Migræne er en af de mest almindelige sygdomme i Danmark. Omkring 640.000 danskere
lider af tilbagevendende migræneanfald, som er forbundet med forringet livskvalitet,
nedsat funktionsniveau og højere sygefravær. Selvom der i de senere år er sket meget
inden for udviklingen af migrænemedicin, peger undersøgelser på, at en stor del af
behandlingseffekten ikke kan forklares af selve medicinen, men derimod af såkaldte
kontekstuelle faktorer – så som patienternes forventninger til behandlingen, mødet med
lægen og den måde, lægen informerer patienten om behandlingen.
I dette studie vil vi undersøge, om vi kan bruge de kontekstuelle faktorer til at forbedre
effekten af migrænebehandlingen. Dette vil vi gøre ved at skrue op og ned for
patienternes forventninger til behandlingen gennem den information, de får om
behandlingen.
I alt 128 patienter med episodisk migræne forventes at deltage i forsøget. Hver deltager
gennemgår i alt seks behandlingsbetingelser i tilfældig rækkefølge. I disse betingelser får
deltagerne 1) sumatriptan (aktiv migrænebehandling) eller 2) placebo (inaktiv kalktablet)
og bliver fortalt, at de får a) sumatriptan eller placebo, b) sumatriptan, eller c) placebo. På
den måde varierer det mellem betingelserne, hvad deltagerne får (behandling) og hvad
de bliver fortalt, at de får (information om behandlingen). Inden forsøget bliver deltagerne
bedt om at vurdere deres forventninger til behandlingen. To timer efter hver behandling
bliver de bedt om at vurdere deres hovedpine. Deltagerne bruger selv behandlingerne
derhjemme. På den måde kan patienterne tage en behandling (åbne én af seks
nummererede kuverter), når de oplever et begyndende migræneanfald.
Projektets resultater vil afklare, om og hvordan patienternes forventning til behandlingen
kan øge – eller mindske – behandlingens effekt. Vi forventer, at resultaterne vil vise, at
det ikke kun handler om at give medicin til patienter med migræne, men at det i lige så
høj grad handler om, hvordan medicinen gives. Dermed er der potentiale for, at vi kan
forbedre patienternes effekt af migrænebehandlingen uden at give mere medicin, men
ved alene at være opmærksomme på, hvordan vi informerer om behandlingen, og hvilke
forventninger patienterne har til behandlingen.
Projektgruppen består af internationalt førende forskere og eksperter inden for både
migræne, smertebehandling og kontekstuelle faktorers indvirkning på smerte og
behandlingseffekter. Projektgruppen har tidligere testet de metoder, der indgår i projektet.
Patienter rekrutteres fra Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, der hvert år
ser omkring 300 nye patienter med episodisk migræne. Med denne ansøgning søges
midler til en projektsygeplejerske, der kan hjælpe med rekruttering af og kontakten til
patienterne.