Nyt initiativ giver mikrofonen til unge, der står frem og går forrest med personlige fortællinger om at være anbragt, leve med alvorlig sygdom, sidde i fængsel eller være på flugt og bo på asylcenter
Uddrag af pressemeddelelse fra Ungdommens Røde Kors
“Der er mange af de unge, som deltager eller er frivillige i vores aktiviteter, der efterspørger en mulighed for at råbe op, fortælle sin historie og bruge sin erfaring til at gøre en forskel. Det vil vi bakke op om, alt det vi kan, og det gør vi blandt andet med Fortællerkorpset,” siger Jonas Wiederholt Larsen, landsforperson i Ungdommens Røde Kors
Med støtten fra Helsefonden kan vi lave et forløb i Fortællerkorpset for unge i forskellige livssituationer, hvor de kan opøve kompetencer i storytelling, debat og personlig grænsesætning, og dermed bedre kan træde ind i den offentlige samtale.
Samtidig håber vi, at vi med Fortællerkorpset kan bidrage med unikke ungeperspektiver og budskaber på tværs af socialområder til den politiske debat.
Læs hele pressemeddelelsen og mød nogle af de unge stemmer
Samler forskellige erfaringer
Fortællekorpset består af unge fra alle dele af Ungdommens Røde kors’ indsatser – her samler de asylansøgere, tidligere kriminelle, tidligere anbragte m.fl.
Projektet er veldokumenteret
Projektet tager afsæt i et veldokumenteret forprojekt, der har afprøvet hvad der skal til for at fortællekorpset kan lykkes.
God forankring
Der er en solid plan for forankring af projektet i organisationen og en lyst til at dele erfaringer samt nysgerrighed på at lære af andre
Giver en stemme til en sårbar gruppe
Omdrejningspunktet er brugerinddragelse og at give en stemme til unge i en udsat position.