Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afd. AUH har i 2021 lavet en undersøgelse om tidlige
konsekvenser af COVID-19 pandemien for OCD blandt medlemmer af OCD-foreningen
og børn og unge i behandling for OCD. Konklusionen var, at mange oplevede forværring.
Ophævelse af restriktioner kan også føre til reaktioner. OCD kræver behandling, og jo
tidligere diagnosticering og behandling jo bedre prognose. Det er derfor af stor betydning,
at den ramte og forældrene tidligt får grundlæggende viden om OCD. OCD-foreningen er
en frivillig forening med 25 års erfaring i at støtte, rådgive og informere ramte og
pårørende.
Ungeprojektet #jegharOCD – fra tabu til håb er af 1 års varighed med start i november
2022. Projektet henvender sig primært til unge, der har symptomerne tæt inde på livet, og
skal udbrede viden om lidelsen, behandlingsmuligheder, støttende fællesskaber og tilbud.
Materialet skal være præget af seriøsitet, men også af glæde, håb og tro på helbredelse,
man som ung OCD-ramt kan spejle sig i bl.a. ved at vise, hvordan andre unge
(rollemodeller) tackler sygdommen, og får vendt deres livssituation. Vi vil vise, at
behandling nytter, så vi motiverer de unge til at søge hjælp langt tidligere. Samtidig
målrettes en del af materialet de pårørende og omsorgspersoner både for at nå den
yngre del af målgruppen, og fordi det er essentielt, at den unge OCD-ramte møder
forståelse, og kan få støtte. Projektet skal også medvirke til at gøre det mindre tabubelagt
at snakke om symptomer, hjælp og ensomhed, så vi afhjælper den stigmatisering, der
kan fastholde dem i isolation. En stor del af hjælpen for de unge er at indgå i
fællesskaber, hvor de ikke føler sig alene med lidelsen og kan være sammen med
ligesindede.
Projektet har hovedfokus på de sociale medier, så vi kan interagere med de unge på
deres præmisser, og de kan opsøge information, rådgivning og hjælp, når der er brug for
det. Det er også en skånsom og anonym måde at få hjælp på som sårbar – som vi ved,
der er behov for, og vi kan nå bredt ud og være tilgængelige, også under eventuelle nye
nedlukninger.
På foreningens hjemmeside laves et subsite for unge, hvor de også fremadrettet kan
finde information om OCD, tegn man skal være opmærksom på, og hvor man kan få
hjælp mm.
En plakat skal kommunikere et visuelt udtryk af, hvordan det kan opleves at have OCD
som ung. Den laves til det offentlige rum og skoler, og skal skabe opmærksomhed på
lidelsen. Vi er i dialog med kunstner Nadia Plesner, der har givet tilsagn om at være en
del af projektet.
Derudover kommunikerer vi målrettet indhold til beslutningstagere, aktører og fagfolk for
at sætte fokus på forbedring af de eksisterende behandlingsmuligheder.
OCD-foreningen samarbejder med relevante fagpersoner og organisationer, foreningens
ambassadører Peter Lund Madsen og Claudia Rex, samt kommunikationsbureauet
BOCCA, der hjælper os med kommunikationen og de digitale løsninger. Vi vil inddrage
personberetninger, rollemodeller, vores eksisterende netværk, og samarbejder desuden
med pårørende, foreningens lokalgrupper og frivillige.
Projektet skal forbedre sundhedsvæsenets forhold til mænd og mænds forhold til
sundhedsvæsenet
Mænd lever kortere end kvinder. Det skyldes, at de oftere rammes af sygdomme, hvilket
har med deres livsstil, arbejdsforhold, risikoadfærd mv at gøre. Men der, hvor det går
virkelig galt, det er hvordan det går mænd, når de bliver syge, For her går det dem langt
dårligere end kvinder. Og det gælder alle sygdomme: Mænd har 7-10 procent større
forekomst af kræft, men 30-40 procent større dødelighed end kvinder. Mænd har 25
procent større forekomst af type-2-diabetes, men 75 procent større dødelighed end
kvinder. Mænd har 10 procent større smitteforekomst af COVID-19, men næsten dobbelt
så stor dødelighed som kvinder. Osv.
Så én ting er at få en sygdom, noget andet er, hvordan det går, når man har fået
sygdommen. Og her går det mænd rigtig dårligt. Hvordan det går, når man har en
sygdom, har i høj grad med sundhedsvæsnet at gøre. Skal vi derfor nedbringe mænds
overdødelighed, så er det afgørende at se på sundhedsvæsenets forhold til mænd og
mænds forhold til sundhedsvæsenet.
Udfordringerne findes over et bredt spekter af forhold, når det gælder at klare sig bedst
muligt med en sygdom:
•At have viden om symptomer
•At reagere på symptomer versus risikoadfærd – at søge hjælp
•At få den gode dialog med sundhedsvæsenet som forudsætning for tidlig diagnose og
bedst mulige behandling
•At passe behandlingen optimalt
•At medvirke i rehabilitering og tilbud til mennesker med kroniske lidelser
På alle disse områder kommer mænd dårligst ud – og det gælder især ufaglærte mænd.
Projektet vil udvikle redskaber til at forbedre samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og
mænd på to områder: At skabe den gode dialog mellem manden og sundhedsvæsenet
som forudsætning for tidlig diagnose og bedst mulige behandling. Samt medvirke til at
mænd passer den behandling, som de tilbydes, optimalt.
Redskaberne kalder vi ‘Sundhedsvæsenets guide til manden’ og ‘Mandens guide til
sundhedsvæsenet’. De to guides vil bliver fremstillet på flere måder og på flere platforme:
som pjece, podcast, video, SoMe-indslag mv.
Målet er, at flere sundhedsprofessionelle vil forstå manden bedre og kommunikere bedre
med ham, og at redskaberne skal få effekt i form af bedre og tidligere behandling og
dermed i sidste ende bedre overlevelse af sygdomme for mænd.
De store synstruende øjensygdomme stiger i hyppighed med alderen. Gennem de
seneste 50 år har vi oplevet en stærk vækst i levealder herhjemme, og paradoksalt nok er
en konsekvens af dette, at en stigende andel af befolkningen vil opleve flere år med
synstab.
Antallet af personer med synshandikap vil fordobles inden 2050. Det forventes derfor at
blive en af de største sundhedsøkonomiske udfordringer, vi står overfor som samfund.
Synet er helt afgørende for vores evne til at klare os selv og leve et normalt liv med
arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter og socialt samvær, og ældre med synstab har
desuden mange sekundære helbredsproblemer; f.eks. efter fald og ulykker, men der ses
også en hyppigere forekomst af diabetes og andre livsstilssygdomme, da dårligt syn
begrænser mulighederne for at holde sig i form.
Men synstab har desuden meget store omkostninger for ældres mentale sundhed.
Synstab er også et tab af adgangen til fællesskab og har store konsekvenser i form af
markant lavere livskvalitet, ensomhed og depression. Det konkluderer VIVE i deres
rapport, ’Ældre med synstab’, 2021.
Lange ventelister til undersøgelse og behandling er et stort problem. Danske
øjenpatienter med aggressive, hurtigt udviklende øjensygdomme som våd AMD venter i
månedsvis på tid til øjenlægen, diagnose og behandling. En ventetid, der giver mange
patienter uoprettelige synstab.
Øjenforeningen er en uafhængig, almennyttig forening, og vi er dagsordensættende når
det handler om sundhedspolitisk interessevaretagelse på øjenområdet. I januar 2021
afholdt vi f.eks. en synskonference for sundhedsordførerne på Christiansborg med fokus
på de månedlange ventelister til øjenundersøgelser og -behandling.
I samme forbindelse lancererede Øjenforeningen hvidbogen; ’Ingen skal miste synet, mens de venter’. Her præsenterede vi fire tiltag, der skal løfte øjenområdet. Blandt andet opfordrede vi sundhedspolitikere til at lave en synshandlingsplan med klare pakkeforløb, så ingen danskere skal risikere synstab, mens de venter på diagnose og behandling.
Vi håber, med undersøgelsen af de samfundsmæssige omkostninger ved blindhed blandt
ældre, at kunne øge det politiske fokus på vigtigheden af at sætte ind over for et stigende
samfundsproblem.
Som del af Wellbeing Economy Alliance Denmark ønsker Komiteen for
Sundhedsoplysning sammen med andre centrale organisationer at udarbejde et white
paper, der gør det muligt at starte en dansk diskussion om mulighederne i en
trivselsorienteret økonomi i Danmark.
Det konkrete white paper skal sikre et vigtigt fælles udgangspunkt for denne debat – for
omend Danmark og danske organisationer er enige om fuld tilslutning til Verdensmålene,
så er vejen dertil stadig uklar; ofte diskuteres stadig finansiering af social eller grøn
omstilling eller midler til forebyggelse er svære at finde – trods det oplagte i, at
forebyggelse altid har været billigere behandling. Dét ønsker partnerne bag Wellbeing
Alliance Denmark at ændre.
Det er velkendt, at gravide er mere modtagelige for visse infektionssygdomme og at
nogle infektioner, som er relativt ufarlige for ikke-gravide, på grund af graviditeten kan
udvikle sig meget alvorligt for kvinden og/eller hendes barn. Dette skaber naturligvis stor
bekymring for både den gravide og hendes pårørende, og undertiden også for den
ansvarlige læge og jordemoder, der skal beslutte, hvordan man skal sikre diagnosen,
hvilken behandling der skal gives og hvordan man mest optimalt følger kvinden og
hendes ufødte barn i graviditeten.
Formålet med Videnscenter for Gravide med Infektion er at sikre en optimal forebyggelse,
diagnostik og behandling af alle gravide kvinder med infektion, forebygge smitte til deres
børn og give oplysning til alle sundhedsfaglige, gravide og deres pårørende om
infektioner i graviditeten.
På nuværende tidspunkt er der ikke en koordineret tværsektoriel indsats i forhold til
gravide med infektioner. Ved symptomer vil den gravide ofte henvende sig til egen læge
og/eller jordemoder, eller alternativt privatpraktiserende fødselskonsulenter, som
klarlægger det videre forløb i forhold til diagnostik, eventuel behandling og forebyggelse
af smitte. Den enkelte praktiserende læge og/eller jordemoder kan have behov for faglig
sparring og vejledning, men aktuelt er rådgivning omkring infektioner i graviditeten ikke
samlet et sted. Dette kan medføre, at kvinden får et usammenhængende forløb, hvor hun
og hendes pårørende selv skal være tovholder, og korrekt diagnostik og behandling
forsinkes.
Et Videnscenter for Gravide med Infektion vil samle den tværfaglige ekspertise ét sted
ved at udvide og optimere samarbejdet mellem de forskellige sundhedsfaglige indsatser i
både primær- og sekundærsektorerne, så der opnås et sammenhængende forløb, hvor
kvinden og hendes ufødte barn får den bedste behandling. Fokus vil være på information
og medinddragelse, så kvinden og hendes pårørende oplever et trygt møde med
sundhedsvæsenet. Ydermere vil et Videnscenter for Gravide med Infektion tilvejebringe
et solidt videns-grundlag, idet der aktuelt mangler systematisk indsamlet viden om
graviditet og infektioner. Denne viden skal bruges til at optimere forebyggelse, diagnostik,
behandling og pleje af gravide med infektioner og deres ufødte børn. Projektet har
således fokus på både sundhedsfaglig forskning, samt oplysning og forebyggelse i
forhold til infektioner i graviditeten.
Det er velkendt at sjældne typer af infektioner under en graviditet kan medføre svær
hjerneskade hos fostret og livslangt mentalt handikap. Imidlertid er det uvist om
almindelige infektioner hos moderen (f.eks. lungebetændelse og
nyrebækkenbetændelse) i korte kritiske perioder under graviditeten også er forbundet
med langvarigt begrænset kognitiv funktion hos fostret. Ved at benytte
register-information om indløste antibiotika-recepter for hver eneste graviditetsuge under
graviditeten for over 500,000 børn, koblet til deres karakterer ved folkeskolens
afgangseksamen, vil vi undersøge om almindelige infektioner i forskellige graviditetsuger
under graviditeten er forbundet med langvarige hjernefunktion hos fostret.
Konkret vil benytte os af det Centrale Person Register (CPR-registret) og det Medicinske
Fødselsregister til at koble børn til deres mor og søskende. Børn født i Danmark fra
Oktober, 1995 til December, 2003 vil blive inkluderet i studiet. Information om
skolekarakterer ved folkeskolens afgangseksamen hentes fra Danmarks Statistik. For
drengene vil der fra Forsvarsministeriet indhentes oplysninger om resultater ved
sessions-prøven. Yderligere socio-økonomiske variable indhentes fra Danmarks Statistik.
Alle informationerne i sundheds -og uddannelsesregistrene vil være anonymiserende og
vi vil ikke kontakte personerne inkluderet i studiet. Samtidig vil data blive opbevaret
sikkert på Danmarks Statistisk krypterede server.
Vi vil definere udsættelse for infektion hos moderen under graviditeten som en indløst
recept for et antibiotikum (f.eks. penicillin tabletter) i en given graviditetsuge.
Undersøgelsens udfald vil være hhv. skriftlige skolekarakterer ved folkeskolens
afgangseksamen i dansk og matematik. Desuden vil vi for drengene undersøge deres
resultater i sessionens intelligensprøve. For at adskille effekter af familiære faktorer
(f.eks. sociale og arvelige faktorer indenfor familien) fra effekten af en infektion vil vi
benytte et søskende studiedesign der tager højde for søskendes karakterer og/eller
sessionsresultater. Derudover vil vi undersøge effekten af forskellige undertyper af
antibiotika for at skille effekten af et givent antibiotikum fra den generelle infektion.
Projektet vil blive udført på Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum
Institut der har mange års erfaring med at udføre store registerbaserede
befolkningsundersøgelser. Resultaterne af undersøgelse vil blive offentliggjort som
videnskabelig artikel, men også som pressemeddelelse og på sociale medier, således at
den danske befolkning vil få gavn af den nye viden studiet vil bidrage med.
Samlet set vil studiet potentielt kunne identificere mulige forebyggende interventioner hvis
der påvises sammenhænge mellem almindelige infektioner i kritiske graviditetsuger og
senere kognitive evner hos børnene. Derudover vil projektet være informativt for
vordende forældre og læger der behandler gravide.
Den danske sociallovgivning har historisk altid haft som erklæret formål, at den skulle
afhjælpe erhvervshæmning ved at genindpasse (revalidere) fysiske, psykiske og socialt
handicappede i samfundslivet. Revalidering har siden 1970-ernes socialreform været et
centralt element i den kommunale indsats for, at personer med begrænsninger i
arbejdsevnen kan fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet, så personens
mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Revalidering er et af
redskaberne, der begrænser tilgangen til førtidspension. Det har derfor stor betydning for
den enkelte borger, om kommunen tilbyder revalidering.
Revalidering er en ordning for personer med begrænsninger i arbejdsevnen, når øvrige
beskæftigelsesrettede indsatser ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at
forsørge sig selv. Den enkelte kommune har pligt til at tilbyde revalidering, hvis
betingelserne er opfyldt og det har gentagne gange fremgået af forarbejderne til
lovgivningen, at »kommunen har som hidtil en pligt til at tilbyde revalidering, hvis
tildelingsbetingelserne er opfyldt«.
Brugen af revalidering har dog været kraftigt faldende, og de kommunale variationer i
brugen af revalidering er meget store. Revalidering ydes i høj grad i nogle kommuner og
stort set ikke i andre kommuner. Når kommuner anvender revalideringsordningen, har
effekten i forhold til at bringe borgeren ind på arbejdsmarkedet været god og
beskæftigelsesgraden efter endt revalidering har været højere end for andre
beskæftigelsesordninger.
Formålet med projektet er at undersøge grundlaget for vurderingen af, om en person har
ret til revalidering og hvorfor dette giver anledning til en meget uensartet kommunal
praksis. Dette har særlig interesse, når en borger klager over en kommunes afslag på
revalidering og Ankestyrelsen skal efterprøve om kommunens afgørelsen er korrekt.
Ankestyrelsens prøvelse af klagesager om revalidering og dermed kontrol med ordningen
er styrende for kommunerne. Dette er afgørende for, om revalidering reelt er blevet et
beskæftigelsespolitisk instrument, som kommunerne frit kan prioritere brugen af, hvilket
er en fravigelse af udgangspunktet i lovgivningen.
I Danmark tilbydes kvinder i alderen 50-69 år brystkræftscreening med mammografi hvert
andet år. Brystkræftscreening har til formål at finde lokaliserede stadier af brystkræft for
at kunne initiere behandling tidligt og nedsætte dødeligheden. Brystkræftscreening kan
som andre former for medicinsk screening også have utilsigtede skadevirkninger, bland
andet falsk positive svar. Falsk positive svar er en falsk alarm, hvor mistanken om at
kvinden har brystkræft senere bliver afkræftet. Risikoen for at få et falsk positivt svar er
20-25% for en kvinde der deltager i alle ti screeningsrunder i løbet af de tyve år. Tidligere
danske studier har vist at kvinder oplever betydelige negative psykiske og sociale
konsekvenser efter et falsk positivt svar, som varer i op til tre år efter. Andre studier har
påvist at falsk positive screeningssvar også er forbundet med et øget forbrug af
sundhedsydelser op til et år efter testsvaret, potentielt på grund af en sygeliggørelse eller
skrøbliggørelse. Formålet med dette projekt er at undersøge forbruget af
sundhedsydelser 15-17 år efter kvinder har modtaget et falsk positivt svar i
mammografiscreening. Vi vil sammenholde screeningssvaret med registerdata for at
måle forbruget af sundhedsydelser og omkostningerne forbundet hermed. Såfremt falsk
positive svar påvirker forbruget af sundhedsydelser på lang sigt, vil det være en indikation
på væsentlige negative påvirkninger af sundhedsadfærd hos kvinderne, som bør
udforskes nærmere. Derudover vil det være et udtryk for betydelige økonomiske
omkostninger for samfundet og for sundhedsvæsenet.
Kolesterol er et fedtstof, som dels dannes af kroppen selv, dels tilføres med føden. En
undertype af kolesterol er såkaldt low-density lipoprotein kolesterol (LDL-kolesterol).
Forekomsten af åreforkalkning synes at stige med stigende koncentration af
LDL-kolesterol i kroppen, hvilket kan føre til blodpropper, herunder i hjernen og i hjertet.
Patientundersøgelser med store lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede
undersøgelser) viser, at kolesterolsænkende lægemiddelbehandling med statiner effektivt
sænker risikoen for fremtidig hjertekarsygdom hos patienter, som har haft alvorlig
hjertekarsygdom (fx blodprop i hjertet eller i hjernen). Patienterne, som har været
inddraget i disse lodtrækningsundersøgelser, har primært været yngre patienter, som ikke
har lige så mange følgesygdomme eller får lige så mange forskellige typer af lægemidler
som ældre patienter. Men andelen af ældre i samfundet er stigende pga. den stigende
levealder, og forekomsten af åreforkalkning stiger med alderen. Således er der flere
ældre, som behandles med statiner. Det mangler derfor at blive undersøgt om statiner er
lige så effektive til at forebygge hjertekarsygdom, når de bruges til ældre patienter i den
almindelige kliniske hverdag, som når de bruges til yngre patienter.
Projektets formål er at afdække om kolesterolsænkende behandling med statiner
forebygger fremtidig hjertekarsygdom ved anvendelse blandt ældre patienter
sammenlignet med yngre patienter. Mere specifikt er projektets formål at undersøge
alderens betydning for sammenhængen mellem reduktion i blodets indhold af
LDL-kolesterol og fremtidig forekomst af blodprop i hjernen eller hjertet blandt en gruppe
af patienter, som er i behandling med statiner, herunder pga. blodprop i hjertet eller i
hjernen. Undersøgelsen er en registerundersøgelse, og her er Danmark et meget
velegnet land at undersøge projektets formål i pga. muligheden for at kombinere
information om sygelighed og dødelighed fra en række forskellige nationale registre.
Projektets resultater vil således samlet set bidrage med viden til at understøtte rationel
farmakoterapi ved anvendelse af statiner til ældre.
Hjerterehabilitering anbefales i behandlingen af patienter med en alvorlig
hjertekarsygdom. I 2019 var der i Danmark omkring 11.000 patienter, der fik behov for
hjerterehabilitering. Et hjerterehabiliteringsforløb består af en række medicinske og
ikke-medicinske indsatser (fysisk træning, patientuddannelse, psykisk og social støtte,
hjælp til livsstilændringer), der reducerer dødeligheden og forbedrer patientens
livskvalitet.
Desværre er det kun halvdelen af hjertepatienterne, der deltager i et rehabiliteringsforløb,
og internationale studier har vist, at deltagelse hænger sammen med afstand til
behandlingsstedet.
I 2019 kom Danske Regioner og Hjerteforeningen med et oplæg til bedre hjertesundhed,
der blandt andet havde fokus på at reducere afstand til hjerterehabilitering for at øge
deltagelsen, og herunder også mindske social ulighed i deltagelse. På nuværende
tidspunkt er den ikke-medicinske del af rehabiliteringsforløbet flyttet fra hospitalerne ud til
de enkelte kommuner i blandt andet Region Midtjylland og Region Syddanmark.
Formålet med dette projekt er at undersøge, hvorledes udflytning af hjerterehabilitering
påvirker patienternes deltagelse i behandlingen.
Projektet vil evaluere kørselsafstand til hjerterehabilitering og undersøge, om afstandens
betydning for deltagelse i behandling er reduceret efter udflytning fra hospital til
kommunalt regi, herunder om social ulighed i afstandens betydning er reduceret.
Fremgangsmåden vil være statistiske analyser af danske register data.
Projektet er et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet; Odense Universitets Hospital; Videnscenter for Rehabilitering og Palliation
(REPHA) og DEFACTUM, Region Midtjylland.
Projektet vil bidrage med ny viden om, hvordan udflytning af sundhedsydelser påvirker
deltagelse i behandling. Desuden vil projektet belyse eventuelle sociale forskelle i
udflytningens effekt. Denne viden kan bruges i fremtidig planlægning og organisering af
sundhedsvæsenet med henblik på at øge deltagelse i behandling og reducere ulighed i
sundhed.