øge boligdiversiteten og skabe mere individualiserede boliger for ældre. De to produkter skal synliggøre vekselvirkningen mellem plejebehov og livsmuligheder, samt mellem velfærdsydelser og boformer. Formålet er at gøre det mere operativt at tilbyde bedre boligforhold med høj livskvalitet, bedre fællesskaber, og vise hvilke nærliggende potentialer i fremtidens boliger, der kan udsætte plejekrævende ydelser og formindske belastningen på sundhedssystemet.
I udviklingen inddrager vi både sundhedsaktører samt boligaktører og -investorer, og resultaterne vil blive delt mellem alle aktører samt på projektsiden www.healthyageing.dk og blive formidlet bredt gennem egne og samarbejdspartneres kanaler.
Antallet af kvinder, der søger hjælp på landets kvindekrisecentre er stigende. Hver fjerde af disse kvinder er gengangere, dvs. at de ikke har været i stand til at komme ud af volden og de konsekvenser den har, efter ophold på et kvindekrisecenter.
Forskning dokumenterer, at volden og den usikkerhed og stress, der er forbundet med at leve i et parforhold med vold, sætter sig som uforløste traumer i kroppen. Det påvirker kvindens fysiske og psykiske sundhed i en sådan grad, at kvinden fx kan have svært ved at varetage en støttende og omsorgsfuld forældrerolle og få en normal hverdag til at fungere med job, uddannelse mv.
Cirka 2/3 af kvinderne har børn med på kvindekrisecenter. Disse børn har enten selv været udsat for (65 pct.) og er påvirkede af den vold, der er begået mod mor. Forskning viser, at et barn, der vokser op med traumer (fx vold og omsorgssvigt) har større sandsynlighed for at udvikle fysiske og psykiske lidelser samt få sociale udfordringer som ensomhed og misbrug.
På et kvindekrisecenter er der primært fokus på at skabe sikkerhed for kvinden og barnet og sørge for at håndtere akutte kriser og en række praktiske forhold. Fx i forhold til anmeldelse af vold, retsmedicinske undersøgelser, bolig, arbejde og barnet/børnenes daginstitution eller skole, så alt dette er på plads inden kvinden flytter ud igen. Der er i mindre grad fokus på kvindens og barnets samlede sundhed, og de konsekvenser volden og traumerne har givet. Det øger risikoen for at kvinder og børn ikke kommer godt videre, og derfor må søge tilbage på krisecenter eller leve et liv med vold og mistrivsel.
Med Kvindehuset i Lyngby (et af landets 65 kvindekrisecentre) som case vil projektet vise, hvordan kvindekrisecentre kan skabe mere målrettede og bæredygtige forløb ved at indoptage et bredt sundhedsbegreb baseret på en traumebaseret tilgang. Forløb, som bidrager til at skabe bedre (fysisk, psykisk og social) sundhed både for kvinderne, der har været udsat for (fysisk, psykisk og/eller seksuel) vold, og for deres børn (som er påvirket heraf), så konsekvenserne af volden reduceres, og kvinderne ikke får tilbagefald og må søge støtte igen.
Baseret på forskningsmæssig viden, udvikles, afprøves og dokumenteres virkning af en ny praksisnær metodik for kvindekrisecentre. Metodikken skal styrke fagpersonalet i at se og hjælpe kvinder og børn med at bearbejde traumer, og forbedre deres fysiske, psykiske og sociale sundhed, som grundlag for at komme videre til trivsel og livsduelighed.
Som del af projektet etableres et læringsnetværk bestående af bl.a. andre kvindekrisecentre og nationale aktører. Deres viden og projektets udviklede viden bringes løbende i vekselvirkning og kvalificerer hinanden. Den udviklede metode stilles desuden til rådighed for alle landets krisecentre og øvrige aktører, som arbejder med støtte og hjælp til voldsudsatte kvinder med børn.
En neurofysioterapeut skabe helhedsorienteret neurorehabilitering for både klienter og pårørende. Projektleders klienter opsøger hendes privatpraktiserende klinik, fordi de oplever ikke at få tilstrækkelig hjælp til rehabilitering. De oplever, at den tilbudte rehabilitering ofte mangler intensitet i træningen, fokus på tabuiserede emner, fokus på sociale fællesskaber samt inddragelse af pårørende. Dermed får disse personer ikke hjælp med afsæt i hele deres livssituation, som de har behov for, og som anbefales i Hvidbog om Rehabilitering (2022). Det har negative konsekvenser for deres evne til at udføre daglige opgaver, mulighed for at have et aktivt liv på lige fod med andre, og i sidste ende forringer det deres livskvalitet. Dette påvirker ikke kun den enkelte, men også familien og i sidste ende samfundet, der må træde til med hjælp i eget hjem, når funktioner går tabt. Baseret på Helenas erfaring skal et helhedsorienteret neurorehabiliteringstilbud indeholde: – Mulighed for træning flere timer, flere gange om ugen eller i intensive boostforløb på 2-3 uger med 6 timers daglig træning og behandling 7 dage om ugen – Fællesskab og hjælp til opbygning af netværk, også for pårørende – Behandling og træning, der afhjælper problemer med inkontinens – Behandling, samtaler og træning med strøm og andre hjælpemidler der giver mulighed for et aktivt sexliv – Hjælp og aflastning til pårørende, et sted man kan være sammen som familie og træne sammen – Hjælp til ansøgning om og anvendelse af hjælpemidler for klient, hjælper og pårørende
Derfor har projektleder udvidet sin klinik med en nærliggende lejlighed, der skaber mulighed for ophold og træning, briksbehandling og samtaler i et behandlerrum samt sociale aktiviteter i hjemlige rammer. Formålet med projektet er at afprøve, hvad det betyder for borgere og pårørende at modtage et helhedsorienteret neurorehabiliteringstilbud, og bidrage med ny viden, der kan styrke den faglige kvalitet i såvel offentlig som privat neurorehabilitering ved: 1. Systematisk at beskrive og dokumentere, hvad en helhedsorienteret rehabiliterende indsats i et handicapegnet miljø består af 2. Udvikle og afprøve nye fællesskabsorienterede indsatser i hjemlige rammer 3. Undersøge, hvorvidt helhedsorienteret neurorehabilitering bestående af eksisterende og nye indsatser bidrager til øget livskvalitet for borgere med rehabiliteringsbehov 4. Formidle resultaterne til andre rehabiliteringstilbud
Den kommunale ældrepleje er udfordret i forhold til rekruttering og tilknytning af uddannet personale til plejehjem og hjemmepleje. I januar 2024 vist en rapport fra Indenrigs og Sundhedsministeriet, at andelen af socialog sundhedspersonale uden sundhedsfaglig uddannelse i ældrepleje er stigende. I 2022 var 29% af medarbejderne på plejehjem uden sundhedsfaglig uddannelse. De mangler formelle faglige kvalifikationer og dermed også kvalifikationer indenfor patientsikkerhed. Det kan være et problem for kvaliteten i den pleje og omsorg der ydes på plejehjem. Jf. sundhedsloven kan autoriserede sundhedspersoner (sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og terapeuter) uddelegere opgaver til medarbejdere uden sundhedsfaglig uddannelse. De kan altså varetage en lang række pleje- og omsorgsopgaver, hvis de er instrueret i at udføre opgaven. Der er ingen formelle krav til hvordan instruktionen til opgaven skal foregå, men det er ledelsens ansvar at sikre, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, at personalet er kvalificeret til både at udføre ydelserne og føre relevant tilsyn med dem. Det er ikke tidligere undersøgt, om der er særlige udfordringer for patientsikkerhed og kvalitet, når en stor andel af medarbejdere er uden sundhedsfaglig uddannelse. Der findes heller ikke anbefalinger til, hvordan høj kvalitet og patientsikkerhed i pleje og omsorg kan sikres. I projektets første fase samles der data ind på de tre plejehjem om fejl og risiko for fejl. På baggrund af dette udvikles ideer til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i pleje og omsorgsarbejdet. Når det enkelte plejehjem har udviklet en brugbar indsats, afprøves denne på de to andre plejehjem i projektet, for at sikre at løsningen kan skaleres. Projektet vil gennem en bred følgegruppe sikre, at flere perspektiver bliver belyst i projektet. Særligt vil der være fokus på borgere og pårørende, som kan bidrage til at pege på indsatser, der skal indgå i anbefalingerne. Projektet har ambition om at udvikle anbefalinger, der kan anvendes bredt i danske kommuner og på friplejehjem.
Peder Lykke Centret er en selvejende institution beliggende på Amager. Centret har en mangfoldighedsprofil, hvor vi arbejder strategisk med at give høj livskvalitet til alle uanset etnisk og kulturel baggrund. Vi er kommet langt med arbejdet med mangfoldighed siden profilen blev introduceret i 2013. Vi hylder menneskers forskellige kulturelle baggrunde, vi fejrer alverdens højtider, spiser mad fra hele verden og udvikler hele tiden vores interkulturelle kompetencer. Men repræsentationen af mangfoldighed i vores fysiske omgivelser i hverdagen, har vi ikke hidtil haft et stort fokus på. Det vil vi gerne lave om på nu.
Vi vil gøre mangfoldigheden mere synlig i de fysiske omgivelser, som beboere og brugere oplever i hverdagen. Vi vil skabe genkendelighed på fællesarealerne for flest mulige ældre og skabe rammer, der opfordrer til mangfoldige aktiviteter. Det vil vi gøre ved at indkøbe interiør, der afspejler nuværende borgeres kulturelle baggrunde og livshistorier. Vi vil samtidig hænge portrætter op af mennesker, der bruger centret dagligt for at vise diversiteten af brugerne. Derudover vil vi opdatere vores interkulturelle lokale, så vi igen kan bruge vores projektorsystem til at omdanne rummet til eksempelvis en moské, en gade i Kina eller en nationalpark i Kenya.
Dette har til hensigt at højne livskvaliteten for ældre med etnisk minoritetsbaggrund gennem anerkendelse af deres kulturelle identitet samt gøre Peder Lykke Centret til et mere attraktivt sted for alle uanset etnisk baggrund.