Tilbage til helsefonden.dk

Hænder sort hvid

Bliv en del af UngeAlliancens ForældreNetværk

I løbet af foråret 2023 inviterer UngeAlliancen til en række webinarer, hvor forældre og andre pårørende kan møde eksperter med særlig viden om unge med dobbeltdiagnoser/dobbeltproblematikker. Det er gratis at deltage i webinarer.

Læs mere her


Hvad er forældrenetværket?

Det er et netværk for forældre til unge under 25 år, ramt af psykiske vanskeligheder og samtidig problematisk brug af rusmidler.
ForældreNetværket bidrager til UngeAlliancens arbejde på flere måder, bl.a. ved at forældrene:

  • fortæller om deres personlige erfaringer med at forsøge at få relevant og god nok hjælp – og bidrager dermed også til at synliggøre problemerne
  • yder sparring og feedback til fagprofessionelle og forskere i UngeAlliancen, så deres arbejde kvalificeres, dvs. ved at være ekspert for eksperterne
  • deltager i undersøgelser og svarer på spørgsmål fx fra kommissioner, styrelser og fagprofessionelle.


ForældreNetværket bidrager dermed til at påvirke politikere, beslutningstagere og fagprofessionelle til at kvalificere indsatsen til de unge og deres familier – og til at aftabuisere og afmystificere dét at have en søn eller datter, der er ramt af dobbeltproblematikker.


Hvem kan være med?

Det kan forældre, som:

  • har oplevet, at det kan være svært at finde den rette hjælp til ens søn eller datter OG skulle koordinere mellem mange forskellige fagpersoner og sektorer – SAMTIDIG med, at man også skal passe på resten af familien og sig selv
  • gerne vil møde andre forældre, der har oplevet noget lignende – dvs. få et fristed, hvor man ikke behøver at forklare alting forfra
  • ønsker at gøre en forskel – også politisk!


Hvad kræver det?

Man kan være med i ForældreNetværket på to måder – og man kan løbende melde til og fra/ skrue op og ned for ens aktivitetsniveau:

  • Man kan deltage i netværksmøder, der bliver afholdt ca. hver anden måned, og i UngeAlliancens årlige Repræsentantskabsmøde, samt stille op til oplæg, høringer m.m.
  • Man kan deltage ad hoc, fx når der kommer en konkret henvendelse til ForældreNetværket om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse eller lign.

 

Fortællinger fra forældre til unge med dobbeltdiagnose

Læs fortællinger fra to forældre til unge med dobbeltdiagnose og om den afmagt der følger, når ens barn ikke får den nødvendige hjælp i systemet.

 

”Frygten, for at hun pludselig er borte, er som en hård brændende knude i maven”

-Mor til Maria på 22 år

Læs historien her

 

”Man er bare sat fuldstændig skakmat!”

-Forældre til Anton på 17 år

Læs historien her