Et spørgsmål man ofte møder hos patienten med nydiagnosticeret KOL er: ”Tror du mine
lunger ville blive bedre hvis jeg begyndte at træne?” Om end vi stort set altid vil anbefale
patienterne at træne har vi har sundhedsprofessionelle på nuværende tidspunkt yderst
svært ved at svare på netop det spørgsmål – og med god grund, da det endnu er
uafklaret.
Det er velkendt at regelmæssig fysisk træning reducerer symptomer og bedrer livskvalitet
hos patienter med KOL, men mekanismerne er uafklarede. Således ses ingen ændringer
som følge af træning i patienternes lungefunktion målt ved såkaldt spirometri
(’pusteprøve’), som ellers er en stærk markør for patienternes almene tilstand og
prognose. Spirometri er imidlertid et relativt ’groft’ mål, som udelukkende belyser
sygdomsændringer i luftvejene. Samtidig har en række studier vist, at der ses udtalte
ændringer i lungekarrene fra de helt tidlige stadier af KOL. Lungekarrenes funktion er
principielt lige så vigtige for iltoptagelsen som selve luftvejene i sig selv, både i hvile og
under fysisk aktivitet. Men det vides ikke, i hvilken grad ændringer i lungekarrenes
funktion bidrager til at begrænse fysisk formåen ved KOL, ligesom det er uvist om
ændringer heri bidrager til de gavnlige effekter af træning.
Hos patienter med KOL fører regelmæssig, superviseret, fysisk træning til øget maksimal
iltoptagelse som følge af nydannelse af lungernes kapillærer, dvs. de helt små kar hvor
iltoptagelsen foregår.
Forskningsprojektet planlægges som del af to ph.d.-studier, og vil inkludere 40
mennesker, der lever med moderat til svær KOL. Via lodtrækning vil disse patienter blive
udvalgt til et at gennemgå et superviseret træningsforløb eller et kontrolforløb uden
træning, begge på 6 måneder .
Deltagerne vil få udført en vifte af undersøgelser ved starten og efter forsøget for at se på
deres fysiske formåen, kropssammensætning og lungefunktion samt gennemgå
interviews og spørgeskemaer vedrørende deres livskvalitet. Via avancerede
billeddiagnostiske metoder vil det i denne sammenhæng blive undersøgt om der sker
ændringer i fordelingen af lungernes gennemblødning i hvile og under fysisk aktivitet,
som udtryk for fysiologisk betydende karnydannelse i lungerne. Ved hjælp af såkaldte
biomatematiske metoder vil det blive afklaret i hvor høj grad sådanne evt. ændringer
bidrager til den enkelte patients maksimale iltoptagelse og dermed den fysiske formåen.
Perspektiver
Såfremt dette er tilfældet, vil det hjælpe os til i fremtiden at designe træningsregimer og
andre behandlinger for KOL-patienter som specifikt er målrettet lungekarrenes funktion, i
særdeles til gavn for det enkelte individ, men også med en samfundsøkonomisk gevinst.
Vi håber således at skabe ny viden vedrørende de mekanismer der styrer dannelsen
samt nedbrydelsen af de helt små kar i lungekredsløbet for måske at kunne finde ’targets’
for fremtidig medicinsk behandling hos denne udsatte patientgruppe
Unges Stemmer i Psykiatrien 2.0 adresserer et akut behov: Antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser stiger markant, og systemet er presset som aldrig før. Samtidig viser første projektfase, at når unge får reel indflydelse, opstår løsninger, som både skaber håb, styrker behandlingen og binder sektorer sammen. Næste fase går et afgørende skridt videre: Vi udvikler helt nye modeller for ungedrevet innovation i psykiatrien, hvor unge ikke blot bidrager – de leder, udvikler og implementerer.
Projektets nyskabende værdi ligger i tre greb:
1. Reel magtdeling: Unge får selvstændigt ansvar for konkrete indsatser – en praksis, der er sjælden både nationalt og internationalt.
2. Brobygning og samarbejde: Projektet understøtter strukturer, hvor psykiatri, civilsamfund, familier, frivillige og unge arbejder sammen om løsninger, der kan leve videre.
3. Udvikling af skalérbare modeller og tiltag: Alle tiltag – samtalekort, recovery-caféer, videoer og kompetenceudvikling – designes efter Design Thinking-principper, så de kan implementeres bredt og inspirere udviklingen i andre regioner.
Kerneaktiviteterne skaber nye tiltag på tværs af sektorer:
• Samtalekort udviklet af unge – et nyt, lavtærskel redskab, der nedbryder tabu, styrker relationer og kan bruges i både familier, skoler og behandlingsforløb.
• Recovery-caféer for unge – et nyt unge udviklet koncept, bygget på tryghed, peerstøtte og civilsamfundsdeltagelse. Caféerne fungerer som håbsbærende fællesskaber, der supplerer behandling og forebygger isolation.
• Recovery-orienterede videoer – moderne, ungdomsrelevante fortællinger, der skaber åbenhed, fremmer psykoedukation og kan anvendes direkte i onboarding, undervisning og behandlingsforløb.
• Uddannelse og infrastruktur for mennesker med levede erfaringer – en ny model, der løser et centralt problem i feltet: manglende kompetencer, pseudoinddragelse og tilfældig rekruttering.
For at sikre varig effekt styrkes Ungepanelet gennem rekruttering, sociale aktiviteter og systematisk videndeling, så unges erfaringer bliver en integreret del af psykiatriens udviklingskraft. De unge som deltager i formidling, arbejdsgrupper m.m. honoreres – et afgørende skridt mod lighed, motivation og kvalitet.
Projektet forankres i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og gennem styrket indsats i den nye Region Østdanmark. Projektet drives i tæt samarbejde mellem unge, koordinator, forskningsenheden og afdelingsledelsen. Metodisk bygger vi på CHIME, Design Thinking og Lundy-modellen, som gør unges perspektiver omsættelige til praksis, forbedret behandling og organisatorisk læring.
Unges Stemmer i Psykiatrien 2.0 demonstrerer, hvordan samskabelse kan blive en central innovationsmotor i fremtidens psykiatri – og leverer konkrete modeller, der kan implementeres og skaleres.
Styrk Familierne søger støtte til at etablere en ny frivillig enhed, der skal hjælpe forældrepar, som kæmper med konflikter og mistrivsel i familien.
Vi er en NGO med 20 års erfaring i at styrke relationer og mental sundhed i danske familier. Vi modtager fast støtte fra Ole Kirk´s Fond, og har også tidligere modtaget støtte fra Børne- og Socialministeriet, Social- og Boligstyrelsen, A.P. Møller Fonden, Egmont Fonden, Ole Kirk’s Fond, Samfonden, Østifterne, Mary Fonden m.fl. Vi samarbejder tæt med Aarhus Universitet og 11 kommuner, og vores indsatser er forskningsbaserede og virkningsfulde.
Forskning viser, at næsten hvert femte forældrepar i Danmark oplever konflikter med psykisk eller fysisk aggressivitet. Det går hårdt ud over både forældre og børn. Trivslen, den mentale sundhed og forældresamarbejdet falder markant, og risikoen for angst, depression, adfærdsproblemer og dårlig skolegang stiger. Mange vil gerne have hjælp – men psykologhjælp er ofte for dyrt eller svært at få adgang til.
Styrk Familierne driver i dag bl.a. Partelefonen, som årligt hjælper næsten 1.000 danskere. Brugerne efterspørger dog mere hjælp, end en kort rådgivning kan give. Derfor ønsker vi at tilbyde ’Parfokus’ – et gratis, digitalt og forskningsbaseret forløb. ’Parfokus’ er et onlineprogram for par, oversat og afprøvet i samarbejde med Aarhus Universitet, og er baseret på en veldokumenteret psykologisk metode (IBCT). Forløbet består af et Par-tjek, otte ugers digitale øvelser og samtaler samt løbende støtte fra en frivillig vejleder. Effekterne er markante: bedre trivsel, færre konflikter, stærkere forældresamarbejde og færre emotionelle problemer hos børn.
Efter flere års afprøvning i forskningsregi, skal ’Parfokus’ nu løftes ud til hele landet. Forskergruppen kan ikke stå for driften – derfor ønsker vi at etablere en frivillig enhed, der kan varetage op til 2.000 online samtaler om året og hjælpe ca. 800 forældre (og dermed ca. 800 børn). Sidenhen vil dette antal stige.
Vi søger etableringsstøtte til rekruttering, uddannelse og kvalitetssikring af 15–18 frivillige over de første 20 måneder. Enheden placeres i Aarhus i tæt samarbejde med Aarhus Universitet, hvor mange psykologistuderende på kandidatuddannelsen allerede har vist interesse for at blive frivillige. Vi har solid erfaring med frivillige fra Partelefonen og ser gode muligheder for en hurtig og stabil opstart.
Det samlede budget er 1.496.500 kr. Vi søger 498.833 kr. fra Helsefonden og 997.667 kr. fra Østifterne, som vi har haft god dialog med. Når enheden er etableret, forventes den at blive økonomisk bæredygtig, fordi kommunerne fremover vil kunne betale for indsatsen. Nyborg og Albertslund Kommune har allerede besluttet dette fra 2027. På den måde søger vi kun om etableringsstøtte – ikke driftsstøtte.
Med jeres støtte kan vi give familier let adgang til tidlig hjælp, så konflikter ikke udvikler sig til mistrivsel og langvarige problemer for voksne og børn.
Projektet: ”Ledelsesalliance for sammenhæng, anerkendelse og styrket trivsel for LGBT+ personer” skal skabe et stærkt og varigt samarbejde mellem region, kommune og civilsamfund. Formålet er at sikre, at udsatte LGBT+ personer møder et mere sammenhængende, anerkendende og trygt hjælpesystem.
Baggrunden er, at mange LGBT+ personer i udsathed oplever diskrimination, utryghed og dårlig koordinering i de tilbud, de møder. Det øger risikoen for ensomhed, psykisk mistrivsel og isolation. WeShelters erfaringer viser, at reelle forbedringer kræver tydelig ledelsesmæssig opbakning og samarbejde på tværs af sektorer.
Projektet samler derfor 20–25 ledere med beslutningskraft fra det kommende Region Østdanmark, kommuner og civilsamfund. De mødes i en tværsektoriel ledelsesalliance, som fungerer som et “løsningsværksted”. Her udvikler og tester de nye metoder, der kan skabe bedre forløb for LGBT+ borgere: fx styrkede overgange mellem sektorer, mere inkluderende praksis, forebyggelse af ensomhed og nye frivilligfællesskaber.
Alliancen arbejder i seks workshops. De udviklede løsninger afprøves løbende i praksis – f.eks. på lav tærskel sundhedstilbud som f.eks. flexklinik, psykiatriske centre, sociale tilbud og i civilsamfundets fællesskaber. Et panel af LGBT+ personer med egne erfaringer fra udsathed spiller en central rolle i at sikre, at løsningerne bygger på virkelige behov.
Projektet gennemføres i perioden fra 01-07-2026 til 31-12-2027 og afsluttes med en rapport, der samler konkrete metoder, anbefalinger og modeller for samarbejde, som kan udbredes nationalt.
Mange kvinder med flygtninge- og migrationsbaggrund lever med sorg og tab, som rækker ud over dødsfald. De har mistet familie, netværk, hjemland, sprog, identitet og fremtidshåb. I deres hjemlande havde de fællesskabsbaserede ritualer, som hjalp dem med at bearbejde sorg. Under flugt og i mødet med et nyt land er disse ritualer gået tabt, og mange står alene med svære følelser, som kan forværre både psykiske og fysiske symptomer.
FAKTI er et værested, hvor kvinderne gennem mange år har opbygget en usædvanligt stærk tillid til personalet og hinanden. Det betyder, at de føler sig trygge nok til at dele, hvad der er svært – også selvom de ellers forsøger at holde det inde, for ikke at bryde sammen og belaste fællesskabet. Samtidig er personalet erfarne i at skabe ro, nærvær og struktur, men hidtil har de haft svært ved at støtte kvinderne, når svære minder eller stærke følelser brød frem.
Formålet med projektet er at skabe trygge fællesskaber, hvor kvinderne sammen kan tale om og bearbejde sorg på måder, der giver mening for dem. Det sker ved at samle deres erfaringer med sorgritualer fra hjemlandene og udvikle nye ritualer og fælles praksisser, som passer til livet i Danmark. Vi vil bruge både naturen i FAKTI’s have, kreative aktiviteter, kulturel erfaringsudveksling og undervisning i, hvordan sorg og traumer påvirker krop og sind.
Ved at fokusere på sorg – en universel og genkendelig følelse – fremfor fx angst/vrede kan kvinderne nærme sig svære oplevelser uden samme risiko for retraumatisering. Erfaring og forskning viser, at når sorg får et trygt udtryk, kan det mindske symptomer på PTSD, styrke følelsesregulering og fremme livskvalitet. Samtidig vil projektet give personalet ny viden og redskaber, så de kan støtte kvinderne, når svære følelser aktiveres.
Vi forventer, at kvinderne deler mere af sig selv og dermed kan være mere autentisk til stede. At de får styrket deres identitet, følelsesmæssige robusthed og evne til at håndtere hverdagen. At fællesskaberne i FAKTI bliver stærkere og mere støttende. Og at kvinderne – gennem bedre trivsel – i mindre grad vil have brug for lægebesøg, indlæggelser og andre sundhedstilbud.
Projektet udvikles i tæt samskabelse mellem kvinderne, personalet og en projektansat psykolog. Der tilknyttes et advisoryboard, som følger og understøtter udviklingen af projektet. Deltagerne i dette har tilsammen lang erfaring og viden om bl.a. traumer, sorg, kultur, projektledelse og forskning. Udformning af projektet bygger på en traumesensitiv tilgang, hvor der tages højde for risiko for følelsesmæssig overvældelse. Der lægges stor vægt på at sikre at FAKTI bevares som en tryg base for kvinderne samtidig med at de får mulighed for at tilvælge at indgå i aktiviteter i projektet. De nye praksisser vil blive integreret i FAKTI’s daglige arbejde, så de kan leve videre efter projektets afslutning. Dette skal sikre varig forankring og et bæredygtigt omsorgsfællesskab, som kan støtte kvinderne fremover.
Mad som metode er en ny, helhedsorienteret tilgang, hvor fælles måltider bruges som afsæt til både fysisk og mental sundhed blandt nogle af de mest udsatte mennesker i Nordvest. Projektet udvikler en innovativ praksis, hvor maden ikke blot er ernæring, men et redskab til fællesskab, trivsel og aktiv deltagelse. Gennem samskabende madfællesskaber inviteres brugerne med i alle projektets faser – fra idéudvikling og planlægning til tilberedning, afholdelse og evaluering. Denne inddragelse skaber ejerskab, styrker selvværd og giver plads til, at mennesker kan bidrage med egne erfaringer og ressourcer.
Metoden kombinerer ernæringsfaglige principper med socialpædagogik og arbejder bevidst med strukturer, der både forebygger fysisk mistrivsel og reducerer ensomhed. Når brugere, ansatte og frivillige mødes om maden som et fælles tredje, opstår tillid, relationer og nye veje ind i rådgivning og støtte. Projektet fungerer samtidig som et læringslaboratorium, hvor erfaringer og resultater systematisk indsamles, afprøves og videreudvikles i tæt samarbejde med brugerne. Formålet er at skabe en enkel, skalerbar metode, der kan inspirere andre sociale tilbud nationalt og bidrage til nye løsninger på komplekse sundhedsudfordringer. Hvis indsatsen viser sig virkningsfuld, kan den implementeres i Kirkens Korshærs øvrige 38 varmestuer på tværs af landet.
Fysisk inaktivitet under hospitalsindlæggelse er et velkendt problem, især for ældre, svækkede patienter, hvor selv kortvarig inaktivitet kan medføre tab af funktionsevne, nedsat selvstændighed og forringet livskvalitet efter udskrivelse. Projektet fokuserer på at gøre fysisk aktivitet til en integreret del af behandlingen på geriatrisk afdeling frem for et ekstra tilbud, og har som udgangspunkt at forstå patienternes perspektiv: Hvad motiverer dem, og hvilke barrierer oplever de?
Ved at undersøge patienternes oplevelser, holdninger og forventninger til fysisk aktivitet som en del af behandlingen bidrager projektet med ny viden, som både har en sundhedsmæssig og samfundsmæssig vinkel. Sundhedsmæssigt adresserer projektet de negative konsekvenser af inaktivitet, herunder risikoen for funktionstab, genindlæggelser og nedsat livskvalitet. Ved at skabe indsigt i, hvordan fysisk aktivitet kan integreres meningsfuldt i patienternes behandling, lægges fundamentet for interventioner, der styrker både fysisk funktion og velbefindende hos ældre patienter.
Samfundsmæssigt har funktionstab hos ældre direkte konsekvenser for deres evne til at deltage aktivt i samfundslivet, klare daglige aktiviteter og bevare selvstændighed. Projektet undersøger, hvordan patienternes egne perspektiver kan informere og optimere tiltag, så fysisk aktivitet bliver både relevant og motiverende. Resultaterne kan omsættes til konkrete løsninger i hospitalssystemet, som ikke blot forbedrer patienternes sundhed, men også reducerer plejebehov og understøtter ældres aktive deltagelse i samfundet efter udskrivelse.
Projektet bygger på tidligere forskning, der viser, at ældre patienter ofte mangler viden om egen fysiske formåen og ikke oplever et meningsfuldt formål med fysisk aktivitet under indlæggelse. Ved at sætte patienternes oplevelser i centrum bidrager projektet med en unik indsigt, der kan danne grundlag for at etablere “Det Fysisk Aktive Hospital” og tilsvarende initiativer. Fokus på patienternes motivation og forståelse sikrer, at sundhedsfremmende tiltag bliver både effektive og patientcentrerede.
Forskningsspørgsmål: Hvordan oplever og forstår ældre, svækkede patienter indlagt på en geriatrisk afdeling det at skulle være fysisk aktive som en del af deres behandling – og hvilke forestillinger og forventninger præger denne forståelse?
Metoden: Udvalgte ældre patienter indlagt på geriatrisk afdeling, der vurderes at kunne deltage i interview, vil blive inviteret. Udvælgelsen vil ske med henblik på maximal variation i alder, køn, indlæggelsesårsag, funktionsevnetab i forbindelse med indlæggelse og fysiske aktivitetsniveau under indlæggelse for at opnå en nuanceret forståelse af oplevelserne. Det forventes at inkludere 12-15 deltagere.
Formidling og implementering: Projektets resultater formidles både til forskningsmiljøer og klinisk praksis. Viden fra studiet vil inddrages direkte i deltagelsesfremmeindsatser på Geriatrisk Afdeling, hvor undersøgelsen udføres.
Personer med psykiske lidelser har en markant øget dødelighed, primært som følge af somatiske sygdomme, der ikke behandles tilstrækkeligt. Ulighed i sundhedsvæsenet spiller en væsentlig rolle, idet denne patientgruppe ofte modtager mindre optimal behandling på tværs af somatiske specialer. Stigmatisering er identificeret som en central underliggende faktor, der påvirker både behandlingskvalitet og adgang til sundhedsydelser.
Virtual Reality (VR) rummer et lovende potentiale i bekæmpelsen af stigmatisering, da teknologien muliggør realistiske og målrettede scenarier, der adresserer specifikke virkningsmekanismer. Samtidig tilbyder VR en form for social kontakt, som er central i stigmatiseringsbekæmpelse, men vanskelig at etablere fysisk. Formålet med SOMADIS er at udvikle et immersivt VR-program til læger i det somatiske sundhedsvæsen, der kombinerer uddannelse og social kontakt. Programmet giver læger mulighed for at opleve mødet med sundhedsvæsenet fra perspektivet af en patient med svær psykisk sygdom og fremmer bevidsthed om adfærd, der kan føre til underbehandling.
VR-interventioner er både skalerbare og omkostningseffektive sammenlignet med eksisterende alternativer og muliggør bred implementering i sundhedsvæsenet. Dette øger potentialet for at reducere behandlingsulighed og dermed forbedre livskvalitet samt nedbringe overdødelighed blandt patienter med svær psykisk sygdom.
Alt for mange ældre borgere modtager intensiv hospitalsbehandling helt frem til de sidste dage eller timer før døden. Det betyder, at mange dør efter et forløb præget af genindlæggelser, undersøgelser og behandlinger, i stedet for at få en rolig og værdig afslutning. Ofte bliver fraværet af smerte den eneste kvalitetsmarkør for en god død. Nationale retningslinjer anbefaler tidlige samtaler og beslutninger om behandlingsniveau, men i praksis sker dette ofte sent og uden systematik.
Projektet gennemføres på Regionshospitalet Horsens og i hospitalets fire samarbejdskommuner: Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Resultaterne vil derfor både få lokal effekt og bidrage til nationale løsninger.
Ph.d.-projektet består af fire spor, der tilsammen skal skabe ny viden og konkrete løsninger:
Spor 1 – Kvalitetsudvikling: Et treårigt studie med løbende interventioner. Første skridt er at indføre en ny dokumentationspraksis for beslutninger om behandlingsniveau, så data kan udtrækkes automatisk. En styregruppe med repræsentanter fra hospital, kommuner og almen praksis skal udvikle og afprøve tværsektorielle tiltag.
Spor 2 – Retrospektiv kohorte: Et studie af afdøde borgere fra de fire kommuner, hvor de sidste otte uger af livet kortlægges. Fokus er på indlæggelser, kontakt til egen læge og om dødsfald skete planlagt eller uplanlagt, samt hvem der traf beslutningen og hvornår.
Spor 3 – Kvalitative interviews: Interviews med læger og sygeplejersker i både hospital og primær sektor skal afdække erfaringer, barrierer og behov for støtte i beslutningsprocessen.
Spor 4 – Offentlig debat: Projektet bidrager som faglig stemme til den offentlige samtale om livets afslutning, fravalg af behandling og værdighed i ældreplejen.
Målet er at udvikle indikatorer, værktøjer og procedurer, der kan indføres direkte i praksis og sikre bedre kvalitet og mere rettidig palliation. Dermed kan flere ældre borgere få et værdigt og trygt forløb ved livets afslutning.
Borderline (BP) og ængstelig evasiv (ÆEP) personlighedsforstyrrelse er udbredte og invaliderende psykiske sygdomme, der medfører svære problemer med følelsesregulering, ustabile relationer og selvskadende adfærd. Mange har også PTSD, depression, angst eller spiseforstyrrelser, og den forhøjede risiko for hjertekarsygdomme gør det afgørende at styrke både fysisk og mental sundhed.
Regelmæssig fysisk aktivitet (FA) er vigtig for forebyggelse og sundhedsfremme, men dens effekt på BP og ÆEP er næsten uudforsket. I forberedelsen af dette projekt har vi afholdt workshops med tidligere og nuværende patienter i målgruppen for at høre om deres erfaringer med og ønsker til FA. De fremhævede, at kropsligt velbefindende er vigtigt for deres velvære og selvskadetrang, samt behovet for tryghed under FA.
Vi vil undersøge gennemførligheden af to typer FA – skridttællerbaseret gå-program og karatetræning – som supplement til standardbehandling for BP og ÆEP. Karate integrerer kamp- og selvforsvarsøvelser og filosofiske værdier som ansvar og selvdisciplin, hvilket kan øge modstandsdygtighed og selvkontrol. Skridttællerbaserede gå-programmer er kendt for at øge FA i forskellige befolkningsgrupper.
Studiet er et randomiseret forsøg, der undersøger, om vi kan tiltrække og fastholde personer med BP og ÆEP i et 8-ugers program med enten karatetræning eller skridttæller-baseret gå-program. Vi inkluderer 60 personer fra Psykiatrisk Center Glostrup og Stolpegård. Interesserede vil få detaljeret information og blive tilfældigt fordelt via lodtrækning til enten karate+standardbehandling, skridttæller+standardbehandling, eller standardbehandling alene.
Karatetræning omfatter to ugentlige sessioner à 1 time ledet af erfarne instruktører en karateklub nær Psykiatrisk Center Glostrup. Træningen inkluderer meditation, teknik og kamptræning, med gradvis øgning i intensitet og kompleksitet. Instruktørerne modtager undervisning i BP/ÆEP-relateret psykopatologi. Skridttæller-interventionen omfatter en skridttæller og et gå-program. Deltagerne tilbydes tre individuelle samtaler undervejs og støttes i at gå mindst 3000 skridt dagligt, svarende til 30 minutters fysisk aktivitet.
Formålet er at vurdere gennemførligheden af interventionerne, herunder screenings-, rekrutterings- og deltagelsesrater samt frafald. Vi vil registrere utilsigtede hændelser, såsom skader eller forværring af psykisk tilstand. Psykisk og fysisk velbefindende vil blive målt med standardiserede spørgeskemaer før, efter 8 uger og efter 12 uger. Derudover måles kropssammensætning med bioimpedansanalyse samt kondition. Semi-strukturerede interviews med deltagerne vil give indsigt i, hvordan interventionerne virker.
Dette projekt handler om at forbedre behandlingen af unge, der er indlagt med den alvorlige spiseforstyrrelse anoreksi. Anoreksi er en psykisk sygdom, der ofte opstår i ungdomsårene og er kendetegnet ved ekstremt vægttab, restriktiv spisning og en forstyrret kropsopfattelse. Det er en af de mest dødelige psykiske sygdomme og kan få store konsekvenser for både fysisk og psykisk helbred samt for den unges sociale liv og fremtidige muligheder. Når sygdommen bliver så alvorlig, at den unge ikke kan behandles ambulant, kræves indlæggelse for at redde liv og genoprette vægten.
I dag er behandlingen under indlæggelse primært fokuseret på vægtøgning og ernæring, hvilket er nødvendigt for at redde liv. Men denne tilgang overser ofte den unges psykiske trivsel og behov for at udvikle strategier, der kan forhindre tilbagefald, når de udskrives. Internationale og danske undersøgelser viser, at mange unge oplever manglende inddragelse i beslutninger om deres behandling, og forældre føler sig tilsidesat, selvom de er en vigtig ressource i barnets bedring. Dette øger risikoen for utilfredshed med behandlingen, dårligere samarbejde og tilbagefald – hvilket medfører nye indlæggelser og lange sygdomsforløb med store personlige og samfundsmæssige omkostninger.
Projektets formål er at udvikle en mere helhedsorienteret og inddragende behandling under indlæggelse, hvor der ud over vægtøgning også er fokus på psykologisk trivsel, mestring og samarbejde med familien. For at nå dette mål består projektet af fem dele:
1. Identificering af ønsker og behov under indlæggelse: Gennem interviews og feltobservationer afdækker vi behov og ønsker hos unge, deres forældre og de sundhedsprofessionelle, der behandler dem.
2. Udvikling af en ny intervention: Med afsæt i den indsamlede viden og i tæt samarbejde med unge, deres familier og de sundhedsprofessionelle, udvikler vi en intervention, som støtter den unges mentale sundhed under indlæggelse.
3. Afprøvning og evaluering af interventionen: Den nye intervention testes i klinikken for at undersøge, om den er anvendelig, meningsfuld og gør en positiv forskel for patienterne og deres familier.
Projektet foregår i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark, som har stor erfaring med behandling af unge med spiseforstyrrelser. Vi arbejder tæt sammen med patienter, forældre, personale og patientforeningen Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, som har tilkendegivet deres støtte til projektet. Resultaterne vil ikke kun forbedre behandlingen i Region Syddanmark, men også skabe ny viden, som kan bruges i hele landet og på sigt indgå i nationale retningslinjer. Målet er at give unge en bedre behandling, der både redder liv her og nu og mindsker risikoen for tilbagefald – så de hurtigere kan komme tilbage til en hverdag med skole, venner og fællesskab.