Forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom (IBD, colitis ulcerosa eller Crohn’s sygdom)
er stigende i Danmark og resten af verden. IBD medfører invaliderende symptomer hos
patienterne og gør dem mere udsatte for andre sygdomme, fx kræft og hjertesygdom. Vi
ved stadig ikke nok om, hvad der forårsager IBD. Vi ved, at sygdommen opstår, når
kroppens immunsystem ved en fejl angriber celler i tarmen, men vi ved ikke hvorfor. Indtil
videre tyder forskning på, at genetik spiller en rolle, men dét at være genetisk disponeret
er ikke i sig selv nok til at udvikle sygdommen. Miljømæssige faktorer, såsom infektioner,
og hvordan kroppens immunsystem reagerer på disse menes at spille en væsentlig rolle i
udviklingen af IBD. Vi har fornylig påvist en sammenhæng mellem kronisk HIV infektion
og risiko for IBD. I et stort, dansk nationalt kohortestudie fandt vi en mere end 2-fold øget
risiko for at udvikle IBD blandt danskere, som lever med HIV sammenlignet med den
generelle befolkning. Selvom der er biologisk bevis for en sammenhæng mellem HIV og
IBD, så er det første gang at denne sammenhæng er påvist på befolkningsniveau. Et
vigtigt spørgsmål tilbagestår dog: Reducerer behandlingen af HIV-infektion risikoen for at
udvikle IBD? Formålet med vores studie er at klarlægge, om HIV-infektion har betydning
for udvikling af IBD i personer, som behandles for HIV med antiretroviral behandling
(ART). Studiet er et samarbejde med forskere fra det danske HIV Kohortestudie. Ved at
anvende deres behandlingsdata og laboratorieresultater fra alle HIV patienter i Danmark
og kombinere disse med nationale IBD data, kan vi undersøge, om behandlingstype,
-varighed og overholdelse af ART-behandling reducerer risikoen for IBD. Dette studie er
en naturlig fortsættelse af vort tidligere studie og kræver en statistiker, der kan udføre
analyse af denne type data. Vi søger derfor løn til en statistiker i 6 mdr. Vi forventer at
afdække, om der stadig er øget risiko for at udvikle IBD hos HIV patienter, hvis disse er i
ellers effektiv ART-behandling. Studiet vil bidrage med vigtig ny viden om
sammenhængen mellem kronisk HIV-infektion og IBD, og hvordan de to sygdomme
bedst behandles. Vi forventer, at studiet vil resultere i mindst én videnskabelig artikel i et
internationalt, peer-reviewed, high-impact tidsskrift. Resultaterne vil blive delt ved danske
og internationale konferencer og være tilgængelige for både klinikere, patientforeninger
og offentligheden.
Baggrund: Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en kronisk tilstand, som ses hos 17 % af
Danske kvinder. Syndromet er den mest almindelig hormonforstyrrelse og den hyppigste
årsag til ufrivillig barnløshed hos yngre kvinder. Med PCOS følger også langsigtede
helbredsmæssige konsekvenser som overvægt, sukkersyge og hjertekarsygdomme. Det
er dog forsat usikkert hvorvidt tilstanden, grundet hormonforstyrrelser, også fører til
øgede risiko for nogle typer af kræft senere i livet. Nogle studier har vist, at kvinder med
PCOS har en øget risiko for livmoderkræft sammenlignet med kvinder uden PCOS.
Studierne har dog ikke taget højde for kropsvægt, som vi ved har betydning for risikoen
for kræft. Studier omhandlende risiko for brystkræft og æggestokkekræft har ikke vist en
øget risiko for kvinder med PCOS. De eksisterende studier har nogle begrænsninger i
forhold til hvilken måde patienterne bliver udvalgte samt hvilke andre faktorer af
betydning for cancerudvikling, der tages højde for i deres beregninger.
Vores projektet har til formål at undersøge risikoen for livmoder-, æggestok-,
samt brystkræft hos danske kvinder med PCOS samt at belyse årsagssammenhænge.
Patienter med vedvarende fysiske symptomer (persistent physical symptoms – PPS),
inklusive funktionelle lidelser udgør en betydelig økonomisk byrde for sundheds- og
socialvæsenet. Patienterne er ofte hyppige brugere af både den primære og sekundære
sundhedssektor, og de har en øget risiko for længerevarende sygefravær og tab af
arbejdsproduktivitet. På nuværende tidspunkt er adgangen til specialiseret behandling af
PPS meget begrænset, og behandlingskapaciteten i almen praksis er begrænset til korte
konsultationer – ofte uden mulighed for at lave en behandlingsplan for symptomer. Det
aktuelle projekt er en del af et større forskningsprogram, eASY (e-sundhed og almen
praksis-assisteret selvhjælpsinterventioner for vedvarende fysiske symptomer i
primærsektoren), som har til formål, at ændre sundhedsvæsenet tilgang til patienter med
PPS. eASY omfatter et nyt internetbaseret selvhjælpsprogram, der er under udvikling,
rettet mod tidlige stadier af PPS og vil blive integreret i og udført af almen praksis.
Hensigten er at gøre behandlingen til patienterne bredt tilgængelig for dem, der søger
hjælp til symptomer, forbedre patientens sundhed og forhindre udvikling af funktionelle
lidelser og tab af arbejdsfunktion. eASY forventes at kunne medføre besparelser både i
sundheds- og socialvæsenet. Det er dog essentielt at analysere dette i praksis, så der
kan skabes et solidt beslutningsgrundlag for om det giver værdi at udbrede eASY
nationalt som behandlingskoncept. Formålet med det aktuelle sundhedsøkonomiske
projekt er derfor, at undersøge, hvilke konsekvenser, der er forbundet med indførsel af
eASY i almen praksis – målt på patienters livskvalitet og arbejdsførhed samt økonomiske
omkostninger for sundhedsvæsenet. Det aktuelle projekt er bygget op omkring tre
delstudier, der undersøger eASY i forhold til, a) om det er omkostnings-effektivt at indføre
i praksis, b) en analyse af de ændrede budgetudgifter og besparelser i
sundhedsvæsenets forskellige sektorer og c) en analyse af ændringer i patienternes
arbejdsførhed. Studiepopulationen består af ca. 300 patienter hos 32 praktiserende læger
fra Region Nordjylland. Studiepopulationen randomiseres til to grupper, hvoraf kun den
ene modtager eASY. Tidshorisonten for studiet er 12 måneder med follow-up efter hhv. 3
og 12 måneder. Data indhentes fra registre ved Danmarks statistik samt fra
spørgeskemaer fra det randomiserede studie. Spørgeskemaerne omfatter
heldbreds-relateret livskvalitet (EQ-5D), samt produktivitets-omkostnings spørgeskemaet
iPOQ. Derudover vil der være spørgeskemaer, der undersøger patienternes egne
sundhedsudgifter, symptombelastning, psykologisk velbefindende, sygdomsopfattelse og
handicap. Der vil endvidere blive indsamlet information fra praktiserende læger om
patienters grund til møde op og deres mulige sygdomsdiagnoser.
Kræft er blandt de hyppigste årsager til tab af gode leveår. Ved at stille kræftdiagnosen i
et tidligt stadie øges chancerne for helbredelse, og behandlingsforløbet er ofte mildere.
Efter en årrække med målrettet indsats er overlevelsen for udvalgte kræftformer steget,
men Danmark klarer sig fortsat dårligere end andre vestlige lande på en række områder.
Der er derfor med rette stort fokus på rettidig diagnostik af kræft, herunder fokus på,
hvilke barrierer af enten fysisk, forståelsesmæssig, social eller psykisk karakter, der kan
være mod at søge læge. Problemstillingen er senest aktualiseret under Covid-19
pandemien, hvor foreløbige opgørelser indikerer at færre end forventet har henvendt sig
til lægen og er blevet udredt for alvorlige lidelser som kræft.
En væsentlig forudsætning for at kræftudredning indledes er, at man søger læge, når
man oplever et symptom, der kan være tegn på kræft. Undersøgelser har vist, at
symptomer opleves af mange i befolkningen, men kun en mindre andel søger læge.
Forskning har vist, at en lang række faktorer kan have betydning for, hvorvidt folk søger
læge, herunder indflydelse fra familie og netværk, samt barrierer for at søge læge, f.eks.
at have for travlt til at gå til lægen, være bekymret for hvad lægen vil finde eller være flov
over at tale med lægen om symptomerne. Der mangler dog fortsat viden om barrierer.
Videnssøgning på internettet bliver en stadig mere naturlig del af hverdagen for borgere i
alle aldersgrupper. Dog mangler vi viden om, hvordan vores brug af internet, sociale
medier og sundhedsapps og lignende har indflydelse på beslutningen om at søge læge
med mulige kræftsymptomer. Det er også værd at huske på, at for nogle borgere er alene
det at navigere i sundhedsvæsenet vanskeligt. Hvis en situation som Covid-19 resulterer i
yderligere barrierer for at opsøge lægen, må vi som samfund finde måder til bedre at
forstå og håndtere den og lignende situationer på. Det gælder både på det praktiske og
på det kommunikative område.
Projektets overordnede formål er at fremme rettidig diagnostik af kræftsygdomme.
Projektet afdækker således udviklingen i lægesøgningsadfærd gennem de seneste 10 år,
de borgeroplevede barrierer for at søge læge med symptomer på kræft, samt andre
faktorer, der kan tænkes at påvirke lægesøgning og diagnostik af kræft.
Mange undersøgelser viser, at danske teenagere mistrives som aldrig før, ligesom en
voksende andel føler, at de ikke en del af ”fællesskabet”, og flere er i risiko for at blive
helt socialt ekskluderede.
Foreningsidrætten er dét positive sociale fællesskab, der har fat i flest børn (omtrent 90%
af de 7-12-årige er aktive i en idrætsforening), og samtidig er det veldokumenteret i
forskningen, at deltagelse i foreningsidræt har en lang række positive effekter på netop
trivsel og social integration. Imidlertid har idrætsforeningerne udfordringer med at
fastholde børn og unge i disse fællesskaber, og særligt i teenageårene er frafaldet
massivt (deltagelsen falder eksempelvis til 53% hos de 16-19-årige).
Fra tidligere undersøgelser kender vi til nogle overordnede begrundelser for, hvorfor unge
falder fra foreningsidrætten, og der har været forskellige projekter og tiltag i forsøget på at
fastholde de unge. Koden til at vende udviklingen er imidlertid ikke knækket, og meget
tyder på, at årsager, motiver og barrierer er langt mere komplicerede, end de hidtidige
undersøgelser har kunnet tage højde for. Flere faktorer kan således have betydning,
ligesom der må tages højde for faktorernes indbyrdes relationer og betingelser. Unges
beslutning om at til- eller fravælge idrættens fællesskaber kan med andre ord ikke ses
løsrevet fra deres sociale baggrund, lokale tilhørsforhold, generelle livssituation,
uddannelses- og jobsituation, øvrige fritidsliv samt forholdene og tilbuddene i eksempelvis
de lokale idrætsforeninger.
Dette projekt har derfor som ambition at kvalificere indsatsen for at fastholde unge i
positive sociale idrætsfællesskaber med sigte på at øge de unges generelle trivsel. For at
kunne gøre det kræves et omfattende og mere systematisk empirisk forarbejde, ligesom
det kræver, at udviklingen, afprøvningen og evalueringen af konkrete værktøjer og
indsatser sker i tæt samarbejde mellem forskning og praksis. Vi vil derfor indsamle og
analysere langt mere omfattende og nuancerede data om de unge, end hidtil set. I
forlængelse heraf vil vi, i samarbejde med idrætsorganisationerne og Brønderslev
Kommune, herunder skolerne og SSP-konsulenter, omsætte undersøgelsens resultater til
konkrete redskaber til fastholdelse af unge. Disse redskaber vil efterfølgende vil blive
anvendt og evalueret i forbindelse med idrætsorganisationernes arbejde med at fastholde
unge i foreningerne, samt i skolernes trivselsarbejde.
Formålet med dette projekt er at undersøge om vores nyudviklede metode til måling af
biologisk alder kan detektere de ændringer, vi forventer at se i de metaboliske
risikofaktorer målt før og efter en 12 ugers effektiv livsstilsintervention på Ubberup
Højskole.
Fedme og overvægt ses i dag i halvdelen af den voksne danske befolkning, og vi mangler
i den grad gode redskaber til at ændre denne udvikling. I dag er den eneste virksomme
behandling kirugi i form af en gastric bypass operation!
Dette projekt fokuserer på biologisk alder (BA), som nok bedre er kendt som ”body age”,
”Funktionel Alder”, eller ”Fitness Alder”. BA anvendes bl. a. til at formidle sundhedstatus
og har været brugt i tv-udsendelser som det amerikanske “The biggest looser” eller det
danske “U-turn” og “U-turn2” med Chris MacDonald. BA bruges i dag oftest af private
virksomheder, og fitnesscentre som et sundhedsværktøj til at motivere individer til at
forbedre eller fastholde ændrede livsstilsvaner. BA anslår den funktionelle alder af en
person i forhold til hans/hendes kronologiske alder, og BA bestemmes matematisk ud fra
en eller flere målinger af aldersafhængige biomarkører.
Der er meget begrænset viden om BA anvendt i slutbrugeres organisationer. I de fleste
tilfælde bestemmes BA i dette regi ved hjælp af spørgeskemaer, måling af biomarkører
(fx total kolesterol) og/eller relevante fysiologiske variable (hjerte og respiratorisk funktion,
central fedme, muskelmasse og/eller styrke). Der findes i dag ikke nogen alment
accepteret og præcis definition af BA, og der mangler fuldstændigt studier af validiteten af
BA. Vi har over de seneste år arbejdet med at videreudvikle en metode til måling af
biologisk alder og i dette projekt vil gerne validere denne.
Formålet er at undersøge biologisk alder hos 80 kursister før og efter 12 ugers intensiv
livsstilsintervention på Ubberup Højskole og vurdere om de forventede ændringer på
individniveau afspejler de ændringer (positive) i de metaboliske risikofaktorer som
kommer efter intensiv livsstilsintervention.
Omkring 5 procent af den danske befolkning lever med kræft. Diagnostiske og
behandlingsmæssige forbedringer betyder at antallet af personer som lever med kræft vil
stige fortsat i de kommende år. At blive diagnosticeret med og behandlet for kræft kan
være meget omvæltende for den enkelte samt nærtstående. Den eksisterende viden om
risiko for selvmord blandt personer med kræft er begrænset og forældet. Der er derfor
brug for omfattende og opdaterede analyser, så forebyggende indsatser kan rettes mod
de grupper med de største behov.
Formålet med dette studie er at beregne rater for selvmord blandt personer
med kræft for at sammenholde disse med rater for personer uden kræft. Det vil desuden
også blive undersøgt om der er særlige tidspunkter, f.eks. omkring diagnosen, hvor
risikoen er særligt øget.
De præliminære resultater fra studiet peger på at a) lungekræft er
forbundet med en 4 gange højere selvmordsrate i sammenligning til personer uden lungekræft. Personer
med colorectal kræft har en dobbelt så høj selvmordsrate som personer uden denne sygdom.
Resultaterne fra dette studie vil kunne vejlede beslutningstagere omkring,
hvilke patientgrupper at forebyggende tiltag bør rettes mod. Ligeledes vil den indsamlede
viden kunne informere patienter og deres pårørende om vigtigheden af at være
opmærksom på ens mentale helse, når man er i behandling for kræft.
I de to første leveår sker der en meget hastig udvikling af stress- og immunsystemet. Fra
andre undersøgelser vides, at immunsystemet er påvirkeligt af stress, og at
immunsystemet og stress-systemet begge har stor betydning for udvikling af sygdom
gennem hele livet (Developmental Origins of Health and Disease). Dette har stor
folkesundhedsmæssig betydning, da stress er en udbredt lidelse. På trods af dette ved vi
kun lidt om hvordan biologisk stress påvirker immun-responset hos de yngste børn.
Smitsomme sygdomme er en væsentlig årsag til sygelighed og tegner sig for mange
indlæggelser på børneafdelingerne i de første leveår, hvorfor forståelse af
immunforsvarets mekanismer og de faktorer, som påvirker immunsystemet i
barndommen er vigtig.
Mæslinger er en meget smitsom sygdom. Børn i 6 måneders alderen kan være
ubeskyttede mod denne alvorlige sygdom, da MFR-vaccinerede mødre overfører færre
antistoffer til deres børn og dermed reduceres den passive beskyttelse i forhold til børn af
mødre, der har haft mæslinger. Tidlig vaccination kan potentielt beskytte disse børn. Det
er dog vigtigt at vide, hvad der påvirker effektiviteten af vaccinen hos det enkelte barn –
her kan stress-påvirkningen af immunsystemet være en vigtig brik, der kan bidrage til
udformningen af fremtidige vaccinationsprogrammer.
I projektet undersøger vi, hvordan stress påvirker immunsystemet hos 6 mdr. gamle børn
og deres mødre før og efter vaccination mod mæslinger-fåresyge og røde hunde.
Undersøgelsen vil bidrage med vigtig viden om vacciners effektivitet samt hvordan stress
bidrager til sygelighed senere i livet og er en unik mulighed for at studere
sammenhængen mellem akutte og kroniske stressmarkører og den immunologiske
påvirkning forårsaget af MFR-vaccine ved 6 måneders alderen, herunder betydningen de
involverede gener, neurobiologiske og immunologiske mekanismer.
Dette projekt omhandler kræftudredning blandt etniske minoriteter i Danmark med fokus
på den praktiserende læges rolle. Selvom Danmark er et multikulturelt samfund, hvor
næsten hver sjette har anden etnisk baggrund end dansk, har vi kun begrænset viden om
kræftudredning i denne gruppe.
Forskning fra vestlige lande har vist, at etniske minoriteter ofte har en dårligere
overlevelse i forbindelse med kræft end baggrundsbefolkningen, og at kræften ofte er
mere udbredt når diagnosen stilles. Studier har også vist, at hvis kræftens udbredelse var
ens på diagnosetidspunktet, ville overlevelsen være mindst lige så god blandt etniske
minoritetsgrupper som hos baggrundsbefolkningen.
Vi ved fra kræftpatienter generelt, at prognosen i forbindelse med kræft er afhængig af
hvor, hvordan samt hvor hurtigt diagnosen stilles. I Danmark er den praktiserende læge
en del af udredningen blandt 75 procent af alle kræftpatienter, og ca. halvdelen af alle
kræftpatienter henvises til hurtig udredning via pakkeforløb af den praktiserende læge. Vi
ved dog ikke, hvordan dette ser ud blandt etniske minoritetspatienter. Vi ved også, at
kvalitetsafvigelser, eksempelvis dårlig kommunikation, kan forsinke kræftudredningen. Vi
ved dog heller ikke, i hvor høj grad dette påvirker kræftpatienter med anden etnisk
baggrund end dansk.
Projektet vil indeholde 3 studier, som skal undersøge følgende:
1) Hvordan etniske minoriteter i Danmark får stillet deres kræftdiagnose (fx via
kræftpakke, screening, akut indlæggelse eller andet)
2) Hvor mange besøg og hvilke undersøgelser etniske minoriteter gennemgår hos den
praktiserende læge før kræftdiagnosen (fx billeddiagnostik)
3) Om kommunikation med den praktiserende læge har indflydelse på hvor lang tid der
går, før kræftdiagnosen stilles.
Mange danskere rammes i løbet af deres liv af kræft og behandling af kræft udgør en
væsentlig og stigende udgiftspost i et i forvejen presset sundhedsvæsenet. Ny
kræftmedicin giver nye behandlingsmuligheder også til patienter med kræftformer, der
ikke tidligere kunne tilbydes behandling. Medicinsk kræftbehandling gives ikke kun
helbrerende, men benyttes også som lindrende og livsforlængende behandling hos
patienter med uhelbredelig kræft. Imidlertid peger nyere studier på manglende evidens for
at fortsætte behandling og at tidligere afslutning af medicinsk kræftbehandling kan være
gavnlig for såvel patienten som for samfundet. Danske Regioner fastslår i deres nyligt
udsendte positionspapir, at det at dø i eget hjem i langt højere grad skal muliggøres
blandt andet ved at prioritere anden behandling end medicinsk kræftbehandling og ved at
tilføre flere ressourcer til den palliative indsats
Nuværende viden om kræftpatienters forløb op til død er meget sparsom – både i
Danmark og internationalt. Dette studie vil undersøge danske kræftpatienters forbrug af
sundhedsydelser og livskvalitet, hvor særligt fokus vil være på patienter med uhelbredelig
kræft og deres forløb op til død. Resultaterne af dette studie vil bidrage med ny viden om
forskelle i forløb hos kræftpatienter den sidste del af livet. Vores studie vil undersøge
forekomsten af medicinsk kræftbehandling i tiden op til død og om forløbet hos patienter i
traditionel medicinsk kræftbehandling adskiller sig fra patienter, der er tilknyttet et
specialiseret palliativt team. Dette indbefatter også andelen af patienter, der er indskrevet
på hospital ved død eller som dør på hospice eller hjemme. Vores analyser vil tage
udgangspunkt i en kobling af registerdata med spørgeskemadata omkring patienternes
livskvalitet. Fra registrene vil vi foruden hospitalsforbrug også indhente information om
forbrug af i almen praksis, samlet medicinforbrug, samt hjemmehjælp. Informatoin om
patienternes livskvalitet vil blive indsamlet i spørgeskemaundersølge blandt
kræftpatienter på OUH i 2021-2022, som vil blive sendt ud af fire omgange over et år.