Ansatte i hospitalssektoren er pressede og vil forventeligt være det i mange år fremover.
Et presset arbejdsliv fører til dårligere helbred, øget sygefravær, lavere produktivitet og i
sidste instans øget exit fra sektoren. Der er akut behov for viden, der kan sikre bedst
mulig udnyttelse af den arbejdskraft, der er til rådighed. Dette kræver en bæredygtig
tilgang, hvor de sundhedsprofessionelles helbred og trivsel tilgodeses samtidig med, at
fokus på produktivitet fastholdes. Men hvor slemt står det til? Hvor dårligt er de
hospitalsansattes helbred, og er der nogle hospitaler, specialer eller afdelinger, hvor det
er ekstra slemt og hvor udviklingen går den forkerte vej?
Formålet med projektet er at gennemføre et registerstudie der sammenligner udviklingen
(2015-2020) i hospitalsansattes mentale- og somatiske helbred med en matchet
kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen. Projektet bidrager således med nationale
registerbaserede fakta om udviklingen i hospitalsansattes helbred og det forventes, at
den genererede viden kan bruges til at målrette arbejdet med at sikre kapacitet og kvalitet
i hospitalssektoren.
Et vigtigt delmål er oparbejdning af et unikt nationalt datasæt, hvor personalevariable er
stratificeret på speciale- og afdelingsniveau. Udover nærværende studie af
hospitalsansattes helbred giver dette datasæt os, internationalt set, unikke muligheder
for, at bidrage med forskning der kan dække identificerede videns huller om
sammenhænge mellem bemanding og organisatoriske arbejdsforhold og
hospitalsansattes helbred samt produktivitet. Projektet initierer således et
forskningsprogram om hospitalsansattes helbred, arbejdsliv og produktivitet.
Der findes ingen systematisk viden om voldtægtsofre i Grønlands retssikkerhed og
omsorgstilbud, men vi må formode at hverken WHO’s eller de danske anbefalinger
følges. I 2020 blev rekordmange seksualforbrydelser i Grønland anmeldt og nåede et
niveau, der var 13 gange højere pr. 1000 indbyggere end i Danmark.
I Danmark foretages undersøgelse af ofre for seksuelle overgreb på et af
voldtægtscentrene, hvor der, uanset om overgrebet er politianmeldt eller ej, foretages en
akkrediteret retsmedicinsk undersøgelse, der indebærer dokumentation af læsioner på
kroppen og kønsdelene, sikring af biologiske spor (DNA) og prøver til toksikologisk
undersøgelse (blod og urin). Samarbejdet omkring ofrene på voldtægtscentrene sikrer, at
der ud over dokumentation til brug i efterforskning og det eventuelle retslige efterspil,
også ydes ofrene et omsorgstilbud af helbredsmæssig, social og psykologisk karakter.
Data fra voldtægtscenteret i København viser at knap halvdelen (45 %) af
henvendelserne ikke var politianmeldt ved første kontakt og at knap 8 % efterfølgende
politianmeldte overgrebet. Studier om betydningen af den retsmedicinske undersøgelses
betydning for det retslige efterspil peger i forskellige retninger, men har i Danmark vist sig
en vigtig faktor for anklagemyndighedens beslutning vedrørende sagens videre gang i
retssystemet.
Desværre er der i Grønland ingen voldtægtscentre eller retsmedicinske læger.
Undersøgelser af voldtægtsofre i Grønland foretages af personale ansat på sygehusene.
Undersøgelses- og omsorgstilbud i Grønland for både anmeldte og uanmeldte voldtægter
er ikke tidligere belyst.
Formålet med dette studie er at øge vores viden på området, ved at undersøge
voldtægtsofre i Grønlands retssikkerhed og omsorgstilbud i årene 2016 til og med 2020.
Specifikt ønsker vi at undersøge hvorledes voldtægtsofre, som har foretaget
politianmeldelse, undersøges og om dette har sammenhæng med det retslige efterspil.
Endvidere ønsker vi at belyse, hvorledes voldtægtsofre, som ikke har foretaget
politianmeldelse, undersøges, samt omfanget af omsorgstilbud for voldtægtsofre generelt
i Grønland. Studiet er retrospektivt og data indsamles manuelt fra politirapporter,
domsfældelser og journalmateriale fra hospitalskontakter. Data indføres i en database og
der foretages deskriptiv og statistisk analyse. Vi håber, at kunne belyse fokuspunkter der
fungerer og fokuspunkter, der kan optimeres til gavn for Grønlands voldtægtsofre.
Danmark er det land i Europa, hvor flest rammes af kræft. Kræft er endda den førende
dødsårsag i Danmark. De høje tal i de danske kræftstatistikker skyldes primært rygning,
overvægt, alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Gentagne forsøg på at forebygge kræft ved
at ændre på disse livsstilstakforer viser, at det er svært at få folk til at ændre livsstil.
Forebyggende tiltag baseret på livsstilsædringer har derfor kun haft minimal indvirkning
på antallet af kræfttilfælde. Derfor er det nødvendigt at finde alternativer til forebyggelse
og kortlægge nye risikofaktorer. Vi ved allerede, at livsstil og genetisk disponering kun
forklarer en brøkdel af kræfttilfælde (40-50%). Derfor er det ikke usandsynligt, at miljøet
spiller en langt større rolle på udviklingen af kræftsygdomme, end vi hidtil har kendt til.
Den manglende viden skyldes, at der hidtil ikke er investeret tilstrækkeligt i forskning af
denne sammenhæng, men skyldes også at det er svært at måle eksponering af
miljøfaktorer. Med begrebet ”Exposome” påpegede Christopher Wild i 2005 den
vidensskab, der findes mellem den nuværende viden om og investering i forskning i
gener og livsstil på den ene side og eksponering for skadelige stoffer fra miljøet på den
anden. ”Exposome” repræsenterer alle former for miljøpåvirkninger fra undfangelse og
gennem hele livet. Wilds begreb førte til fornyet interesse for og investering i forskning,
der undersøger sammenhænge mellem miljø og sundhed. Luftforurening er en af de
miljøfaktorer, der udgør den største risiko for helbredet og er den fjerdestørste risikofaktor
for sygdom og dødsfald (kun overgået af forhøjet blodtryk, rygning og spisevaner). Alene i
2019 var luftforurening skyld i, at 6,2 millioner på verdensplan døde af luftvejs- eller
hjertesygdomme, samt diabetes. Først i 2013 klassificerede det internationale
kræftforskningsagentur (IARC) luftforurening som kræftfremkaldende og som en
risikofaktor for udvikling af lungekræft. Ifølge IARC udgør luftforureningseksponering hele
19% af alle dødsfald forårsaget af lungekræft. I en IARC-rapport konkluderes det, at der
sandsynligvis eksisterer en sammenhæng mellem bryst-, tarm-, mave-, blære-, leve-,
hjerne-, livmoder, nyre og hæmatologiske kræftsygdomme. Epidemiologisk evidens er
dog stadig meget sparsom på grund af manglende kohorter med data vedr. eksponering
for luftforurening og tilstrækkelige datamængder til at kunne undersøge sammenhænge
mellem kræfttyper, der er mindre udbredte end lungekræft. Nyere kortlægning af hele den
danske befolknings eksponering for luftforurening på bopælen i projektet ”Effekter af lave
doser af luftforurening: Et studie i Europa (ELAPSE) udgør en unik mulighed for at lave
en omfattende analyse af luftforurening og kræftsygdomme, dødelighed og overlevelse
blandt 3.600.000 voksne danskere. I dette studie vil vi drage fordel af disse data, når vi
undersøger sammenhængen mellem langvarig eksponering for luftforurening og alle de
mest udbredte kræfttyper blandt voksne.
Videokonsultationer i speciallægepraksis blev hastigt indført som følge af COVID-19 i
foråret 2020. Ifølge den nye overenskomstaftale skal videokonsultationer fremadrettet
være et tilbud hos alle praktiserende speciallæger i det omfang, det er fagligt relevant for
specialet. Der mangler imidlertid klarlægning af, i hvilke situationer det giver faglig mening
at bruge video frem for fremmøde, i hvilke det ikke giver mening, og hvornår det
kompromitterer patientomsorg. Endvidere mangler der viden om patientens oplevelser af
videokonsultationer og, hvordan patientens behov bedst kan imødekommes.
Dette forskningsprojekt vil undersøge, hvordan speciallæger og patienter oplever denne
form for konsultationer, og hvordan det påvirker behandlingen og læge-patientrelationen i
speciallægepraksis. Der lægges særlig vægt på at bruge speciallægers og patienters
individuelle erfaringer til at forstå, hvordan videokonsultationer virker inden for forskellige
sygdomsområder og i forskellige faser af behandlingen. Formålet med undersøgelsen er
opnå viden til brug for fremtidig tilrettelæggelse af videokonsultation i speciallægepraksis
samt at bruge erfaringerne med videokonsultation til at forstå, hvordan idealer og vilkår
for behandling og patientomsorg i speciallægepraksis kan gentænkes i et digitaliseret
sundhedsvæsen.
Projektet vil fokusere på de tre specialer: Psykiatri, neurologi og dermatovenerologi, som
er valgt bl.a. pga. hvor stor rolle samtalen spiller ift. diagnostik og behandling. Gennem en
kvalitativ tilgang består projektet af deltagerobservation i de tre specialer for at få en
forståelse for den reelle praksis samt semistrukturerede individuelle interviews med 24
praktiserende speciallæger samt 24 patienter, der har anvendt eller forsøgt at anvende
videokonsultationer. Speciallæger rekrutteres via e-mail, opslag via deres faglige selskab
og personlig kontakt. Patienter rekrutteres via de indbudte speciallæger. Kvalitative data
kodes i NVivo og tematiseres baseret på Attride-Stirlings tematiske netværksanalyse.
Resultaterne vil blive publiceret som videnskabelige artikler og formidles mere bredt både
mundtligt og skriftligt i forskellige fora. Baseret på vores resultater vil vi udarbejde en
grafisk guideline, der kan understøtte speciallægens brug af videokonsultationer.
Projektet vil foregå i en tæt dialog med relevante faglige selskaber og speciallæger og
forankres i praksis.
Stadig flere danske unge har det svært. Op i mod hver femte danske gymnasieelev
oplever i dag svære perioder med stress eller ensomhed. Elever der mistrives har svært
ved at udvikle sig både personligt og fagligt. Danske gymnasieelevers trivsel er blevet
yderligere forværret under den globale COVID-19 pandemi. Forskning viser, at elevernes
mistrivsel især er relateret til deres tab af en daglig fysisk kontakt med deres venner.
Eksempelvis svarede halvdelen af de adspurgte gymnasieelever i en
spørgeskemaundersøgelse, at de under nedlukningsperioden af skolerne i 2020
oplevede ensomhed og andre former for psykisk mistrivsel.
Tidligere forskning viser, at venner kan påvirke unge i både en positiv og negativ retning.
På den ene side kan venskaber hjælpe med at styrke elevers trivsel (især under svære
perioder), men i en digital verden med stadig stigende indflydelse fra digitale sociale
medier som Facebook og Instagram oplever mange unge i dag det gode sociale liv, som
et krav, og det er let at føle sig forkert og udenfor. Forskning viser, at mange unge i dag
oplever vanskeligheder med at være sig selv sammen med deres venner og kan føle sig
presset til at indgå i uønskede aktiviteter, som fx højt alkoholindtag eller brug af
euforiserende stoffer.
Dette forskningsprojekt vil undersøge danske gymnasieelevers trivsel ved at sætte fokus
på betydningen af deres venskabsrelationer. For at undersøge hvordan forskellige
elevernes venskaber påvirke deres trivsel vil projektet kortlægge udviklingen i de unges
sociale netværk over et skoleår. Ud fra statistiske netværksanalyser kan projektet vise
hvorledes elevernes venskaber til andre elever påvirker deres trivsel. Eksempelvis i
hvilken grad en elev med mistrivsel påvirker de andre elevers trivsel, og hvorledes
klassekammeraterne kan hjælpe eleven.
I løbet af skoleåret 2022 vil samtlige elever fra tre gymnasier blive bedt om at deltage i en
spørgeskemaundersøgelse. For at måle udviklingen i elevernes trivsel og venskaber vil
eleverne blive interviewet tre gange i løbet af skoleåret (start, midt og afslutning).
Elevernes besvarelser vil herefter blive analyseret ud fra de nyeste statistiske metoder til
at kortlægge elevernes netværk af venskaber. På den måde kan projektet besvare,
hvordan elevers indgåelse af nye venskaber og tab af andre venskaber over et år er
relateret til deres trivsel.
Projektet vil samlet set bidrage med ny og essentiel viden om, hvordan danske
gymnasieelevers sociale studieliv udfolder sig og under hvilke betingelser. Viden fra
projekteret vil bidrage til at kvalificere fremtidige politiske beslutninger og interventioner
med det til formål at sikre elevers sundhed og trivsel, samt deres tilknytning til
uddannelsessystem til gavn for hele samfundet.
Kræftpatienter er i øget risiko for at udvikle seksuelle og relationelle problemer som f.eks.
manglende lyst, rejsningsproblemer, manglende orgasmeevne, vaginal tørhed og
samlejesmerter under og efter behandlingen. Vores viden om danske kræftpatienters
seksuelle sundhed er dog sparsom. Samtidig oplever mere end 80% af unge danske
kræftpatienter et behov for at diskutere seksualitet og intimitet med
sundhedsprofessionelle, men 62% er aldrig blevet inviteret til en sådan dialog. Behovet
for at tale om seksuelle og partnerrelaterede problemer er underprioriteret i
sundhedsvæsenet og omgærdet af et velkendt ”tovejstabu”, hvor hverken patienter eller
sundhedsprofessionelle tør bringe temaer som sex, intimitet og parforholdsproblemer på
banen. TÆTTERE PÅ er en kombineret epidemiologisk og praktisk-sundhedspædagogisk
undersøgelse. På baggrund af projekt SEXUS, som med sine 62.675 deltagere (herunder
3.135 kræftoverlevere) i alderen 15-89 år, kombinerer detaljerede oplysninger om
sammenspillet mellem fysisk, mental og seksuel sundhed, vil vi i to arbejdspakker
undersøge:
•Hvem er I risiko? – En epidemiologisk undersøgelse af hvilke kræftpatienter, der er i
risiko for at udvikle problemer vedrørende seksualitet, intimitet og parforhold,
sammenlignet med en matchet rask kontrolgruppe fra den danske almenbefolkning.
•Hvordan kan vi komme tættere på? – Udvikling og afprøvning af et undervisningsprogram
med fokus på sundhedsprofessionelles kommunikationsevner og med det formål at
forbedre kræftpatienters seksuelle og intimitetsrelaterede trivsel.
Hvert år rammes omkring 26000 af en hjerneskade og 130 af en rygmarvsskade. En stor
del af disse ramte har mindre børn, og disse påvirkes af, at et familiemedlem pludselig får
en skade på hjerne eller rygmarv, som har konsekvenser for familielivet. Dette projekt er
en del af et samlet ph.d.-projekt, som har til formål at undersøge konsekvenser af at være
børnepårørende til et familiemedlem, der rammes af en skade på hjerne eller rygmarv.
Det samlede ph.d.-projekt omfatter:
1) Systematisk vidensafdækning på området,
2) Gennemføre fokusgruppeinterviews med børnepårørende, forældre og professionelle
mhp. at belyse børnenes behov på tværs af sektorer, og
3) Afdækning af eksisterende praksis ifht. børnepårørende blandt sundhedsprofessionelle
i regionalt og kommunalt regi.
Indeværende delprojekt er en del af den systematiske vidensafdækning og har til formål
at undersøge disse langtidskonsekvenser ved hjælp af de danske sundhedsregistre.
Studiet udføres som et nationalt registerbaseret studie, der undersøger
langtidskonsekvenser af skade på hjerne eller rygmarv på børnepårørende sammenlignet
med en rask kontrolgruppe. Ved hjælp af de danske registre vil vi undersøge
langtidskonsekvenser i form af:
Gennemførelse af skolegang: Afslutning/karakterer i 9. klasse, påbegyndelse og
færdiggørelse af ungdomsuddannelse og kompetencegivende uddannelse
Forbrug af sundhedsydelser (kontakter til psykiatrisk og somatisk hospital, lægemidler
etc.)
Perioder på overførselsindkomst
Langvarige sygemeldinger fra arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedstilknytning
Ægteskabelig relation og reproduktion
Vi lever længere og oplever flere alvorlige sygdomshændelser sent i livet. Den
demografiske udvikling koblet med ændringer i danskernes livsstil medfører nye
sygdomsbilleder, som kræver et omskiftningsparat sundhedsvæsen og socialsektor. For
de fleste borgere er en alvorlig sygdom ikke umiddelbart livstruende, men kan føre til
begrænsninger i hverdagen i form af f.eks. funktionsnedsættelse, nedsat livskvalitet, øget
utryghed og social isolation. Det er velkendt at alvorlig sygdom påvirker den ældres liv i
forskellig grad. Modsat er vores forståelse af årsagerne til, at den ældres liv påvirkes
forskelligt meget sparsom. At identificere faktorer, der kan forklare og forudsige
sårbarhed blandt ældre med alvorlige sygdomme, er væsentligt og kan informere politiske
beslutninger rettet mod at fremme trivsel hos ældre danskere.
Eksisterende litteratur tyder på, at personlige karakteristika kan forklare, hvordan alvorlig
sygdom påvirker trivsel. Området er dog i vid udstrækning stadig uudforsket, og mange
studier er sygdomsspecifikke og dermed smalle i deres konklusioner. Derudover
undersøger de fleste studier kun sundhedsrelateret trivsel og kan derfor ikke sige noget
om, hvordan personers liv påvirkes mere generelt af alvorlig sygdom. Derfor er en
væsentlig styrke ved nærværende projekt, at vi bruger Personal Well-being Index (PWI).
PWI er et anerkendt instrument til måling af individers trivsel (livstilfredshed) i et bredt
perspektiv. PWI omfatter trivsel på i alt syv dimensioner: Levestandard, personlig
sundhed, succes i livet, personlige relationer, personlig tryghed, fællesskabstilknytning og
fremtidig tryghed. En anden styrke ved projektet er kombinationen af registerdata og
spørgeskemadata, der skaber et unik og rigt datasæt. Fra registrene har vi detaljeret
information om forbrug af sundhedsydelser på hospitalet og i almen praksis samt
medicinforbrug og sociodemografiske faktorer. Fra spørgeskemaundersøgelserne har vi
data på trivsel, livskvalitet og persontræk som f.eks. udadvendthed og risikovillighed.
Vores datasæt muliggør detaljerede analyser af ældre danskeres trivsel og hvilke
personlige karakteristika, der kan forklare variation i borgernes trivsel og sundhed samt
deres kontakt med sundhedsvæsenet. Vi har tidligere gennemført
spørgeskemaundersøgelse med svar fra 6.800 tilfældigt udvalgte danskere i alderen
50-80 (i 2019). Vi ønsker at gentage undersøgelsen i foråret 2023 for dermed et etablere
et paneldatasæt, hvor vi kan verificere, hvordan nyopstået alvorlig sygdom ændrer trivsel
for den enkelte borger, og hvilke faktorer, der påvirker denne ændring.
CT-screening i Danmark. Det er imidlertid uklart, hvordan målgruppen for screening i
Danmark skal afgrænses. Lodtrækningsforsøgene har brugt alder og tobaksrygning, som
er de stærkeste risikofaktorer for lungekræft. Men hvis man screener mænd op til 75-års
alderen, er den gennemsnitlige restlevetid kun 11.26 år, og det er med betydelige
socio-økonomiske og geografiske forskelle. Screening i høj alder medfører derfor risiko
for overdiagnostik. Endvidere er andelen af daglige rygere faldet over tid, hvilket giver
generationsforskelle. For at finde den optimale målgruppe for screening for lungekræft i
Danmark er det derfor bedre at afgrænse målgruppen ud fra flere kriterier end alder og
tobaksrygning. I amerikanske risikomodeller indgår alder, race, tobaksrygning, diagnose
med kronisk obstruktiv lungesygdom, højde-vægt-forhold og uddannelse.
På denne baggrund vil vi bruge data fra tre danske befolkningsundersøgelser til:
1)At bestemme størrelsen af målgruppen og andelen af nydiagnostiserede tilfælde af
lungekræft, som findes ved at afgrænse målgruppen for screening ud fra forskellige
kriterier;
2)At estimere restlevetiden for hver af disse målgrupper;
3)At undersøge hvor mange i hver målgruppe, som allerede har fået foretaget
CT-scanning for eksempel som led i pakkeforløb, og som derfor ikke behøver yderligere
screening.
Om end der tidligere er foretaget analyser på hvilket afkast investeringer i specifikke nye
sundhedsteknologier har på samlet ressourceforbrug og sundhedseffekter, så har
tidligere analyser ofte været smalle i fokus eller haft problemer med at finde en god og
bred definition på ny teknologi. Endvidere har det ikke være muligt at afdække
virkningsmekanismer, og dermed opnå en forståelse af hvorfor nogle investeringer er
mindre er mindre omkostningseffektive end andre.
Dette studie vil bidrage til litteraturen ved at tage udgangspunkt i danske registerdata på
individ niveau, og anvende nye avancerede økonometriske metoder til
1) at afdække de omkostninger, der er knyttet til investeringer i nye teknologi eller ny medicinsk praksis
2) at dekomponere disse omkostninger i de omkostninger, der skyldes dyrere teknologi
og de omkostninger, der drives af teknologiens succes: at patienters levetid forlænges. I
den udstrækning at en stor andel af omkostningerne drives af den ekstra tid patienterne
lever, kan man eksempelvis konkludere at prisen for succesen er, at mere sårbare
patienter overlever, og at disse patienter kræver en løbende større indsats fra
sundhedssektoren. For nogle sygdomsgrupper og aldersgrupper kan dette være
gældende, mens der for andre ikke vil kunne observeres en ekstra omkostningsbyrde,
fordi de overlever i godt helbred. I andre tilfælde vil vi alene se en fordyrelse, men ingen
overlevelse. Der kan således være forskellige årsager til højere eller lavere produktivitet
på tværs af sygdomsgrupper. Det er således vigtigt at forstå variationen og
virkningsmekanismerne for bedre at kunne prædiktere fremtidige
sundhedssektoromkostninger og eventuelt foretage de fornødne prioriteringer.
Dette projekt er et nyskabende projekt, der vil skabe en ny analyseramme til at analyse
virkninger af teknologiske fremskridt. Projektet vil illustrere, hvordan man kan anvende
registerdata til at informere om omkostninger og gevinster på et detaljeret niveau. Der vil i
herværende analyse blive taget udgangspunkt i sygdomme som kardiovaskulær sygdom
og lungesygdomme.
Studiet tager afsæt i nogle indledende analyser (residual analyser), der blev foretaget af
ansøger, da han var finansieret af en personlig EU bevilling (et Marie Curie legat). De har
vist lovende resultater, og med dette projekt er det formålet at demonstrere hvordan
analyserne kan applikeres, samt hvordan resultaterne kan bruges som input til
samfundsmæssige prioriteringsdiskussioner.