Handicapsymbol malet på asfalt

Ny rapport viser, at der er stor tillidskløft mellem borgere med handicap og kommunen

Borgere med handicap har ofte en negativ opfattelse af deres sagsbehandling, mens sagsbehandleren typisk oplever den som positiv. Ny rapport sætte fokus på problemet og kommer med mulige løsninger

Der er fortsat stor tillidskløft – et såkaldt gap – mellem borgere og kommunale sagsbehandleres oplevelse af sagsbehandlingen og inddragelse på handicapområdet. Det viser en ny tillidsundersøgelse som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har foretaget for Det Centrale Handicapråd. Helsefonden har støttet projektet, som udover rapporten også er mundet ud i en række anbefalinger til at styrke tilliden på handicapområdet. 

Citationstegn i rød farve

Dermed bliver det muligt for sagsbehandlere at opleve, at de inddrager borgerne i det omfang, som lovgivning og andet tillader, samtidig med at borgerne kan føle sig sat uden for indflydelse,

Fra rapporten: Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap

Rapporten beskriver blandt andet, hvordan borgerens og sagsbehandlerens opfattelsen af inddragelse varierer. 

“De kvalitative analyser bekræfter også billedet af, at der er et gap mellem kommunernes og borgernes oplevelse af, om borgeren får indflydelse på indsatsen. Analysen viser, at borgerne i høj grad forstår ’inddragelse’ som det at blive set, hørt og lyttet til i mødet med kommunen. Sagsbehandlerne beskriver omvendt en række forskellige inddragelsespraksisser, der fordeler sig langs et spektrum, som spænder fra egentlig samskabelse med borgeren over til mere simpel orientering af borgeren. Dermed bliver det muligt for sagsbehandlere at opleve, at de inddrager borgerne i det omfang, som lovgivning og andet tillader, samtidig med at borgerne kan føle sig sat uden for indflydelse, fordi de ikke oplever at kunne komme igennem med det, der er vigtigt for dem.”
Fra rapporten Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap.

Undersøgelsen finder de største tillids-gap i spørgsmålene omkring sagsbehandlerens brug af ekspertviden i forhold til at iværksætte tiltag over for borgeren – herunder borgerens medindflydelse på tiltagene, og hvorvidt der vurderes at være taget hensyn til borgerens individuelle situation. nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Helsefondens støtte

Helsefonden har støttet projektet med 150.000 kr. 

Bevillingen blev givet i 2020

Bevillingen er givet under kategorien ‘Øvrige Ansøgninger’

Læs mere om vores ansøgningsprocedure her