Et spørgsmål man ofte møder hos patienten med nydiagnosticeret KOL er: ”Tror du mine
lunger ville blive bedre hvis jeg begyndte at træne?” Om end vi stort set altid vil anbefale
patienterne at træne har vi har sundhedsprofessionelle på nuværende tidspunkt yderst
svært ved at svare på netop det spørgsmål – og med god grund, da det endnu er
uafklaret.
Det er velkendt at regelmæssig fysisk træning reducerer symptomer og bedrer livskvalitet
hos patienter med KOL, men mekanismerne er uafklarede. Således ses ingen ændringer
som følge af træning i patienternes lungefunktion målt ved såkaldt spirometri
(’pusteprøve’), som ellers er en stærk markør for patienternes almene tilstand og
prognose. Spirometri er imidlertid et relativt ’groft’ mål, som udelukkende belyser
sygdomsændringer i luftvejene. Samtidig har en række studier vist, at der ses udtalte
ændringer i lungekarrene fra de helt tidlige stadier af KOL. Lungekarrenes funktion er
principielt lige så vigtige for iltoptagelsen som selve luftvejene i sig selv, både i hvile og
under fysisk aktivitet. Men det vides ikke, i hvilken grad ændringer i lungekarrenes
funktion bidrager til at begrænse fysisk formåen ved KOL, ligesom det er uvist om
ændringer heri bidrager til de gavnlige effekter af træning.
Hos patienter med KOL fører regelmæssig, superviseret, fysisk træning til øget maksimal
iltoptagelse som følge af nydannelse af lungernes kapillærer, dvs. de helt små kar hvor
iltoptagelsen foregår.
Forskningsprojektet planlægges som del af to ph.d.-studier, og vil inkludere 40
mennesker, der lever med moderat til svær KOL. Via lodtrækning vil disse patienter blive
udvalgt til et at gennemgå et superviseret træningsforløb eller et kontrolforløb uden
træning, begge på 6 måneder .
Deltagerne vil få udført en vifte af undersøgelser ved starten og efter forsøget for at se på
deres fysiske formåen, kropssammensætning og lungefunktion samt gennemgå
interviews og spørgeskemaer vedrørende deres livskvalitet. Via avancerede
billeddiagnostiske metoder vil det i denne sammenhæng blive undersøgt om der sker
ændringer i fordelingen af lungernes gennemblødning i hvile og under fysisk aktivitet,
som udtryk for fysiologisk betydende karnydannelse i lungerne. Ved hjælp af såkaldte
biomatematiske metoder vil det blive afklaret i hvor høj grad sådanne evt. ændringer
bidrager til den enkelte patients maksimale iltoptagelse og dermed den fysiske formåen.
Perspektiver
Såfremt dette er tilfældet, vil det hjælpe os til i fremtiden at designe træningsregimer og
andre behandlinger for KOL-patienter som specifikt er målrettet lungekarrenes funktion, i
særdeles til gavn for det enkelte individ, men også med en samfundsøkonomisk gevinst.
Vi håber således at skabe ny viden vedrørende de mekanismer der styrer dannelsen
samt nedbrydelsen af de helt små kar i lungekredsløbet for måske at kunne finde ’targets’
for fremtidig medicinsk behandling hos denne udsatte patientgruppe
I mange år har idrætsdeltagelse været betragtet som en effektiv måde at fremme trivsel blandt unge på, hvilket er særligt relevant i en tid, hvor mistrivsel blandt unge er markant stigende. Men, det har på det seneste vist sig, at idrætsdeltagelse langt fra altid lever op til dette potentiale. En central årsag til dette er, at idrætsaktiviteterne ofte ikke er tilrettelagt efter de unges motiver for idrætsdeltagelse. Derudover er ungdomsidræt ofte præget af et præstationsfokus, hvilket i flere henseender har vist sig at øge presset på udøverne. Dette kan negativt påvirke både deres trivsel og motivation for at deltage i idræt, hvilket afspejler sig i en generel tendens til frafald i idrætsdeltagelse i ungdomsårene.
Selv om der i de senere år er forskel en del i, hvordan idrætsdeltagelse kan fremme trivsel, har de fleste interventioner haft varierende succes. Dette kan skyldes, at de for det meste har anvendt en individbaseret tilgang med ensidigt fokus på at lære unge bestemte prædefinerede færdigheder. Derimod viser forskning, hvor interventionerne både retter sig mod de unge selv, og de miljøer de er del af, lovende resultater. Inspireret af denne forskning vil vi i vores projekt udvikle og afprøve et trivselsfremmende idrætsprogram med U13 til U15 spillere, samt deres trænere og forældre. Gennem en online social læringsplatform, Blendit Learning, vil vi fremme det vi kalder et ’Buffalo mindset’ blandt spillere, trænere og forældre på tværs af 14 håndboldhold i Herning Kommune. Et Buffalo mindset handler om at stå sammen og bevæge sig igennem udfordringer med støtte fra ens ’flok’, ligesom bøfler gør.
Idrætsprogrammet består af fire 8-ugers læringsperioder, der hver er centreret omkring centrale kvaliteter i et Buffalo mindset. I disse læringsperioder vil deltagerne modtage enten en tutorial (trænere) eller en inspirationsvideo (spillere og forældre). De forskellige tutorials skal give trænerne inspiration til hvordan de kan arbejde med et Buffalo mindset i deres træning. Inspirationsvideoerne dykker ned professionelle håndboldspilleres erfaringer med et Buffalo mindset. Både tutorials og inspirationsvideoer følges op med forskellige læringsaktiviteter, hvor spillerne skal dele erfaringer og perspektiver med hinanden på den online sociale læringsplatform, Blendit Learning. Læringsperioderne afsluttes med et ’Final Four’ stævne, hvor spillere og trænere skal forberede, spille og evaluere kampe med afsæt i et Buffalo mindset. På den måde vil vi ændre i den traditionelle konkurrencestruktur, så spillerne ikke (kun) konkurrerer om at vinde, men i stedet spiller for at lære det samme på tværs af hold, og være en del af et større fællesskab.
Tidlig fødsel er den mest dominerende årsag til dødelighed og sygelighed for nyfødte på verdensplan, da de fødes med umodne organer. De er i høj risiko for at udvikle en række kort- og langsigtede komplikationer.
Mors egen mælk er den mest optimale ernæring for spædbørn, herunder særligt gældende for tidligt fødte børn. Ud over kulhydrater og fedt indeholder mors egen mælk en række essentielle næringsstoffer som vitaminer og mineraler, samt immunoglobuliner, som styrker immunsystemet. Derudover indeholder modermælk vækstfremmende og antiinflammatoriske stoffer samt gavnlige mælkesyrebakterier. Disse næringsstoffer modner tarmsystemet, forbedrer immunbeskyttelse samt reducerer risikoen for infektioner. Videre ses der hos børn ernæret med mors egen mælk, forbedret kognitiv udvikling og lavere forekomst af kroniske sygdomme senere i livet. Hverken modermælkserstatning eller donormælk (modermælk fra andre kvinder) indeholder samme unikke næringsstoffer som mors egen mælk. Fødes et barn for tidligt, kan det være svært at få mælkeproduktionen i gang, hvorfor donormælk eller modermælkserstatning anvendes til de tidligt fødte børn.
Håndstimulering af brystet er velundersøgt blandt gravide med diabetes, for at undersøge om mors egen mælk kunne være tilgængelig for barnet umiddelbart efter fødslen, for at forebygge lavt blodsukker. Der har dog været bekymring for, om stimulering af brystet kan igangsætte en fødsel før tid. Studier med håndstimulering udført efter graviditetsuge 36 viser ingen sammenhæng mellem fødselstidspunkt og håndstimulering. Et helt nyt pilotstudie fra denne projektgruppe, har heller ikke påvist en sammenhæng mellem håndstimulering og fødselstidspunkt, når håndudmalkning startede fra graviditetsuge 34. Derimod fandt vi, at modermælk kunne være tilgængelig før fødslen, og at der var en tendens til at flere børn blev ammet i den første uge efter fødslen.
Mødre til tidligt fødte børn oplever ofte udfordringer med mælkeproduktionen og ammeetableringen, da den første tid med barnet blev en hel anden oplevelse end forventet. Studier viser, at tidlige ammeproblemer påvirker tiltroen til at amning lykkes og en faldende tendens til, at tidligt fødte børn ammes efter udskrivelse.
Projektet vil inkludere 250 gravide fra Region Syddanmark, i risiko for tidlig fødsel mellem graviditetsuge 28-34. Deltagerne vil efter lodtrækning blive fordelt i to lige store grupper: en aktiv gruppe, der skal stimulere brystet under graviditeten, og en kontrolgruppe, der skal følge standardbehandling. Det primære formål er at undersøge, om der er forskel på fødselstidspunktet mellem de to grupper og om mors egen mælk er tilgængelig for barnet umiddelbart efter fødslen. De gravide og deres børn vil blive fulgt frem til barnet er 6 måneder gammel, regnet fra terminsdatoen. Efter udskrivelsen skal deltagerne besvare spørgsmål om amning og det vil blive undersøgt, hvordan de oplevede ammeetableringen og om håndstimulering af brystet påvirker ammeforløbet.
Formålet med dette projekt er at afprøve, evaluere og implementere en PRO baseret intervention for at kvalificere sygeplejefaglige udredninger i Frederikshavn Kommune. Målet er at målrette ydelser og ressourcer for at forebygge nedsat funktionsevne og helbredsrelateret livskvalitet hos borgerne og dermed bidrage til at sikre lige adgang til sygepleje og sundhed.
Patient Rapporterede Oplysninger (PRO):
PRO er data, som patienter selv rapporterer om deres helbredstilstand uden fortolkning fra sundhedspersonale. PRO har vist sig værdifulde i et patient-centreret sundhedssystem og kan bidrage til at forbedre kvaliteten af pleje og behandling i primærsektoren. PRO er hovedsageligt afprøvet i sekundærsektoren, men i dette projekt afprøves PRO i primærsektoren.
Motivation og baggrund:
Dette projekt sigter mod at afprøve, evaluere og implementere en velfærdsteknologisk løsning for at tackle de udfordringer, det danske sundhedsvæsen står overfor. Antallet af borgere med komplekse sundhedsproblemer stiger, samtidig med at der er mangel på sygeplejersker og færre økonomiske ressourcer. Dette fører til en forringet kvalitet af sygeplejen og øget risiko for utilsigtede konsekvenser. Der er derfor behov for løsninger, der kan understøtte beslutningstagning mellem borgere og sundhedsprofessionelle.
Digital Platform – KommunalPRO:
KommunalPRO er udviklet og implementeret i 97 danske kommuner. Platformen skal hjælpe sundhedsprofessionelle med at identificere helbredsproblemer og støtte dialogen mellem borgere og sundhedsprofessionelle. Projektet vil systematisk anvende KommunalPRO i Frederikshavn Kommune for at forbedre sygeplejefaglige ydelser og opfølgning.
Potentiale og Implementering:
Den PRO baserede intervention har potentiale til at individualisere ydelser, øge borgerinddragelse og dermed forbedre kvaliteten af plejen. Intervention forventes at hjælpe med at identificere og visitere målrettede sygeplejefaglige ydelser samt til systematisk opfølgning af symptomer for at forebygge nedsat funktionsevne og helbredsrelateret livskvalitet. Implementeringen af denne intervention forventes at komme mange mennesker til gavn, bidrage til, at flest mulige borgere kan blive længst muligt i egen bolig, samt bidrage til lige adgang til sygepleje.
Metode:
Projektet anvender et multi-stage mixed methods design og består af fem studier:
Studie 1: Feasibility studie, der tester interventionens acceptabilitet og gennemførlighed.
Studie 2: Kvalitativt feasibility studie, der udforsker acceptabilitet og gennemførlighed.
Studie 3: Longitudinelt studie, der undersøger borgernes sundhed relateret til self-efficacy, funktionsniveau og livskvalitet.
Studie 4: Kvalitativt studie, der evaluerer om interventionen målretter de nødvendige sygeplejeydelser.
Studie 5: Brugerinvolverende design til at identificere faktorer, der kan fastholde og hæmme interventionens forankring i praksis.
Dette projekt fokuserer på at udforske rollen af sociale netværk i at forbedre sundhedskompetencer blandt personer med multimorbiditet i Svendborg Kommune. Multimorbiditet, defineret som tilstedeværelsen af to eller flere kroniske sygdomme, udgør en stor udfordring for sundhedssystemet, især blandt socialt udsatte grupper. Disse individer oplever ofte komplekse sundhedsudfordringer, som forværres af lav sundhedskompetence og manglende støtte i deres sociale omgivelser.
Traditionelt har sundhedskompetence været betragtet som et individuelt ansvar, men nyere forskning peger på, at det også er et kollektivt fænomen, der opstår gennem interaktioner i sociale netværk. Dette projekt bygger på konceptet “distribueret sundhedskompetence,” hvor viden og ressourcer deles inden for netværk, og hvor nøglepersoner, kaldet sundhedskompetencemediatorer, spiller en central rolle i at formidle sundhedsrelateret information og støtte.
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sociale netværk kan bidrage til at forbedre sundhedskompetencer og dermed sundhedsresultater blandt personer med multimorbiditet. Gennem en kombination af kvalitative interviews og social netværksanalyse vil vi kortlægge og analysere strukturen og kvaliteten af deltagernes sociale netværk. Vi vil identificere de centrale aktører og sundhedskompetencemediatorer i disse netværk samt de barrierer, der hindrer effektiv sundhedskompetence og sygdomshåndtering.
Projektet består af tre faser. I den første fase gennemføres kvalitative interviews med fokus på at forstå deltagernes sundhedskompetence og de udfordringer, de møder i deres daglige liv med multimorbiditet. I den anden fase vil vi udføre en social netværksanalyse for at identificere nøglepersoner og analysere informationsstrømme i netværkene. Den tredje og sidste fase indebærer en sammenfatning af resultaterne fra de to første faser, der vil munde ud i en rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan Svendborg Kommune kan styrke sociale netværk for at forbedre sundhedskompetence og dermed sundhedsresultater.
Projektets forventede resultater omfatter en forbedret forståelse af, hvordan sociale netværk kan støtte sundhedskompetence, identificering af barrierer og løsninger i netværkene, og udvikling af anbefalinger for kommunale sundhedsindsatser. Disse indsigter vil ikke blot være relevante for Svendborg Kommune, men kan også anvendes i andre kommuner og bidrage til det bredere mål om at reducere sundhedsmæssige uligheder og forbedre livskvaliteten for personer med kroniske sygdomme. Ved at integrere disse indsigter i sundhedsuddannelser og i forskning, vil projektet også bidrage til en bredere anvendelse af sundhedskompetence som en social praksis i Danmark.
Gennem formidling af resultaterne til sundhedspersonale, politikere, og det brede publikum, vil projektet sikre, at de nye indsigter kan omsættes til praksis og skabe varige forbedringer i sundhedspleje og støtte for de mest udsatte grupper i samfundet.
Klager giver indblik i patienters oplevelser med utilstrækkelige indlæggelsesforløb og omhandler f.eks. kommunikation, adfærd eller information (serviceklager) samt indlæggelsesforløb eller sundhedspersonale (patientklager). Klager behandles enkeltvis af enten hospitalets afdelingsledelse (serviceklager) eller Styrelsen for Patientklager (patientklager), hvilket giver begrænset viden om bredere og tværgående tendenser. Det er velbeskrevet at sociale kategorier såsom etnicitet, køn, alder og uddannelse er udslagsgivende for social ulighed i adgang til sundhed, men der registreres udelukkende navn og cpr-nummer i klager. Deraf kender vi ikke til sammenhænge mellem socialt differentierede patienter og utilstrækkelige indlæggelsesforløb. I forlængelse er grupper i samfundet underrepræsenteret i forskning, hvilket bl.a. er påvirket af faktorer som etnicitet, køn, alder og uddannelse.
Klager er underudforsket i forskningsmæssig sammenhæng, men har potentiale til at give et såkaldt ucensureret indblik i patient- og pårørende perspektiver, som kan danne grobund for at forbedre kvaliteten og øge lighed i pleje og behandling. Ved at få indblik i tværgående, dybdegående og bagvedliggende årsager til klager, er formålet med dette projekt at skabe ny viden om relevante indsatsområder indenfor social ulighed i adgang til sundhed. Social ulighed i adgang til sundhed forstås derfor ud fra præmissen om at utilstrækkelige indlæggelsesforløb ikke kan analyseres isoleret, men er medskabt af det samfund og de institutioner, vi er en del af.
Datamaterialet består af klager både indgivet til hospitalsledelse (serviceklager) og Styrelsen for Patientklager (patientklager) samt patient- og pårørendeinterview, hvor vi har særligt fokus på at inkludere en bred repræsentation af grupper i samfundet. På baggrund af fundene, samles sundhedspersonaler på tværs af afdelinger, faggrupper og ledelseslag i fokusgrupper og i en sammenskabelsesproces udvikles relevante og differentierede interventionstiltag og fokusområder.
Resultaterne fra projektet bidrager til ny viden om ulighed i adgang i sundhed, som på sigt kan ekspanderes til Region Hovedstaden, og undersøges på nationalt plan. Lokalt skal det danne baggrund for en bæredygtig og lighedsorienteret sundhedsintervention, som udformes og testes i næste fase. Målet for projektet er en reduktion af patientklager og konflikter i indlæggelsesforløb hvilket vil have en økonomisk effekt samt øge både patient- og personaletilfredshed.
Biseksuelle personer er den største seksuelle minoritet i Danmark. De har det dårligste helbred på flere parametre, og oplever udfordringer i adgangen til sundhedssystemet. Biseksuelle personer har høj risiko for at blive smittet med Human Papillomavirus (HPV), som blandt andet kan give kræft (f.eks. livmoderhalskræft og kræft i endetarmen). Dertil kommer, at biseksuelle har lav deltagelse i HPV-vaccineprogrammet og i kræftscreeningsprogrammerne. Når voksne (50+ år) biseksuelle søger behandling, f.eks. hos deres egen læge, oplever de stigmatisering og manglende viden om seksualitet og seksuelle sygdomme. Samtidig bruger halvdelen af seksuelle minoriteter andre steder i sundhedsvæsenet end deres egen læge, når de skal undersøges. Praktiserende læger beskriver til gengæld, at de mangler viden om seksuelle minoriteter, og at de er usikre på, hvordan de skal tale om seksualitet med deres patienter, herunder især med ældre patienter og patienter der ikke er heteroseksuelle. Risikoen for stigmatisering og fejldiagnosticering hos biseksuelle øger således uligheden i sundhed.
Dette er et af de første danske studier, som undersøger hvilken rolle stigma spiller for biseksuelles adgang til, og brug af, deres praktiserende læge. Projektet fokuserer på, hvordan adgangen kan forbedres, og hvordan stigma kan mindskes i mødet mellem biseksuelle personer og egen læge. Viden i projektet opnås gennem feltarbejde, case arbejde, og interviews med biseksuelle, samt gennem feltarbejde med observation af konsultationer og interviews med praktiserende læger og sundhedspersonale. Herigennem undersøger projektet 1) hvordan og hvornår stigma påvirker biseksuelle personers lægesøgningsadfærd, og 2) hvordan og hvornår stigma opstår i konsultationer relateret til HPV i almen praksis. Baseret på det indsamlede materiale afholdes en workshop, hvor både biseksuelle, praktiserende læger, og praksis personale diskuterer oplevelser med stigma for biseksuelle. I workshoppen udvikles undervisningsmateriale med fokus på, hvordan stigma kan mindskes, og hvordan HPV-omsorg (viden, test og behandling) kan forbedres i almen praksis. Undervisningsmaterialet skal bruges til videreuddannelse af praktiserende læger og personale i almen praksis. I samarbejde med projektets ressourcegruppe og deres netværk, tilføjes materialet også til officielle online ressourcer med information om seksuelle minoriteters sundhed, blandt andet på Sundhed.dk.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge potentialet og udfordringerne ved online støttegrupper til unge, der er vokset op med en forælder med psykisk sygdom. Tidligere forskning har dokumenteret, at børn og unge af forældre med psykisk sygdom står overfor betydelige risici, herunder en markant øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom og en række sociale udfordringer såsom stigmatisering, isolation og manglende adgang til et støttende socialt netværk. Tilsammen påvirker disse faktorer denne målgruppes udvikling, trivsel og livskvalitet. Tidligere forskning har dokumenteret behovet for interventioner, der kan modvirke disse negative konsekvenser, og online støttegrupper repræsenterer et lovende tilbud, der både er lettilgængeligt, omkostningseffektivt og nemt kan skaleres og udbredes til forskellige organisationer og målgrupper. Vi mangler dog fortsat dybdegående viden om, hvilke styrker, udfordringer og dilemmaer der følger med sådanne online platforme. Dette forskningsprojekt vil derfor gennem kvalitative interviews afdække unge pårørendes erfaringer med og oplevede udbytte af at deltage i en online støttegruppe. Denne viden vil skabe et bedre grundlag for at kunne forbygge de negative konsekvenser af at vokse op i en familie med psykisk sygdom og bidrage til udviklingen af tilbud til denne målgruppe. Projektets resultater vil have relevans for både den akademiske verden, de fagprofessionelle, som møder børn af forældre med psykisk sygdom, og for politikere og beslutningstagere, der ønsker at styrke indsatsen til børn og unge, som vokser op med en forælder med psykisk sygdom. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Psykiatrifonden og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er et stort problem både for samfundet og for den enkelte. En væsentlig faktor der kan påvirke om folk bliver længere på arbejdsmarkedet, kan være sansesvækkelser som nedsat syn og hørelse, hvilket er almindeligt blandt midaldrende og ældre mennesker. Nogle studier tyder på, at sansesvækkelser er forbundet med tidlig tilbagetrækning, men vi kender ikke årsagerne til denne sammenhæng, og hvorvidt de kan reduceres eller elimineres.
Formålet med dette projekt er at skabe større indsigt i, hvordan nedsat syn og hørelse påvirker tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi ønsker at forstå, hvilke faktorer der spiller ind, og hvordan disse faktorer eventuelt kan ændres. Vi vil undersøge sammenhængene på tværs af køn, alder og Europæiske lande samt fokusere på ulighed på tværs af erhverv, uddannelse og indkomst i Danmark.
For at opnå disse mål vil vi bruge data fra den europæiske survey-undersøgelse SHARE og de danske registre. Med disse omfattende data kan vi lave de mest detaljerede undersøgelser til dato af, hvordan sansesvækkelser påvirker medarbejdere på arbejdsmarkedet. Vi vil kunne identificere specifikke grupper, som er særligt udsatte for tidlig tilbagetrækning pga. tidlig pensionering, sygdom eller arbejdsløshed. Hvis vi kan identificere specifikke undergrupper med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. syns- og høresvækkelser, fx dem der arbejder med høj menneskelig interaktion eller faglærte arbejdere, kan denne viden bruges til at guide anbefalinger og praksis i forhold til at fastholde medarbejdere.
Projektet er relevant for en bred målgruppe, herunder borgere med syns- og høresvækkelser og deres familier, sundhedsprofessionelle, der arbejder med ældre, forskere og politikere. Vi vil løbende dele resultaterne via sociale og populærvidenskabelige medier, nyhedsbreve og pressemeddelelser, så både borgere og fagfolk kan få glæde af den nye viden. Ved at øge opmærksomheden på sansesvækkelser kan vi hjælpe med at identificere og behandle dette sundhedsproblem, som stadig er relativt under-udforsket, og dermed muliggøre tidlig intervention.
Projektet forventes at bidrage med konkrete forslag til, hvordan man kan forebygge, at personer med sansesvækkelser trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Dette kan forbedre helbred og livskvalitet samt reducere de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tidlig tilbagetrækning. Projektets resultater vil derfor ikke blot være af sundhedsvidenskabelig interesse, men også være af stor samfundspolitisk og økonomisk interesse, da de vil sætte fokus på et voksende problem i takt med den stigende andel af ældre i samfundet.
Blærebetændelse (Urinvejsinfektion, UTI), er et udbredt sundhedsproblem blandt kvinder. Vi ved at 50-60% af alle kvinder oplever mindst ét tilfælde af UTI, og 40% får en ny infektion inden for et år – hvilket svarer til omkring 406 millioner årlige UTI-tilfælde på verdensplan. Gentagende blærebetændelser (rUVI) er et stort problem for kvinder i alle aldre, og det reducerer mange kvinders livskvalitet og giver risiko for alvorlige komplikationer som nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning.
Der findes i dag ingen god forebyggende behandling. Antibiotika er den mest almindelige og mest effektive behandling og forebyggende strategi, men gentagen og måske endda kontinuerlige brug af antibiotika fører til antibiotikaresistens. Udbredt antibiotikaresistens er en trussel for folkesundheden, som på sigt kan føre til at UTI bliver en sygdom, der ikke kan behandles. Antibiotika recepter for UTI udgør 30-35% af alle antibiotika recepter, alene fra primærsektoren i Danmark.
D-vitamin har en gavnlig effekt på kroppens immunsystem og ny forskning tyder på, at D-vitamin kan skubbe de bakterier, som bor i vores blære og tarm i en sundere retning. Ny evidens tyder på en positiv effekt af D-vitamin på blære- og tarmmikrobiota som er de baktrier der bor natyrligt i vores blære og tarm. Bemærkelsesværdigt er D-vitaminmangel meget almindelig blandt UTI-patienter.
Vi tror derfor, at et dagligt D-vitamintilskud, vil kunne forebygge gentagende blærebetændelser og at det vil være et godt alternativt til den forbyggende antibiotika behandling, man bruger i dag. Det vil vi undersøge i et lodtrækningsstudie, hvor kvinder med gentagende blærebetændelser behandles med enten 1) forebyggende antibiotika, som er den almindelige procedure i dag, eller 2) høj dosis D-vitamin igennem 6 måneder. Vi vil undersøge effekterne på sygdomshyppighed, antibiotikaforbrug, immunforsvar og blærens- og tarmens mikrobiota. Hvis vores hypotese bekræftes, kan vi med enkle og billige midler mindske sygdomsrisikoen hos mange danskere, nedsætte forbruget af antibiotika og beskytte sundhedsvæsenet mod fremkomsten af resistente bakterier.
Fødselsdepression har vidtrækkende konsekvenser for hele familiens psykiske helbred og sociale kompetencer på både kort og lang sigt. Tidligere behandlingsstudier har primært fokuseret på morens symptomer og heling, mens der kun er udviklet få behandlinger rettet mod hele familien.
Aktuelle projekt er et opfølgningsstudie i en unik kohorte, hvor mødre med tidligere fødselsdepression er grundigt undersøgt i en ny graviditet og de første 6 måneder efter fødslen. Deres spædbørn er undersøgt 10 uger efter fødslen. Kohorten er fortsat aktiv og de ældste børn er nu 3 år gamle, hvilket muliggør opfølgning med fokus på konsekvenser over længere tid. Vi ønsker at drage nytte af de tidligere grundige undersøgelser, ved at gentage undersøgelser på mødre og børn. Derudover vil vi inddrage medforældre, for bedre at kortlægge fødselsdepressions betydning for hele familien. Resultater fra kohorten har alarmerende vist at 15% af mødrene fortsat var depressive efter 6 mdr., på trods af megen klinisk opmærksomhed. Dette har ledt til et ønske om at undersøge disse særligt sårbare mødre og deres partnere nærmere med dybdegående interviews.
Formål:
(a) Kortlægge konsekvenserne efter fødselsdepression for forældre og børn. Herunder om særlige tidspunkter for debut og symptomprofiler er mere kritiske end andre.
(b) Undersøge hvordan parforhold og forældrekompetencer påvirkes hos forældre efter fødselsdepression.
(c) Afdække behov hos sårbare forældre, for at kunne udvikle et pilotprojekt målrettet familier med fortsat behov for hjælp flere år efter fødselsdepression.
Metoder: Projektet vil dels indeholde kvantitativ dataindsamling, med nye undersøgelser af børn og forældre. Derudover udføres dybdegående kvalitative interviews med udvalgte forældrepar.
Deltagere: Børn, mødre og medforældre fra det igangværende MAMA-studie inviteres til opfølgning, når børnene er 3-4 år gamle. Vi forventer at mindst 60%, svarende til mindst 100 børn og forældre par vil deltage.
Planlagt dataindsamling til opfølgning:
1) Neuropsykologisk udvikling hos børnene: kortlægges gennem neuropsykologisk testning af børn i alderen 3-4 år og vil dække motorisk, kognitiv og sproglig udvikling
2) Konsekvenser for forældre: spørgeskemadata, der dækker (a) aktuelle psykiske symptomer og trivsel, (b) forældrekompetencer (c) parforholdsstatus, herunder parforholdstilfredshed og seksuel sundhed.
3) Behov og oplevelser hos sårbare familier: semistrukturerede interviews med 10 forældrepar. Vil undersøge mental sundhed, familiefunktion, parforhold, seksuel sundhed og parrenes reflektioner over eventuelt behov for hjælp.
Perspektiver:
At udbrede viden om særlige opmærksomhedspunkter for hele familiens trivsel i årene efter fødselsdepression og at udvikle en målrettet interventionsstrategi, som kan mindske de udtalte langvarige negative senfølger efter fødselsdepression for hele familien.