Oplysning/viden

Astma er en hyppig, kronisk lungesygdom som rammer mennesker i alle aldre. De fleste astmapatienter har en velkontrolleret sygdom og gør derfor kun sparsomt brug af velfærdsressourcer som sygedagpenge, egen læge eller sygehusbesøg. Ved sværbehandlet og svær astma ses en betydelig øgning i brug af disse ressourcer, ofte gennem mange år. Tidligere studier har vist, at 2/3 af dem, der modtager potentielt bivirkningstung højdosis astmamedicin ikke er blevet set og behandlet af en speciallæge i lungemedicin. 

De fleste får stillet diagnosen astma hos deres egen læge. Oftest er dette nok, men hos sværbehandlede patienter bør en grundig gennemgang udføres for at sikre optimal behandling. Denne udføres af speciallæger og på lungemedicinske afdelinger på hospitaler. Det er vigtigt, at patienter med mange astmasymptom bliver grundigt undersøgt, ikke mindst for at mindske risikoen for alvorlige bivirkninger fra unødvendigt høje doser af binyrebarkhormon (”steroid”) og for at mindske forbrug af velfærdsressourcer.

Studiet stiler efter at identificere socioøkonomiske mønstre og beskrive de patienter som er i højdosis astmabehandling uden at en lungespecialist har vurderet dem. Desuden vil projektet undersøge effekten af en systematisk lunge og allergi-undersøgning på livskvalitet, astmasymptom og velfærdsressourceforbrug hos patienter med mistænkt svær astma. Undersøgningen består af diverse lungefunktionstester og blodprøver hvor astmadiagnosen og dens sværhedsgrad faststilles. Efter dette følges patienterne i 12 måneder, hvor behandlingen bliver løbende justeret efter behov, og effekten vurderes på hvor godt patienterne selve oplever at de har det, hvis de har færre sygedage og har færre indlæggelser på hospital.
Til sidst er målet at undersøge, hvis patientens alder har noget at sige om, hvilke undersøgelser og behandling de modtager, da hypotesen er at ældre patienter ofte får et mindre tilfredsstillende astmaforløb end de yngre.
Resultaterne vil udgøre data der kan bruges til at identificere svagheder og mangler i Dansk astmabehandling og lægger grundlag for kvalitetsforbedringer af astmabehandling på nationalt niveau.
 

Dette forskningsprojekt fokuserer på unges brug af lattergas og deres risikoadfærd i forbindelse med dette brug. Undersøgelsen tager udgangspunkt i unges egne erfaringer med lattergas og deres perspektiver på risiko ved dette brug. Undersøgelsen baserer sig på kvalitative interviews med 50 unge mellem 15 og 25 år, der bruger lattergas. Netop denne type undersøgelse vil kunne bibringe nuanceret og vigtig viden, som kan informere målrettede forebyggelsestiltag og (lokale) politiske beslutninger i forhold til unges brug af lattergas.

Der er gennem de sidste 1½ år rapporteret om et (markant) stigende brug af lattergas blandt unge i Danmark, ligesom vi ser et stigende brug internationalt. Brugen af lattergas som rusmiddel kan være sundhedsskadeligt og forårsage både akutte og mere langvarige helbredsskader. Det stigende brug har skabt bekymring blandt forskere, professionelle, sundhedsmyndigheder og politikere. Derfor har det i Danmark siden 2017 været ulovligt at sælge lattergas til beruselse, ligesom Regeringen i december 2019 kom med et detaljeret udspil, der yderligere skal stramme reglerne, bl.a. ved at indføre alders- og mængdebegrænsning ved salg. 

Selvom vi har tal på, hvor stor udbredelsen af lattergas er blandt unge og at brugen er stigende, er der stadig rigtig mange spørgsmål, som vi ikke har svar på, når det gælder unges brug af lattergas. Vi har ikke systematisk, videnskabelige viden om hvorfor unge bruger lattergas (fx hvilken effekt de søger at opnå, om brugen relaterer sig til faktorer som tilgængelighed og socialitet); hvordan de unge bruger lattergas (fx hvor ofte og i hvor store mængder pr. gang og om det er i kombination med andre rusmidler); i hvilke situationer lattergas bruges (fx alene eller sammen med andre, i forbindelse med fester og byture, primært i private eller i det offentlige rum), samt hvilke risikoopfattelser og -vurderinger unge brugere af lattergas har og foretager i forbindelse med brugen (fx er det skadeligt for dem selv eller andre, er det mere eller mindre skadeligt end andre rusmidler, om risiko spiller ind på deres måde at bruge lattergas på). 

Gennem kvalitative interviews med unge, der bruger lattergas, vil dette projekt netop undersøge disse ubesvarede forhold. Eftersom der findes meget lidt forskning om unges rekreative brug af lattergas, både i Danmark og internationalt, vil dette forskningsprojekt kunne etablere væsentlig viden om en ny og potentiel sundhedsskadelig trend blandt unge. 

Formål
At belyse risikofaktorer for infektion med fokus på underernæring, livsstilssygdomme, medicinforbrug, ensomhed, og behandlingskvaliteten. At udvikle en individuel-baseret screeningsmetode til at identificere patienter som er i en særlig høj risiko for infektion, og derved reducere dødelighed hos ældre patienter med lårbensbrud. 
Baggrund: Omkring 30% af patienter med lårbensbrud dør inden for et år efter operation. Cirka 15% af patienter får infektion inden for 30 dage efter operation, og forekomst af infektioner er steget markant i løbet af de sidste 10 år. Det er et stort problem, da infektionen øger risikoen for genindlæggelse og død betydeligt. Underernæring, livsstilssygdomme, medicinforbrug, ensomhed, og kvaliteten af hospitalsbehandling er kendte årsager for død efter operation for lårbensbrud. Det er ukendt hvor meget disse faktorer alene og tilsammen er forbundet med øget forekomst af infektioner efter operation. Desuden, findes det ikke en veldokumenteret screeningsmetode til at kunne opspore højrisikopatienter tidligt.  

Metode
Projektet er baseret på data fra de unikke danske nationale registre og vil indeholde omkring 90.000 patienter med lårbensbrud og en detaljeret data omkring behandling af lårbensbrud, livstilsfaktorer, medicinforbrug, laboratoriske prøver og betændelse data.  

Anvendelse og relevans
Projektet vil gøre os klogere på risikofaktorer for infektion, og hvad der fører til infektion, og hvordan vi kan nedsætte forekomsten af infektioner og død hos ældre patienter med lårbensbrud. Det vil muliggøre at målrette forebyggelse og behandling af patienter, som er i særlig høj risiko for infektion, og dermed nedsætte dødeligheden generelt. Vi planlægger at afprøve og evaluere vores screeningsmetode i klinisk praksis på senere tidspunkt.
 

Funktionelle lidelser (på engelsk: functional somatic disorders, FSD) er en samlebetegnelse for en række tilstande, der er karakteriserede ved, at patienten har et eller flere generende fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Et fællestræk ved disse lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske test, men de kan ofte diagnosticeres ud fra et karakteristisk symptommønster.  

Funktionelle lidelser er hyppige i den voksne danske befolkning: Omkring 348.000 lider af en funktionel lidelse, og mindst 30.000 har det i en svær form med talrige vedvarende og invaliderende symptomer. De funktionelle lidelser udfordrer vores sundhedsvæsen, og patienterne ses i alle medicinske specialer, hvor de risikerer at skulle igennem talrige undersøgelser, indgreb og – ofte uvirksomme – behandlingsforsøg.  

I 2005 blev det anslået, at  patienter med en funktionel lidelse tegnede sig for mindst 3% af alle hospitaliseringer i Danmark og 10-20% af alle sundhedsudgifter.  Et nyere studie i almen praksis har endvidere vist, at de årlige sundhedsudgifter her er højere for patienter med en funktionel lidelse sammenlignet med patienter, der har veldefinerede diagnoser. 

Selvom der de seneste år er forsket intenst i funktionelle lidelser, mangler vi stadig store befolkningsbaserede studier, der undersøger, hvad funktionelle lidelser koster for sundheds- og socialsektoren i Danmark. 

Formålet med dette projekt er at undersøge de funktionelle lidelsers belastning på sundhedsvæsenet og forbruget af sundheds- og forsørgelsesydelser hos patienter med funktionelle lidelser i Danmark. Projektet er baseret på en stor almen befolkningskohorte (DanFunD studiet).   

I DanFunD har 9656 fra den voksne danske befolkning svaret på spørgeskemaer om fysiske symptomer. Dertil har en undergruppe på 1590 deltagere gennemgået et klinisk diagnostisk interview foretaget af speciallæger i almen praksis. Via deltagernes selvrapporterede symptomer i spørgeskemaerne og de diagnostiske interviews er deltagere, der opfylder kriterier for forskellige funktionelle lidelser, blevet identificeret. I analyserne af lidelsernes belastning på sundheds- og socialvæsnet vil deltagere med funktionelle lidelser blive sammenlignet med deltagere, der ikke opfylder kriterier for en funktionel lidelse. 

Information omkring forbrug af sundheds- og forsøgelsesydelser vil blive hentet fra forskellige landsdækkende registerdatabaser.

Projektet påbegyndes i maj 2020 og forventes afsluttet i maj 2021. Projektet vil foregå i et samarbejde mellem forskere på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, hvor DanFunD er forankret, og Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, som har international ekspertise i forskning og behandling af svære funktionelle lidelser. En datamanager, en statistiker og en konsulent i økonomisk analyse vil desuden være tilknyttet projektet.

Downs syndrom er ikke bare Downs syndrom – forskellige mennesker med syndromet er påvirkede i varierende grad. Funktionsniveau og omfanget af ledsagende lidelser påvirker sociale forhold og behovet for sundhedsydelser. Vi vil undersøge om børn, der fødes med Downs syndrom i Danmark i dag, er mildere påvirkede end tidligere. 
I dag tilbydes alle gravide i Danmark screening for Downs syndrom. Dog finder screeningen ikke alle tilfælde af syndromet og ca. halvdelen af børn, der fødes med Downs, havde normalt screeningsresultat. Vi tror at disse børn har en mildere version af syndromet. Hvis det er tilfældet, 
rådgives par, som venter eller har fået et barn med Downs, på forældet grundlag og planlægning af støtte og sundhedstilbud til familierne stemmer måske ikke overens med behovene.
Ved hjælp af danske sundhedsregistre vil vi derfor sammenligne sværhedsgraden af syndromet (i form af vækstmål, medfødte misdannelser, erhvervede sygdomme og hospitalskontakter) hos børn født med Downs før og efter indførelsen af screening. Vi vil indhente information om børnene fra en række danske sundhedsregistre. Ved hjælp af moderens cpr-nummer er vi i stand til at koble oplysninger om graviditeten (fx screeningsresultat) med oplysninger om barnet (fx hospitalsindlæggelser). Denne mulighed for at koble data er unik for de danske registre.
Vi ved dog ikke hvad sværhedsgraden af syndromet betyder for familierne. Derfor vil vi gennemføre ti interviews af forældre til børn med Downs syndrom om deres oplevelse af hverdagen og familielivet. På den måde vil vi afklare familiernes ressourcer og behov. 
Projektet vil forløbe over tre år i samarbejde mellem forskere fra Klinisk Genetisk Afdeling og Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital. Projektet indeholder et PhD-studium, hvilket understøtter fremtidig forskning på området. Gennem samarbejde med Landsforeningen Downs Syndrom, vil vi styrke projektets relevans og effekt.  
Da projektet ikke involverer forsøg med mennesker eller biologisk materiale kræves ikke tilladelse fra Videnskabsetisk Komité. 

Projektet vil opdatere og nuancere vores viden om Downs syndrom ved at afdække sygelighed hos børn med Downs samt hvordan forældrene oplever offentlige støttemuligheder. Viden om behovet for sundhedsydelser og forældres oplevelse af støttebehov vil muliggøre en bedre planlægning af kommunale og regionale tilbud til familier, der lever med Downs syndrom. Dertil vil den opdaterede viden forbedre sundhedsprofessionelles rådgivning om Downs syndrom samt diagnostik og behandling af ledsagende lidelser.

Formål og baggrund
Overbehandling og lægemiddelinteraktioner undersøges sjældent i kliniske studier. Fokus har overvejende været på nye behandlingsformer, som medfører en behandlingsgevinst.
SAFER programmet vil undersøge problemstillinger, hvor gavnlig effekt af langtidsbehandling er uklar, samt hvor lægemiddelinteraktioner kan medføre alvorlige bivirkninger. Lægemiddelindustrien, som driver meget dansk lægemiddelforskning, har sjældent interesse i at undersøge denne slags problemstillinger, hvilket vi mener skærper interessen og gør det til et vigtigt, men overset område.

Hypoteser
(1) Gevinsten ved anbefalet længerevarende betablokker-behandling efter blodprop i hjertet og ballonudvidelse er ikke længere til stede efter 6 måneder. (2) Samtidig behandling med potensfremmende lægemidler og lægemidler mod hjertekrampe (nitrater) hos patienter med kronisk iskæmisk hjertesygdom
medfører øget risiko for blodprop i hjernen og hjertet. 
(3) Brug af hudapplicerede svampemidler medfører øget blødningsrisiko hos patienter med atrieflimren behandlet med blodfortyndende medicin.
(4) Der er øget risiko for blødning i mave og tarm ved steroidbehandling hos patienter med atrieflimren behandlet med blodfortyndende medicin.

Metode
Projektet udarbejdes på kardiologisk forskningsafdeling, Gentofte hospital, som har stor erfaring med registerbaseret forskning. Projektets forskergruppe inkluderer ligeledes en samarbejdspartner fra Pharmacovigilance and Epidemiology Division of the European Medicines Agency.
Projekterne tager udgangspunkt i de enestående danske registre, hvor der blandt andet findes data for alder, køn, diagnoser, indløste recepter og socialøkonomisk status. For samtlige studier gælder, at vi vil undersøge store subpopulationer af borgere med kronisk sygdom, som er i kronisk behandling over en længere årrække. Med avanceret statistisk metode vil vi efterprøve vores hypoteser vedrørende alvorlige bivirkninger eller manglende effekt i befolkningen.

Perspektiv
Hypoteserne er valgt for at opnå højest mulig samfundsrelevans og resultaterne forventes at bidrage til at tydeliggøre omfanget af overbehandling og lægemiddelinteraktioner på befolkningsniveau og potentielt
give anledning til konkrete anbefalinger. Vi ønsker at give særligt de praktiserende læger den fornødne beslutningsstøtte og data til kun at vælge sikre og nødvendige behandlingskombinationer.

Stroke, der dækker over en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Omkring 12.000 danskere bliver ramt af stroke årligt. Yngre voksne under 50 år bliver i stigende grad ramt af stroke, men vi ved ganske lidt om hvordan det går disse patienter på kort og lang sigt efter et stroke-tilfælde. Vi vil derfor undersøge disse yngre patienters kort- og langtidsprognose. 

Tidligere studier på dette område har fokuseret på personer over 50 år da de fleste stroketilfælde rammer den befolkningsgruppe. De studier, hvor fokus har ligget på den yngre population, har været behæftede med flere svagheder. For eksempel har mange tidligere studier på området været baseret på få patienter, med kort opfølgningstid og få informationer på flere nøglevariable. Det største studie til dato inkluderede strokepatienter mellem 1998–2010, men da strokebehandlingen er forbedret det seneste årti, er disse estimater ikke nødvendigvis gældende for strokepatienter i dag.

Formålet med dette projekt er derfor 

1. At undersøge forekomsten af stroke i yngre voksne (<50 år) i Danmark sammenlignet med ældre. 
2. At undersøge kort- og langtidsprognose for stroke med særligt fokus på død, efterfølgende kardiovaskulær, neurologisk, psykiatrisk og gastrointestinal sygdom og andre sociale konsekvenser. 
3. At undersøge faktorer af betydning for risiko og prognose af stroke hos yngre. 
4. At undersøge risiko for død og andet sygdom hos yngre strokepatienters pårørende.

Vi vil foretage såkaldte opfølgningsstudier baseret på data af høj kvalitet fra danske registre. Med brug af vores CPR-nummer vil vi kombinere data fra flere forskellige registre og databaser til hvert enkelt patient. Vi vil inkludere alle hospitalsindlagte strokepatienter fra 1. januar 1980 til 31. december 2018 og derudover inkludere en gruppe personer fra den generelle danske befolkning uden kendt stroke.

For at svare på vores specifikke delmål vil vi estimere raten (antallet af nye stroketilfælde pr. given tidsenhed) af nye stroketilfælde over tid (delmål 1) og ricisi for død og andet sygdom efter stroke (delmål 2–4) ved brug af advanceret regressionsanalyse, hvor der tages højde for potentielle faktorer som kan forklare risikoestimaterne. 

Vores projekt vil sætte større fokus på en ellers negligeret gruppe af yngre strokepatienter og behjælpe en forbedret forebyggende indsats.