Langtidseffekter af fysisk træning hos personer med multipel sklerose – effekten af booster sessioner.
Fysisk træning har vist sig at være en effektiv behandling mod symptomer som nedsat fysisk funktion, depression mv. hos personer med MS. Problemet er dog, at det er svært at fastholde patienter i denne behandlingsform over længere tid. Det er selvsagt et problem, da det ligesom for medicin, kun giver en positiv effekt når man […]
Sundhedsøkonomiske konsekvenser ved at indføre eASY som behandlingskoncept
Patienter med vedvarende fysiske symptomer (persistent physical symptoms – PPS), inklusive funktionelle lidelser udgør en betydelig økonomisk byrde for sundheds- og socialvæsenet. Patienterne er ofte hyppige brugere af både den primære og sekundære sundhedssektor, og de har en øget risiko for længerevarende sygefravær og tab af arbejdsproduktivitet. På nuværende tidspunkt er adgangen til specialiseret behandling […]
Genitalprolaps og gynækologisk kræft
Hver femte danske kvinde opereres for nedsunken livmoder. Nedsunken livmoder medfører en række af gener som er både intimiderende og tabuiserede: Smerter, ubehag, problemer med at holde på urin og afføring, problemer med fysisk aktivitet og smerter ved samleje hvilket kan føre til samlivsproblemer og depression. Antallet af kvinder der har brug for operation for […]
Selective Mutism: Early Predictors and Long-Term Outcome
Selektiv mutisme er en lidelse, som er karakteriseret ved, at barnet eller den unge er stum i visse veldefinerede situationer, i mindst en måned, men viser normale talefærdigheder i andre situationer. Det er oftest i børnehaven og skolen barnet ikke taler, men hjemmet er det sted hvor børn med selektiv mutisme oftest viser normale talefærdigheder. […]
Lægesøgning med symptomer på kræft i den danske befolkning gennem 10 år. Oplevede udfordringer og muligheder
Kræft er blandt de hyppigste årsager til tab af gode leveår. Ved at stille kræftdiagnosen i et tidligt stadie øges chancerne for helbredelse, og behandlingsforløbet er ofte mildere. Efter en årrække med målrettet indsats er overlevelsen for udvalgte kræftformer steget, men Danmark klarer sig fortsat dårligere end andre vestlige lande på en række områder. Der […]
Unges trivsel og foreningslivets rolle
Mange undersøgelser viser, at danske teenagere mistrives som aldrig før, ligesom en voksende andel føler, at de ikke en del af ”fællesskabet”, og flere er i risiko for at blive helt socialt ekskluderede. Foreningsidrætten er dét positive sociale fællesskab, der har fat i flest børn (omtrent 90% af de 7-12-årige er aktive i en idrætsforening), […]
Adverse events during in-utero and perinatal periods and risk of suicidal behavior: A nationwide, longitudinal register study
Fund fra tidligere studier tyder på at graviditets- og fødselsrelaterede komplikationer er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger for barnet senere i livet, under indflydelse af neurologiske udviklingsfaktorer. Den eksisterende viden på dette område er stærkt begrænset, idet tidligere studier har fokuseret på brede markører, som lav fødselsvægt. Det er vigtigt, at identificere specifikke […]
Langtids-effekt af muskel-styrketræning på hjerne- og krops-sundhed hos ældre personer
Hjernens sundhed og funktion aftager sammen med skeletmuskulatur gradvist med alderen, og det uløste spørgsmål er, hvorvidt øget idrætsaktivitet sent i livet vil kunne modvirke det aldersrelaterede tab i hjernestruktur og funktion ved fremskreden aldring. Hvor tværsnitsstudier har vist en kobling mellem muskelfunktion og hjernesundhed, og kortere træningsstudier har påvist moderat gunstige effekter på hjernefunktion, […]
Sociodemografisk ulighed i adgang til og udnyttelse af hjerneskaderehabilitering
Rehabilitering efter en hjerneskade er ofte afgørende for, hvor godt man klarer sig efter hjerneskaden, herunder om man er i stand til at vende tilbage til arbejde. Derfor er det problematisk, at relativt få personer med hjerneskade modtager rehabilitering. Der er flere indikationer på, at rehabiliteringsområdet rummer uløste udfordringer vedrørende social ulighed. Dette er hidtil […]
PREFECT – forudsigelse af kognitive bivirkninger til ECT med MR-scanninger
Studiet forløber parallelt med DANSECT-studiet, der har fået 5,2 mio kr fra SATS-puljemidler og 400.000 kr fra Helsefonden. DANSECT er et neuropsykologisk PhD-studium, der undersøger kognitive bivirkninger til ECT-behandling. Studiet undersøger 45 patienter med depression, der skal have ECT, og 45 patienter med depression, der behandles på anden vis. Alle patienterne bliver undersøgt tre gange: Før […]