Virtual reality udredning og behandling af spatiel neglekt

Apopleksi forårsaget af blodprop eller blødning i hjernen er den største årsag til svær
handicap og rammer 12.000 mennesker om året i Danmark. Af disse lider 30-50 procent af en
tilstand, der kaldes unilateral spatiel neglekt - vanskeligheden ved at være opmærksom
på begivenheder eller genstande i den ene side af kroppen og rummet omkring dem. For
eksempel ville en neglekt patient ikke barbere venstre side af ansigtet, selvom deres øjne
fint kan se hele ansigtet. Neglektpatienter har dårligere rehabiliteringeffekt end patienter
uden neglekt, og milde tilfælde af neglekt er vanskelige at diagnosticere, hvilket resulterer
i behandling, der ikke er så effektiv og produktiv som den kunne være. Der er mange
variationer af neglekt, hvoraf mange varianter ikke opdages, fordi klinikere ikke er
opmærksomme på dem eller mangler de nødvendige tests.
Nuværende papir-og-blyant tests er ikke tilstrækkelig følsomme, hvorved patienter med
mildere symptomer underdiagnosticeres og dermed underbehandles. Desuden er de ikke
tilstrækkelige egnede til at adskille forskellige neglekt subtyper, hvorved behandlingen
ikke målrettes og individualisere tilstrækkeligt til en enkelte patient. Endelig er de ikke
tilstrækkelige følsomme for rehabiliteringseffekt og de hjælper derfor ikke meget med at
øge patientens motivation.
Vi har udviklet en virtual reality (VR) applikation sammen med patienter og klinikere i
løbet af de sidste tre år. De seneste forbedringer blev finansieret af
Sundhedsinnovationspuljen i Region Midt (Bevillingsnr. 208282401048). Applikationen
kombinerer koncepter fra flere papir-baserede tests og en række anerkendte
behandlingsmetoder, sådan at udredning ogbehandling af neglekt foretages i en og
samme løsning. For patienter ser applikationen ud som et (whack-a-mole) spil, som de i
vores egne undersøgelser finder underholdende.
I dette projekt vil vi nu evaluere, at data fra vores applikation understøtter en mere følsom
og præcis diagnose af neglekt og dens subtyper. Herunder giver løsningen os mulighed
for at finmåle patienternes hånd-, hoved- og øjenbevægelse under brug for at præcisere
subtyper og adskille disse fra differential diagnoser. I modsætning til papir-baseret tests
kan applikationen justeres med hensyn til sværhedsgrad og forskellige niveauer af
patientens fysiske evner (f.eks. hvis de ikke kan bevæge armene meget).
Vi sammenligner diagnoserne baseret på data fra dette system med standardtest. Hvis
resultaterne bekræfter vores forventninger, vil vi forfølge et andet projekt, der fungerer
som en pilot RCT undersøgelse til en klinisk test med en gruppe patienter, der bruger VR
applikationen til træning versus en gruppe, der kun benytter almindelig
rehabiliteringsmetoder.