Oplysning/viden

Nye lægemidler, behandlinger, samt medicinsk udstyr og teknologier er hele tiden på vej
ind i det danske sundhedsvæsen. Dette kalder på systematisk prioritering af de
tilstedeværende sundhedsressourcer. I 2016 besluttede bestyrelsen i Danske Regioner at
oprette Medicinrådet til prioritering af lægemidler på sygehusområdet. Grundlaget for
Medicinrådets arbejde er syv prioriteringsprincipper for sygehusmedicin, som
Folketingets partier har vedtaget. På nuværende tidspunkt er Danske Regioner i gang
med at fastlægge organiseringen af et behandlingsråd, der skal vurdere nye, dyre
medicinske teknologier og behandlingsformer.
De syv principper for prioritering af sygehusmedicin er i udgangspunktet afgrænset til
prioritering af lægemidler, men da tilsvarende principper endnu ikke eksisterer for
prioritering af resten af sundheds-væsenets aktiviteter, udgør de for nuværende den
eneste formelle referenceramme. Principperne er givet uden vejledning i forhold til
rangordning eller indbyrdes vægtning. Formålet med dette projekt er at undersøge,
hvordan de syv principper for prioritering forstås af politikere, beslutningstager og
befolkningen, og hvordan principperne forventes at overføres til det nyetablerede
Behandlingsråd. Projektets resultater vil kunne benyttes i forhold til fremtidige
prioriteringsaktiviteter ved at danne grund-lag for en prioriteringsproces, der afspejler
beslutningstager såvel som befolkningens præferencer.
Der gennemføres tre delstudier. Første studie består af kvalitative interview med
medlemmer af Sundhedsudvalget, Danske Regioners bestyrelse og Medicinrådet.
Formålet er at opnå en dybere forståelse af, hvordan disse aktører forstår og værdisætter
de syv prioriteringskriterier, og hvordan de mener, at principperne kan udvikles til
prioritering af andre aktiviteter i sundhedsvæsenet. I delstudier 2 og 3 benytter projektet
en sundhedsøkonomisk metode til at kvantificere politikernes og befolkningens
præferencer i forhold til de syv principper. Ved hjælp af denne metode tegnes der et
billede af, hvor-dan de enkelte principper værdisættes, samtidig med at det er muligt at
estimere princippernes relative indbyrdes betydning. Projektet vil bidrage med ny viden,
der kan bruges til at vejlede prioriteringsprocessen i blandt andet det nyetablerede
Behandlingsråd og det danske sundhedsvæsen generelt. 

Ældre patienter har typisk en eller flere kroniske folkesygdomme. De behandles ofte
samtidigt med flere typer medicin og går til hyppige kontrolbesøg i almen praksis, hvor
der ofte foretages laboratorieundersøgelser. Der findes viden om behandling af de
enkelte sygdomme, men ringe viden om ældre patienter med flere samtidige sygdomme.
I Danmark er næsten alle borgere tilmeldt en almen lægepraksis, som hver især har høj
individuel frihed til at tilrettelægge behandlingen. Sundhedsdata og andre relevante
oplysninger om borgerne samles i nationale registre af højeste internationale klasse. Det
giver en unik mulighed for at undersøge, hvordan variation i almen praksis er forbundet
med de ældre patienters risiko for indlæggelse.
Studiet er et registerbaseret kohortestudie omfattende hele den +75-årige danske
befolkning. Hver patient følges i et år fra sin fødselsdag og til de indlægges eller dør.
Tilsvarende følges hver patient, som udskrives, fra udskrivelsen og til genindlæggelse
eller død.
For hver patient analyseres, hvordan alle de andre ældre patienter i samme lægepraksis
blev behandlet. Vi anvender instrument variabel metoden, som er baseret på en
antagelse om, at patienten blev behandlet ligesom gennemsnittet af de andre patienter i
samme praksis.
Praksis’ tilgængelighed bestemmes primært som hyppigheden og typen af
patientkontakter (eks. konsultation, telefon og E-mail) og sekundært som hyppigheden af
kontakter til lægevagten/1813.
En medicinjustering defineres som en ændring i patientens medicinske behandling for en
af de kroniske folkesygdomme (eks. hjertekarsygdom, sukkersyge eller kronisk obstruktiv
lungesygdom).
Der fokuseres på de af praksis’ laboratorieundersøgelser, som ofte tages ved kontrol af
kronisk sygdom (blodprøver, hjertediagram og lungefunktionsundersøgelse).
Studiets analyser justeres desuden for en række forskelle mellem lægepraksissernes
patienter, herunder patienternes køn, alder og omfang af kroniske sygdomme etc.
Projektet vil generere viden om forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, der vil
kunne få stor betydning for patienterne i form af mindre sygelighed, og for
sundhedsvæsnet i form af bedre ressourceanvendelse. Projektets resultater forventes at
bidrage til at nogle ældre patienter kan undgå indlæggelse og sygdom og at mindske et
måske unødvendigt stort omfang af sundhedsydelser og medicin i almen praksis.

Det at opleve potentielt traumatiske begivenheder er ofte en voldsom oplevelse for
individet og kan medføre langvarige konsekvenser både fysisk og psykisk, hvilket er en
stor belastning både for individet og for samfundet. I Danmark har vi et unikt tilbud, hvor
alle, som oplever en række potentielt traumatiserende begivenheder, har mulighed for at
få sygesikringstilskud til psykologhjælp. Tilskudsordningen blev iværksat på forsøgsbasis
i 1992, endeligt implementeret i 1995, og har således nu 25-års jubilæum som etableret
ordning. Hvert år modtager mere end 70.000 patienter psykologhjælp med
sygesikringstilskud, og tidligere evalueringer har beskrevet, at både patienter, psykologer
og henvisende læger rapporterer overordnet stor tilfredshed med tilskudsordningen. Til
dags dato er det dog endnu ikke undersøgt, hvad der karakteriserer disse patienter, og
hvordan disse klarer sig i tiden efter psykologhjælp.
I dette projekt følger vi patienter, som har modtaget sygesikringstilskud til psykologhjælp i
perioden fra 1995-2018, og vi undersøger ni underkategorier af patienter afhængigt af
deres henvisningsårsag til psykologhjælp. Endeligt sammenligner vi patienterne med
kontrolpersoner fra den øvrige danske befolkning hhv. 1 år før, 2 år efter og 5 år efter
benyttelse af ordningen.
Projektet har følgende formål:
1.Beskrive karakteristika for patienter, som gør brug af sygesikringstilskud til
psykologhjælp, herunder belyse sociodemografiske forhold (køn, alder, kommune,
fødeland, uddannelsesniveau, civilstand og indkomst) samt belyse hvordan de ni
patientgrupper adskiller sig indbyrdes fra hinanden. Desuden sammenlignes patienter,
som gør brug af sygesikringstilskud til psykologhjælp, med kontrolpersoner fra
baggrundsbefolkningen, henholdsvis 1 år før, 2 år og 5 år efter at sygesikringstilskud til
psykologhjælp benyttes.
2.Undersøge hvorvidt patienter, som gør brug af sygesikringstilskud til psykologhjælp, er i
øget risiko for senere udvikling af psykisk sygdom og en række somatiske sygdomme
sammenlignet med kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen.
3.Undersøge brugen af sundheds- og sociale ydelser samt tilknytning til arbejdsmarkedet
blandt patienter, som gør brug af sygesikringstilskud til psykologhjælp, sammenlignet
med kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen.
4.Undersøge hvorvidt patienter, som gør brug af sygesikringstilskud til psykologhjælp, er i
øget risiko for selvmordsforsøg, selvmord og mortalitet sammenlignet med
kontrolpersoner fra baggrundsbefolkningen.
 

Formålet med denne undersøgelse er at belyse betydningen af tidlige stressende
oplevelser for vægtforløb gennem barndom og ungdom til tidlig voksenalder. Herunder at
identificere vægtforløb gennem barndommen og ungdommen, der øger risikoen for
overvægt som voksen.
Overvægt er blandt tidens største folkesundhedsudfordringer og øger risikoen for en lang
række fysiske og psykiske sygdomme. Man ved, at især vægtstatus i den tidlige
voksenalder er afgørende for om den enkelte har en øget risiko for at udvikle
overvægts-relaterede sygdomme. Forekomsten af overvægt blandt børn er steget
dramatisk herhjemme over de seneste årtier, hvilket er alarmerende, idet overvægt i
barndommen øger risikoen for overvægt i voksenalderen. Samtidig ved man, at nogle
børn med overvægt vil tabe deres overvægt op igennem ungdommen. Det er dog uklart
hvilke faktorer, der er afgørende for barnets vægtforløb. Flere tusinde børn oplever hvert
år i Danmark at vokse op med fattigdom, forældresygdom, forældredød eller skilsmisse
og sådanne oplevelser i den tidlige barndom er blevet kædet sammen med
uhensigtsmæssige vægtforløb og især med overvægt i voksenalderen. Der er dog kun få
undersøgelser, der har undersøgt sammenhænge mellem tidlige stressende oplevelser
og vægtforløb på tværs af barndom, ungdom og voksenalder, og resultaterne er ikke
entydige. Dette kan hænge sammen med, at undersøgelserne generelt har været små,
ikke har været repræsentative for den generelle population, haft fokus på en enkelt type
oplevelse eller kun har målt body mass index én gang. I denne undersøgelse forbinder vi
register-baseret information om tidlige oplevelser for alle danske børn danske børn født
mellem 1980 og 1996 (DANLIFE) med information om vægt og højde fra
sundhedsundersøgelserne ved ind- og udskolingen (CSHRR) og med information om
vægtstatus i den tidlige voksenalder fra den danske sessionsdatabase og
fødselsregisteret. Dette giver os en unik mulighed for at identificere specifikke vægtforløb
gennem barndommen, der øger risikoen for overvægt som voksen og desuden
undersøge, hvordan tidlige stressende oplevelser bidrager til de identificerede
vægtforløb. Denne undersøgelse er enestående både i kraft af sin størrelse og sit design,
der kan imødekomme tidligere forsknings begrænsninger og derfor give et mere
retvisende estimat af betydningen af tidlige oplevelser for senere vægtforløb. En bedre
forståelse af, hvordan tidlige stressende oplevelser influerer vægtforløb gennem
barndommen og ungdommen, vil have stor betydning for folkesundheden i Danmark.
Sådan viden vil kunne bidrage til en målrettet forebyggelse af især overvægt relateret til
sociale forhold og vil derfor bidrage til at kunne reducere sociale forskelle i sundhed
senere i livet.

Som set i forbindelse med coronapandemien, forventes regeringer verden over ikke blot
at håndtedere sygdomsbyrden af COVID-19 men også dets påvirkning af
ikke-sundhedsrelaterede faktorer såsom økonomi, psyokologi og velfærd. Eksisterende
måleenheder i sundhedspolitik er begrænsede af kun at måle sundhed og ikke den
bredere ikke-sundhedsrelaterede påvirkning, hvilket gør det vanskeligt for
beslutningstagere at prioritere på tværs af sygdomme samt at sammenligne sundhedsvs.
ikke-sundhedsrelateret påvirkning (f.eks. økonomisk og psykisk påvirkning). Målet
med dette projekt, Measuring Experienced Disease Burden (ExpBoD), er at levere et
proof-of-concept til systematisk at kunne måle påvirkningen af adskillige sygdomme på
tvær af flere dimensioner i Danmark.
Vi vil begynde med at sammenligne den brede sygdomsbyrde af brystkræft,
alkoholmisbrug og slagtilfælde. I øjeblikket estimeres disse tre sygdomme at have den
sammen populationsmæssige byrde i Danmark. Men som man kan forestille sig, påvirker
hver sygdom forskellige aspekter af patienters og pårørendes liv (f.eks. kan
alkoholmisbrug have større social og psykologisk indflydelse; slagtilfælde kan have større
økonomik påvirkning). I øjeblikket er vi ikke i stand til at lave meningsfyldte
sammenligninger af disse bredere sygdomsbyrder på tvær af sygdomme. Dette projekt vil
adresserer denne mangel. Ved at anvende danske registre og data fra
spørgeundersøgelser vil dette projekt systematisk måle den økonomisk-, social-,
psykologisk-, samt sundhedsmæssig og velfærdsmæssig påvirkning af de tre sygdomme
og muliggøre sammenligning på tværs af sygdommene.
 

Tidligere studier har vist, at patienter med blodprop i hjertet har højere risiko for efterfølgende depression, især hvis sygdomsforløbet har været længere og kompliceret.
Depression har indflydelse på livskvalitet hos både patienten og pårørende, men også på
hvordan patienten og de pårørende har det efterfølgende, og på om patienten kan vende
tilbage til sit tidligere arbejde. Aktuelt er det ikke kendt i hvor høj grad hjertepatienter med
forskellige diagnoser som åreforkalkning, hjertesvigt, klapsygdom, atrieflimmer-og
flagren, angina og forhøjet blodtryk har forskellig risiko for angst og depression efter
deres første diagnose. Vi ved heller ikke i hvor høj grad pårørende (samlevere,
ægtefæller og børn) diagnosticeres eller medicineres for angst og depression efter deres
pårørende har fået konstateret en hjertesygdom.
Derfor vil vi ved hjælp af de danske registre identificere hjertepatienter og deres
pårørende og følge om de bliver diagnosticeret med svær angst eller depression i op til 2
år efter deres hjertesygdom, samt hvilke faktorer der har betydning for om patienterne
udvikler angst og depression. Vi vil både se på faktorer som er karakteristiske for de
enkelte hjertesygdomme, men også på hvor meget medicin og hvor mange kontakter
patienten har til praktiserende læge og hospital, socioøkonomiske faktorer som
uddannelse og indkomst, og tidligere diagnoser med andre sygdomme. Ud fra disse
faktorer vil vi udvikle en risikoscore, som efterfølgende kan bruges til hurtigt at vurdere
den enkelte patients risiko for angst eller depression. Dette kan forhåbentlig på længere
sigt tjene til at identificere, hvilke patienter og pårørende, der er i risiko for at udvikle
angst eller depression, og dermed rette forebyggende indsatser imod disse grupper.
Endelig skal vi se, om angst og depression har betydning for, om patienten vender tilbage
til arbejdsmarkedet efter hjertesygdom.

Retsmedicinere laver mange undersøgelser for politiet og vidner i retten, typisk ved
personfarlige forbrydelser. Men det er svært at formidle kompleks og detaljeret
medicinsk viden, så hverken forståelse eller præcision går tabt. I forbindelse med fx
retssager, og sikring af en retfærdig rettergang, skal både politi, jurister, nævningeting
etc. kunne forstå retsmedicinernes arbejde, og det er en stor udfordring, da de ikke er
medicinske eksperter. Retsmedicinerne oplever det også som en udfordring at forklare
pårørende, hvad der er sket – i et forståeligt og etisk forsvarligt sprog. Projektet vil
undersøge, hvor de største kommunikationsproblemer opstår, og hvad der kan gøres for
at afhjælpe dem. Projektet vil benytte sig af kvalitative metoder som:
• Interviews (med ofre, retsmedicinere, relevante personer i retten, pårørende)
• Tekstanalyser af de dokumenter, der skrives af retsmedicinerne
• Analyser af optagelser fra retten
• Brugertests af relevant kommunikation

Behandlingen af rygsøjlebrud forbruger en signifikant andel af de ressourcer, der bruges
til behandlingen af rygtraumer generelt. Dette understreger nødvendigheden af den
forståelse der kræves for baggrunden for rygsøjlebrud, mulige behandlingsstrategier og
behandlingsresultater.
Brud på 2. nakke-ryghvirvel udgør ca. 9-18 procent af alle brud på den øverste del af rygsøjlen
hos den voksne befolkning. Disse brud repræsenterer generelt størstedelen af brud på
den øverste del af rygsøjlen hos den ældre befolkning.
Behandlingen af disse brud hos den ældre befolkningsgruppe er genstand for debat i den
ortopædiske litteratur. Behandlingsstrategierne hertil varierer fra konservativ behandling
til kirurgisk behandling. Flere undersøgelser har redegjort overvejende fordele af kirurgisk
behandling med hensyn til overlevelse. Den ikke-kirurgiske behandling er imidlertid en
almindelig tilgang til behandling af 2. nakke-ryghvirvel brud i skandinaviske lande.
Med dette projekt ønskes at gennemføre to separate studier, hvor formålet er at
undersøge dødeligheden efter kirurgisk behandling og ikke-kirurgisk behandling, samt
omkostningerne og sundhedsressourceforbruget specifikt vedrørende brud på 2.
nakke-ryghvirvel hos ældre patienter.
Til projektet fordres at indsamle oplysninger fra hele den danske befolkning, og flere
registre ønskes inddraget. Ligeledes ønskes der at anvende tekniske og matematiske
analyser, for at kunne bidrage med den bedst mulige information til sundhedsvæsenet.
Det er en kendsgerning, at ressourcerne i sundhedsvæsenet er begrænset, hvorfor
brugen af disse må være gennemtænkt og gennemanalyseret. Med dette projekt, vil
resultaterne heraf være behjælpelige med en forståelse for bedst mulig anvendelse af
behandlingsmuligheder, således der kan opnås en samfundsmæssig fordel i at forbedre
og optimere sundhedsressourcerne mest effektivt.

Hvert år rammes 250 kvinder af primær metastatisk brystkræft, hvor kræften har spredt
sig til andre organer. Disse kvinder har desværre ikke fået andel i den generelle
forbedring af prognosen som brystkræft patienter ellers har fået gennem de seneste
årtier. Dette blev vist i et nyere dansk studie fra 2016, som viste at overlevelsen af
brystkræft var blevet signifikant forbedret i Danmark fra 1995 til 2012 – men kun for de
kvinder som ikke havde metastaser på diagnosetidspunktet.
Medicinsk behandling er hjørnestenen i behandlingen af primær metastatisk brystkræft,
og vælges på baggrund af tumorkarakteristika eller molekylære subtyper, det vil sige
kræftcellernes genetiske styremekanismer og overfladeproteiners karakteristika,
patientens almene velvære og præferencer.
De mange nye behandlingers effekt på overlevelsen udenfor randomiserede
lodtrækningsforsøg er endnu ukendt, især den potentielle effekt i forhold til specifikke
patient- og tumor-karakteristika.
Betydningen af lokal behandling bestående af enten kirurgi, strålebehandling eller begge
hos patienter med primær metastatisk brystkræft er ligeledes ukendt. Retrospektive
studier har peget på, at der kan være en gevinst i overlevelse ved denne
behandlingsstrategi, mens andre studier peger på det modsatte.
Hvem og hvorfor nogle patienter diagnosticeres med primær metastatisk brystkræft, er
også ukendt. Nogle studier har peget på, at der blandt kvinder med primær metastatisk
brystkræft er en højere andel af patienter med højmaligne tumorer i forhold til patienter
uden metastaser. En senere diagnosticering, der har baggrund i omstændigheder som
eksisterende sygdomme, etnicitet eller socioøkonomiske forhold kan også have en hidtil
overset betydning.
Vores mål med projektet er at undersøge mulige årsager til den manglende
overlevelsesgevinst hos 5000 kvinder med primær metastatisk brystkræft – på trods af de
mange nye behandlingsmuligheder og på trods af denne patientgruppes tilsyneladende
større følsomhed overfor systemiske behandlinger.
Dette nationalt forankrede projekt tager udgangspunkt i en kohorte af alle danske
patienter fra 2000-2020 med primær metastatisk brystkræft, hvor vi vil undersøge om nye
behandlingsmuligheder, om forskelle i specifikke tumorkarakteristika, etniske eller andre
socioøkonomiske faktorer igennem årene har haft indflydelse på overlevelsen.
Vi forventer, at projektet vil bringe ny viden til området om metastatisk brystkræft samt
forbedre behandlingsstrategierne på de danske kræftafdelinger. Derudover håber vi, at vi
med projektet kan kvalificere den delte beslutningstagen mellem patient og kræftlæge.