Stimulation af hjernens serotonin system med det psykedeliske stof psilocybin er en ny
og lovende behandling for psykiatriske sygdomme, herunder alkoholafhængighed.
Psilocybin adskiller sig fra anden farmakologisk behandling ved at stoffet inducerer en
ændret bevidsthedstilstand hos patienten over 6-8 timer, som kræver en specialiseret
tværfaglig opmærksomhed og indsats. Gældende retningslinjer for administration for
psilocybin indbefatter brugen af musik som en integreret del af behandlingen, idet den
antages at støtte patienterne i ændret bevidsthedstilstand. Dog mangler vi viden om på
hvilken måde musikken støtter patienterne gennem behandlingen, og om den også kan
anvendes til at forberede patienterne på de psykoaktive effekter af psilocybin i de
indledende faser af behandlingen. Formålet med dette projekt er derfor systematisk at
undersøge musikkens mulige forberedende og terapeutiske rolle under psilocybin-terapi
for patienter med alkoholafhængighed. Projektet er en selvstændig forlængelse af et
allerede finansieret randomiseret (psilocybin vs placebo), dobbelt-blændet,
placebo-kontrolleret klinisk forsøg. Her indgår 90 patienter diagnosticeret med
alkoholafhængighed, som følges over 12 uger. Under den forberedende
psykologsamtale, vil vi undersøge patienternes oplevelse af en 30-minutters guidet,
musikbaseret øvelse, hvor patienten støttes i at opleve en musik-induceret ændret
bevidsthedstilstand uden brug af psilocybin. Vi forventer, at dette giver en god
forberedelse til den efterfølgende psilocybin session. Vi vil desuden, på en separat dag,
undersøge patienternes oplevelse af et særligt sammensat musikprogram, som afspilles
under den 6-8 timer lange psilocybin session. Særligt vil vi her undersøge musikkens
terapeutiske rolle mhp. at støtte patienterne i at gennemgå transformative processer set i
forhold til deres diagnose og problemstilling. Vi forventer, at
psilocybin-terapi på sigt vil kunne udvide behandlingsmulighederne for udsatte borgere
med svære psykiatriske sygdomme. Projektet vil kunne yde et betydeligt bidrag til dette,
idet vi vil teste konkrete øvelser og inddrage patienter i arbejdet med at udvikle en
standardiseret metode vedrørende brugen af musik i psilocybin-terapi.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra LGBT+ Danmarks eksisterende gruppeforløb QueerHood i København vil projektet udvikle et onlineforløb og etablere fysiske gruppeforløb i Aarhus.
QueerHood er et samtaleforløb for forældre udviklet af LGBT+ Danmark med midler fra Helsefonden. Formålet er at styrke trivslen blandt LGBT+ børn og unge ved at give deres forældre bedre mulighed for at få støtte, viden og rådgivning.
Mange forældre oplever at stå alene med spørgsmål og bekymringer og mangler et trygt sted at dele deres erfaringer med andre i samme situation. Støtte og opbakning fra familien har stor betydning for LGBT+ børn og unges mentale sundhed og trivsel, og projektet skal derfor hjælpe forældre med at forstå og støtte deres børn.
Ved at udvikle et digitalt tilbud og udvide de fysiske forløb vil projektet gøre støtten tilgængelig for flere familier på tværs af landet. Forløbene ledes af fagpersoner og består af otte møder, hvor forældrene gennem samtaler og øvelser får viden om LGBT+ relaterede emner og mulighed for at drøfte blandt andet relationer, bekymringer og håb for fremtiden.
Projektet skal styrke den mentale trivsel, handlekraft og fremtidstro hos unge med sclerose i alderen 18-30 år, som står uden arbejde og oplever usikkerhed om uddannelse, arbejdsliv og fremtidige muligheder. Mange unge med sclerose kæmper med ensomhed, bekymringer og spørgsmål om identitet og selvbillede. Gennem trygge fællesskaber og konkrete redskaber vil projektet hjælpe de unge med at finde deres egen vej til et meningsfuldt studie- og arbejdsliv. Projektet gennemføres af Overgang i samarbejde med Scleroseforeningen og består af to workshops med hvert sit fokus:
Her møder deltagerne andre unge i lignende situationer samt virksomheder, uddannelsesvejledere og fagpersoner. Workshopperne kombinerer arbejde med mental trivsel, identitet og tro på egne muligheder med konkret viden om uddannelse og beskæftigelse. Efterfølgende tilbydes mentorstøtte og individuel sparring. Projektet skal dermed bygge bro mellem støtte til livet med sclerose og mulighederne for at deltage i uddannelses- og arbejdslivet, så de unge får bedre forudsætninger for at forme deres fremtid på egne præmisser.
Projektet ”Smil for livet” skal mindske ulighed i tandsundhed blandt børn i almene boligområder i Aarhus. I syv boligområder skal lokale beboere uddannes som tandambassadører, der kan formidle viden om tandbørstning og sund kost med udgangspunkt i deres kendskab til familierne. Gennem legende aktiviteter skal børn og forældre samtidig lære om tandsundhed på en positiv og engagerende måde. I samarbejde med Tandplejen Aarhus skal projektet desuden støtte familierne i at benytte de eksisterende tandplejetilbud. Projektet afprøver dermed en model, hvor lokale beboere spiller en aktiv rolle i sundhedsforebyggelsen. Målet er at skabe bedre tandsundhed blandt børnene og udvikle en tilgang, der kan bidrage til at mindske social ulighed i sundhed.
I Aarhus har børn i visse almene boligområder dobbelt så mange huller i tænderne som børn i resten af byen. For de 3-årige har 4 procent af børnene i Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken alvorlige huller i tænderne mod 2 procent i resten af Aarhus; blandt 15-årige er andelen 9 procent mod 5 procent. Årsagerne er sjældent manglende vilje, men kulturelle barrierer og sejlivede myter som forestillingen om, at mælketænder ikke er vigtige, fordi de alligevel falder ud. Projektet vil gøre viden om tandpleje og sunde vaner mere tilgængelig for familierne og mindske de sociale og kulturelle barrierer, der kan gøre det svært at benytte den kommunale tandpleje. Indsatsen foregår i familiernes nærmiljø, blandt andet i beboerhuse, på biblioteker og ved lokale arrangementer.
Projektet skal forbedre forholdene for nybagte mødre, der indlægges i psykiatrien med alvorlige psykiske lidelser som fødselspsykose eller depression. Mødrene bliver ofte adskilt fra deres børn og kan have brug for hjælp til at opretholde eller afslutte amningen.
Projektet vil derfor sørge for, at psykiatriske afdelinger i hele landet får pakker med nødvendigt efterfødselsudstyr som brystpumper, ammeindlæg og bind. Pakkerne ledsages af en personlig hilsen fra en forening af kvinder, der selv har erfaring med psykisk sygdom efter fødslen, for at give mødrene støtte i en sårbar situation.
Der er tale om et pilotprojekt, som også har det formål at skabe større opmærksomhed om nybagte mødres særlige behov under psykiatrisk indlæggelse. Gennem tilbagemeldinger fra personalet vil projektet indsamle erfaringer og udarbejde en rapport, der kan bruges til at formidle viden om målgruppens situation. Målet er, at indsatsen på længere sigt kan blive en fast del af psykiatriens arbejdsgange, så nybagte mødre får bedre støtte til både deres psykiske sygdom og de fysiske behov, der følger med at have født.
Projektet ”Sundhed tæt på” undersøger, hvordan fælleshuse og fællesarealer i almene boligområder kan bruges til at fremme sundhed, trivsel og fællesskab. Mange beboere i almene boligområder oplever dårligere sundhed, ensomhed og barrierer for at benytte eksisterende sundhedstilbud. Projektet vil derfor afprøve, hvordan boligområdernes eksisterende faciliteter kan danne ramme om lokale sundhedsaktiviteter, bevægelse, rådgivning og sociale fællesskaber tæt på beboernes hverdag.
I fire boligområder skal beboere, boligorganisationer, sundhedsaktører og civilsamfund sammen udvikle og afprøve nye aktiviteter og samarbejdsformer. Der lægges særlig vægt på at skabe tryghed og sikre beboernes medindflydelse. På baggrund af erfaringerne udvikles metoder til at kortlægge egnede faciliteter og samarbejdspartnere samt redskaber til at åbne fælleshusene for nye aktiviteter og målgrupper. Målet er at skabe viden og løsninger, der kan udbredes til andre almene boligområder og gøre sundhedsfremmende tilbud mere tilgængelige for beboerne.
Hvor mange sundhedsindsatser traditionelt er organiseret som enkeltstående tilbud eller indsatser, arbejder ”Sundhed tæt på” med den almene boligsektor som platform for forebyggelse og sundhedsfremme– tæt på beboernes hverdag og sociale fællesskaber. Projektet adskiller sig ved at afprøve og dokumentere sundhedsfremmende metoder på tværs af flere boligområder samtidig.
Projektet skal undersøge, hvordan billedbaseret sjælesorg kan hjælpe mennesker, der oplever sorg, krise eller store livsforandringer, med at bearbejde svære følelser og finde støtte i et fællesskab. Metoden tager udgangspunkt i billeder og kunstværker, som kan gøre det lettere at udtrykke følelser og tanker, der kan være svære at sætte ord på gennem almindelig samtale. Målet er at skabe trygge fællesskaber, der kan mindske ensomhed og isolation og hjælpe deltagerne med at genfinde mening og håb.
Over en periode på to år etableres otte netværksgrupper. Grupperne ledes af frivillige med uddannelse inden for sorgvejledning eller sjælesorg og har hver tilknyttet en præst. Projektet bygger på en forskningsbaseret metode udviklet ved Aarhus Universitet og skal undersøge dens anvendelse i lokale netværksgrupper. Erfaringerne samles i en evaluering og en manual, som skal understøtte frivillige gruppeledere og gøre det muligt at udbrede tilbuddet til flere mennesker i sorg og krise.
Projektet skal styrke adgangen til sundhedsbehandling for mennesker i social udsathed, som ofte har svært ved at få og fastholde kontakt med sundhedsvæsenet. Blå Kors Varmestue i Herning bliver første sted i Region Midt, hvor brugerne får adgang til åben konsultation 3 timer om ugen ved en speciallæge i almen medicin fra maj 2026.
Dette projekt skal supplere indsatsen yderligere i periodens sidste 3 år, hvor kendt personale ledsager borgerne til undersøgelser og behandling som ikke kan varetages på værestedet. Det skal sikre, at borgerne ikke blot tager første skridt mod behandling, men også gennemfører den.
Overgangen mellem værested, almen praksis og hospitalsvæsen er ofte et sårbart punkt i borgerens forløb fordi krav, aftaler og systemer kan opleves uoverskuelige. Med en læge på værestedet skaber vi den første indgang for brugerne til, at få taget hånd om deres sundhed. Men ofte vil der være behov for opfølgning eller yderligere specialiseret behandling. Her ønsker vi at teste om en stærkere, håndholdt indsats med kendt følgeskab kan være en afgørende faktor i disse forløb.
Det nye i projektet er, at værestedslægen er forankret i Socialmedicinsk Team på Regionshospitalet Gødstrup og dermed ansat i hospitalsregi. Lægen arbejder både i borgernes hverdag på værestedet og i den hospitalskontekst, de henvises til. Indsatsen tester nye samarbejdsformer mellem sundhedsvæsen og sociale tilbud, og flytter ikke blot lægehjælp ud på værestederne, men kobler samtidig socialmedicin, almenmedicin og civilsamfund tættere sammen.
Unges Stemmer i Psykiatrien 2.0 adresserer et akut behov: Antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser stiger markant, og systemet er presset som aldrig før. Samtidig viser første projektfase, at når unge får reel indflydelse, opstår løsninger, som både skaber håb, styrker behandlingen og binder sektorer sammen. Næste fase går et afgørende skridt videre: Vi udvikler helt nye modeller for ungedrevet innovation i psykiatrien, hvor unge ikke blot bidrager – de leder, udvikler og implementerer.
Projektets nyskabende værdi ligger i tre greb:
1. Reel magtdeling: Unge får selvstændigt ansvar for konkrete indsatser – en praksis, der er sjælden både nationalt og internationalt.
2. Brobygning og samarbejde: Projektet understøtter strukturer, hvor psykiatri, civilsamfund, familier, frivillige og unge arbejder sammen om løsninger, der kan leve videre.
3. Udvikling af skalérbare modeller og tiltag: Alle tiltag – samtalekort, recovery-caféer, videoer og kompetenceudvikling – designes efter Design Thinking-principper, så de kan implementeres bredt og inspirere udviklingen i andre regioner.
Kerneaktiviteterne skaber nye tiltag på tværs af sektorer:
• Samtalekort udviklet af unge – et nyt, lavtærskel redskab, der nedbryder tabu, styrker relationer og kan bruges i både familier, skoler og behandlingsforløb.
• Recovery-caféer for unge – et nyt unge udviklet koncept, bygget på tryghed, peerstøtte og civilsamfundsdeltagelse. Caféerne fungerer som håbsbærende fællesskaber, der supplerer behandling og forebygger isolation.
• Recovery-orienterede videoer – moderne, ungdomsrelevante fortællinger, der skaber åbenhed, fremmer psykoedukation og kan anvendes direkte i onboarding, undervisning og behandlingsforløb.
• Uddannelse og infrastruktur for mennesker med levede erfaringer – en ny model, der løser et centralt problem i feltet: manglende kompetencer, pseudoinddragelse og tilfældig rekruttering.
For at sikre varig effekt styrkes Ungepanelet gennem rekruttering, sociale aktiviteter og systematisk videndeling, så unges erfaringer bliver en integreret del af psykiatriens udviklingskraft. De unge som deltager i formidling, arbejdsgrupper m.m. honoreres – et afgørende skridt mod lighed, motivation og kvalitet.
Projektet forankres i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og gennem styrket indsats i den nye Region Østdanmark. Projektet drives i tæt samarbejde mellem unge, koordinator, forskningsenheden og afdelingsledelsen. Metodisk bygger vi på CHIME, Design Thinking og Lundy-modellen, som gør unges perspektiver omsættelige til praksis, forbedret behandling og organisatorisk læring.
Unges Stemmer i Psykiatrien 2.0 demonstrerer, hvordan samskabelse kan blive en central innovationsmotor i fremtidens psykiatri – og leverer konkrete modeller, der kan implementeres og skaleres.
Styrk Familierne søger støtte til at etablere en ny frivillig enhed, der skal hjælpe forældrepar, som kæmper med konflikter og mistrivsel i familien.
Vi er en NGO med 20 års erfaring i at styrke relationer og mental sundhed i danske familier. Vi modtager fast støtte fra Ole Kirk´s Fond, og har også tidligere modtaget støtte fra Børne- og Socialministeriet, Social- og Boligstyrelsen, A.P. Møller Fonden, Egmont Fonden, Ole Kirk’s Fond, Samfonden, Østifterne, Mary Fonden m.fl. Vi samarbejder tæt med Aarhus Universitet og 11 kommuner, og vores indsatser er forskningsbaserede og virkningsfulde.
Forskning viser, at næsten hvert femte forældrepar i Danmark oplever konflikter med psykisk eller fysisk aggressivitet. Det går hårdt ud over både forældre og børn. Trivslen, den mentale sundhed og forældresamarbejdet falder markant, og risikoen for angst, depression, adfærdsproblemer og dårlig skolegang stiger. Mange vil gerne have hjælp – men psykologhjælp er ofte for dyrt eller svært at få adgang til.
Styrk Familierne driver i dag bl.a. Partelefonen, som årligt hjælper næsten 1.000 danskere. Brugerne efterspørger dog mere hjælp, end en kort rådgivning kan give. Derfor ønsker vi at tilbyde ’Parfokus’ – et gratis, digitalt og forskningsbaseret forløb. ’Parfokus’ er et onlineprogram for par, oversat og afprøvet i samarbejde med Aarhus Universitet, og er baseret på en veldokumenteret psykologisk metode (IBCT). Forløbet består af et Par-tjek, otte ugers digitale øvelser og samtaler samt løbende støtte fra en frivillig vejleder. Effekterne er markante: bedre trivsel, færre konflikter, stærkere forældresamarbejde og færre emotionelle problemer hos børn.
Efter flere års afprøvning i forskningsregi, skal ’Parfokus’ nu løftes ud til hele landet. Forskergruppen kan ikke stå for driften – derfor ønsker vi at etablere en frivillig enhed, der kan varetage op til 2.000 online samtaler om året og hjælpe ca. 800 forældre (og dermed ca. 800 børn). Sidenhen vil dette antal stige.
Vi søger etableringsstøtte til rekruttering, uddannelse og kvalitetssikring af 15–18 frivillige over de første 20 måneder. Enheden placeres i Aarhus i tæt samarbejde med Aarhus Universitet, hvor mange psykologistuderende på kandidatuddannelsen allerede har vist interesse for at blive frivillige. Vi har solid erfaring med frivillige fra Partelefonen og ser gode muligheder for en hurtig og stabil opstart.
Det samlede budget er 1.496.500 kr. Vi søger 498.833 kr. fra Helsefonden og 997.667 kr. fra Østifterne, som vi har haft god dialog med. Når enheden er etableret, forventes den at blive økonomisk bæredygtig, fordi kommunerne fremover vil kunne betale for indsatsen. Nyborg og Albertslund Kommune har allerede besluttet dette fra 2027. På den måde søger vi kun om etableringsstøtte – ikke driftsstøtte.
Med jeres støtte kan vi give familier let adgang til tidlig hjælp, så konflikter ikke udvikler sig til mistrivsel og langvarige problemer for voksne og børn.
Projektet: ”Ledelsesalliance for sammenhæng, anerkendelse og styrket trivsel for LGBT+ personer” skal skabe et stærkt og varigt samarbejde mellem region, kommune og civilsamfund. Formålet er at sikre, at udsatte LGBT+ personer møder et mere sammenhængende, anerkendende og trygt hjælpesystem.
Baggrunden er, at mange LGBT+ personer i udsathed oplever diskrimination, utryghed og dårlig koordinering i de tilbud, de møder. Det øger risikoen for ensomhed, psykisk mistrivsel og isolation. WeShelters erfaringer viser, at reelle forbedringer kræver tydelig ledelsesmæssig opbakning og samarbejde på tværs af sektorer.
Projektet samler derfor 20–25 ledere med beslutningskraft fra det kommende Region Østdanmark, kommuner og civilsamfund. De mødes i en tværsektoriel ledelsesalliance, som fungerer som et “løsningsværksted”. Her udvikler og tester de nye metoder, der kan skabe bedre forløb for LGBT+ borgere: fx styrkede overgange mellem sektorer, mere inkluderende praksis, forebyggelse af ensomhed og nye frivilligfællesskaber.
Alliancen arbejder i seks workshops. De udviklede løsninger afprøves løbende i praksis – f.eks. på lav tærskel sundhedstilbud som f.eks. flexklinik, psykiatriske centre, sociale tilbud og i civilsamfundets fællesskaber. Et panel af LGBT+ personer med egne erfaringer fra udsathed spiller en central rolle i at sikre, at løsningerne bygger på virkelige behov.
Projektet gennemføres i perioden fra 01-07-2026 til 31-12-2027 og afsluttes med en rapport, der samler konkrete metoder, anbefalinger og modeller for samarbejde, som kan udbredes nationalt.