Forskere har undersøgt, om rødbedesaft kunne styrke ældres blodomløb og musklernes effektivitet under et fysisk arbejde. Det kan det umiddelbart ikke, men måske kan viden fra studiet på sigt hjælpe overvægtige
”Det ser umiddelbart ikke ud til at have en effekt på ældre mennesker. Til gengæld har vi nu mulighed for at gå videre med de vævsprøver, vi har taget fra forsøgspersonerne – det kan måske fører til noget,”
Steen Larsen, lektor ved biomedicinsk institut, Københavns Universitet
Af Nanna Stærmose
At noget ikke virker, kan være et vigtigt resultat og bidrage med viden, der kan gavne den videre forskning. For Helsefonden er det ikke afgørende om en bevilling bekræfter den hypotese, der ligger til grund for bevillingen. Det afgørende er, at bevillingen bidrager til ny viden indenfor et felt. I 2019 gav fonden en bevilling til lektor ved biomedicinsk institut, Københavns Universitet, Steen Larsen, der ville undersøge om rødbedesaft kunne afhjælpe dårligt blodomløb og forbedre musklernes effektivitet under et fysisk arbejde hos ældre mennesker og mennesker med type2 diabetes.
”Det ser umiddelbart ikke ud til at have en effekt på ældre mennesker. Til gengæld har vi nu mulighed for at gå videre med de vævsprøver, vi har taget fra forsøgspersonerne – det kan måske fører til noget,” siger Steen Larsen.
Steen Larsen undersøger i forsøget, hvorvidt nitrat påvirker mitokondriers evne til at lave energi. Mitokondrier er små energifabrikker, der tilfører cellerne energi og i sidste ende påvirker det den menneskelige muskulatur og kan altså gøre det lettere at lave fysisk aktivitet. Rødbedesaft har højt indhold af nitrat, og derfor valgte forskeren at lave forsøget med den røde drik. Tidligere studier har vist, at ved at give nitrat til unge mennesker, mens de cyklede, øgede det aktiviteten på mitokondrierne, så effektiviteten blevet forbedret. Sagt på en anden måde, der var brug for mindre ilt for at producerer en bestemt mængde energi.
”Vi ville med dette forsøg, gerne efterprøve tesen fra de tidligere studier og vi ville gerne prøve dem på en målgruppe, der kunne få stor glæde af det, hvis det altså virkede,” siger Steen Larsen.
En del af Helsefondens strategi
Projektet er en forskningsbevilling, men er i kategorien af den lidt skæve slags. En del af fondens strategi er, at turde være risikovillig og derfor giver fonden fra tid til anden penge til et projekt, der tænker anderledes og prøver noget af, som måske umiddelbart lyder lidt finurligt.
”Det ligger i forskningens DNA at være eksperimentel og tænke skævt. Det vil vi gerne understøtte. Derfor er det heller ikke afgørende om resultatet viser sig at være positivt eller negativt. Det bidrager stadig med viden,” siger Lise Bonnevie, direktør i Helsefonden. Hun understreger dog, at en skæv idé stadig skal være baseret på et solidt forskningsdesign og seriøsitet.
Kan måske hjælpe overvægtige mennesker
Men bare fordi rødbedesaft ikke kan hjælpe ældre i forhold til deres fysiske formåen, betyder det ikke, at den ikke kan have effekt andre steder. Viden omkring hvordan de små energifabrikker forbruger ilt og danner energi, er ifølge Steen Larsen rigtig relevant, hvis man ser det ift. eksempelvis overvægt. Mitokondrierne producerer energi ud fra den kost man indtager, men de producerer også varme og i denne proces forbruges der ilt (aerobt stofskifte).
“Hvis man forestiller sig, at der produceres en smule mere varme i stedet for energi i denne proces, vil ens stofskifte kunne stige, hvilket er fornuftigt, hvis man tænker på at skulle tabe sig. De vævsprøver, som vi har i fryseren, vil kunne bruges til, at kigge på dette, og måske gøre os klogere på, hvordan de små energifabrikker fungerer,” siger Steen Larsen.
Projektet ville undersøge om indtag af rødbedesaft kunne afhjælpe dårligt blodomløb i benene hos ældre.
Et dårligt blodomløb i benene medfører, at de ældre mennesker bliver dårligt gående, og derved bliver de ofte inaktive, hvilket igen fører til en lang række sygdomme.
Rødbedesaft indeholder store mængder af nitrater, og det har vist sig at unge, der cyklede oplevede en større blodgennemstrømning og dermed mere energi, når de fik nitrater.
Forskerne har undersøgt ældre i tre kategorier:
1 – Diabetikere på 60 år
2 – Ikke diabetikere på 60 år, som matchet med alder, kropssammensætning og aktivitetsniveau diabetikerne i gruppe 1 – altså var de formodentlig disponeret for diabetes.
3 – En gruppe over 70 ikke diabetikere, som var sunde.
Studiet viste, at der muligvis er en lille effekt hos gruppen af 70 årige.
Kilde: Steen Larsen, lektor ved biomedicinsk institut, Københavns Universitet