Andelen af den danske befolkning, der er fyldt 65 år, forventes at stige fra 16 % i dag til 25 % i 2042. Den demografiske udvikling betyder, at der vil komme flere ældre – ældre, som vil have flere kroniske sygdomme. Dette vil betyde en højere efterspørgsel efter sundhedsydelser. En opgave som det danske sygehusvæsen ikke kan løfte alene. Derudover er en indlæggelse på en akutafdeling ikke den bedste løsning for behandling af alle patienter. Især for ældre skrøbelige borgere er en akut indlæggelse en stor omvæltning i den daglige rytme og indebærer ofte en stor risiko for både infektion og delirium (forbigående forvirringstilstand) samt funktionstab, både fysisk og psykisk, som det tager lang tid at genvinde.
Oprettelsen af en ny mulighed for et tværsektorielt patientforløb i patientens eget hjem betyder færre akutte indlæggelser for en sundhedsmæssigt sårbar gruppe. Forløbet i eget hjem er en mindre indgriben i patientens hverdag og forventes derfor at føre til øget livskvalitet.
De nye patientforløb kører i et år med løbende evaluering. Anvendt tid, rejseomkostninger samt øvrige ressourceforbrug registreres med henblik på i den afsluttende evaluering at kunne estimere udviklings- og implementeringsomkostninger til brug i den sundhedsøkonomiske analyse.
Vi vil undersøge effekten for indlæggelsestid samt sundhedsøkonomiske konsekvenser ved behandling i eget hjem sammenlignet med indlæggelse på hospital.
Delirium, også kaldet akut forvirringstilstand, er en påvirkning af hjernen og en almindelig komplikation til sygdom, som fx lungebetændelse, hos ældre borgere. Det skønnes, at mellem 20-50 % af ældre borgere indlagt på hospital udvikler delirium, hvilket kan være en ubehagelig og skræmmende oplevelse med ændret adfærd og virkelighedsopfattelse. Dertil er delirium forbundet med en højere risiko for længere indlæggelse, tab af funktioner, kognitiv svækkelse og død. Derfor er det vigtigt at forebygge tilstanden samt opdage delirium tidligt, så den eller de udløsende årsager hurtigt kan behandles.
På hospitalerne har der de seneste år været et øget fokus på delirium, hvilket blandt andet har udmøntet sig i nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om forebyggelse af delirium blandt ældre hospitalsindlagte. Dog mangler der viden om delirium blandt beboere på plejecentre og om de forebyggende indsatser, som vi kender fra forskning på hospitaler, kan overføres til plejecentre.
I dette projekt ønsker vi at undersøge forekomsten af delirium på plejecentre i Kalundborg Kommune samt udvikle, afprøve og tilpasse forebyggende tiltag målrettet plejecentre sammen med beboere, deres pårørende og medarbejdere. Vi forventer, at det er muligt at arbejde forebyggende med delirium på danske plejecentre, og at det kan reducere hospitalsindlæggelser og nedsætte dødeligheden. Desuden forventer vi, at medarbejderne vil opleve øget viden om delirium samt styrke deres faglige kompetencer til at varetage plejen til delirøse beboere.
Projektet består samlet af tre faser.
Fase 1: I denne fase undersøger vi medarbejdernes viden om delirium og der afholdes en temadag for medarbejdere, beboere og pårørende om, hvordan deliriumforebyggelse kan tilrettelægges på deres plejecenter. Der etableres et projektpanel med deltager fra temadagen, som vil være i tæt kontakt med forskerne undervejs i projektet.
Fase 2: I anden fase arbejder vi med afprøvning og justering af udvalgte tiltag, der skal forebygge delirium. Projektpanelet vil, i samarbejde med forskerne, bidrage med løbende tilbagemeldinger og justeringer af de tiltag, der afprøves i projektet. Desuden registreres og beskrives flere parametre hos beboerne, herunder forekomsten af delirium, og der måles i hvor høj grad udvalgte tiltag udføres i praksis.
Fase 3: I den tredje og afsluttende fase evalueres projektet. Vi undersøger medarbejdernes viden i sammenligning med fase 1 og evaluerer processen med udvikling af deliriumforebyggende tiltag blandt medarbejdere, beboere og pårørende.
Projektet har potentiale til at sprede sig til alle landets plejecentre og dermed komme mere end 40.000 ældre borgere til gode. Dertil kommer, at delirium ikke er alment kendt i den brede befolkning, og at tilstanden derfor kan være en kilde til væsentlig bekymring hos de pårørende. Viden og oplysning om tilstanden er en vigtig afledt effekt af projektet.
Har du nogensinde stået i køen i et supermarked og råbt ”Er der andre her med Shwachman-Diamond i familien? Eller Neurofibromatosis Recklinghausen? Eller Albrights Hereditære Osteodystrofi?”. I så fald er du nok blevet mødt med larmende tavshed. Det er ensomt og sårbart at leve med sjælden sygdom – og en bedre samlet indsats for de sjældne fordrer mere og ny viden.
For når sygdommen er sjælden, findes der kun lidt viden om at leve med den. Sjældne borgere oplever at møde f.eks. socialrådgivere, som aldrig før har mødt en borger med netop dét sæt af udfordringer. Samtidig er sjældne sygdomme alvorlige, komplekse og livslange. Mange af patienterne er børn. Den store kompleksitet og den begrænsede viden skaber en høj grad af sårbarhed og vanskelige livsvilkår i den enkelte familie. Formålet med projektet er at opdatere og skabe ny viden om sjældne borgeres hverdagsliv i krydsfeltet mellem sundhedsvæsenet og den nødvendige sociale støtte. Gennem en spørgeskemaundersøgelse omsættes oplevelser og udfordringer til konkrete tal og fakta. Tilsvarende undersøgelser er gennemført i 2005 og 2015. Helsefonden har tidligere støttet dette arbejde.
En opdatering og gentagelse af de tidligere undersøgelser giver en tidsserie med et spænd på 20 år, hvilket er helt unikt i sjældne-sammenhæng. Samtidig sker der i 2024/25-undersøgelsen en tilpasning af spørgeskemaet mhp. at øge mulighederne for sammenligning med andre, ikke-sjældne grupper.
Målgruppen for undersøgelsen er sjældne borgere – patienter og pårørende -, der lever med sjælden sygdom. Der rekrutteres respondenter gennem Sjældne Diagnosers 55 små medlemsforeninger samt gennem Sjældne Diagnosers Sjældne-netværk for mennesker med sygdomme så sjældne, at der ikke findes en relevant forening. Som noget nyt søges også rekrutteret respondenter gennem de to Centre for Sjældne Sygdomme på hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
Der tilrettelægges en formidlingsindsats, hvor sundhedsfaglige og socialfaglige aktører tilbydes indsigt i de nye tal mhp at give bedre forudsætninger for samarbejdet med sjældne borgere. Forhåbningen er at bidrage til et bedre samarbejde mellem de sjældne borgere og de fagpersoner, de møder i deres hverdag (med særlig vægt på socialrådgivere/sagsbehandlere og læger/sygeplejersker). I formidlingsindsatsen indtænkes også frivillige, der på første hånd kan give konkrete, erfaringsbaserede eksempler på nogle af de problemstillinger, de nye tal måtte vise. Der lægges også vægt på at formidle gode eksempler på vellykkede forløb og indsatser.
Herud over vil den nye viden kunne bruges af de små, frivillige foreninger i og også give et godt grundlag for at skærpe Sjældne Diagnosers interessevaretagelse for alle sjældne borgere. For når viden er begrænset, er nye tal og fakta hård valuta i interessevaretagelsen af en sårbar og ofte overset gruppes vilkår – en valuta, vi søger Helsefondens støtte til at opnå.
Parkinsonforeningen arbejder for at give viden til mennesker med parkinson og deres pårørende. Foreningen er i dag stærk på formidling af viden ved fysiske arrangementer og trykte produkter. Med webinarer og podcast kan vi nå nye målgrupper, som også har brug for viden.
Målgruppen er alle med parkinson og deres pårørende, men særligt disse grupper kan være relevante; 1.Mennesker med parkinson i de senere faser af sygdommen og deres pårørende: De har svært ved at deltage i fysiske arrangementer på grund af sygdommens invalidering. 2.Nydiagnosticerede og andre, som ikke kan overskue at møde andre med parkinson. Webinarer og podcast kan være en uforpligtende måde at få viden og spejling i andre i samme situation uden at stille sig frem med sygdommen. 3.De yngre med parkinson: De har travlt med arbejde, familie og træning og har brug for en fleksibel mulighed for at få viden og redskaber til deres sygdom. 4.Enlige med parkinson: De har særligt brug for viden, der kan højne egen sundhedskompetence. 5.Ikke-medlemmer af Parkinsonforeningen samt deres pårørende: Det er kun omkring halvdelen af alle med parkinson, som er medlem af foreningen – og med stor sandsynlighed er det de mest ressourcestærke, der er medlemmer. Dertil kommer øvrige pårørende og bekendte.
Vi ønsker at udbyde 30 webinarer og 15 podcastepisoder og over en periode på tre år. Begge formater vil blive produceret med høj faglig kvalitet. Foreningen har en unik adgang til et bredt netværk af faglige eksperter på parkinsonområdet, som kan være oplægsholdere og deltagere i podcasten. Emnerne kan f.eks. være om kognitive udfordringer, søvn, vigtigheden af træning, de senere faser af sygdommen og pårørendes rolle.
Projektet markedsføres på: •Foreningens informationskanaler: Hjemmeside, nyhedsbrev på e-mail, medlemsblad og sociale medier. •Postkort og plakater med information om webinarer og podcast, der kan uddeles på messer samt ligge i venteværelset hos neurologer og fysioterapeuter, så mennesker med parkinson, som ikke er medlemmer af foreningen, også kan høre om dem. •Annoncer i diverse blade/aviser for at nå de mennesker, der ikke er medlem af Parkinsonforeningen •Ambassadører: Frivillige i de lokale kredse i foreningen, som kan sprede budskabet til mennesker med parkinson i lokalområdet. Webinarer og podcast vil efter projektperioden ligge forankret på Parkinsonforeningens hjemmeside, hvor mennesker med parkinson, pårørende og fagpersoner har mulighed for at se/høre dem. Efter projektperioden vil Parkinsonforeningen løbende reklamere for webinarer og podcast via vores kommunikationskanaler, så tidligere udsendelser kan blive hørt lang tid efter. Derudover vil de blive delt med lokale kredse og klubber i foreningen.
Mange fagpersoner, der arbejder med mennesker med parkinson, mangler viden om sygdommen. Vi vil derfor sende relevante optagede webinarer til uddannelsesinstitutioner, kommuner, behandlingssteder mv.
Ansøger, Center for Rusmiddelforskning, ønsker at udvikle en dansk behandlingsmanual for personer, der lider af både rusmiddelafhængighed og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Manualen vil, iflg. ansøger, være den første af sin slags i Danmark og adressere en vigtig udfordring inden for behandling af disse to lidelser. Baggrund: Iflg. ansøger er der en stærk sammenhæng mellem traumeoplevelser, PTSD og afhængighed af rusmidler. Alene i rusmiddelbehandling viser forskningsundersøgelser, iflg. ansøger, at op imod halvdelen af de mennesker, der er i behandling her, lider af PTSD. Behandling af rusmiddelafhængighed og PTSD er, iflg. ansøger, som oftest opdelt og ukoordineret, hvilket medfører, at en stor gruppe mennesker ikke får den hjælp, som de har brug for. Iflg. ansøger har man i mange lande haft succes med at udvikle og implementere integreret behandling af samtidig PTSD og rusmiddelafhængighed. Denne udvikling er, iflg. ansøger, kun i begrænset grad nået til Danmark, og derfor er der endnu ingen danske behandlingsmanualer, der har et samtidigt fokus på traumatisering og rusmiddelafhængighed. Center for Rusmiddelforskning er, iflg. ansøger, netop ved at afslutte et forskningsprojekt, der har afprøvet to amerikanske behandlingsmetoder, målrettet traumatisering og rusmiddelafhængighed på fem behandlingscentre. Erfaringen herfra viser klart, iflg. ansøger, at denne form for behandling er yderst værdifuld for de involverede fagpersoner, borgere og ledere. Men tilbagemeldingen er også, iflg. ansøger, at materialet i de to behandlingsmetoder er meget ’amerikansk’. Fx er der i metoderne stor fokus på religiøsitet og amerikanske selvhjælpsgrupper. Der er derfor behov for at udvikle en dansk behandlingsmanual. Formål, mål og målgrupper: Formålet er, iflg. ansøger, at udvikle en dansk behandlingsmanual for personer, der lider af både rusmiddelafhængighed og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Manualen skal være tilpasset danske forhold. Målet er, iflg. ansøger, at udvikle en manual, der vil kunne anvendes af en bred vifte af fagpersoner, herunder rusmiddelbehandlere, sundhedsfagligt personale i psykiatrien, privatpraktiserende psykologer og socialpædagogisk personale. Manualen skal, iflg. ansøger, kunne anvendes til en bred vifte af mennesker, herunder også til målgrupper som typisk ikke tilbydes psykoterapeutisk behandling, fx mennesker i substitutionsbehandling, hjemløse og mennesker i fængsel. Netop fordi materialet skal kunne anvendes også ift. psykisk sårbare og socialt udsatte mennesker, vil sikkerhed for både behandlere og klienter være en høj prioritet i materialet. Projektets indhold: Iflg. ansøger vil tre eksperter indenfor traume- og rusmiddelbehandling udvikle en dansk behandlingsmanual til integreret behandling af rusmiddelafhængighed og PTSD. Som del af udviklingsarbejdet vil manualen ad flere omgange blive tilpasset på baggrund af kommentarer og forslag fra erfaringseksperter (mennesker med levede erfaringer med PTSD og rusmiddelafhængighed), praktiserende rusmiddelbehandlere, psykologer og behandlingsforskere. Manualen vil, iflg. ansøger, indeholde materiale til et behandlingsforløb på 20 samtaler og vil ligesom eksisterende evidensbaserede manualer være baseret på kognitiv adfærdsterapi. Iflg. ansøger vil manualen samtidig være fleksibel, sådan at temaer og antal samtaler kan udvælges, alt efter behov, behandlingsplaner og muligheder, samt alt efter om det er muligt at køre lange eller kortere forløb. Formidling og implementering: Erfaringer fra projektet og en fysisk udgave af manualen vil, iflg. ansøger, blive præsenteret til en reception, der afslutter projektperioden. Desuden vil projektet og manualen blive præsenteret på konferencen Rusmidler og Samfund samt for relevante samarbejdspartnere. Det er ansøgers vision, at materialet skal komme så mange som muligt til gavn. Derfor vil manualen efter projektperioden være gratis og tilgængelig for alle. En digital version af manualen skal ligge på Center for Rusmiddelforsknings hjemmeside. For at fastholde og kvalificere manualen i danske praksis vil ansøger etablere et underviserteam, der kan undervise og supervisere i anvendelsen af metoden.
For at sikre yderligere forankring er det ansøgers ønske at afprøve metoden i et større pilotprojekt, hvor tilgangen afprøves på 20 personer og herefter tilpasses på baggrund af behandlere og borgere/klienters oplevelser af metoden. Ansøger vil søge om yderligere støtte til denne afprøvning senere.
En rapport fra VIVE (2024) vier, at over 13% af unge mellem 13 og 25 år definerer sig som LGBT+ personer. 40% af disse angiver lav livstilfredshed og hver femte viser tegn på svær angst og depression. Der er også en kraftig forøget forekomst af unge der selvskader i gruppen. Forskning peger på, at manglende støtte fra familie og primære omsorgspersoner er en stor risikofaktor for børn og unge i fht. at udvikle mistrivsel.
De seneste år har LGBT+ Danmark oplevet en stigning i henvendelser fra forælder til LGBT+ børn/unge, som mangler viden og hands-on værktøjer til at støtte deres LGBT+ barn/ung. De oplever en høj grad af afmagt, mistrivsel og savner relevante netværk og målrettet støtte. Der findes aktuelt ingen tilbud til målgruppen.
”QueerHood” tilbyder gruppeforløb for forældre/voksne omsorgspersoner til LGBT+ børn/unge. Her faciliterer en LGBT+ faglig konsulent et trygt rum, hvor deltagerne får mere viden, kan stille spørgsmål og udveksle erfaringer om det at have et LGBT+ barn/ung. Fokus for forløbene er at give deltagerne mere viden om hvordan normer for køn og seksualitet kan påvirke børn og unges trivsel og hvad man bør være opmærksom på i mødet/ relationen med barnet/den unge. Formålet er at styrke deltagerne i at tage hånd om deres LGBT+ barn/unge og dem selv. Foruden at give deltagerne viden, har samtaleforløbene fokus på at facilitere et rum for erfaringsudveksling og netværksdannelse mellem deltagerne.
I de senere år er salget af ulovlige rusmidler flyttet fra gaderne og det mørke internet til mainstream sociale medier, hvilket radikalt har ændret markedet. Nu er rusmidler tilgængelige på platforme, som anvendes af store dele af befolkningen, herunder mange børn og unge. Dette udgør en alvorlig samfundsrisiko, da sociale medier muliggør let kontakt mellem købere og sælgere og glamouriserer rusmidlerne for de unge. En høj eksponering kan normalisere stofbrug og øge risikoen for, at flere unge bliver involveret i køb og salg af ulovlige stoffer.
Projektet “Stoffer på sociale medier: Beskyttelse af unge i den nye digitale virkelighed” har til formål at tilvejebringe ny viden til forebyggelsesaktører om, hvordan sociale medier radikalt har ændret stofmarkedet. Projektet vil specifikt skabe mere viden om salget af ulovlige stoffer som cannabis, kokain, opioider og puff bars på sociale medier som Snapchat, Reddit og Instagram, og give en omfattende forståelse af, hvordan sociale medier påvirker unges adgang til og opfattelse af rusmidler.
Projektets primære slutmodtagere er unge i alderen 13 til 25 år. Fælles for de unge er, at de via sociale medier eksponeres for brug af rusmidler, der på sigt kan betyde en væsentlig reduceret sundhed og psykisk trivsel. Den sekundære målgruppe er forebyggelsesaktører, og projektets indhold er tilsigtet de fagpersoner, som møder de unge i første linje og dermed kan mindske risikoen for misbrug af rusmidler. Ved at opnå relevante indsigter og adgang til målrettede værktøjer vil rusmiddelkonsulenter, SSP-medarbejdere og behandlere over hele landet være bedre rustet til at tilbyde målrettet støtte og rådgivning samt udvikle effektive forebyggelsesstrategier, der fortsat imødekommer unges behov og udfordringer. Projektet er ikke kun en videnskortlægning, men vil også forankre den nye viden gennem udviklingen af et forebyggelsesværktøj i samarbejde med de praktikere, der skal bruge det. Derved udnytter projektet begge partnere Center for Digital Pædagogik (CfDP) og Analyse & Tal (A&T)s ekspertise. CfDP driver med 32 kommunale partnere Danmarks største rådgivningsportal om rusmidler til unge mellem 15 og 24 år, Netstof.dk. A&T er eksperter i at kortlægge skadeligt indhold på sociale medier og har omfattende erfaring med ungeanalyser.
Projektets resultater vil blive formidlet gennem en lang række forskellige kanaler. 11.000 faglige følgere på SoMe, relevante faglige konferencer, netværksmøder og gennem omtale i landsdækkende medier.
For at kvalificere og styrke projektets resultater tilknyttes desuden en række samarbejdspartnere, bestående af myndigheder, kommuner og andre relevante aktører på det sociale område, som Center for Digital Pædagogik allerede har et stærkt samarbejde med. Parterne vil løbende blive inddraget for sparring og sikring af forankring. Desuden vil projektets viden kunne hjælpe til at understøtte EU-kommissionens arbejde for bedre online beskyttelse af børn og unge i hele Europa.
Bofællesskabet Lykke Marie er et højt specialiseret botilbud for yngre voksne med multiple funktionsnedsættelser, der har brug for massiv støtte og omsorg døgnet rundt. Beboerne har forskellige diagnoser som cerebral parese (CP), Rett-Syndrom og andre sjældne sygdomme.
At naturen kan være en ressource for vores helbred og livskvalitet, er noget man har kendt til igennem lang tid. I løbet af de seneste årtier har forskningen i natur og sundhed vist evidens for, at visuel og fysisk kontakt med naturen giver sundhedsmæssige fordele. Dog forholder det sig således, at når man har omfattende handicap, er den offentlige tilgængelige natur sjældent fuldt ud tilgængelig. Der findes få steder i vores natur, hvor målgruppen kan færdes med deres – ofte store og tunge – hjælpemidler. Deres konstitution gør, at lys- og lydforhold kan være en begrænsende faktor for et menneske med sanseintegrationsproblemer, ligesom en ujævn stibelægning kan gøre det umuligt for en person med cerebral parese eller epilepsi at færdes her. Endelig er der ofte en lavpraktisk begrænsning i, at besøgene i naturen bliver en ressourcemæssig prioritet og næppe en hverdagsbegivenhed. Dermed er målgruppen begrænsede i deres muligheder for at benytte vores fælles natur og drage nytte af de sundhedsmæssige gevinster som denne kan give, men med Søhaven vil det gøre deres betingelser for dette langt mere optimale.
Søhaven er et rekreativt haveprojekt, der stiller nye krav til udnyttelse af vores udendørs arealer. Projektet er skabt efter den nyeste viden om dels den mere vilde naturs positive indvirkning på menneskers fysiske og mentale trivsel, og dens gavnlige effekt på miljøet med brug af principper om biodiversitet og bæredygtighed. Haven består på nuværende tidspunkt af en ca. 150 m lang sti, der går rundt om havens sø og langs med den gamle, eksisterende beplantning med store smukke træer. På stien føres man til nogle mindre haverum (fra 10-50m2 ), der byder på forskellige naturoplevelser, udendørs træning og sansemæssige elementer, herunder muligheden for at skovbade. Skovbadet etableres efter gammel japansk tradition, som vi de seneste år har taget til os i den vestlige verden og også gerne vil det i Søhaven. Havens gæster kommer med hjælp fra udendørsliften ud af deres kørestole mv og ned i store sækkestole. Her kan trækronernes bevægelser, solstriber og naturens lyde være med til at skabe en meditativ og meget rekreativ tilstand for den enkelte. Vi ønsker desuden at invitere andre i samme målgruppe ind i haven, så andre kan få glæde af den. Vi har allerede etableret kontakt til en række institutioner m.fl. som alle har tilkendegivet et ønske om at besøge Søhaven. Flere fonde har allerede støttet projektet, herunder Jascha Fonden og Friluftsrådet.
Danske Plejehjemsklovne har sammen med Plejecentret Fuglsangsø og Bostedet Aars skabt et projekt, hvor personalet skal være undersøgende på plejehjemklovnenes metoder og tilgange i samspillet med mennesker, der lever med en kompleksitet af diagnoser som udviklingshandicap, demens og/eller social-psykiatriske sygdomme. For det hænder, at det kan være en fordel at tage nogle andre briller på – sådan i metaforisk forstand. Det vil projektet give pleje- og omsorgspersonale mulighed for, når de skal følge plejehjemsklovnenes arbejde hos beboerne – helt tæt på. I projektet skal personalet, i direkte forlængelse af plejehjemsklovnenes intervention, reflektere over, hvordan deres faglighed og dermed handlemuligheder i forhold til de enkelte beboerne og deres trivsel kan justeres fremover. På den måde skabes der praksisnær og forventeligt konkret og implementerbar viden, som kan overføres til hverdagen i direkte forlængelse af plejehjemsklovnenes indsats.
Projektet indsamler systematisk viden og erfaringer, som skal bidrage til udvikling af viden til hjælp for en gruppe af svært syge mennesker og dem, der arbejder som omsorgspersoner omkring dem. Vores forventning er, at projektet kan inspirere til tværfagligt samarbejde – både på tværs af fagfagligheder og på tværs af kommunale og regionale grænser. Det handler om, hvordan vi som samfund på bedst mulig måde skaber de bedste forhold for hver enkelt borger ramt af sygdom og handicap.
Demografien er en underprioriteret faktor i den strategiske planlægning og byudvikling. Antallet af ældre i alderen 80 år og derover i Danmark forventes at stige med over 300.000 personer fra 2020 til 2050. Den ændrede befolkningssammensætning betyder samtidig også, at vi i 2030 kan komme til at mangle omkring 17.000 social- og sundhedsmedarbejdere. (kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet: Redegørelse om ældreområdet 2023). Samtidig med at vi bliver ældre, vil flere i samfundet også leve med sygdomsmæssige udfordringer. Bl.a. demens, som i dag rammer ca. 8.000 mennesker hvert år; et tal som i 2040 forventes at være 125-150.000 (Alzheimersforeningen).
På baggrund af al den eksisterende data om de demografiske ændringer ved vi, at hele vores velfærdssystem i nær fremtid vil blive kraftigt udfordret. Samtidig mangler der at blive skabt nye og innovative løsninger på, hvordan vi imødeser disse udfordringer, hvor ældregruppen vokser eksplosivt, og flere lever længere, men også flere med kroniske sygdomme. En del af løsningen på de demografiske udfordringer ligger i en sammentænkning af sundheds- og boligpolitik.
Vi ønsker derfor at søge støtte til udviklingen af et katalog og et værktøj, som skal anvendes på tværs af både bolig- og sundhedsaktører. Målet er at gøre både katalog og værktøj til lettilgængelige analyseredskaber og guides til, hvordan arkitektrådgivere, planlæggere, udviklere og kommuner kan øge boligdiversiteten og skabe mere individualiserede boliger for ældre. De to produkter skal synliggøre vekselvirkningen mellem plejebehov og livsmuligheder, samt mellem velfærdsydelser og boformer. Formålet er at gøre det mere operativt at tilbyde bedre boligforhold med høj livskvalitet, bedre fællesskaber, og vise hvilke nærliggende potentialer i fremtidens boliger, der kan udsætte plejekrævende ydelser og formindske belastningen på sundhedssystemet.
I udviklingen inddrager vi både sundhedsaktører samt boligaktører og -investorer, og resultaterne vil blive delt mellem alle aktører samt på projektsiden www.healthyageing.dk og blive formidlet bredt gennem egne og samarbejdspartneres kanaler.
Antallet af kvinder, der søger hjælp på landets kvindekrisecentre er stigende. Hver fjerde af disse kvinder er gengangere, dvs. at de ikke har været i stand til at komme ud af volden og de konsekvenser den har, efter ophold på et kvindekrisecenter.
Forskning dokumenterer, at volden og den usikkerhed og stress, der er forbundet med at leve i et parforhold med vold, sætter sig som uforløste traumer i kroppen. Det påvirker kvindens fysiske og psykiske sundhed i en sådan grad, at kvinden fx kan have svært ved at varetage en støttende og omsorgsfuld forældrerolle og få en normal hverdag til at fungere med job, uddannelse mv.
Cirka 2/3 af kvinderne har børn med på kvindekrisecenter. Disse børn har enten selv været udsat for (65 pct.) og er påvirkede af den vold, der er begået mod mor. Forskning viser, at et barn, der vokser op med traumer (fx vold og omsorgssvigt) har større sandsynlighed for at udvikle fysiske og psykiske lidelser samt få sociale udfordringer som ensomhed og misbrug.
På et kvindekrisecenter er der primært fokus på at skabe sikkerhed for kvinden og barnet og sørge for at håndtere akutte kriser og en række praktiske forhold. Fx i forhold til anmeldelse af vold, retsmedicinske undersøgelser, bolig, arbejde og barnet/børnenes daginstitution eller skole, så alt dette er på plads inden kvinden flytter ud igen. Der er i mindre grad fokus på kvindens og barnets samlede sundhed, og de konsekvenser volden og traumerne har givet. Det øger risikoen for at kvinder og børn ikke kommer godt videre, og derfor må søge tilbage på krisecenter eller leve et liv med vold og mistrivsel.
Med Kvindehuset i Lyngby (et af landets 65 kvindekrisecentre) som case vil projektet vise, hvordan kvindekrisecentre kan skabe mere målrettede og bæredygtige forløb ved at indoptage et bredt sundhedsbegreb baseret på en traumebaseret tilgang. Forløb, som bidrager til at skabe bedre (fysisk, psykisk og social) sundhed både for kvinderne, der har været udsat for (fysisk, psykisk og/eller seksuel) vold, og for deres børn (som er påvirket heraf), så konsekvenserne af volden reduceres, og kvinderne ikke får tilbagefald og må søge støtte igen.
Baseret på forskningsmæssig viden, udvikles, afprøves og dokumenteres virkning af en ny praksisnær metodik for kvindekrisecentre. Metodikken skal styrke fagpersonalet i at se og hjælpe kvinder og børn med at bearbejde traumer, og forbedre deres fysiske, psykiske og sociale sundhed, som grundlag for at komme videre til trivsel og livsduelighed.
Som del af projektet etableres et læringsnetværk bestående af bl.a. andre kvindekrisecentre og nationale aktører. Deres viden og projektets udviklede viden bringes løbende i vekselvirkning og kvalificerer hinanden. Den udviklede metode stilles desuden til rådighed for alle landets krisecentre og øvrige aktører, som arbejder med støtte og hjælp til voldsudsatte kvinder med børn.