To mennesker der spiller skak

Følgeskab og værtskab er nøgleord, hvis unge med autisme skal have glæde af foreningslivet

Unge med autisme kan styrke sociale kompetencer gennem foreningslivet. Men det kræver, at både sportsklub og de unges skole engagerer sig, hvis de unge skal få udbytte af mødet med skakforeningen eller til bueskydning

Af Nanna Stærmose
Foto: Frivilligcenter Hillerød

Bordtennis, bueskydning og skak. Det var de tre fritidsinteresser, som unge med autisme fik mulighed for at prøve gennem projektet ’Safe-Space – en vej til deltagelse i lokale fællesskaber for unge med autisme’. Projekt fik i 2021 253.000 kr. af Helsefonden, og selvom bevillingen er afsluttet, bliver der arbejdet videre. cing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Citationstegn i rød farve

Pludselig fik de øje for hinanden, når de fulgtes ned til bordtennis, og de fik noget at tale om sammen,

Anette Nielsen, leder af Frivilligcenter Hillerød

Frivilligcenter Hillerød, som står bag projektet, har nemlig modtaget knap fem millioner kroner fra Socialministeriets fællesskabspulje til at arbejde videre med de erfaringer, som de har gjort sig. Og projektet har givet masser af perspektiv og idéer til, hvordan unge med autisme i fremtiden kan hjælpes til at blive en aktiv del af foreningslivet.

”At få denne gruppe af unge engageret i en fritidsaktivitet kræver noget ekstra af de unge, men også af skolen og af den pågældende forening. F.eks. at lærerne skaber trygge og forudsigelige rammer ved bl.a. at følge de unge til bueskydningen at bueskytteforeningen tog godt imod dem, og fortalte hvad der skulle ske,” siger Anette Nielsen, daglig leder af Frivilligcenter Hillerød.

Hun kalder det følgeskab og værtsskab. Det første handler om, at skolen – i dette tilfælde Hans Knudsen Institut (HKI) engagerer sig.

”Det kan være ved at lærerne også deltager i f.eks. bueskydningen, skak eller hvad aktiviteten nu måtte være og inddrager det i skoledagen – enten ved at tale med eleverne om det eller ved at tilskynde de unge til at spille skak i pauserne,” siger hun.

Værtskabet handler om den måde som de frivillige folk bag fritidsaktiviteten modtager de nye deltagere på. For mennesker med autisme er det vigtigt at møde struktur og forudsigelighed.

”Værtskabet handler derfor om, at foreningerne sætter sig ind i, hvad autisme indebærer, og hvordan de kan imødekomme de unge, når de møder op, så det bliver en positiv oplevelse, for begge parter og så de får lyst til at komme igen,” siger Anette Nielsen.

Styrker de sociale kompetencer
I alt var der 44 unge med autisme, der endte med at deltage i projektet. De kunne ud over bordtennis, bueskydning og skak også i den sidste del af projektet deltage i  et kreativt værksted særligt målrettet unge, der har brug for en tryg og forudsigelig ramme. Her blev der produceret alt fra julestjerner til fuglehuse. Initiativet opstod i frivilligcenterets værksted, der er åben for alle kreative grupper og initiativer og blev ifølge Anette Nielsen et populært tilbud. Både værkstedet og foreningsidrætten var med  til at styrke de unges sociale relationer eleverne imellem.

”Pludselig fik de øje for hinanden, når de fulgtes ned til bordtennis, og de fik noget at tale om sammen, der opstod relationer, som er noget af det, der kan være en udfordring for mennesker med autisme at skabe,” siger Anette Nielsen.

I projektet brugte HKI også skolens elevplaner – her kunne de se en positiv udvikling hos de elever, der deltog i projektet og den observation blev givet videre til sportsklubben.

”De unge selv kan have svært ved at give feedback, og det motiverer naturligvis foreningerne at vide, om det er en god oplevelse eller om der er noget, der skal være anderledes,” siger Anette Nielsen.

Om Safe-Space

Safe-space-projektet er et brobygnings- og samarbejdsprojekt igangsat af Frivilligcenter Hillerød i samarbejde med Hans Knudsen Institut, HKI, Hillerød, der samtidig involverede tre lokale foreninger: Hillerød Skakklub, HGI Hillerød Bordtennisklub og Hillerød Bueskyttelaug

Målet var, at få flere unge med autisme til at deltage i det lokale foreningsliv ved at samarbejde om at skabe trygge rum – safe-space – sem en vej til deltagelse.

Projektet fik i 2021 en bevilling fra Helsefonden på 252.000 kr.

Bevillingen er afsluttet i 2022, men brobygningsindsatsen for at flere unge med sårbarhed finder vej til lokale fællesskaber  fortsætter gennem et nyt projekt: Trivsel, Unge, Fællesskaber og Foreningsliv – Sammen om unges trivsel i Hillerød (TUFF-projektet) med støtte fra Socialstyrelsens fællesskabspulje 2022-2026

Læs mere om projektet hos Frivilligcenter Hillerød

Skak og snak
En anden ting, som projektet viste var, at nogle af de tiltag, som foreningen tog i forhold til at imødekomme  og inkluderer målgruppen, også kan komme andre målgrupper til gavn. I skakklubben har de nu opfundet  ’Skak og snak’, som i sin enkelthed går ud på, at nye medlemmer kan komme og både prøve at spille skak, men også kan stille en masse spørgsmål og få en samtale med nogle garvede skakspillere. I en skakklub er der typisk ro og koncentration. Det kan være svært som ny at finde sig helt til rette, når man ikke kan stille spørgsmål uden at forstyrre rummet. Derfor har de nu lavet et koncept, og en sidedør ind i klubben, hvor der gerne må snakkes mens der spilles.

”Det er et konkret eksempel på at nogle af de løsninger, som giver mening for en enkelt målgruppe også kan komme andre til gavn” siger Anette Nielsen.