I 2013 skabte det overskrifter i Storbritannien, da en 14-årig pige begik selvmord efter
langvarig mobning på det sociale medie Ask.fm. I politiets efterforskning viste det sig, at
de ondskabsfulde kommentarer kom fra falske profiler, som pigen brugte til at mobbe sig
selv.
I 2016 tog en 15-årig pige fra Texas ligeledes sit eget liv, tilsyneladende efter at hun
anonymt havde skrevet til sig selv, at hun var grim og burde begå selvmord.
Herhjemme har medierne ligeledes bragt historier om unge, der mobber sig selv på nettet.
Fænomenet betegnes ”digital selvskade” eller ”digital selvmobning”.
De seneste år har der været stort fokus på børn og unges digitale trivsel og sikkerhed.
Der er indført mange tiltag for at forebygge og bekæmpe mobning på nettet, men den
digitale selvskade, hvor unge mobber sig selv online, er gået under radaren. Dette er
problematisk, da udenlandske studier tyder på, at digital selvskade er særligt udbredt
blandt unge, der befinder sig i en udsat position og udviser tegn på mistrivsel.
Men hvor udbredt er digital selvskade? Og hvordan bør det håndteres? Det ønsker LMS –
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade at belyse i dette studie. Konkret ønsker LMS’
videnscenter ViOSS at gennemføre en undersøgelse, der skal belyse udbredelse,
motiver, risikofaktorer og konsekvenser, når unge mobber og herigennem skader sig selv
online.
Formålet med projektet er at indsamle viden om et hidtil uudforsket fænomen i
Danmark, der kan danne baggrund for oplysning i befolkningen, vejledninger til forældre
og fagpersoner samt bedre rådgivning til de unge, der udøver digital selvskade.
Den aktuelle sundhedsreform medfører udflytningen af en række opgaver vedrørende opfølgning for kronisk syge til almen praksis. Det er en omstilling, der vil medføre store udfordringer med negative konsekvenser for mange kronikere, herunder cøliakipatienter. Men reformen rummer også muligheder, hvis vi håndterer transitionen rigtigt.
Projektet skal undersøge, hvordan patienter med cøliaki kan sikres en bedre og mere sammenhængende opfølgning, når sundhedsreformen flytter flere opgaver fra hospitalerne til almen praksis. Reformen skaber nye muligheder for at forbedre opfølgningen, men også en risiko for, at patienter med mindre udbredte kroniske sygdomme bliver overset, når de praktiserende læger får flere opgaver. Projektet har derfor særligt fokus på patienter, der ikke er omfattet af de nye kronikerpakker.
Med cøliaki som eksempel vil Dansk Cøliaki Forening undersøge, hvordan opfølgningen fungerer i almen praksis, hvordan overgangen fra hospital til egen læge kan forbedres, og hvordan samarbejdet med kommunale sundhedstilbud kan styrkes. Projektet vil også belyse patienternes erfaringer med kontakten til egen læge.
Resultaterne skal samles i en rapport med anbefalinger til forbedringer og danne grundlag for nye samarbejder mellem patientforeninger og sundhedsvæsenet. Målet er både at styrke opfølgningen for mennesker med cøliaki og skabe viden, der kan komme andre grupper af kronisk syge uden en kronikerpakke til gavn.
Projektet skal skabe ny viden om børn og unge, der risikerer at blive overset i forebyggelsen af rusmiddelproblemer. Der vil være fokus på at skabe viden om grupper, som i dag er underrepræsenterede i både forskning og forebyggelse, herunder piger og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Vi ønsker at undersøge, hvilke barrierer de oplever i mødet med hjælpesystemet, og hvordan forebyggende (digitale) indsatser kan udvikles og tilpasses, så flere unge nås tidligere.
Projektet bygger videre på undersøgelsen Stoffer i Feedet, som belyste unges møde med rusmidler på sociale medier. Gennem litteraturstudier og interviews med unge og fagpersoner vil projektet undersøge, hvordan digitale risikofaktorer, rusmiddelbrug og barrierer for at søge hjælp varierer på tværs af køn og etnisk baggrund. Målet er at forstå, hvorfor nogle unge er særligt sårbare, og hvordan forebyggelsen bedre kan nå dem.
Projektet indgår som et selvstændigt vidensspor i den fireårige nationale indsats Fra feed til forebyggelse, som Center for Digital Pædagogik og Netstof ønsker at udvikle. Her skal resultaterne løbende bruges til at forbedre digitalt opsøgende arbejde, rådgivning på Netstof og kompetenceudvikling af fagpersoner i 33 kommuner.
Projektet skal desuden munde ud i en rapport med konkrete anbefalinger til fagpersoner og aktører på social- og sundhedsområdet. Ambitionen er at skabe et bedre grundlag for tidlig opsporing og udvikle mere målrettede og inkluderende forebyggelsesindsatser, så flere unge kan få hjælp, før deres rusmiddelbrug udvikler sig til alvorlige problemer.
Når sommerhusbrugere, deltidsbeboere, feriegæster og familiebesøgende opholder sig midlertidigt i et område, kan behovet for læge-, hospitals-, pleje- og omsorgsydelser blive større. Det kan især presse små kommuner med lange afstande, begrænset kapacitet, rekrutteringsudfordringer og mange ældre blandt både fastboende og besøgende.
Gennem analyser af registerdata og undersøgelser på Bornholm, Samsø og i Odsherred vil projektet kortlægge, hvilke befolkningsgrupper der bruger forskellige sundheds- og plejeydelser, og hvor og hvornår sæsonudsving skaber øget efterspørgsel. Projektet skal udvikle et nyt vidensgrundlag, der tager højde for den faktiske opholdsbefolkning frem for alene den registrerede befolkning. Målet er at give kommuner, regioner og nationale aktører bedre muligheder for at planlægge og koordinere sundheds- og plejeydelser, så der sikres mere robust kapacitet og lige adgang til hjælp, også når befolkningen midlertidigt flytter sig.
Projektet undersøger, hvordan sæson- og deltidsbefolkningen påvirker behovet for sundheds- og plejeydelser i ø-, kyst- og ferieområder, hvor antallet af mennesker kan variere betydeligt hen over året. Da kapaciteten ofte planlægges ud fra den fastboende befolkning, kan der opstå et misforhold mellem behovet for ydelser og de tilgængelige ressourcer.
Mange mennesker med længerevarende sygdomme støttes ikke tilstrækkeligt til at blive en del af
aktive fællesskaber i lokalsamfundet. Med NABRO – fase II vil projektet videreudvikle netværket gennem faglige møder, nyhedsbreve og en medlemsundersøgelse, der skal sikre, at aktiviteterne fortsat imødekommer medlemmernes behov. Samtidig skal erfaringer og viden fra netværket samles i en hvidbog med anbefalinger og danne grundlag for dialog med de nye Sundhedsråd. Projektet skal dermed bidrage til, at viden om virksomme indsatser indgår i beslutninger og samarbejder på tværs af sektorer.
Det er særligt relevant i lyset af den kommende sundhedsreform og folkesundhedslov, hvor organiseringen af forebyggelsesindsatsen ændres, og samarbejdet med civilsamfundet får øget betydning.
Det nationale brobyggernetværk NABRO arbejder for at styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsen og civilsamfund, så flere mennesker med kronisk sygdom eller andre fysiske, psykiske og sociale udfordringer får mulighed for at blive en del af lokale fællesskaber med fysisk aktivitet. NABRO har med støtte fra Helsefonden vist sig at være et relevant
netværk og samler i dag næsten 500 medlemmer fra sundhedsvæsen, civilsamfund og forskning.
Samtidig understøtter Nabro vidensdeling om, hvordan mennesker kan hjælpes til at blive og forblive fysisk aktive, blandt andet efter afsluttede rehabiliterings- og forebyggelsesforløb.
Alt for mange mennesker står alene med deres sorg – uden støtte, uden sprog, uden et sted at gå hen. Vores hypotese er, at der er et stort uforløst potentiale i en levende sorgkultur, der bedre rummer sorg – og som giver plads til, at vi kan mødes, mindes, glædes og sørge sammen. Der mangler fælles ritualer, rum og sammenhænge, hvor sorg kan være til stede som en naturlig del af livet.
Der findes allerede meget viden om sorgen og dens konsekvenser. Men der mangler fortsat viden om den danske sorgkultur og de udfordringer og potentialer der knytter sig til en kulturforandring, der i højere grad favner os alle når vi på et tidspunkt i livet bliver ramt af sorg.
Vi har stor erfaring og mange indsatser, der allerede virker, men der mangler et fælles overblik. Derfor er der brug for at styrke indsigten på tværs af det danske samfund for at kunne udarbejde en mere langsigtet strategi for, hvordan viden, tilbud og fællesskaber kan hænge bedre sammen og nå flere.
Helsefonden ansøges om 231.250 kr til at få udarbejdet en analyse af sorgkulturen i Danmark. Analysen skal undersøge tre felter:
– Definition af den eksisterende sorgkultur
– Udfordringer i den eksisterende sorgkultur – og barrierer for udvikling
– Potentialer for en styrket sorgkultur
Analysen forventes udarbejdet i løbet af foråret 2026 og vil skabe et indsigtsfundament og tydeligere fokusområder for det videre arbejde med at skabe Den Levende Sorgkultur.
Alt for mange unge piger mangler grundlæggende viden om deres egen krop, pubertet og menstruation – og om andre faser i livet, hvor hormonerne forandrer sig. Det betyder, at de ofte står uforberedte, når de oplever stærke menstruationssmerter eller andre symptomer, som bør tages alvorligt, da de kan være tegn på en underliggende behandlingskrævende sygdom. Mange ved ikke, hvornår de skal søge lægehjælp – og forældre og fagpersoner står ofte i samme uvished og tager ikke pigernes smerter alvorligt.
De kroniske sygdomme endometriose og adenomyose rammer omtrent hver tiende kvinde og kan vise sig allerede i teenageårene, nogle gange endda før første menstruation.
50–90 procent af alle kvinder har lidelsen dysmenoré, der er den lægelige betegnelse for kraftige menstruationssmerter.
Alligevel går der ofte 7–10 år, før de får en diagnose. I denne periode oplever mange, at deres smerter bliver afvist som “normale” eller misforstået som funktionelle mavesmerter. Det betyder, at alt for mange går alene med store smerteproblematikker og bekymringer i alt for lang tid. Sygdomme som endometriose og adenomyose kræver rettidig behandling for at mindske sygdomsudvikling og alvorlige følgevirkninger.
Konsekvenserne rammer bredt: Pigerne mister skole- og uddannelsesdage, trækker sig fra fritidsliv og sociale fællesskaber og kæmper med lavt selvværd, uro og mistrivsel. Det påvirker både deres mentale og fysiske helbred og ofte også deres fremtidige uddannelsesmuligheder. Men meget af dette kan forebygges ved at give dem tidligere adgang til viden, bedre oplysning og målrettede indsatser, som møder de unge dér, hvor de er.
Med projektet “Viden om unge og menstruationssmerter” ønsker Endometriose Fællesskabet at skabe den viden, som mangler i dag. I samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet vil vi indsamle nye data om, hvordan unge piger oplever menstruationssmerter, hvilke barrierer de møder i hverdagen, og hvordan smerterne påvirker deres trivsel, skolegang og mentale helbred. Vi undersøger også, hvad pigerne selv efterlyser af støtte, information og hjælp.
På baggrund af de indsamlede resultater udvikler vi simple og praksisnære prototyper på mulige indsatser – fx informationsmateriale, undervisningsforløb, oplysningskampagner eller nye former for ungerådgivning. Prototyperne testes direkte på målgruppen, så vi får de unges egne vurderinger af, hvad der virker bedst for dem.
Resultaterne samles i en slutrapport med konkrete anbefalinger til indsatser, der kan implementeres i sundhedsvæsenet, på uddannelsesinstitutioner og i civilsamfundet. Målet er at skabe et stærkt vidensgrundlag, som kan føre til tidligere opsporing, mere relevant støtte og bedre behandling af unge med menstruationssmerter og symptomer på endometriose og adenomyose.
Vi ønsker at bidrage til, at færre unge skal kæmpe alene med smerter og mistrivsel, samt at flere får mulighed for at have en normal skolegang og være en del af fællesskaber på lige fod med andre. Dette projekt er et vigtigt skridt mod at skabe varige forbedringer for en overset og sårbar gruppe piger, der i dag ikke har mange muligheder eller møder den rette forståelse fra deres omgivelser.
Efter- og videreuddannelsen (EVU) i VIA University College ønsker at udvikle og afprøve 2-3 e-læringsmoduler, som kan anvendes til kompetenceudvikling af professionelle, der arbejder med behandling af unge, der er dobbeltramt af psykiske lidelser og rusmiddelproblemer. På baggrund af et øget fokus på at styrke kvaliteten af behandlingstilbud til dobbeltramte borgere generelt, er der med regeringens psykiatriplan etableret nye regionale og tværsektorielle behandlingstilbud, herunder tilbud, der rettes specifikt mod børn og unge under 25 år. Dette aktualiserer iværksættelse af kompetenceudvikling for fagprofessionelle, som tager afsæt i høj specialiseret faglig ekspertise på området. Projektet gennemføres derfor i tæt samarbejde med UngeAlliancen (UA), der repræsenterer en særlig ekspertise omkring dobbeltramte unge og deres familier med 8-10 års udvikling og formidling udført af forskere, praktikere, unge og forældre. Der trækkes desuden på ekspertise i e-læring fra EVU´s digitale lærings- og udviklingslaboratorium (EVU Lab), samt EVU´s rolle som udbyder af diplomuddannelsen i rusmiddelbehandling. Med udvikling af e-læring kan vi bidrage til den kompetenceudvikling, der lige nu viser sig at være behov for ved etableringen af nye behandlingstilbud til målgruppen. Det overordnede formål er at forsøge at skabe et bæredygtigt fundament for, at undervisning fra eksperter med høj specialiseret viden gøres tilgængelig for en større gruppe relevante fagprofessionelle, og komme de ramte unge og deres forældre til gavn. Projektet udføres gennem 5 faser: 1) etablering af følgegruppe, med repræsentanter for aftagerområdet, 2) afvikling af 3 udviklings-workshops med deltagelse af unge, forældre og fagpersoner, 3) produktion af e-læringsmoduler, 4) afprøvning, evaluering og justering af moduler med udvalgte tilbud, der arbejder med målgruppen 5) opsamling og forankring hvor projektets resultater fremlægges mhp. at gøre modulerne tilgængelige for regionale og kommunale aktører, der forestår kompetenceudvikling ift. det integrerede behandlingstilbud til dobbeltramte unge voksne, samt det kommende behandlingstilbud til dobbeltramte børn og unge under 18 år, som påbegyndes i 2026. Modulerne implementeres desuden på diplomuddannelse for rusmiddelbehandlere på VIA. For at skabe varierede og interaktive moduler, anvendes forskellige didaktiske virkemidler, som understøtter deltagernes viden, forståelse og omsætning til egen praksis. Vi orienterer os mod afprøvning af, hvordan e-læringsredskaber, som fx gamification, simulationsdidaktik med anvendelse af AI-baseret kommunikation samt understøttende analogt materiale og artefakter, kan sikre, at man på de enkelte arbejdspladser kan fastholde og forankre nye kompetencer. Viser afprøvningen et tilfredsstillende udbytte, kan næste trin være at opskalere moduler og evt. videreudvikle et egentligt e-læringsprogram i tæt samarbejde med relevante parter, fx kommuner og regioner.
Restless Legs Syndrome (RLS) er en overset neurologisk tilstand, som giver en stærk uro og trang til at bevæge benene – især om aftenen og natten. Det fører ofte til store søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og nedsat livskvalitet. Mange oplever også, at det er svært at deltage i sociale aktiviteter, siddende møder, transport og almindelige dagligdags gøremål. På trods af at RLS er relativt almindeligt, er der stadig meget lidt viden om sygdommen i Danmark, både blandt borgere og sundhedsprofessionelle. Det betyder, at mange lever med symptomer i årevis uden korrekt diagnose eller støtte.
Landsforeningen RLS Danmark er en lille, frivilligt drevet patientforening, som arbejder for at udbrede viden, støtte berørte familier og skabe forbindelse mellem patienter, pårørende og fagfolk. Vi oplever en kraftig stigning i henvendelser fra mennesker, der søger hjælp, rådgivning eller bare nogen, der forstår deres situation. Samtidig har vi et stort behov for at nå ud til sundhedspersonale, så flere kan få hurtigere og bedre udredning og behandling.
Derfor søger vi støtte til at ansætte en kommunikationskonsulent i tre år. Konsulenten skal hjælpe os med at lave tydelig, letforståelig og professionel information om RLS og sikre, at viden når ud til hele landet. Det gælder både artikler, videoer, brochurer, sociale medier og samarbejder med sundhedsprofessionelle. Konsulenten vil også hjælpe os med at udvikle materiale til børn og unge med RLS – en gruppe, der næsten ikke er synlig i dag, men som vi ser et stigende behov hos.
Projektet skal sikre, at flere mennesker får viden om symptomer, behandlingsmuligheder og mestringsstrategier. Det skal også gøre det lettere at finde støtte, deltage i netværk og få kontakt til andre med RLS. Samtidig vil projektet styrke dialogen mellem patientforeningen, sundhedsvæsenet og forskere, så ny viden hurtigere kan komme patienterne til gavn.
Når projektet er afsluttet, forventer vi, at foreningen har en stærkere og mere synlig kommunikationsplatform, flere medlemmer, bedre adgang til relevante materialer og en solid struktur, der kan fortsætte arbejdet fremover. På den måde vil projektet bidrage til både bedre sundhed, øget trivsel og større deltagelse i fællesskaber for mennesker med RLS – og for deres familier.
Tarmsygdomme er både udbredte og underdiagnosticerede i Danmark. Op mod 800.000 danskere – næsten hver femte voksne – lever med IBS-lignende symptomer, men kun omkring 8 % har en officiel diagnose. Mange oplever diagnosen som en ”skraldespandsdiagnose”, hvor invaliderende symptomer ikke mødes med den støtte og behandling, der er behov for.
Patienter og pårørende søger derfor ofte hjælp på egen hånd via Google, sociale medier eller i lukkede fællesskaber. Her er kvaliteten dog svingende, præget af pseudovidenskab og til tider direkte misvisende og skadelig. Samtidig er mange ressourcer og værktøjer uoverskueligt spredt over mange forskellige platforme – hvilket gør det svært at vide og finde det rette sted at søge hjælp og svar.
Tarmportalen skal ændre dette ved at samle både hjælpemidler som dagbog/tracking af toiletbesøg og afføringsmønstre, samt toiletkort og evidensbaseret viden i én lettilgængelig og overskuelig app. Målet er at give patienter og pårørende øget tilgængelighed til værktøjer og viden om tarmsygdomme og symptomer – og samtidig skabe en tryggere hverdag, hvor man kan søge svar og støtteredskaber døgnet rundt.
Med Tarmportalen vil vi:
• øge tryghed og livskvalitet i hverdagen for danskere med tarmsygdomme
• støtte tarmsyge døgnet rundt
• sikre adgang til den nyeste evidensbaserede forskning
• supplere sundhedsvæsenets tilbud og styrke fastholdelse i uddannelse og arbejdsmarked
Udviklingen af app’en Tarmportalen er en del af en landsdækkende oplysnings- og kommunikationsindsats, som skal øge kendskabet til tarmsygdomme og motivere flere til at søge hjælp. Indsatsen rulles ud via sociale medier, presse og oplysning, og senere suppleres med fysiske workshops og online arrangementer for patienter og pårørende med fokus på engagement, vidensudveksling og fællesskab.
Det samlede projekt gennemføres over tre år (2026–2028) og består af to hovedaktiviteter:
1. Tarmportalen – en lukket, evidensbaseret app, hvor brugeren kan få individuelle svar om diagnose, symptomer og kostråd, samt tracke sine symptomer.
2. En landsdækkende kommunikationsindsats med kampagner og events, der udbreder kendskabet til både tarmsygdomme og Tarmportalen.
Colitis Crohn Foreningen søger midler fra Helsefonden til at udvikle selve app’en Tarmportalen:
• teknisk udvikling og programmering
• UX/UI design og brugertest
• juridisk bistand og GDPR
Vi håber, at Tarmportalen ikke blot vil forbedre hverdagen for tarmsyge og deres pårørende, men også inspirere andre patientforeninger (og lign.) til at udvikle tilsvarende evidensbaserede og let tilgængelige apps. App’en er altså ikke blot gavnende for tarmsyge og nytænkende – den er en reproducerbar værkskasse, som på sigt kan komme endnu flere syge og pårørende til gode!
Dermed kan flere sygdomsbelastede grupper få adgang til let tilgængelig, valideret støtte, der møder patienterne i øjenhøjde og bidrager til et sundere og mere inkluderende samfund.
Unge med både psykiske lidelser og rusmiddelproblemer oplever ofte at falde mellem hjælpesystemerne og ikke få den støtte, de har brug for.
Med denne ansøgning søges der støtte til etablering og drift af Foreningen DobbeltRamt – UngeAlliancen, som bygger videre på flere års arbejde med at samle unge, forældre, fagpersoner og beslutningstagere om bedre løsninger for unge med dobbeltdiagnoser.
Foreningen skal bidrage til mere sammenhængende, relevant og rettidig hjælp ved at udvikle viden, styrke faglige kompetencer og understøtte konkrete afprøvninger i praksis – altid med unge og forældre som aktive medskabere.