Oplysning/viden

Nedsat frugtbarhed (infertilitet) betegnes af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som
en reproduktiv sygdom, og ifølge Vidensråd for Forebyggelse er det en af de hyppigst
forekommende kroniske sygdomme blandt danskere i den reproduktive alder. Omkring
10-15 % af danskerne vil på et givet tidspunkt være infertile, og mange danskere, der
ønsker at stifte familie, vil derfor i løbet af deres liv stå over for at skulle tackle infertilitet –
i særdeleshed når de opsøger fertilitetsbehandling i håbet om at få børn. Infertilitet og
fertilitetsbehandling kan være forbundet med betydelige psykosociale belastninger for
individet og parret, som derfor befinder sig i en særdeles sårbar livssituation. Brugen af
fertilitetsbehandling er steget markant frem til 2019, og i dag kommer op mod 10 % af
danske børn til verden efter fertilitetsbehandling.
Patienter i fertilitetsbehandling er ofte meget informationssøgende og motiverede for at
deltage aktivt i deres behandling. Derfor efterspørger de viden om, hvordan deres livsstil
påvirker graviditetschancen, herunder om de kan spise eller drikke noget bestemt for at
øge sandsynligheden for at blive gravide. For sundhedspersonalet er det imidlertid et
vanskeligt spørgsmål at besvare, idet der ikke eksisterer evidensbaserede kostråd til
personer med infertilitet. Forskning indikerer dog, at kosten kan have betydning for
fertilitet, men der er ikke tilstrækkelig evidens for, at visse diæter, fødevarer eller
kosttilskud kan indtages med henblik på at forbedre fertiliteten og øge sandsynligheden
for succesfuld fertilitetsbehandling. Formålet med studiet Food & Fertility er derfor at
undersøge sammenhængen mellem kost og fertilitet blandt 4000 danske mænd og
kvinder i fertilitetsbehandling. Studiet, der er det første af sin slags i Danmark, er et
samarbejde mellem fire danske offentlige fertilitetsklinikkerer, hvilket giver mulighed for,
at der kan inkluderes en væsentlig større population end sammenlignelige udenlandske
studier. Ved hjælp af et anerkendt kostspørgeskema indsamles omfattende viden om
deltagernes kost, der sammenholdes med data vedrørende sædkvalitet, graviditet og
levendefødt barn. Kostdataene skaber grundlag for en lang række studier til belysning af
sammenhængen mellem forskellige kostkomponenter og fertilitet; viden der efterspørges i
fertilitetsklinikkerne af såvel patienter som sundhedspersonale. Studiets resultater vil
således kunne benyttes af patienter og sundhedspersonale i fertilitetsklinikkerne og kan
skabe afsæt for yderligere forskning inden for feltet. Idet resultaterne kan formidles
direkte til patienterne i klinikkerne, vil de kunne understøtte den eksisterende behandling
af det stigende antal patienter i fertilitetsbehandling til gavn for både patienter og
samfund. Endvidere vil resultaterne ligeledes være af relevans for personer, der
planlægger graviditet, herunder som evidensbaseret kostvejledning til personer med
graviditetsønske.

Dårligt mentalt helbred er et stigende samfundsproblem. Op mod hver fjerde barn fødes
af en mor, som har angst eller depression i graviditeten. Forskning tyder på, at mentale
lidelser under graviditeten kan påvirke barnets kognitive evner – det vil sige deres evne til
at lære og forstå. En mulig forklaring er, at høje niveauer af stress-hormon fra moderen
påvirker fosterets hjerneudvikling. Der mangler dog viden om de langsigtede
konsekvenser af moderens dårlige mentale helbred under graviditeten på barnets
kognitive evner, samt hvorfor moderens mentale helbred har større betydning for nogen
børn end for andre.
Vi vil undersøge, hvordan angst og depression i graviditeten hænger sammen med
kognitive evner i 18-årsalderen. Vi vil identificere omkring 350.000 18-årige danskere,
som har deltaget i en test af kognitive evner ved session til værnepligt. Ved brug af
nationale registre, vil vi koble de 18-årige sammen med deres mødre og undersøge, om
børn af mødre, der har haft psykiatriske hospitalskontakter eller brugt medicin mod angst
og depression i graviditeten, scorer lavere i kognitionstesten, som er Forsvarets
intelligenstest.
Vi vil undersøge, om der er nogle særlige forhold under barnets opvækst, som er med til
at forklare, hvorfor nogen scorer lavere i kognitions-testen end andre, hvis deres mødre
har haft stress eller depression i graviditeten. Vi vil samarbejde med fagprofessionelle,
som arbejder med sårbare familier og børn, om at udvælge de faktorer, som vi vil teste.
Faktorer, som vil blive testet, kunne eksempelvis være skilsmisse hos forældrene,
dødsfald af en forælder/søskende eller anbringelse uden for hjemmet.
Projektets resultater vil forbedre mulighederne for rettidigt og mere effektivt at
identificere mødre med dårligt mentalt helbred samt de børn, hvor konsekvenserne af
moderens mentale helbreds problemer er størst for dermed at have mulighed for at
hjælpe og støtte dem fremadrettet. Det overordnede mål er at bidrage med viden til tidlige
og effektive indsatser, som kan formindske konsekvenser af mødres dårlige mentale
helbred på børnenes kognitive udvikling.

Dette projekt fokuserer på ligestilling for dem, der på grund af fertilitetsproblemer
henvender sig til assisteret reproduktionsteknik (ART) for at opfylde drømmen om at få et
barn. Det gør de i det land, hvor de bor, men også i udlandet, hvor der kan være bedre
adgang til ART. Når de kommer hjem med barnet, opstår spørgsmålet, om de bliver
juridisk anerkendt som forældre til barnet – og i givet fald hvordan. Men behandles alle
borgere ens, uanset deres køn og forholdsstatus?
ART-lovene ligger på grænsen af sundhedslovgivning, medicineret og familieret.
Sundhedslovgivning og medicineret kan sætte grænserne for, hvad der er tilladt eller
ønskeligt, men da formålet med enhver ART er skabelsen af et barn, er det
familielovgivningen, der skal give et klart svar på, hvem forældrene til barnet er. Dette
projekt undersøger lovene om ART i de nordiske lande med hensyn til, om de er egnede
til formålet, om de beskytter alle involverede og især børnene tilstrækkeligt og om de
bliver anvendt uden forskelsbehandling af specifikke familieformer eller individer på grund
af deres køn eller forholdsstatus. Til sammenligning vil projektet også se på
jurisdiktionerne i England og Wales, som har et meget tilladeligt juridisk regime for ART,
og Tyskland, som har en ret restriktiv juridisk ramme for ART.
Som et af de nordiske lande deler Danmark mange juridiske og samfundsmæssige
aspekter med sine naboer, men der er betydelige forskelle i lovene om ART. Et eksempel
herpå er anerkendelsen af de påtænkte forældre ved et internationalt kommercielt
surrogati, hvilket Sverige tillader og Danmark ikke. I den nylige sag om K.K. mod
Danmark blev den danske holdning fundet i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, da den behandlede børn ulige. Det Etiske Råd
offentliggjorde for nylig en udtalelse og fremsatte anbefalinger, og Danmark skal derfor
snarest reformere sin lovgivning.
Hvis muligt skulle sådan reform være omfattende og ikke blot en ‘hurtig løsning’ på det
aktuelle problem. Medicinske fremskridt har radikalt ændret, hvad der er muligt inden for
ART, men ikke alt, hvad der er muligt, er fra samfundets side ønskeligt. Derudover har
samfundsændringer ført til, at andre familieformer end ægteskabet mellem en mand og
en kvinde er blevet mere almindelige. Lovene om assisteret befrugtning og forældreskab
skal reagere på ændringerne for at sikre, at lovene ikke skaber ulighed eller
diskrimination af individer eller specifikke grupper. Lovene skal også være i
overensstemmelse med internationale menneskerettighedsforpligtelser, og afgørende er
det, at børn aldrig er skyld i den måde, de blev bragt til denne verden på.
Dette projekt vil give et solidt komparativt retsgrundlag i sammenhæng med den
internationale udvikling og vil derfor give mulighed for en mere informeret debat om
spørgsmålene omkring ART, både for lovreformindsatsen, i samfundet generelt og
hvordan ligestilling af alle familier for loven kan sikres.

I Danmark er der en høj andel af unge, som drikker alkohol. De danske unge begynder ofte i en meget tidlig alder at drikke alkohol, og mange unge drikker alkohol i mængder, som overskrider de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger for alkohol til voksne. De danske sundhedsmyndigheder fraråder unge under 18 år at drikke alkohol, fordi alkohol er organskadeligt og forbundet med risiko for fysisk sygdom, psykisk sygdom, forbrug af andre rusmidler, utilsigtede hændelser som for eksempel ulykker eller uønskede grænseoverskridende oplevelser af blandt andet seksuel karakter og desuden risiko for alkoholisme senere i voksenlivet.

Forskning har fundet negative effekter af alkohol på blandt andet den neurologiske udvikling hos unge. Hvorvidt timingen af alkoholindtaget i forhold til alder ved alkoholdebut og hyppigheden af alkoholindtaget påvirker højdevæksten og pubertetsudviklingen i ungdommen er ikke belyst. Det er interessant at få belyst, fordi udviklingen i højdevækst og pubertet er gode markører for, hvordan alkohol påvirker niveauet af vækst og kønshormon i ungdommen, hvor både vækstspurten og puberteten finder sted. Det er meget individuelt, hvornår puberteten indtræder, og hvordan vækstspurten forløber. Det afhænger både af genetisk arvelighed og af påvirkninger fra miljøfaktorer i de unges opvækst.

Epidemiologiske studier af museforsøg har vist en mulig sammenhæng mellem påvirkning af alkohol og hormonelle forstyrrelser i vækst- og kønshormonerne og som følge heraf hæmmet vækst og pubertetsudvikling hos musene. Idet danske unge ofte har deres alkoholdebut i en tidlig alder samt et hyppigt og højt alkoholindtag, er det relevant at få belyst på befolkningsniveau blandt danske unge, om alderen for alkoholdebut også har betydning for højdevæksten og pubertetsudviklingen i ungdommen. Det er omdrejningspunktet for nærværende forskningsprojekt. Forskningsprojektet vil desuden undersøge, hvilken betydning unges vægt og rygeadfærd samt mødrenes alkohol og rygevaner under graviditeten har på disse sammenhænge. Det er vigtige faktorer at tage højde for i denne forskning.

Forskningsprojektet vil anvende unikke danske befolkningsdata indsamlet ved danske sundhedsregistre samt gentagne spørgeskemaer i ungdommen i alderen 11-18 år fra den unikke danske kohorte ”Bedre sundhed i generationer”. Forskningsprojektet inddrager blandt andet information om alkohol, vækst og pubertetsudvikling samt andre vigtige faktorer som blandt andet køn, alder, vægt og rygevaner i ungdommen. Desuden inddrages information om alkohol og rygevaner i graviditeten hos mødrene til de unge tilfældigt udvalgte drenge og piger født i årene 2000-2003 af mødre, som har deltaget i den unikke danske ”Bedre sundhed i generationer” kohorte (etableret i 1997) i Danmark.

Der findes trafikofre i Danmark, som sjældent nævnes, og ikke registreres i den officielle
ulykkesstatistik. Men som kommer alvorligt til skade og ses i akutmodtagelser, fordi de
har behov for behandling. Disse skadelidte i trafikken er fodgængere, der falder på veje,
stier eller fortove og cyklister, der er kommet til skade, uden at andre trafikanter er
involveret. Både dansk og international forskning sandsynliggør, at der er mange af disse
trafikofre, og meget tyder på at mange af dem oplever alvorlige konsekvenser af ulykken,
fx i form af vedvarende symptomer og at ulykken har konsekvenser for den enkeltes
hverdags- og arbejdsliv. Forskning viser, at trafikofrene er overset inden for forebyggelse,
behandling og rehabilitering og at der mangler viden om årsager, mulighed for
forebyggelse af årsagerne og om behovet for behandling og rehabilitering. Dette projekt
er et samarbejde mellem trafiksikkerhedsfaglige og sundhedsvidenskabelige forskere ved
Aalborg Universitet og det første studie i stor skala til dato til at undersøge cyklister og
fodgængere i eneulykker såvel i Danmark som internationalt. Forskningsprojektet
gennemføres gennem to delstudier (arbejdspakker). Arbejdspakke 1 har fokus på
forebyggelse og arbejdspakke 2 på behandling og rehabilitering. I arbejdspakke 1
udsendes et spørgeskema til de ca. 150.000 ofre for faldulykker eller eneulykker som
cyklist, der blev behandlet i akutmodtagelserne i Danmark i perioden 2017-2022. På
basis af selvrapporterede informationer vil vi opdele ulykkerne i grupper efter, hvordan
ulykken er opstået. Gruppeopdelingen giver mening trafiksikkerhedsmæssigt, fordi ofrene
inddeles efter, hvordan de er kommet til skade og dermed kan resultaterne også bruges
til forebyggende foranstaltninger i vejtrafiksystemet. Dernæst vil vi i hver gruppe finde
prædiktorer for de sværeste tilfælde, som anses for at være de ofre, der har fået ændret
deres livsbetingelser væsentligt enten helbredsmæssigt, økonomisk og/eller
menneskeligt i forhold til før ulykken. Arbejdspakke 2 består af individuelle interview af 20
trafikofre i alderen 30 – 65 år med særlig fokus på at opnå en dybdegående forståelse for
borgernes perspektiv. Interviewundersøgelsen vil især undersøge, hvilke konsekvenser
eneulykken har haft for hverdags- og arbejdslivet. Deltagerne findes blandt dem, der i
spørgeskemaet svarer at de gerne vil deltage i interview og primært blandt dem, der
angiver at ulykken har haft længerevarende konsekvenser. Forskningsprojektet vil
således kaste lys over et uudforsket område, både med hensyn til hvordan man skal
forebygge og drage omsorg for dem, der kommer til skade i faldulykker og eneulykker
som cyklist. Effekten af projektet vil være at fokusere på disse skadelidte i trafikken og
skabe grobund for at gøre især kommuner lydhøre over for at afsætte resurser på
forbedringer af cykelstier, fortove og lignende for at forebygge skader samt at målrette
behandling og rehabilitering af dem, der kommer til skade i trafikken.

Når man ser på ligestillingen af LGBT+ personer, er der sket en samfundsmæssig udvikling gennem de seneste 40 år, hvor gruppens rettigheder løbende er blevet sat på dagsordenen. På trods af visse forbedringer i de retslige vilkår nyder gruppen dog fortsat ikke samme rettigheder som alle andre. Samtidig er det veldokumenteret såvel nationalt som internationalt, at der optræder en markant ulighed i sundhed og trivsel, når man sammenligner LGBT+ personer med majoritetsbefolkningen.

Sænker man blikket fra disse strukturelle skævheder, til hvordan de fremtræder mennesker imellem, synes viden herom mere begrænset, især i en dansk kontekst. Hvis man udfører en litteratursøgning af diskrimination og LGBT+, vil den desuden vise, at studierne oftest er kvantitative og dermed tegner et simplificeret billede af forholdene. De eksisterende studier konstaterer ganske vist, at diskrimination er lig med dårlig trivsel – men hvordan ser mellemregningen ud?

Selvom der mangler klarhed over, hvordan ulighederne udspiller sig på hverdagslivets arena, peger litteraturen dog på, at en social regulering i høj grad finder sted netop her. Når diskriminationen oven i købet kan foregå så ubemærket, at den ikke er strafbar ved lov, bør tilgangen til emnet ændres fra et rent juridisk blik til også at inkludere dagliglivets konventioner. Det er denne negligerede kilde til LGBT+ personers trivselsudfordringer, som ph.d.-projektet er rettet mod at afdække: De hverdagsdiskriminerende hændelser, som LGBT+ personer oplever og mærkes af, men som knap nok lader sig registrere, fordi de er så normaliserede.

Eftersom projektets formål er at undersøge LGBT+ personers hverdagserfaringer, tager metoden form af en kvalitativ interviewundersøgelse. Dette indebærer kortere individuelle interviewsamtaler hen over en periode på et halvt år, som vil finde sted, hver gang den enkelte informant oplever noget hverdagsdiskriminerende. Når det halve år er gået, afholdes et fokusgruppeinterview, hvor de samme informanter skal sammenholde ikke blot de seneste episoder med tidligere episoder, men også deres egne oplevelser med de andres. Fokusgruppeinterviewet formodes at kunne bidrage med indsigter, som kun viser sig, hvis LGBT+ personer indgår i en erfaringsudveksling med hinanden, særligt pga. den subtile diskriminations svært definerbare karakter.

Foruden selve afhandlingen forventes resultaterne at blive publiceret i relevante tidsskrifter samt at blive præsenteret på (inter)nationale konferencer. Afhængigt af, hvad resultaterne viser, er det planen at indgå et samarbejde med en NGO eller anden aktør, således at den nye viden kan deles og implementeres.

Målgruppen for dette projekt er alle patienter med funktionel lidelse, som har fået tilbudt behandling på et af regionernes fem specialiserede centre efter opstarten af FunkData i
juli 2020. FunkData er et nationalt initiativ, som systematisk indsamler spørgeskemadata
på patienter i behandling for funktionel lidelse. Der er på nuværende tidspunkt over 2000
patienter i databasen. Ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistik fås informationer
om patientens forbrug af sundhedsydelser (kontakter til sundhedsvæsenet,
medicinforbrug) og arbejdsmarkedstilknytning 10 år før og 2 år efter behandlingen. Ved
hjælp af disse oplysninger vil projektet belyse, hvordan behandlingen ændrer
patienternes funktionsevne, hvad der karakteriserer patienter som profiterer af
behandlingen og slutteligt om ændringen i de selvrapporterede data fra FunkData
afspejler sig i ændret forbrug af sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning.
FunkData indeholder bl.a. besvarelser fra patienten om funktionsevne inden
behandlingen, efter behandlingen, 12 måneder efter behandlingen er ophørt. Fra
Danmarks Statistik vil vi hente oplysninger om diagnoser, kontakt til sygehusvæsenet,
øvrige forbrug af sundhedsydelser (kontakter til sundhedsvæsenet, medicinforbrug) og
arbejdsmarkedstilknytning.
Effekterne af behandlingen vil blive belyst med anvendelse af relevante statistiske
analyser (regressionsmodeller). Data fra Danmarks statistik vedrørende patienternes
arbejdsmarkedstilknytning og årsindtægt, vil blive indhentet fra
Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM), den Integrerede Database for
Arbejdsmarkedsforskning (IDA) og Indkomststatistikken (IND).
Det forventes dermed, at projektet vil bidrage med ny og væsentlig viden, som er central
for at kunne udvikle og forbedre behandlingen. Resultaterne vil bidrage til, at man
sundhedspolitisk kan få et bedre overblik, herunder få mere viden om, hvilke patienter
som har gavn af behandlingen, og i hvilken grad behandlingen reducerer
sundhedsomkostningerne relateret til patientens behandling og efterfølgende belastning
af sundhedsvæsenet. Dette er relevant i forhold til en sundhedspolitisk prioritering for
disse patienter med svær nedsat funktionsevne.

Formålet med projektet at undersøge, hvilke konsekvenser søskendes eller forældres
alvorlige sygdom har på børns livsforløb, og hvilke faktorer, der påvirker sårbarhed. At
identificere faktorer, der kan forklare sårbarhed blandt børn og unge, der rammes af
alvorlig sygdom i den tætte familie, er væsentlig og kan informere politiske beslutninger
rettet mod at fremme lighed i livsmuligheder.
Der er desværre mange børn, der lever i de voksnes blinde vinkel, når en familie
udsættes for alvorlig sygdom eller endda død. Når en søskende eller forælder rammes af
alvorlig sygdom kan det påvirke daglige rutiner og reducere kvaliteten og mængden af tid,
som forældrene har med deres (raske) børn. Der kan også være økonomiske
omkostningerne for familien bl.a. i form af reduceret lønindkomst. Ydermere kan
søskendes og forældres alvorlige sygdom udgøre en stressfaktor i sig selv, som påvirker
børns trivsel og sundhed. Derfor kan der være omfattende konsekvenser på børns
livsforløb såsom uddannelsesmuligheder og sundhed, når en familie rammes af alvorlig
sygdom.
Hvordan sygdom i familien påvirker det enkelte barn kan variere. Eksisterende litteratur
tyder på, at børnenes, forældrenes og familiens karakteristika kan forklare, hvordan
alvorlig sygdom påvirker børns livsforløb. Området er dog i vid udstrækning stadig
uudforsket, da mange studier ikke undersøger kausale sammenhænge, blot korrelationer.
Ydermere er mange studier bygget på spørgeskemadata og dermed begrænset til små
populationer og selvrapporteret helbred og sociodemografi. Derfor er det en væsentlig
styrke ved nærværende projekt, at vi bruger nationale registerdata. Dette muliggør, at vi
kan lave detaljerede analyser af mange mulige konsekvenser, såsom fysisk og mental
sundhed, trivsel, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning – særligt nyt er trivsel,
tandsundhed, BMI og kriminel adfærd. Derudover tillader data, at vi kan undersøge en
række faktorer, såsom barnets alder og køn, forældrenes civilstand og uddannelse, og
hvorvidt disse kan forklare variation i børnenes udfald.
Vi har tidligere undersøgt effekten af en forælders kræftdiagnose på børns skolegang og
fundet en negativ effekt, og at størrelsen af effekten afhænger af barnets og den syge
forælders køn og barnets alder på diagnosetidspunktet. Det er disse typer af analyser, vi
ønsker at udvide ved at kigge på en række andre konsekvenser, så vi får det ”fulde”
billede af konsekvenserne af alvorlig sygdom i familien på børns livsmuligheder. Dette
skulle gerne resultere i konkret viden om, hvordan beslutningstagere kan identificere og
udforme støtte til udsatte børn.