Ballerup sætter mindeplader op for dræbte kvinder
Drab på kvinder kan forebygges, hvis vi tør tale om det. Derfor har Center for Voldsforebyggelse lavet mindeplader for dræbte kvinder. En fredag i april blev en sat op i Ballerup
Tekst og foto: Nanna Stærmose
Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen (S) lægger én for én seks røde roser ved den nye mindeplade, der netop er sat op i Damgårdsparken bag Ballerup Rådhus.
Efterfølgende holder han og de fremmødte et minuts stilhed for at mindes de seks kvinder der siden 2000 er blevet dræbt i henholdsvis Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommune.
”Bag disse drabssager gemmer der sig en tragedie, der gemmer sig en kvinde, og der gemmer sig nogle pårørende,” siger Jesper Würtzen.
Indsatsen har et forebyggende potentiale
Det er en landsdækkende og dialogskabende indsats
Ansøger har både viden og kompetence til at gennemføre projektet
Den lille mindehøjtidelighed er sat i stand af Center for Voldsforebyggelse, der med støtte fra Helsefonden har udviklet mindepladerne, som de i øjeblikket arbejder på at få sat op i så mange kommuner som muligt. Ballerup er den første kommune på Sjælland, der giver plads til en mindeplade og for borgmesteren er det helt naturligt at støtte op om projektet.
”Det er vigtigt, at vi tør tale om det her, så det ikke bliver tabu,” siger Jesper Würtzen
Han håber, at mindepladerne vil få folk til at stoppe op og måske være med til at få gang i samtalen.
Det er vigtigt, at vi tør tale om det her, så det ikke bliver tabu.
Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup Kommune
Drab kan forebygges
Samtale virker ifølge direktør i Center for Voldsforebyggelse, Ditte Bjerregaard.
”Vi ved fra udlandet, at det at tale om kvindedrab, at sætte fokus på det, rent faktisk er med til at forebygge, at det sker,” siger hun.
318 – så mange kvinder er blevet dræbt i Danmark siden 2000. Det svarer rundt regnet til 13 kvinder om året eller en hver måned. Mange af drabene bliver begået af en partner eller ekspartner, og ofte er motivet jalousi eller kontrol. Ditte Bjerregaard fortæller, at der oveni de 318 drab er 47 selvmord – begået af 47 af gerningsmændene. Her gemmer sig ifølge Ditte Bjerregaard også en tragedie, så selvom afsættet for mindepladerne er at stoppe drab på kvinder, så handler det også om de andre ofre, herunder mændene. Men det stopper ikke her. I samme periode er der begået 44 drab på børn. Disse drab bliver ofte begået af mænd for at hævne sig på børnenes mor.
”Der er mange ofre her, og vi ved, at det kan stoppes eller i hvert fald reduceres markant ved at vi får et sprog for det,” siger Ditte Bjerregaard.
Ifølge hende handler det om, at aktivere de mennesker, der er omkring offeret, før forbrydelsen sker.
”Vi ved, at der bag hver kvinde, der bliver udsat for vold, står der mindst fire vidner – altså mennesker, der har set konflikten blive optrappet eller fornemmet en forandring. I takt med at vi begynder at tale mere åbent om det her, håber vi at de pårørende, der observerer noget, også tør handle på det,” siger hun.
Indtil videre har seks kommuner hængt mindeplader op, mens 45 kommuner har vist positiv interesse. Snart hænger Hørsholm en mindeplade op for deres område.
32 kommuner afvist at sætte mindeplader op med det argument om at de ikke ønsker, at det skal danne præcedens for en måde at skabe opmærksomhed om alt mulig andet på. Men Ditte Bjerregaard er fortrøstningsfuld.
Jeg tror på, at vi med tiden får alle med. Der kommer hele tiden flere til og vi tror på, at mindepladerne kan være med til at starte den samtale om kvindedrab, som gerne skulle resultere i langt færre tragedier som disse i fremtiden,” siger hun.
