Hvert år rammes omkring 26000 af en hjerneskade og 130 af en rygmarvsskade. En stor
del af disse ramte har mindre børn, og disse påvirkes af, at et familiemedlem pludselig får
en skade på hjerne eller rygmarv, som har konsekvenser for familielivet. Dette projekt er
en del af et samlet ph.d.-projekt, som har til formål at undersøge konsekvenser af at være
børnepårørende til et familiemedlem, der rammes af en skade på hjerne eller rygmarv.
Det samlede ph.d.-projekt omfatter:
1) Systematisk vidensafdækning på området,
2) Gennemføre fokusgruppeinterviews med børnepårørende, forældre og professionelle
mhp. at belyse børnenes behov på tværs af sektorer, og
3) Afdækning af eksisterende praksis ifht. børnepårørende blandt sundhedsprofessionelle
i regionalt og kommunalt regi.
Indeværende delprojekt er en del af den systematiske vidensafdækning og har til formål
at undersøge disse langtidskonsekvenser ved hjælp af de danske sundhedsregistre.
Studiet udføres som et nationalt registerbaseret studie, der undersøger
langtidskonsekvenser af skade på hjerne eller rygmarv på børnepårørende sammenlignet
med en rask kontrolgruppe. Ved hjælp af de danske registre vil vi undersøge
langtidskonsekvenser i form af:
Gennemførelse af skolegang: Afslutning/karakterer i 9. klasse, påbegyndelse og
færdiggørelse af ungdomsuddannelse og kompetencegivende uddannelse
Forbrug af sundhedsydelser (kontakter til psykiatrisk og somatisk hospital, lægemidler
etc.)
Perioder på overførselsindkomst
Langvarige sygemeldinger fra arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedstilknytning
Ægteskabelig relation og reproduktion
Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan ældre LGBT+ personer oplever mødet med sundhedsvæsenet, samt at afdække og belyse de udfordringer, sundhedsprofessionelle møder i pleje og behandling af denne gruppe. Ældre LGBT+ personer har ofte gennem deres liv oplevet stigmatisering, diskrimination og marginalisering, hvilket kan påvirke deres tillid til og samspil med sundhedssystemet. For mange ældre LGBT+ personer kan dette føre til, at de undgår at søge hjælp, selv når de har behov for sundhedsydelser, eller at de oplever, at deres behov ikke bliver imødekommet på en respektfuld og inkluderende måde.
Projektet vil gennem kvalitative interviews og fokusgrupper belyse både ældre LGBT+ personers oplevelser og sundhedsprofessionelles perspektiver. Ved at indsamle disse data vil vi kunne kortlægge de barrierer, der forhindrer lige adgang til sundhedsydelser, og de områder, hvor der er behov for forbedringer. Målet er at udvikle konkrete retningslinjer og interventioner, der kan sikre, at ældre LGBT+ personer modtager den pleje, de har brug for, uden frygt for diskrimination eller eksklusion.
Derudover vil projektet bidrage med viden om, hvordan sundhedspersonalet kan støttes i at skabe et mere trygt og inkluderende miljø for alle patienter, uanset deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Vi søger derfor midler til at gennemføre de tre delstudier, som vil skabe grundlag for nye retningslinjer og anbefalinger, der kan implementeres i klinisk praksis og udbredes i hele sundhedsvæsenet.
Baggrunden for forskningsprojektet er, at der på den ene side er politisk fokus på at man på sundheds- og ældreområdet i kommunerne skal anvende flere velfærdsteknologier og at der på den anden side også er et øget fokus på at arbejde rehabiliterende i kommunerne, dvs. en tværprofessionel indsats med afsæt i borgerens ønsker og med målet om at forbedre borgerens funktionsevne, trivsel, livskvalitet og selvstændighed.
I projektet vil vi følge og undersøge implementering og anvendelse af to forskellige digitale velfærdsteknologier, som lige nu udbredes i kommunerne, nemlig digital rehabilitering og skærmbesøg. Formålet med projektet er at skabe viden om, hvordan forskellige digitale velfærdsteknologier kan være med til at understøtte eller besværliggøre det rehabiliterende arbejde og dermed bidrage med viden, som ledere og medarbejderne i kommunerne kan anvende, når man implementerer nye teknologier og tilrettelægger rehabiliterende indsatser. Projektets forskningsspørgsmål er:
– hvordan det tværprofessionelle samarbejde påvirker og påvirkes af hhv. skærmbesøg og digital genoptræning, herunder fordeling af roller og forskydning af arbejdsopgaver.
– hvordan relationen mellem medarbejdere, borgere og eventuelt pårørende påvirker og påvirkes af hhv. skærmbesøg og digital genoptræning.
– hvordan implementeringen af hhv. skærmbesøg og digital genoptræning påvirker og påvirkes af rehabiliteringsforløb, herunder samspil mellem teknologi og borgerens hverdagsliv og dermed borgerens livskvalitet.
Selvom projektet omfatter to digitale teknologier, er forventningen at undersøgelserne kan bidrage med viden og opmærksomhedspunkter, som er relevante for andre teknologier også. Forskningsprojektet følger implementering og anvendelse af teknologier i et større EU-finansieret implementerings- og kompetenceudviklingsprojekt, VISER, hvor teknologierne implementeres i hver to kommuner. Projektet er derfor designet, så det er muligt at sammenligne viden om og erfaringer med de to teknologier og på tværs af de to kommuner, hvor den enkelte teknologi implementeres. Projektet benytter sig af kvalitative metoder, dvs. der gennemføres både observationsstudier, hvor forskerne observerer praksis, som teknologierne indgår i, og interviewer medarbejdere og borgere i implementeringsgrupper, hjemmeplejegrupper og i borgernes hjem. Projektets resultater formidles til ledere og medarbejdere i kommunerne med sigte på at bidrage til at kvalificere arbejdet med at implementere digitale teknologier og samtidig arbejde rehabiliterende med sigte på borgeres livskvalitet. Resultaterne formidles ligeledes via uddannelse og konferencer og gennem videnskabelige artikler.
Mere end 65% af den ældre befolkning lever med kronisk sygdom, og forekomsten af kronisk sygdom samt uligheden i, hvem der bliver kronisk syge, stiger. En ofte foreslået løsning er at flytte sundhedsydelser tættere på borgerne i det nære sundhedsvæsen. Viden om ulighed i det nære sundhedsvæsen, og særligt i det kommunale sundhedsvæsen, er dog begrænset. Denne viden er en forudsætning for at kunne målrette indsatser og sikre højere deltagelse og bedre sundhed for en stor gruppe af borgere med kronisk sygdom.
Formålet med forskningsprojektet er derfor at undersøge, om der er ulighed i deltagelse i de kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, med særligt fokus på socialt ulighed, samt at karakterisere de borgere med kronisk sygdom, der bliver henvist til de kommunale forebyggelsestilbud, men ikke deltager i tilbuddet.
De kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom er et standardiseret tilbud, som Sundhedsstyrelsen har anbefalet siden 2016. Alle borgere med kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kræft og muskel-skelet-sygdomme, der har nedsat funktionsevne og behov for et tilbud, skal henvises hertil. Sygehuse og praktiserende læger henviser til tilbuddene, og borgerne kan også selv henvende sig. Forebyggelsestilbuddene indeholder indsatser som sygdomsmestring, nikotinafvænning, fysisk aktivitet, ernæringsindsats og forebyggende samtale om alkohol.
Der findes ikke systematiske landsdækkende oplysninger til at undersøge forebyggelsestilbuddene i Danmark eller i udlandet. Det er derfor et underbelyst og samtidig et højt prioriteret område. Ekstraordinært har Randers Kommune registreret oplysninger om borgere, der er henvist til forebyggelsestilbud siden 2017, og leverer oplysninger til dette projekt for cirka 6.000 borgere. Oplysningerne kobles med informationer fra danske registre og vil danne baggrund for analyse af, hvem der deltager i tilbuddene, hvor i tilbuddet borgerne oftest falder fra, og om ulighed i tilbuddene.
Projektet er et samarbejde mellem DEFACTUM i Region Midtjylland og Randers Sundhedscenter. Borgere med kronisk sygdom vil også være involveret i projektet samt fagprofessionelle fra almen praksis og sygehus. Endvidere bliver projektet støttet af Kommunernes Landsforening (KL) og Human First, der er et partnerskab mellem VIA University College, Region Midtjylland, Aarhus Universitet og de 19 kommuner i Midtjylland.
Projektet vil bidrage med ny viden, der kan anvendes til at identificere de borgere, der har behov for særlige indsatser for at sikre, at de deltager og får gavn af de kommunale forebyggelsestilbud.
En erhvervet hjerneskade kan være en skade fra f.eks. en trafikulykke, eller en konsekvens af sygdom, f.eks. en blodprop i hjernen. Hjerneskaden kan give problemer med at bevæge sig, tale eller huske, eller den kan give forandringer i personlighed og temperament. Det er derfor svært for mange mennesker med hjerneskade at deltage i samfundet på samme måde som de ville have gjort, hvis de ikke havde fået en hjerneskade. De er i øget risiko for at miste deres job, og hjerneskaden kan også påvirke deres familieliv og sociale liv.
Når en ung person rammes af hjerneskade, rammes de også midt i en tid der er definerende og afgørende for resten af deres liv. De unge kan være under uddannelse eller i gang med at etablere sig på arbejdsmarkedet. Og de kan være i gang med at stifte parforhold eller familie. Det er altså en målgruppe der rammes af alvorlig sygdom i en sårbar periode af livet. Prognoserne for tilbagevenden til livet før hjerneskaden er ikke god nok og der er behov for mere viden om og fokus på rehabilitering til denne gruppe.
Da de fem regioner i 2013 startede ”Styrket Indsats for Unge med Erhvervet Hjerneskade” var det med fokus på at skabe et rum for rehabilitering og støtte, der var målrettet unge, og som havde blik for, at hjerneskaden opstod på et sårbart og omskifteligt tidspunkt i livet. Indsatsen, som var finansieret af satspuljemidler, udløb i 2017. Den var afgrænset til personer mellem 15 og 30 år.
Vi undersøger, hvordan det over de følgende op til 10 år er gået de unge, der havde mulighed for at deltage i indsatsen. Vi fokuserer på de ældste i målgruppen, dvs. dem der var 28-30 år da de fik deres hjerneskade. Vi sammenligner med en gruppe, der ikke havde mulighed for at deltage, nemlig unge, der fik en hjerneskade som 31-33-årige, i samme periode. Vi forventer, at de to grupper er sammenlignelige, men det er kun den ene af grupperne der har haft mulighed for at deltage i ”Styrket Indsats”.
Vi undersøger de unges samfundsdeltagelse ved brug af registerdata; om de unge har færdiggjort en uddannelse, er i beskæftigelse (inklusive støttet beskæftigelse), er gift eller samlevende, og om de har fået børn efter skaden.
Forhåbentlig kan vores resultater bidrage til en større viden om, hvordan man bedst rehabiliterer og støtter unge med erhvervet hjerneskade.
Internationalt og nationalt er der stort fokus på at forbedre klimaet og folkesundheden. Fødevareforbrug i de vestlige lande udgør omkring 25% af den samlede klimabelastning. Men ved at producere og spise en mere plante-rig kost kan klimaaftrykket reduceres betragteligt. De officielle kostanbefalinger i Danmark har således fokus på, hvordan vi via maden kan bidrage til at sænke klimabelastningen samtidig med, at vi får de næringsstoffer, kroppen har brug for. En klimavenlig kost er ikke kun til gavn for klimaet, fx har studier vist en nedsat risiko for iskæmisk hjertesygdom, diabetes og død.
Unge i Danmark er i høj grad optaget af klima og miljø og andelen af unge mellem 16-24 år der fx bruger madspildsapps, steg således fra 19% i 2020 til 29% i 2022. Men når det kommer til mad og omlægning til en mere klimavenlig kost, går de unge ikke nødvendigvis forrest. Andelen af unge der ønsker at spise klimavenligt, er faldet fra 79% i 2019 til 57% i 2023. Flere aktører arbejder med formidling af kostråd til unge og det er yderst relevant at undersøge, hvordan sådanne kampagner modtages af de unge, og om det påvirker deres spisevaner.
Formålet med projektet er derfor både at undersøge, 1) hvad unge konkret spiser, hvorvidt unge spiser en plante-rig kost, hvor meget forskellige kostfaktorer bidrager til klimataftrykket, hvilke kostvaner blandt unge der er mest klimavenlige og om unge får dækket deres behov for essentielle næringsstoffer; og 2) at invitere unge til at deltage i projektet for at inddrage deres viden og perspektiver på brug af sociale medier, hvilke kampagner der er tilgængelige, samt hvordan disse påvirker deres spisevaner.
Projektet vil blive baseret på data fra den unikke landsdækkende danske fødselskohorte, Bedre Sundhed i Generationer (BSIG). BSIG-databasen indeholder informationer fra ca. 100.000 kvinder fra hele Danmark og deres børn. Ca. 13.000 unge i alderen 20-24 år har udfyldt et spørgeskema om kostvaner. Med dette udgangspunkt har vi adgang til langt det største materiale om madvaner i kombination med oplysninger om barnet og dets familie helt tilbage til graviditeten og op til ung voksenalder – hvilket sætter projektet i absolut front rent forskningsmæssigt.
På længere sigt vil de planlagte aktiviteter danne grundlag for at analysere sammenhænge mellem kostvaner i tidlig ungdom og senere helbred som fx udvikling af metaboliske sygdomme og hjertekarsygdomme samtidig med, at de kan bibringe viden til evidensbaserede forebyggelsesindsatser målrettet unge forbrugere og hjælpe dem til at omlægge til en mere plante-rig kost på en hensigtsmæssig måde både ift. sundhed og klima.
Interessen for ledelse blandt læger er stor, både i Danmark og internationalt. I Danmark har der traditionelt været fokus på de læger, der allerede er i ledende stillinger, men med Lægeforeningens ledelsespolitik fra 2019, ”Styrk Ledelse i Sundhedsvæsnet”, er der kommet et øget fokus på at udvikle dygtige lægelige ledere på alle niveauer.
Formålet med dette projekt er at bidrage til denne udvikling ved at undersøge, hvad der påvirker lægers evne og lyst til at påtage sig ledelsesroller. Det er nemlig blevet klart, at lægelig ledelse kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Men samtidig ser vi, at det kan være svært for læger at udvikle sig som ledere, fordi det ofte står i kontrast til deres faglige udvikling.
Lægeprofessionen er præget af stærke hierarkier og traditionelle værdier, hvilket gør det vigtigt at forstå, hvordan disse forhold påvirker lægers ledelsesudvikling.
Vores viden om, hvordan læger udvikler deres ledelsesidentitet, og hvordan denne identitet hænger sammen med deres daglige arbejde, er stadig begrænset. Hvis vi skal lykkes med at skabe gode initiativer, der faciliterer ledelsesudvikling blandt læger, er vi nødt til at få en bedre forståelse af disse dynamikker.
Projektet vil derfor undersøge, hvordan læger ser på sig selv som ledere, og hvordan de udøver ledelse i deres daglige arbejde. Dette vil blive gjort gennem observationer, interviews og fokusgrupper. Baseret på disse resultater vil vi udvikle et spørgeskema, der kan måle lægers ledelsesidentitet.
Tidligere undersøgelser har vist, at læger i specialer, der arbejder bag kulisserne (parakliniske specialer), har større interesse i ledelse end dem, der arbejder direkte med patienter (kliniske specialer). Derfor vil projektet inkludere både kliniske og parakliniske afdelinger for at få en bred forståelse af lægernes ledelsesaktiviteter og hvordan de ser sig selv som ledere i hverdagen.
Projektet er en 3-årig PhD ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, med vejledning fra erfarne professorer og kliniske eksperter inden for sundhedsorganisation og offentlig ledelse.
Ved at skabe en dybere forståelse af, hvordan læger udvikler sig som ledere, forventes projektet at kunne bidrage til at designe målrettede ledelsesudviklingsprogrammer for læger. Spørgeskemaet vil desuden kunne bruges af sundhedsorganisationer og uddannelsesinstitutioner til at måle og evaluere ledelsesudvikling blandt nuværende og kommende læger.
Styrket ledelse blandt læger vil kunne forbedre samarbejdet og beslutningsprocesserne i sundhedsvæsenet, hvilket i sidste ende vil føre til bedre behandling for patienterne. Dette vil ikke kun gavne sundhedsvæsenet, men også have en positiv indvirkning på samfundet som helhed.
Nedsat salt i blodet (hyponatriæmi) er den mest almindelige elektrolytforstyrrelse, der rammer omkring 20% af voksne personer over 60 år og 35% af hospitalsindlagte patienter. Tilstanden rammer ofte skrøbelige og sårbare patienter med alkoholoverforbrug, dårlig ernæring, hjertesvigt, leversvigt og psykisk sygdom. Mens mild hyponatriæmi kan være uden symptomer, kan svær hyponatriæmi føre til alvorlige konsekvenser såsom invalidering og død. Tilstanden er forbundet med øget risiko for alvorlige komplikationer, dødelighed, hospitalsindlæggelser og høje sundhedsomkostninger, hvilket påvirker sundhedsøkonomien betydeligt. Der findes kliniske retningslinjer for behandling af hyponatriæmi for at forhindre komplikationer, men disse har for nylig været under skarp kritik for at forårsage mere skade end gavn for patienter. Da tilstanden ofte rammer udsatte patientgrupper, er de nuværende retningslinjer muligvis med til at bidrage til ulighed i sundhed indenfor hospitalsvæsenet.
Formålet med dette forskningsprojekt er at udforske forekomsten af hyponatriæmi i Danmark og vurdere effekten af hurtig saltkorrektion i blodet på patientcentrerede resultater. Nuværende kliniske retningslinjer for hyponatriæmi sigter mod at afbalancere de skadelige virkninger af hyponatriæmi imod de potentielle skader ved behandlingen heraf. Retningslinjerne anbefaler undgåelse af hurtig saltkorrektion i blodet på grund af risikoen for invaliderende hjerneskade. Dog er nuværende retningslinjer baseret på et begrænset vidensgrundlag med metodiske svagheder. Retningslinjerne beskytter derfor muligvis ikke mod skadevirkningerne af hverken hyponatriæmi eller behandlingen heraf. Gennem en serie af registerbaserede studier baseret på data fra danske sundhedsregistre ønsker vi at undersøge forskningsområdet systematisk for at afdække om de kliniske retningslinjer gør mere skade end gavn for patienter.
Mens projektet har potentiale til at styrke eksisterende kliniske retningslinjer, der har mødt kritik på grund af den strenge tilgang til saltkorrektion, har det omvendt potentialet til at udfordre det underliggende vidensgrundlag i de nuværende retningslinjer. Potentielt kan projektet reducere tiden til komplet saltkorrektion, forbedre patientresultater, mindske indlæggelsestid på hospitalet samt reducere hospitalsomkostninger og ulighed i sundhed.
Der er stor ulighed i adgangen til palliation, idet 47% af alle kræftpatienter tilbydes specialiseret palliation, hvor det for patienter med andre diagnoser er 3%. Behovet for palliation forventes fordoblet i 2060 pga. flere ældre multisyge borgere. Det sætter pres på de specialiserede palliative enheder, som i forvejen har kapacitetsudfordringer. Palliation har vist sig at have effekt på patienters og pårørendes livskvalitet gennem symptomlindring, samtaler om fremtiden og støtte til pårørende. Tilmed kan det reducere sundhedsudgifter i form af reducerede antal indlæggelser, reducerede overflytninger til intensive afdelinger og generel overbehandling.
Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats, fremgår det, at sygeplejersker på de specialiserede enheder bør have særlige kompetencer, men det er uklart hvilke kompetencer der menes, og især hvordan de opnås. Der mangler derudover viden om sygeplejersker i dag har de anbefalede kompetencer.
Traditionelt set har man beskrevet behovet for at personalet på de specialiserede palliative enheder alene har brug for specialiserede palliative kompetencer. Den opfattelse ønskes udfordret. Langt de fleste palliative patienter befinder sig i kommuner og på hospitaler, hvorfor det synes relevant at undersøge om sygeplejersker med særligt ansvar for palliation i kommuner og på hospitaler også har brug for specialiserede palliative kompetencer, og om det ligner de kompetencer man anvender på de specialiserede enheder.
Studiet forventes at kunne synliggøre hvilke kompetencer sygeplejersker med et særligt ansvar for palliation har i dag, og om disse lever op til gældende anbefalinger.
Der fremkommer viden om, hvilke kompetencer, herunder uddannelsesniveau, der er behov for i fremtiden for sygeplejersker på tværs af organisationsstrukturer.
Det forventes, at en afdækning af nuværende kompetencer og en kortlægning af det fremtidige behov på tværs af nuværende strukturer kan danne vidensgrundlag for fremtidige palliative efter-videreuddannelses tiltag. Målet er, at flere patienter med andre diagnoser end kræft i fremtiden kan tilbydes en kvalificeret palliativ indsats – også på hospitaler og i kommuner.
Projektet forventes gennemført over 3 år . Det er delt op i 3 delstudier.
1) National spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejersker med særligt ansvar for palliation på palliative enheder, hospitaler og kommuner afdækker nuværende erfarings- og uddannelsesmæssige kompetencer.
2) Fokusgruppeinterviews med relevante interessenter samt patienter vil afdække fremtidige behov for kompetencer og uddannelsesniveau.
3) En proces blandt eksperter vil forholde sig til data fra studie 2 og prioritere det mhp. at opnå konsensus omkring hvilke kompetencer, funktioner og uddannelsesniveau en sygeplejerske med særligt ansvar for palliation bør have, uanset ansættelsessted.
Resultater formidles gennem faglige selskaber til beslutningstagere og internationalt gennem videnskabelige artikler.
Dette studie belyser det stigende problem med mistrivsel blandt danske skolebørn fra et nyt perspektiv.
Formålet er at undersøge forløbet af mistrivslen, belyse tidlige risikofaktorer, inddrage forældrenes perspektiver og forbedre samarbejdet mellem forskellige sektorer for bedre og mere målrettet at kunne hjælpe børnene.
Resultaterne forventes at bidrage til feltet både nationalt og internationalt.
Vi bruger data fra Aarhus Kommunes årlige sundhedsundersøgelser af skolebørn (6-15 år) og fra nationale registre. Studiet anvender avancerede statistiske modeller til at identificere forløbsbaner og overgange i mistrivsel og finde ud af, hvornår og hos hvem de tidlige tegn viser sig, og om der er risikofaktorer vi bør være særligt opmærksomme på.
Derefter interviewer vi forældre til børn med mistrivsel for at forstå og inddrage deres oplevelser med de forskellige aktører, der er involveret når et barn mistrives. Og så samler vi disse aktører (praktiserende læger, PPR, skolesundhedsplejersker og børn- og unge læger) i samskabende fokusgrupper for at styrke samarbejdet imellem dem og udvikle forslag til forbedret samarbejde.
Ved at kombinere kvantitative data og kvalitative indsigter, sigter projektet mod at forbedre det tværsektorielle samarbejde for at understøtte prioritering af ressourcer og dermed sikre, at børn får den nødvendige støtte og hjælp i rette tid.
Formål: I projektet vil vi lære af succeser på smerteklinikkerne i Danmark. Vi vil undersøge, hvad der virker, hvorfor det virker, og for hvem det virker. Denne viden vil blive brugt til at udvikle bedre rehabiliteringsindsatser til personer med kroniske smerter i primærsektoren og de kommunale sundhedstilbud samt udvikle opdaterede uddannelsesprogrammer på landets sundhedsuddannelser.
Baggrund: Kroniske smerter er smerter, der har været til stede i mere en 3 måneder og som negativt påvirker den enkeltes liv – fysisk, psykisk og socialt. Kroniske smerter påvirker hver femte voksne dansker, og denne andel ser ud til at være stigende. For mange forsvinder de kroniske smerter ikke trods behandling og medicin. En del af behandlingen er derfor at styrke patientens evnen til at håndtere dagligdagens udfordringer på trods af smerterne. Behandling af personer med kroniske smerter er en af de mest omkostningstunge poster i sundhedsvæsenet, men hovedparten af udgifterne (ca. 80%) drives af en relativ lille gruppe på ca. 10%. Denne gruppe er særlig udfordret, og for gruppen er behandling på en smerteklinik ofte det mest relevante tilbud. Smerteklinikker har vist lovende behandlingsresultater, men ventetiden er ofte lang, og der tilbydes meget forskellige muligheder og behandlinger på landets 11 offentlige og 5 private smerteklinikker. Det er med andre ord uklart, hvilken behandling patienterne får, hvad de får ud af behandlingen, samt hvordan behandlingen påvirker deres liv og adfærd.
Med en forventet stigning i forekomsten af kroniske smerter, flere ældre med behandlingsbehov og færre ressourcer i sundhedsvæsenet, vil presset på sundhedsvæsenet øges. Der er derfor behov for udvikling og implementering af effektive behandlingstilbud til personer med kroniske smerter, så disse leveres omkostningseffektivt på tværs af sektorer. Med projektet vil vi adressere dette vigtige sundheds- og samfundsmæssige problem.
Metode: I projektet vil vi følge en trefaset model, hvor vi kombinerer kvantitative og kvalitative forskningsmetoder med inddragelse af både patienter og klinikere. Projektfaserne vil have hver deres specifikke formål:
Fase 1: 1) Undersøge hvordan rehabiliteringsprogrammer på smerteklinikker påvirker patienternes brug af sundhedsydelser og smertestillende medicin. 2) Skitsere profiler på de patienter der henvises til behandling på landets forskellige smerteklinikker.
Fase 2: Udforske hvordan oplevelser fra rehabiliteringsprogrammer på smerteklinikkerne påvirker patienternes evne til at håndtere dagligdagens udfordringer og deres efterfølgende brug af behandling og smertestillende medicin.
Fase 3: Integrere resultaterne fra de to første faser og udarbejde anbefalinger til at optimere eksisterende rehabiliteringsindsatser og udvikle opdaterede uddannelsesprogrammer for kommende sundhedsprofessionelle.