UngeAlliancens ForældreNetværk kæmper – udover bedre hjælp til deres børn – også for, at forældre til unge med dobbeltdiagnoser (samtidig psykisk lidelse og misbrug) kan få bedre hjælp, uanset hvor i landet man bor.
Vi-modellen er et gruppeforløb til forældre til unge med dobbeltdiagnose, mhp. at give viden og støtte. Vi-modellen blev udviklet og afprøvet 2017-19 i Novavi Stofrådgivningen med støtte fra Helsefonden. Modellen fik en meget positiv evaluering af Center for Rusmiddelforskning. Desværre er modellen endnu kun afprøvet i København i en fysisk udgave.
På baggrund af erfaringer og input fra UngeAlliancens ForældreNetværk, bl.a. med afholdelse af webinarer for forældre i hele landet, ønsker vi derfor at afprøve Vi-modellen i en ONLINE-udgave mhp at udbrede tilbuddet til flere, også forældre bosiddende i ForkantsDanmark.
Der ansøges om midler til at afprøve Vi-modellen Online:
– Fase 1, forår 2024: Oversættelse og afprøvning af Vi-modellen Online – i regi af UngeAlliancens ForældreNetværk og i tæt samarbejde med modeludvikler og familieterapeut, Anine Boisen samt en følgegruppe.
– Fase 2, fra efterår 2024: Implementering af Vi-modellen Online i eksisterende organisation – i et tæt partnerskab mellem UngeAlliancens ForældreNetværk og en organisation, der har forudsætninger for at implementere modellen, så den bliver levedygtig og indgår i samspil med andre indsatser. Det kunne fx være Bedre Psykiatri, der netop har fået midler til at tilbyde pårørendekurser, eller Novavi Stofrådgivningen, der har tilbudt behandling til unge med dobbeltdiagnoser gennem mere end 20 år. Uanset hvem der vælges som partner for Fase 2, vil der være behov for supervision og sparring fra modeludvikler og familieterapeut Anine Boisen.
Målgruppen er forældre til unge mellem 15-25 år med dobbeltdiagnose.
Målet for fase 1 er, at Vi-modellen Online vil opnå nogle af de samme positive resultater for som den fysiske udgave af modellen, og at forældre fra hele landet vil deltage.
Vi-modellen Online vil blive afprøvet én gang i løbet af foråret 2024 med deltagelse af ca. 8 forældre.
Det langsigtede mål er at få udbredt Vi-modellen Online til en eksisterende organisation, der kan udbyde og fortsætte arbejdet med at tilbyde online gruppeforløb til forældre. Det vil ske i Fase 2.
Vi-modellen Online vil blive udviklet og gennemført af familie-terapeut Anine Boisen og Susanne Pihl Hansen, projektleder i UngeAlliancen og koordinator for ForældreNetværket – med tæt sparring fra Følgegruppe, bl.a. med repræsentation fra ForældreNetværket.
Der vil blive udarbejdet en arbejdsbog mhp. formidling af Vi-modellen Online.
Med dette projekt vil vi skabe og afprøve en ny indsats, hvor vores mål er at inkludere unge fra modtageklasserne i Greve i lokale, aktive og sociale fællesskaber. Med indsatsen ønsker vi at højne de unge i målgruppens sociale netværk, mentale sundhed og fremtidsmuligheder. Projektet skabes i samarbejde mellem Frivilligcenter Greve (FCG) og modtageklasserne i Greve Kommune. I projektet trækker vi på FCG’s ekspertise inden for tilbud til sårbare unge og facilitering af frivilligt arbejde samt modtageklassernes viden om de sociale behov og støttebehov hos deres unge. Med afsæt i FriRum – et frivilligt drevet socialt og aktivt mødested for sårbare unge, der står udenfor fællesskabet – vil vi tilbyde de unge fra modtageklasserne en træningsbane og på sigt, når de er klar, hjælpe dem videre ud i det almene foreningsliv i Greve. Formålet med projektet er at afprøve dette metodiske set-up til at klæde en gruppe af særligt sårbare nytilkomne unge på til bedre at kunne begå sig i sociale sammenhænge og dermed mindske ensomhed og ruste dem bedre til deres unge- og voksenliv.
Projekt “I Lyset Af Handicap” videreudvikles på en allerede evidensbaseret lysudredningsmetode, kaldet N-Lited. Tilpasning af metoden vil betyde at småbørn med synsvanskeligheder eller personer med kommunikative eller kognitive funktionsevnenedsættelser i tillæg til synsvanskeligheder kan deltage i udredningen, og give deres ønsker tilkende. Dele af metoden er en samtale og en intervention, som kræver et vist kognitivt niveau og verbalt sprog, hvilket er uhensigtsmæssigt og skaber ulighed.
Projektets væsentligste aktiviteter er: 1)Udvikling af appendix til N-Lited. Hvordan får vi personens ønsker frem? Det udviklede materialet skal være nemt at arbejde med og indbydende uden at ”tale ned”. Materialet skal kunne bruges af både småbørn og voksne, og være nemt at benytte. 2)Afprøvning af det udviklede materiale på ca. 20 personer (småbørn og voksne) Materialet vil i projektperioden løbende blive tilpasset på baggrund af erfaringer og tilbagemeldinger fra både målgruppen og fagpersoner. Deltagerne vil derfor både være medudvikler og deltager. 3)Tilpasning af selve interaktionen i forhold til valg af optimal belysning for den enkelte person. I N-Lited metoden er det personen selv, der vælger optimal belysning. Kan det samme lade sig gøre her, eller skal vi finde optimal belysning på anden måde? 4)Tilpasning af lyskufferten. I N-Lited metoden har synskonsulenten en lyskuffert med i hjemmet mhp. afprøvning af forskellige pærer og armaturer. Skal lyskufferten suppleres med andre materialer/udstyr, som kan afdække ændringer i personens synsopfattelse? 5)Udvikling, afprøvning og beskrivelse af procedure for inddragelse af plejepersonale, pædagoger, pårørende. Hvem skal inddrages, hvordan og hvornår? Skal der udvikles særskilt materiale til dem? 6)Formidlingsseminar hvor de nye materialer og procedurer gennemgås og introduceres til landets synscentre og øvrige relevante parter. Der er brug for et fælles udgangspunkt, så den samme høje kvalitet i lysudredninger for personer med synsvanskeligheder kan tilbydes nationalt.
Projektet bruger en ny teknologi hvor man gennem et par videobriller bliver præsenteret for typiske problemer og situationer i samtaler med flygtninge/indvandrere hvor der anvendes tolk. Problemerne gennemspilles ved at den studerende kan vælge forskellige måder at håndtere et problem på og derefter oplever de hvad konsekvensen er af det valg de foretog. Det kan f.eks. være en patient der ikke ønsker en bestemt tolk pga. køn eller alder, eller det kan være en patient der hellere vil have sin ægtefælle som tolk end en professionel tolk. Det kan også være en patient der er meget stresset med mange økonomiske problemer som lægen måske ikke kender til, men hvor tolken prøver at forklare lægen det.
Indsatsen styrker samarbejdet mellem civilsamfundet og de boligsociale helhedsplaner for øget lighed i sundhed. Indsatsen vil hjælpe mennesker med etnisk minoritetsbaggrund med at navigere i og profitere bedre af kontakten med sundhedsvæsenet – for at øge den etniske lighed i sundhed og trivsel gennem gensidig læring og håndholdt støtte. I Social Sundhed er de frivillige brobyggere sundhedsfaglige studerende, som følges med mennesker, der oplever behov for ekstra støtte i mødet med sundhedsvæsenet. Metoden fremmer den enkeltes sundhedstilstand og sundhedskompetencer og på lang sigt styrkes den organisatoriske sundhedskompetence hos de sundhedsprofessionelle. Målet er at udvikle metoder for samarbejde med de boligsociale helhedsplaner i Aarhus samt Det Boligsociale Fællessekretariat, som kan skaleres nationalt. Indsatsen indebærer samarbejde med organisationer, praktiserende læger, beboere og medarbejdere i boligsociale helhedsplaner og sikrer håndholdt samarbejde for lighed i sundhed.
I et samarbejde mellem Støtteforeningen Auroras Venner, Naturterapihaven Aurora og Aalborg Kommunes Forvaltningsgren “Senior og Omsorg” ønsker vi i et nyt forsøgsprojekt – med en naturbaseret tilgang -at fremme trivsel og forebygge ensomhed blandt seniorer og samtidig give et løft til pårørende til alvorligt sygdomsramte. De seneste år har der været et stigende fagligt fokus på begrebet ensomhed. På trods af en massiv indsats fra kommunal og regional side, med en varieret indsatser, er vi ikke kommet ensomheden tilstrækkeligt til livs, og derfor er der brug for at tænke nyt, gå nye veje.
Et realistisk og forventeligt fremtidsscenarie er flere ældre, flere diagnoser og større behov for pleje. Sammen med færre hænder og færre ressourcer er det en af Velfærdssamfundets store fremtidige udfordringer. Derfor skal vi tænke kreativt og være innovative. Vi skal bryde vante tankegange og turde gå de nye veje for at forbedre og udvikle livskvaliteten for især gruppen af Seniorer, der er den gruppe af borgere, der er i allerstørst risiko for at blive ramt af ensomhed.
Ligeledes kan der hos en pårørende til en alvorligt syg komme en stor belastningsreaktion. Mange pårørende oplever selv helbredsproblemer, der er så store, at de risikerer selv at blive syge. Det kan fx komme til udtryk som stress, angst og depression og en række somatiske lidelser, ifølge forskere fra Rigshospitalet. Aalborg Kommune har i forvejen en række tiltag målrettet målgruppen, men fortæller, at der er ensomme seniorer og pårørende til alvorligt syge, som har brug for udendørsaktiviteter, og kommunen er derfor nysgerrig på at afprøve naturterapiens forandrende effekt og vil gerne bidrage med at visitere relevante borgere til projektet. Senior og Omsorgsforvaltningens medarbejdere udtaler om et kommende naturbaseret tiltag følgende: “Naturterapihaven Aurora kan skabe relationer for mennesker, der er marginaliserede / ensomme, og som har tendens til at isolere sig, og som i begrænset omfang har udviklet færdigheder eller evner til at tage ansvar for eget liv. Den naturterapeutiske tilgang kan give mulighed for at opleve sammenhold og forventninger fra øvrige gruppemedlemmer. Brugerne vil opleve, at deres tilstedeværelse har betydning for en gruppedynamik, hvor de er medspillere. Et forløb i Aurora vil kunne gøre brugerne i stand til at overføre og omsætte opnåede resultater i haven til eget liv og skabe andre relationer til samfundet og dermed gøre dem i stand til at leve så uafhængigt et liv som muligt på egne præmisser.” Aalborg Kommune deltager i styregruppemøder, der skal sikre monitorering af projektet samt evaluering og afrapportering.
Konklusionerne skal danne baggrund for, at projektet bliver løftet videre fra projektfasen til en permanent del af den vifte af tilbud som Aalborg Kommune ”Senior og Omsorg” tilbyder. I relation til formidling af projektets resultater vil vi tage kontakt til presse og medier samt til relevante interesseorganisationer.
Forskningsprojektet undersøger det intensive brug af lattergas og den risikoadfærd, som dette brug medfører. Undersøgelsen har fokus på både udbredelsen og brugeres egne perspektiver på og erfaringer med det intensive brug. Projektet baseres på 30 kvalitative interview med intensive lattergasbrugere og på strukturerede telefoninterview med fagprofessionelle i hhv. de fem regioner, de 12 politikredse og udvalgte kommuner.
Baggrunden for forskningsprojektet er, at der gennem de seneste år er sket en ændring fra at små lattergaspatroner efterladt i nattelivet stort set ikke er at finde længere, til at lattergasflasker efterlades i vejkanter, på parkeringspladser og fælles arealer, ofte tæt på socialt boligbyggeri. Dette tyder på en ændring i hvem og hvordan lattergas bruges: fra et brug i forbindelse med en tur i byen til et brug, der foregår i andre sammenhænge end i nattelivet. Eftersom lattergasflasker indeholder op til 70 gange mere lattergas end de små patroner, peger det også på en ændring fra et overvejende rekreativt brug til et mere intensivt brug af lattergas, dvs. dagligt, i større mængder og over lang tid.
Brugen af lattergas som rusmiddel kan være sundhedsskadelig. Skader kan være akutte, fx frostskader eller iltmangel, eller langvarige/kroniske, fx nerve- og hjerneskader. I værste fald kan brugen være dødelig. De langvarige eller kroniske skader kommer af et intensivt brug. Selvom en hver form for brug kan være risikofyldt i forhold til akutte skader, så udvikles langvarige eller kroniske skader på baggrund af et intensivt brug.
Dette har skabt en udtalt bekymring blandt fagprofessionelle, sundhedsmyndigheder, forskere og politikere. På den baggrund skete der lovændringer. Fra 2017 er det ulovligt at sælge lattergas til beruselse. I 2019 tilføres alders- og mængdebegrænsning ved salg, samt at salg af lattergas og alkohol/tobak skal være adskilt. Og i 2023 blev besiddelse af lattergas ulovligt, medmindre det er til erhvervsformål. På trods af disse lovstramninger er brugen af lattergas som rusmiddel ikke ophørt.
Selvom der rapporteres om både udbredelse af de store lattergasflasker og flere brugere og fagprofessionelle står frem og rapporterer i medierne om det intensive brug, har vi ikke et systematisk, videnskabeligt baseret overblik over brugergruppen eller udbredelsen. Der er stadig mange spørgsmål vi ikke har svar på, men som denne undersøgelse netop fokuserer på. Gennem kvalitative interview med 30 intensive lattergasbrugere undersøges af hvem, hvordan og i hvilke situationer lattergas bruges intensivt. Interviewene vil også udforske brugeres egne overvejelser omkring risikoadfærd. Gennem strukturerede telefoninterview med udvalgte fagprofessionelle i politiet, på neurologiske afdelinger, SSP og den kommunale rusmiddelbehandling indsamles systematisk viden om hvor omfattende det intensive brug er og hvilke udfordringer, der opleves med dette brug.
Deltagere i kliniske forsøg og forskningsprojekter mangler et overblik over, hvad de har givet samtykke til at deltage i. Selvom vi følger loven med mundtlig og skriftlig information, sidder patienten ofte tilbage med en usikkerhed om, hvad han/hun egentlig har sagt ja til, og med begrænsede muligheder for at finde information om forskningsprojektet.
Et studie fra Det Danske Bloddonorstudie [Sundby 2019] illustrerer problematikken.
1.600 deltagere blev spurgt, om de vidste, at de var med i en biobank og et genetisk forskningsprojekt. Kun henholdsvis 27,6% og 9,6% svarede ja.
Projektet består i etableringen, på sundhed.dk, af en borgervendt løsning, der giver let og lige adgang til samtykker, afgivet af borgere, til anvendelse af disses data til forskningsprojekter på tværs af regioner.
Hovedformålene med projektet er 1) at tilgodese borgeres digitale rettigheder, og 2) at bidrage til bevarelse af en stærk forskning i Danmark.
Projektet er nationalt, med inddragelse af stærke parter som Danske Regioner, NVK, Danske Patienter og LVS.
Projektet har et nationalt skaleringspotentiale, da der hvert år starter ca. 1.500 nye forskningsprojekter op. Løsningen er i første omgang et tilbud til at forskningsprojekter, men på sigt et krav til projekter som ønsker dispensation for samtykke.
Projektet vil markant ændre den måden kliniske forsøg vil fremstå i det danske samfund og bidrage til en nyskabelse inden for etik i sundhedsvæsnet. Der findes ikke en international sammenligning, som giver patienterne et overblik over samtykker afgivet i sundhedsvæsnet. Dermed vil Danmark placere sig som internationalt foregangsland inden for området.
UngeAlliancens ForældreNetværk kæmper – udover bedre hjælp til deres børn – også for, at forældre til unge med dobbeltdiagnoser (samtidig psykisk lidelse og misbrug) kan få bedre hjælp, uanset hvor i landet man bor.
Vi-modellen er et gruppeforløb til forældre til unge med dobbeltdiagnose, mhp. at give viden og støtte. Vi-modellen blev udviklet og afprøvet 2017-19 i Novavi Stofrådgivningen med støtte fra Helsefonden. Modellen fik en meget positiv evaluering af Center for Rusmiddelforskning. Desværre er modellen endnu kun afprøvet i København i en fysisk udgave.
På baggrund af erfaringer og input fra UngeAlliancens ForældreNetværk, bl.a. med afholdelse af webinarer for forældre i hele landet, ønsker vi derfor at afprøve Vi-modellen i en ONLINE-udgave mhp at udbrede tilbuddet til flere, også forældre bosiddende i ForkantsDanmark.
Der ansøges om midler til at afprøve Vi-modellen Online:
– Fase 1, forår 2024: Oversættelse og afprøvning af Vi-modellen Online – i regi af UngeAlliancens ForældreNetværk og i tæt samarbejde med modeludvikler og familieterapeut, Anine Boisen samt en følgegruppe.
– Fase 2, fra efterår 2024: Implementering af Vi-modellen Online i eksisterende organisation – i et tæt partnerskab mellem UngeAlliancens ForældreNetværk og en organisation, der har forudsætninger for at implementere modellen, så den bliver levedygtig og indgår i samspil med andre indsatser. Det kunne fx være Bedre Psykiatri, der netop har fået midler til at tilbyde pårørendekurser, eller Novavi Stofrådgivningen, der har tilbudt behandling til unge med dobbeltdiagnoser gennem mere end 20 år. Uanset hvem der vælges som partner for Fase 2, vil der være behov for supervision og sparring fra modeludvikler og familieterapeut Anine Boisen.
Målgruppen er forældre til unge mellem 15-25 år med dobbeltdiagnose.
Målet for fase 1 er, at Vi-modellen Online vil opnå nogle af de samme positive resultater for som den fysiske udgave af modellen, og at forældre fra hele landet vil deltage.
Vi-modellen Online vil blive afprøvet én gang i løbet af foråret 2024 med deltagelse af ca. 8 forældre.
Det langsigtede mål er at få udbredt Vi-modellen Online til en eksisterende organisation, der kan udbyde og fortsætte arbejdet med at tilbyde online gruppeforløb til forældre. Det vil ske i Fase 2.
Vi-modellen Online vil blive udviklet og gennemført af familie-terapeut Anine Boisen og Susanne Pihl Hansen, projektleder i UngeAlliancen og koordinator for ForældreNetværket – med tæt sparring fra Følgegruppe, bl.a. med repræsentation fra ForældreNetværket.
Der vil blive udarbejdet en arbejdsbog mhp. formidling af Vi-modellen Online.
Vi ønsker, at vi i ULF-regi kan tilbyde at hjælpe mennesker med udviklingshandikaps eller andre kognitive eller sociale udfordringer bedst muligt igennem et forløb med graviditet, abort, eller fødsel og anbringelse, tvangsfjernelse eller bortadoption af barn.
Det ønsker vi at gøre gennem kontinuerlig støtte fra en kompetent fagperson med speciale i graviditet, fødsel, efterfødselssamtaler og samtaleterapi/sorgterapi – på ULF sprog. Det vil være et tilbud om støtte til div. besøg hos læge, jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgivere og andre møder med fagpersoner samt kommunale instanser. Således, at det bliver sikret under disse møder, at borgeren forstår de informationer der gives, samt, at denne får hjælp til at få tænketid inden denne skal svare på spørgsmål eller tage beslutninger. Ligeledes skal det sikres at borgeren får hjælp til at forberede sig inden samtalerne, samt at der efter møderne følges op ift. forståelse og følelser omkring situationen. Der skal følges op med samtaler hvor borgeren kan få lov at fortælle om sine følelser og oplevelse af situationen. Ligeledes skal der tilbydes støttegrupper med supervision. Disse grupper er for mennesker der har fået fjernet/anbragt deres børn, men også dem der har sorg over beslutningen om ikke at skulle have børn- uanset deres historie og baggrund for beslutningen.
Vi ønsker at værne om, samt give kontinuitet til de forældre som risikerer at stå i et tomrum efter en anbringelse, vi skal sikre at de får støtte, vejledning og omsorg efter et anbringelsesforløb. Samt hjælp til at komme bedst muligt videre i deres liv. Og hjælp til forståelse for hvorfor de ikke bør sætte sig selv i denne situation igen, samt hjælp/vejledning til prævention.
Klovnens farverige figur skaber opmærksomhed og genkendes af mennesker i alle faser
af livet. De-mensklovne kan derfor skabe kontakt til mennesker med demens, der ellers
har svært ved at kommunikere og være i relationer med andre. Gennem kropssprog,
sansestimuli, musik, dans og berøring kan demensklovne vække minder til live, som
hjælper mennesker med demens med at holde fast i deres identitet og livshistorie. Ved at
kaste lys på mennesket bag sygdommen, kan demensklovne være med til at
imødekomme helt grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med demens og
på den måde være med til at styrke relationsarbejdet og fremme personcentreret omsorg
i plejesektoren.
Der er derfor stigende interesse for brug af klovne i demensomsorgen internationalt, men
trods gode internationale resultater og positive erfaringer med enkeltstående brug af
demensklovne på danske plejecentre, har der ikke tidligere været implementeret og
evalueret en større systematisk indsats på området herhjemme.
Med dette projekt ønsker Danske Hospitalsklovne i samarbejde med relevante aktører at
udvikle, implementere og evaluere en klovnefaglig indsats for mennesker med demens
som er bosat på plejecentre. Gennem systematisk refleksion og erfaringsudveksling med
plejepersonalet arbejdes der ligeledes med at inspirere og invitere til et andet blik på
relationsarbejdet med mennesker med demens. Et systematisk videns- og
evalueringsspor vil desuden bidrage til at dokumentere effekten af indsatsen – både med
fokus på de ældres trivsel, og på hvordan der skabes læring og refleksion hos personalet
i relation til personcentreret omsorg. Resultaterne fra projektet vil udgøre det nødvendige
vidensgrundlag for en fremtidig skalering af indsatsen på tværs af landet og vil samtidigt
bidrage med viden om hvordan klovnefaglige værktøjer kan anvendes i den
personcentrerede omsorg.