Når unge mobber sig selv online

For de fleste vil det givetvis virke både voldsomt og virkelighedsfjernt – ikke desto mindre, er det virkelighed, at nogle unge udsætter sig selv for mobning via sociale medier. Fænomenet hedder digital selvskade og er stort set ubelyst herhjemme. Men det skal et nyt projekt, som Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade, ViOSS, står bag lave om på. De har netop modtaget en bevilling på 400.000 kroner fra Helsefonden til at gå i dybden med blandt andet, hvor udbredt problemet er i Danmark, og hvad der driver unge mennesker til at sætte sig selv for had på internettet.

”Vi ved fra blandt andet ungepsykiatrien, at digital selvskade forekommer blandt danske unge, og medierne har også bragt nogle historier, men vi ved ikke, hvor udbredt det er. Det er en af de ting, vi håber at få kortlagt med denne undersøgelse, siger Birgitte Gade, der er projektleder på ’Digital Selvskade: Når unge mobber sig selv online’, som projektet hedder.

Der findes flere forskellige former for digital selvskade, men Birgitte Gade og kollegerne fokuserer på det, der i fagsprog bliver kaldt ”auto-trolling”. Her opretter den unge et antal falske profiler på for eksempel Facebook eller Instagram og bruger profilerne til at udsætte sig selv for mobning og nedgørende kommentarer.

”Vores hovedfokus er auto-trolling, også kaldet digital selvmobning, men vi undersøger også det, der hedder self-baiting. Her deler den unge indhold på sociale medier og opfordrer andre til at skrive kritiske og nedgørende kommentarer om ham eller hende. De kan også lægge en kontroversiel kommentar ud, som de ved vil vække vrede og negativ respons,” siger Birgitte Gade.
 

Afløb for vrede eller råb om hjælp

Et andet centralt element i projektet er at få indsigt i, hvad der driver unge mennesker til at udøve digital selvskade. Birgitte Gade fortæller, at udenlandske studier tyder på, at det fx kan bunde i lavt selvværd og selvhad, og at det for mange handler om at få støttende reaktioner fra omverdenen. Er det tilfældet, er det ifølge hende interessant at undersøge nærmere, hvilke reaktioner de unge ønsker, og hvad de reaktioner betyder for den enkelte.

”Hvis det fx bunder i, at den unge føler sig ensom, og den ensomhedsfølelse bliver lindret af, at der kommer en udefrakommende respons, så er næste spørgsmål om de så stopper, når de får responsen, eller om den forstærker trangen til at blive ved.” siger Birgitte Gade.

Det kan altså både være et råb om hjælp, men udenlandske undersøgelser har også vist, at digital selvskade kan være en måde at få afløb for sin vrede på.
Men alt det bliver Birgitte Gade og hendes kolleger forhåbentligt klogere på i løbet af projektet. De undersøger også, hvilke faktorer, der påvirker unge til at udøve digital selvskade.
Fra udenlandske studier ved man, at det ofte er unge, der i forvejen er udsatte, fx hvis de bliver mobbet i skolen eller på anden måde mistrives.

Og endelig skal projektet forsøge at belyse, hvilke konsekvenser det har på sigt, når unge udsætter sig selv for digital mobning.

”Vi håber, at vi med dette projekt kan få tilstrækkelig viden til, at vi med tiden kan udvikle den rette hjælp, så de her unge mennesker får de bedste chancer i livet,” siger Birgitte Gade.