Self-Affirmation as a Mechanism for Reducing Intimate Partner Violence: An Experiment

Hvert år oplever op til 20% af danske mænd og kvinder fysisk og psykisk vold i deres parforhold. Denne vold er ofte højkonfliktsvold, hvilket defineres som gensidig vold, der opstår som reaktion på opfattede trusler eller provokationer i situationer med høj følelsesmæssig spænding og minimal kognitiv bearbejdning. Det er empirisk veldokumenteret, at høj konflikt og […]

Sundhedstjek for psykisk sårbare beboere på botilbud: samskabelse af en implementeringsmodel

Hvordan løfter vi psykiatrien og mindsker social ulighed i sundhed? I dag behandles de fleste og de mest komplekse patienter i socialpsykiatrien (fx botilbud), hvor mange foruden deres sindslidelse er udfordret af somatisk sygdom, livsstilssygdomme og andre sociale forhold. Uligheden ses, når mennesker med alvorlig sindslidelse i gennemsnit dør 15 år tidligere end den resterende […]

Voksne mennesker med svær behandlelig epilepsi og deres pårørendes oplevelser af livet efter udskrivelse fra et psykosocialt udredningsforløb i hospitalskontekst til opfølgning i hjemkommune

Dette forskningsprojekts omdrejningspunkt er svært behandlelige epilepsipatienter- og deres pårørendes oplevelser af livet efter udskrivelse fra rehabilitering i hospitalskontekst til opfølgning i hjemkommune. Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske lidelser med en forekomst på ca. 1% af befolkningen svarende til godt 55.000 mennesker i Danmark. En betragtelig del af disse – i Danmark svarende […]

Optimering af proteinkvalitet i grønne måltidstilbud til ældre personer

Udover mængden af protein i kosten er proteinets kvalitet afgørende for vedvarende nydannelse af vigtige proteiner i kroppen og denne proces er afhængig af tilførsel af essentielle aminosyrer. Proteinkvalitet er defineret ved det absolutte indhold af de tilgængelige aminosyrer justeret med en faktor for fordøjelighed, da fødevarernes struktur og øvrige komponenter påvirker hvor meget af […]

Ældrelivet i og omkring den almennyttige bolig

Forskningsprojektet ”Ældrelivet i og omkring den almennyttige bolig” omhandler betydningen af almennyttige boliger i hverdagslivet blandt ældre mennesker på 65 år og derover. For langt de fleste mennesker har boligen en yderst central betydning. Det er i boligen vi trækker os tilbage for at bearbejde livets oplevelser og erfaringer, i boligen vi indretter og omgiver […]

Potentialet i dufttilsætning på plejehjem for ældre med demens

Da vi bliver flere og flere ældre og antallet af personer med demens stiger står vi overfor en kæmpe udfordring (WHO, 2017). I Danmark lever over 87.000 mennesker med en demenssygdom (Nationalt Videnscenter for Demens, 2020) hvoraf mange bor på plejehjem (Alzheimerforeningen, 2019). Vi tror på, at dufttilsætning kan noget i den kontekst. Derfor vil […]

Tidlig individuel genoptræning i hjemmet for et bedre liv og trivsel efter hjertekirurgi

I takt med den aldrende befolkning stiger antallet af ældre, som gennemgår åben hjertekirurgi. Mange ældre patienter oplever udtalt fysisk svækkelse og forringet livskvalitet selv efter en vellykket operation. Omkring hver anden patient har behov for genindlæggelse i løbet af et år. Tidligt genoptræning er derfor altafgørende for at bevare et selvstændigt og meningsfuldt liv. […]

Vores Madklub –Beboerdrevne madklubber på plejehjem som ramme om værtskab, fællesskaber og ensomhedsforebyggelse.

Antallet af ensomme beboere på plejehjem er stigende og udgør et pres på sundhedssystemet. Projekt Vores Madklub udvikler, afprøver og evaluerer en ny metode – beboerdrevne madklubber – til at forebygge ensomhed på plejehjem. Beboere inddrages som medskabere af en madklub, og det undersøges hvordan relationer og fællesskaber skabes og fastholdes. Måltider er sanselige og […]

Betydningen af pårørende for ældre rusmiddelbrugere i visitation til sundheds- og plejeydelser

I dette kvalitative forskningsprojekt fokuserer vi på en stigende, men ofte overset gruppe borgere i vores sundhedssystem: ældre udsatte rusmiddelbrugere. Ældre udsatte borgere med et overforbrug af rusmidler er markant overrepræsenterede i forhold til ulighed i sundhed. Deres sundhedstilstand er dårligere end gennemsnittet, og de har flere kontakter til sundhedssystemet. Alligevel ved vi forskningsmæssigt og […]